Maglebrænde sogn

(M. kom.) omgives af Sønder hrd. (Åstrup, Horbelev og Falkerslev so.), Torkilstrup og Lillebrænde so. samt Stubbekøbing kbst. Den almindeligste terrænform er en let bølget moræneflade, der i Støttenhøj og Soshøj når 21 m. Men på denne er der forsk. uregelmæssigheder, således sø.f. Maglebrænde en smal bakkeryg, der løber n.-s., og som indeholder sand og ler. En bakke ved det sydl. so.skel er led i et ø.-v.gående dal- og åssystem, der i istiden har ført smeltevandet vestpå. Af sa. karakter er det markerede dalstrøg ved grænsen til Stubbekøbing, der rummer de tidl. søer Tvedesø, Mellemsø og Gåsesø, og hvori Fribrødreå løber. De kun stedvis gode, lermuldede jorder hører til de ringeste i hrd. Af skove findes Liselund skov og Stangerup skov. Desuden Maglebrænde mose. Gennem so. går jernbanen Stubbekøbing-Nykøbing (Åstrup stat. ligger delvis i so.) og landevejen Stubbekøbing-Nykøbing.

Areal i alt 1950: 1110 ha. Befolkning 7/11 1950: 532 indb. fordelt på 156 husstande. (1801: 339, 1850: 521, 1901: 620, 1930: 623). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. s. 926 grupper: 385 levede af landbrug m.v., 74 af håndværk og industri, 11 af handel og omsætning, 8 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv og 43 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Maglebrænde (*1231 Brænningy maklæ; u. 1796 og 1806) m. kirke, skole (opf. 1900) m. folkebibl. (opret. 1906, 2100 bd.), forsamlingshus (opf. 1893, udv. 1953), andelsmejeri (opf. 1888, udv. 1932) og vandværk (anl. 1939); Stangerup (*o. 1250 Stangæthorp; u. 1806); Fjendstrup (*o. 1400 Fienstorp; u. 1807); Algestrup (*o. 1250 Asgutsthorp, fejl for Alguts-; u. 1797). – Gårde: Liselund (38,8 tdr. hartk., 229 ha, hvoraf 20 skov; ejdsk. 630, grv. 397).

M. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Stubbekøbing kbst. eet pastorat, har tingsted i Stubbekøbing og hører under 28. retskr. (Nykøbing kbst. og hrd. og Falsters Vester hrd. med Stubbekøbing kbst. og hrd.), 19. politikr. (Nykøbing Stubbekøbing), Maribo amtstuedistrikt med amtstue i Maribo, Falsters lægekr. (Nykøbing), 24. skattekr. (Stubbekøbing), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 185. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken (viet Skt. Andreas) består af romansk kor og skib m. sengotisk våbenhus i s., alt af munkesten. Kor og skib har dobbelt skråkantsokkel, hjørnelisener på langmurene og gesims m. tandsnit og savskifte. Den rundbuede, falsede s.dør sidder i et fremspring m. en rundbuet tvillingblænding, n.døren tilmuredes 1721. I koret tre, i skibet eet tilmuret vindue. Korets ø.- og skibets v.gavl tredeles af lisener og har en dek. af stigende rundbuer m. siksakmuret blændingsbund. I korbuens vanger står svære, murede halvsøjler m. trapezkapitæler. I gotisk tid fik koret et krydshvælv, 1823–31 udvidedes kirkens vinduer, og 1855 fornyedes en tagrytter på skibets v.gavl. Kirken er hvidkalket; skibet har fladt bræddeloft. Kirken har vistnok haft en tømret, fritstående klokkestabel. – 1929 fandtes kalkmalerier fra o. 1390 på korets overvægge, spinkle ranker, og på skibets n.væg et Kristoforusbillede, rest. 1932, samt †malerier fra o. 1500 på skibets vægge, Kristus som verdensdommer og scener fra gl. og ny testamente; udvendig på s.dørens bue rester af et planteornament fra sa. tid. – Muret alterbord. Senrenæssance altertavle o. 1625. Sengotisk †altertavle o. 1500 m. en Maria- og helgenfigurer. Sengotiske alterstager. Gotisk, gotlandsk kalkstensfont af den spidsbuede bægerbladstype (kun kummen bev.); nederl. dåbsfad o. 1650. Enkel, rund prædikestol fra 1800t. m. samtidig himmel. †Prædikestol købtes 1633 af Stubbekøbing kirke. Pulpitur 1732. Klokke, støbt 1708 af Konrad Kleimann i Lybæk. Gravsten over barnet Peder Hemmingsen Skricke, † 1635, i våbenhusets n.væg.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1118–29.

Ved auktionen over det falsterske krongods 1766 solgtes som 6. hovedgård Stangerup m. hovedgårdstakst 21 tdr. hartk., bøndergods 621 tdr. og kirketiender 58 tdr. for 37.936 rdl. til kammerråd Chr. Kehlet. Efter at hans enke, Marie Margr. Egh, der 1776 havde udvidet godset m. 9 tdr. hartk., var død 1785, købte godsets gårdmænd, tilskyndet af provst D. N. Blicher i Gundslev og takket være et lån fra statskassen, alle dets tilliggender for 76.000 rdl., og hovedgden blev derefter nedlagt.

Litt.: H. Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret).

Gden Liselund er opstået af 3 gde i Fjendstrup by (hartk. i alt ca. 19 tdr.), der 1766 ved domænesalget købtes af Peder Viborg i Stubbekøbing, som 1807 afhændede den til Nicolai Freuchen, der udvidede den til ca. 30 tdr. hartk. 1839 erhvervedes den af Frantz Langsted, der 1842 solgte den til Jens Brandt Nyholm for 22.000 rdl. Han solgte den 1847 til justitsråd Jens Lauritz Chr. Nyholm († 1884). Derefter ejedes den til 1923 af justitsråd J. N. Nyholm, som efterfulgtes af Aage Monberg, af hvem godsejer M. Nymann, Gjeddesdal, købte den 1938 for 400.000 kr. Nuv. ejer er dennes søn S. Nymann.

Litt.: J. C. B. la Cour. DGaarde. III. 1907. 1261–62.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes som hørende til M. so. byerne Maglebrænde (4 bol, 192 ørtug), Algestrup (1 bol, 72 ørtug), Stangerup (1 bol, 96 ørtug) og den forsv. by Rathwet (2 bol, 96 ørtug), men ikke Fjendstrup, der må være anlagt efter denne tid. Kongen ejer 3/7 af Maglebrænde, 3/4 af Stangerup og 2/3 af Rathwet, i alt knap halvdelen af so., medens s. 927 en Hastæn ejer næsten hele Algestrup. – Rathwet eller Råd, der nævnes flere gange i middelalderen og sen. (1472 Raadh, 1620 Raae), har ligget n.f. Stangerup og blev øde i beg. af 1600t., hvorefter jorden blev brugt som græsning under Nykøbing slot og efter udskiftningen 1806 atter bebygget (nu Rodemark i Åstrup so., Sønder hrd.).

Peder Jensen (Gris) af »Algitstorp«, hvis moder var Katerine Skave, nævnes 1380.

Der skal have været en mul. hellig kilde, Børges kilde, ved landevejen (Schmidt. DH. 126. AarbLollF. 1924. 55).

Skove: Nordl. i so. den til Liselund hørende Liselund skov (20 ha, hvoraf bøg 12, eg 1, andet løvtræ 6 og nåletræ 2). Stangerup skov (ca. 18 ha) i det sydøstl. hjørne er udparcelleret på fem forsk. ejere.

Fredede oldtidsminder: 2 noget forgravede høje, den ene, Barnehøj, under Stangerup, den anden under Liselund. – Sløjfet: 7 høje under M., 1 under Stangerup og 1 under Fjendstrup; i en af højene ved M. er fundet 2 grave fra ældre bronzealder m. ret rigt udstyr. – Ved Stangerup er fundet 2 jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder m. romerske bronzekar m.m.