Mern sogn

(M. kom.) når i ø. ud til Østersøen (Nordre Løb og Bøgestrommen) og omgives i øvrigt af Kalvehave, Ø. Egesborg og Allerslev so. Kysten mod Østersøen er en lav kyst med et par større bugter, Kragevig og Kindvig (n.f. halvøen Kindhoved, *1498 Kyndhaffuet, 1664 Kindhoffued) og mange små indskæringer. Inden for kysten findes et småkuperet bakkeland, der mod v. afsluttes med en række bakker, hvis højeste punkter ligger omkr. 50 m. Længst mod s. hæver Lekkende bjerg sig dog til 63 m. V. herfor igen bliver terrænet atter lavere, og formerne bliver mere jævne. Denne terrænforskel må opfattes som resultatet af et kortvarigt isfremstød fra ø. Gennem so. løber Mern å (o. 1370 Mernaa) mod sø. og ø., idet den på den sidste strækning danner grænsen mod Kalvehave so. So.s skove er: en del af Skovhuse skov, Mern Hestehave, Sageby Skovvænge, Kohave, Stubbevænge, Lunden, Rugtved, Tågeby Kohave, Skalsby Kohave, Kragevig skov og Sandvig Kohave. Mern stat. er endestat. for banen Næstved-Præstø-Mern, og gennem so. går landevejene til Præstø, Kalvehave og Vordingborg.

Areal i alt 1950: 2286 ha. Befolkning 7/11 1950: 1367 indb. fordelt på 375 husstande. (1801: 801, 1850: 1138, 1901: 1224, 1930: 1307). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 745 levede af landbrug m.v., 256 af håndværk og industri, 70 af handel og omsætning, 51 af transportvirksomhed, 41 af administration og liberale erhverv og 130 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sønder Mern (*1231 Mærn, *1348 Søndre Mernd; u. 1798) og den dermed sammenvoksede Nørre Mern (o. 1370 Norre Mærn; u. 1805) m. kirke, præstegd. m. bibl. (opret. 1942; 1575 bd.), skole (opf. 1953–54, arkt. J. Tidemand-Dal), menighedssal (i præstegd., 1950), forsamlingshus (opf. 1888), alderdomshjem (opf. 1936), kom.kontor, kontor for Landbrugs- og Handelsbanken i Vordingborg og Bondestandens Sparekasse, sportsanlæg, hotel, andelsmejeri, saftstat. (under Stege sukkerfabrik, anl. 1902), savværk, vandværk, jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central; Sageby (*1320 Saughæby westræ, o. 1370 Sagheby; u. 1802); Tågeby (o. 1370 Togeby; u. 1797); Skalsby (o. 1370 Skalstorp, 1610 Skaldtzbye); Sandvig (o. 1370 Sandwik, Sandwigh; u. 1797) m. bådehavn (anl. 1938, uddybet 1948); Kindvig (o. 1370 Kinwik; u. 1797) m. skole (opf. 1905), forskole, forsamlingshus (opf. 1888) og telf.central; Lille Kindvig. – Saml. af gde og hse: Lille Mern; Mern Skovhuse; Kindvig Skov; Kindvig Strand; Kindvig Hoved; Sandvig Kohave; Østergårdstræde; Mern Hestehave; Øager; Nedermarken. – Gårde: Hovedgd. Høvdingsgård (1610 Høffdings husz; m. Stålvængegård, Kalvehave so., og Teglgård i alt 124,4 tdr. hartk., 858 ha, hvoraf 237 skov; ejdsk. 1862, grv. 1169; heraf under hovedgd. 85,7 tdr. hartk., 398 ha; ejdsk. s. 332 1175, grv. 777); Stenlængegård (18 tdr. hartk., 80 ha; ejdsk. 224, grv. 154); Østergård, tidl. under Lilliendal, nu udstykket; Neblegård (1688 Nebbeleschouf).

M. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Præstø landdistrikt. So. udgør 2. udskrivningskr., 151. lægd og har sessionssted i Præstø.

Kirken har som kerne en romansk teglstenskirke, men er ved sengotiske tilbygn. så stærkt ændret, at den nu synes toskibet. Af den romanske bygn. står kun korets ø.gavl og dele af skibets langmure; koret har profileret sokkel og i ø. et tilmuret vindue, i skibets ø.fag spores to vinduer i hver langmur. Dørene er helt forsv. I senromansk tid forlængedes skibet mod v. og fik ny s.dør (sen. ændret). Vistnok i årene 1510–20 foretoges store byggearb., alle m. munkesten: det forlængede skib fik tre krydshvælv, og et nyt, overhvælvet kor byggedes i skibets bredde, m. kamtakket blændingsgavl af Præstø-type; midt på gavlen rejstes en stor støttepille og ved nø.hjørnet en mindre. S.f. kirken opf. en tilbygn., hvis ø.mur flugter m. korets sø.hjørne, og i hvis v.mur indgår resterne af et ældre våbenhus m. spinklere mure; m. Præstø kirke som forbillede udformedes tilbygn. som en række af fire kapeller, hvert kapel m. saddeltag og blændingsgavl af sa. type som korgavlen. De tre østre fag har krydshvælv, det vestre fladt loft. N.f. kirken byggedes en lign., men kun to fag lang tilbygn., der sen. er gjort lavere og forsynet m. halvtag; begge tilbygn. åbner sig mod skibet m. spidsbuede arkader. Endnu sen. byggedes v.f. det gl. skib et tårn m. trappehus i n. – Unggotiske, glaserede gulvfliser i Nationalmus. – Altertavle, maleri: nadverens indstiftelse, af J. L. Lund 1858, skænket af dronning Caroline Amalie. Tidl. altertavle, af seksdelt renæssancetype, sikkert af »Bårse hrd.s snedker«, på skibets v.væg. Unggotisk Mariafigur fra 1200t. og bispefigur fra 1300t., begge i Vordingborg mus. Lille Kristushovede fra 1400t., vist fra altertavle el. lille krucifiks, opsat på en tavle i kirken. Johannesfigur fra korbuekrucifiksgruppe, 1300t., i Vordingborg mus. Romansk granitfont, i vestligste n.kapel. Vievandskar af granit, uden for kirken. Højrenæssance prædikestol 1596, vist af Bertel snedker i Vordingborg, m. hjørnehermer, relieffer og våben for lensmand Henrik Lykke og hustru Karen Banner. Stoleværk fra o. 1600 og o. 1630, omdannet 1905. Jernbeslået dørfløj fra 1637, til våbenhuset (Ældre nord. Arch. 2. S. 2. Rk. 11). Klokker o. 1350 (Olaus Henrici Kegge, Uldall. 60–62) og 1617 (Hartvig Quellichmeyer). Gravsten over sgpr. Niels Hansen, † 1612, hans tre hustruer og otte børn, i skibets ø.fag, fra 1747, over provst Lars Terpager, † 1772, og hustru Anna Schultz, † 1746. Mindetavle over major Anders Lassen, faldet 1945 i Italien, i våbenhuset. – Kgd. har langs en del af s.siden en sengotisk mur, væsentlig af kridtkvadre.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 939–47.

På kgd. er begr. forf. Peter Christian Cramer, † 1818 (sgpr. her fra 1794), Hans Christian Monrad, † 1825 (sgpr. her fra 1823) og bomuldsvæver Hans Hansen, † 1867 (mindesten rejst 6/6 1949; jf. H. P. Hansen. Fra Enevælde til Folkestyre. 1942; AarbPræstø. 1943–46. 85–93).

Høvdingshus var navnet på en mindre gd., der i matr. 1688 ansattes til ca. 8 tdr. hartk. Den lånte navn til en af de hovedgårdsparter, hvori det vordingborgske ryttergods opdeltes 1774, idet dog navnet ret hurtigt ændredes til Høvdingsgård. Den købtes (hartk. i alt 298 tdr.) tillige m. Skuderupgård (se s. 329) af kapt. Hans Gustav Lillienskiold og havde ejer fælles med Skuderupgård (Lilliendal), indtil Uldalls enke solgte den særskilt 1799 (skøde 1800) til Lars Terpager Hagen († 1833). Sen. ejedes den af sønnen Peter Hagen († 1848), svigersønnen, hofjægerm. Ernst Fr. A. Bilsted († 1871), dennes enke Regine, f. Hagen († 1888) og dennes svigersønner viceadmiral F. P. A. Uldall og kriminalretsassessor Bredo O. E. Obelitz (der tillige ejede Stålvængegård). 1901 erhvervedes den for 1 mill. kr. af plantageejer A. F. J. C. Lassen, der 1917 efterfulgtes af sin søn løjtn. Emil Lassen. Denne solgte den 1929 til dir. E. A. Hagstrøm, U.S.A., for 1 1/2 mill. kr. Af ham købte den nuv. ejer gross. Hans Lystrup 1938 godset for 1.425.000 kr. – Godsark. LAS.

Høvdingsgård er opf. 1852. Den pudsede, hvidkalkede, eenfløjede hovedbygn. er symmetrisk om en tværakse gennem det fremspringende midtkvistparti. Bygn. har høj kælder, to stokv. og udnyttet tagetage. Taget er dækket af sorte glacerede tagsten. Bygn. er prydet af et lille midttårn m. spir, som blev opf. under en større ombygn. 1901, da bygn. bl.a. blev s. 333 forlænget til begge sider. Mod haven i bygn.s midte er en stor lukket veranda, modsat denne i façaden mod avlsgården og den brede indkørsel et stort indgangsparti. Til ejendommen hører en smuk park.

Østergårds hovedbygn. ejes nu af Østifternes åndsvageanstalt.

Pladsen for det ældre Høvdingsgård, kaldet Høvdingshus, påvises på Balle bys jorder. Her findes en høj udstrakt banke, hvis sider falder stejlt mod lavninger til alle sider undtagen mod n., hvor den løber jævnt over i dens omgivende marker. Der er usikker tradition om fund af bygningsrester på banken.

V.f. Lille Kindvig ligger Badebyhuset; her har vistnok ligget en lille by Badeby, der nævnes i Roskildebispens jordeb. o. 1370 (Badeby), med 2 gde samt en ødegd.; i 1600t. er der kun een gd.: 1610 Badebyegaard. – Ved kysten har været 2 havne, Kindvig Havn (o. 1370 Kinwikhauen) og Sandvig Havn, af hvilke Roskildebispen oppebar tolden. Bispen ejede ligeledes skoven ml. »Kraghæwik bæk«, antagelig den nuv. Stenshave bæk, og Mern å (o. 1370 Mernaa). Sageby ml. (o. 1370 Sagheby møllæ) og Mern ml. var kronens, men i Roskildebispens jordeb. klages over, at mølledammene gjorde stor skade på bispegodset ved oversvømmelser. – Ved Mern å lå tidl. Kulsohuset, brændt 1914, hvor if. sagnet »Kulsoen«, kendt fra Carit Etlars roman »Gøngehøvdingen«, skal have boet. – De fleste bøndergårde i so. har i sen. tid fået navne, dannede over gl. stedlige natur- og marknavne.

I Mern Hestehave holdtes 1843–88 og 1911–28 en række folkelige fester (AarbPræstø. 1947–52. 195–213).

Skove: De nordligst beliggende småskove Kragevig skov (ca. 10 ha), Sandvig Kohave (13 ha), Skalsby Kohave (11 ha), Tågeby Kohave (19 ha) og Bugtved (8 ha) tilhører Oremandsgård. I so.s sydl. del ligger en del af Høvdingsgårds skove, nemlig Lunden (25 ha), Mern Hestehave (55 ha), Sageby Skovvænge (27 ha), Kohave (30 ha) og Stubbevænge (6 ha).

Fredede oldtidsminder: I Mern Hestehave en runddysse med dæksten over kammeret og 6 høje, hvoribl. den anselige Tinghøj. I Østergårds have en stor høj, nu forsynet med sneglegang. I Skovhuse skov 4 høje, hvoraf den ene en langhøj, og bautastenen Valdemarsstenen. På Tågeby mark Sømærkehøj, i skovene under Oremandsgård 2 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 4 formentlige langdysser, en ubest. stengrav og 31 høje, hvoraf de 18 lå omkr. og s.f. Østergård. – Fra Sageby stammer et betydeligt metalfund fra yngre bronzealder, bestående af brudstykker af sværd, celter, segle, armringe m.m.

I Mern er 28/10 1903 rejst en mindestøtte for tiendens afløsning.

Peter Rørdam var sgpr. i Mern 1841–56, T. J. Spang 1881–1907.

På Østergd. fødtes 1855 politikeren Christopher greve Knuth, i M. so. i øvrigt 1782 præten Daniel Smith, 1826 forstmanden Christopher Lütken.

Litt.: AarbPræstø. 1928. 87–100; 1929. 90–104; 1933. 56–80. S. P. Nielsen. Sproget i Taageby, Dania. IX. 1902.