Næsby sogn

(N.-Tyvelse kom.) omgives af Tyvelse, Glumsø og Bavelse so., Tystrup sø samt Sorø amt (Lynge, V. Broby og Alsted so. i Alsted hrd.). Langs n.grænsen løber Susåen i en ca. 20 m dyb kløft, der stedvis vider sig ud til en bredde af 300 m og giver plads for enge el. lave, sandede flodterrasser. Terrænet er overvejende jævnt, vekslende ml. rene moræneflader og jævne bakkedrag, der løber omtr. ø.-v., i samme retning som bevægelsen af den is, der har afsat dem. Højeste punkt er 68 m. I Næsbyholmskovene har et senere isfremstød, i forbindelse med kraftig vanderosion, frembragt et uroligt, toppet terræn, hvis enkelte bakker er tæt besat med oldtidshøje. Højest af disse toppe når Montblanc (56 m). Den dyrkede jord er en fortrinlig lerjord. Foruden Næsbyholm Storskov ligger i so. Engelstofte skov og en del af Vesterskov, og igennem det går landevejen Sorø-Bavelse-Næstved.

Areal i alt 1950: 1257 ha. Befolkning 7/11 1950: 528 indb. fordelt på 152 husstande. (1801: 403, 1850: 573, 1901: 600, 1930: 558).

I sognet byerne: Næsby (*1176 og 1248 Nesbii; u. 1800) m. kirke, præstegd., skole, forskole, bibl., den Rønnenkampske Stiftelse (opret. 1866 af kmh. Chr. R., yder understøttelse til trængende fra Næsbyholm og Bavelse godser) og anlæg; Engelstofte (1400 Ingelstoftæ; u. før 1805). – Saml. af gde og hse: Vrå; Engelstofte Huse. – Gårde: Hovedgd. Næsbyholm (1383 Nesbygharde, 1458 Nesbyegaardt, *1474 Nesbyholm; m. Bavelse i alt 183,8 tdr. hartk., 1645 ha, hvoraf 902 skov; ejdsk. 2856, grv. 1839; heraf under hovedgd. 72,9 tdr. hartk., 324 ha; ejdsk. 900, grv. 564); Korsvejgd.

N. so., der sa.m. Tyvelse so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tybjerg so. So. udgør 2. udskrivningskr., 134. lægd og har sessionssted i Næstved.

Den høje, skifertækte kirke, der nu står m. moderniseret ydre fra slutn. af 1800t., ligger ved Susåens s.bred m. udsigt til den nærliggende V. Broby kirke (Sorø amt) ved åens modsatte bred. Den består nu af kor, skib og tårn m. to udbygn. ved koret. Den romanske bygn. bestod af skib, kor og vistnok apsis og har i ydre og størrelse lignet Skelby kirke. Af den romanske kerne er nu kun bev. stumper af korets sidemure samt skibets v.gavl; materialet var kamp blandet m. frådsten. Korets ø.gavl el. apsis blev nedrevet i seneste middelalder og forlænget mod ø. Sen. er tilføjet det overhvælvede sakristi n.f. koret samt tårn m. trappehus mod v. (øvre partier er helt ommuret i ny tid); tårnrummet, der nu tjener som våbenhus, har stjernehvælv og åbner sig ind mod skibet ved en spidsbuet arkade. Ved korets s.side opførte Sten Brahe til Næsbyholm et ligkapel, hvoraf nu kun den tøndehvælvede krypt er bev. 1875–76 underkastedes kirken en grundig reparation el. delvis fornyelse ved arkt. Chr. Hansen; største delen af ydermurene samt skibets, korets og tårnets gavle fornyedes; materialet i det nye skib og kor er kampesten. – På alterbordet står nu moderne krucifiks af træ; det tidl. maleri af fru Lucie Ingemann er nu i sakristiet. Alterstagerne af malm er sengotiske m. skarpsnoet skaft. Den romanske font m. firkløverformet kumme er hugget af een sten (Mackeprang. D. 77); dåbsfadet, et sydty. arbejde, har graveret våben, NW og årst. 1611, mul. henvisende til Niels Vind til Ullerup. Et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1475–1500 hænger nu i gravkapellet; det har mul. været anvendt som alterprydelse før fru Ingemanns maleri. Det øvr. inventar (prædikestol og stolestader) er fra 1876. I tårnet to klokker, den yngste fra 1829 (Gamst) den ældste m. indskr. og årst. 1489 samt to pilgrimstegn, hvoraf det ene mul. stammer fra jubelfesten i Rom 1475 (Uldall. 214). I kapellet et epitafium af sort marmor s. 254 og alabast, vistnok udf. af Hans Steenwinckel d. æ. o. 1595, over Sten Brahe, † 1620, og hans to hustruer, Birgitte Ottesdatter Rosenkrantz, † 1588, og Christine Holk (enke efter Hans Krafse), † 1599 (CAJensen. Gr. II. s. 10). I kapellet står tre ligkister (rest. 1895) m. ligene af Henrik Bielkes hustru, Edele Ulfeldt, † 1676, samt rigsadmiral Henrik Bielke, † 1683, og C. F. Bielke, † 1709; over admiralens kiste hænger en sørgefane m. indskr. og våben; en moderne marmortavle over admiral Henrik Bielke og hustru samt fem børn er opsat i koret, og ovenover hænger en kårde samt et lille blykrucifiks fra o. 1700. I sakristiets væg står en ligsten over provst i Tybjerg hrd. Jørgen Lauridsen Bentsøn, † 1676; han var g. tre gange og havde 29 børn. Et kapel for familien Raben blev nedrevet 1854, og tre kister, som stod der, blev nedsænkede i jorden på det sted, hvor kapellet havde stået, hvorefter pladsen blev omgivet m. et jerngitter; sen. er nogle kister, som stod i Bielkernes gravhvælving, nedsat smst. – På kgd. er begr. kmh. Chr. Rønnenkamp, † 1867, og hustru.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 676–86.

Næsbyholm. Som ejer kendes for tiden 1388–1407 ridder Anders Olufsen (Lunge) († 1408). Hans søn, ridder Jep Lunge, skrev sig 1442–49 til Næsby. Efter hans død (før 15/1 1453) har gden formentlig været ejet af hans enke Elitze Jensdatter (Finkenov). 1458 omtales den som Næsbygård. Den nærmest flg. kendte ejer er Laurens Axelsen Thott († 1482), hvis enke Karen Eriksdatter Niepertz 1485 skrives til N. Godset arvedes af datteren Anne († 1498), g.m. rigsråd hr. Hans Bille, der o. 1500 flere gange skrives til N. O. 1505 ejes N. af Axel Laurensen Thott og hans søstre. Da søstrene Margrethe og Ingeborgs arveparter tilfaldt kongen efter familiens deltagelse i den sv. opstand, solgte denne dem 1509 til Torbern Oxe, sen. høvedsmand på Kbh. slot, der voldeligt tvang Axel Thott til at tilskøde sig hans anpart, skønt han allr. havde solgt den til Otte Holgersen (Rosenkrantz). Skønt T. O. erhvervede låsebrev på gd., fradømtes den ham dog 1513 under henvisning til de omstændigheder, hvorunder han havde opnået skødet. Otte Holgersen sammenkøbte nu N., og efter hans død 1525 ejedes den af sønnen Otte R. († 1557), g.m. Ida Gøye († 1563). Under grevens fejde plyndredes N. af Skælskør borgere. N. arvedes af førnævnte ejerpars datter Birgitte R. († 1588), g. 1575 m. rigsråd Steen Brahe til Knudstrup. Efter hans død 1620 gik N. over til sønnen Otte Brahe til Nielstrup. 1622 omtales gden som Næsbyholm, men det pågældende dokument viser, at den endnu mand og mand imellem har været benævnt Næsbygård. Otte Brahe udvidede ligesom faderen gdens tilliggender, så at disse ved hans død 1651 var nået op på ca. 930 tdr. hartk. N. overgik derefter til Otto Christopher Ulfeldt, søn af O. B.s datter Margrete († 1648) og Bjørn Ulfeldt († 1656). Otto Christopher Ulfeldt døde 1663 17 år gl., og N. overgik til hans faster Edel U. († 1676), g.m. rigsadmiral Henrik Bielke († 1683). Deres søn, oberst og brigader Chr. Fr. Chr. B. solgte den kort før sin død 1709 til Fr. IV. (Han døde af sine sår få dage efter slaget ved Malplaquet). Hartk. var 598 tdr. og salgssummen 60.000 rdl. »danske kroner«. Af dette gods og Bavelse oprettede kongen 1710 grevskabet Frederiksholm med i alt 1016 tdr. hartk. (se også s. 252) for sin elskerinde Charlotta Helena Schindel. Da denne få år efter faldt i unåde hos kongen, opløstes grevskabet, og godserne N. og Bavelse, der siden følges, mageskiftedes 2/1 1720 bort til Petra Sophia Reedtz, enke efter amtmand Tage Thott til Eriksholm (mod Turebyholm). Da hun imidlertid døde, inden mageskiftet var endeligt i orden (27/4 1720), overdrog kongen godserne til hendes arvinger Peder, Otto, Dorothea og Anna Thott, som 1723 solgte dem til kmh. Christian Sigfred v. Plessen, der ejede dem til 1756 uden dog at opholde sig meget på dem (han boede største delen af tiden i Frankrig). Han solgte dem til gehejmeråd Johan Ludvig greve Holstein til Ledreborg, efter hvis død 1763 de overtoges af sønnen Chr. Fr. greve Holstein, som 1775 (skøde 1777) solgte dem til hofmarskal hos arveprins Frederik, kmh. Carl Adolph Raben for 90.000 rdl. Dennes broder gehejmekonferensråd Fr. Sophus Raben solgte 1804 godserne til Chr. Conrad Sophus greve Danneskiold-Samsøe for 312.000 rdl. For at lette brændselstransporten fra N.s skove lod denne 1810–12 åen uddybe fra Bavelse til Næstved (»den Danneskioldske kanal« eller »Næsbyholm kanal«, der i nutiden ikke spiller nogen praktisk rolle). Under landbrugskrisen kom han i vanskeligheder, og efter hans død 1823 måtte boet sælge N. og Bavelse til statskassen for 500.000 rdl. sølv. Staten havde svært ved at få dem afsat til en passende pris, og først 1837 fik den dem solgt til den kbhske grosserer, etatsråd og kmh. Christian Rønnenkamp († 1867) for 400.000 rdl. s. Han foretog om- og tilbygninger, omlagde haven og gav bønderne mulighed for at erhverve deres gårde til arvefæste. R. var gift med Jessy Caroline R., f. Howden. Da deres ægteskab var barnløst, overgik s. 255 besiddelserne 1881 til R.s søsters sønnesøn, der antog navnet Howden-Rønnenkamp. Denne ejer, kmh., hofjægerm., cand. polit. P. Chr. H.-R., der ejede godserne til sin død 1930, efterfulgtes som ejer af datteren Jessy Howden-Rønnenkamp lensbaronesse Holck, g.m. Mogens lensbaron H. – Godsark. LAS.

Litt.: Mindeblade om Næsbyholm v. G. L. Wad (tr. s. ms. 1885). Hist. Tidsskr. III. 1842. 154–58. Fr. Beckett i DHerreg. 1920. 151–60. P. Kierkegaard i DSlHerreg. II. 1943. 110–18. L. F. la Cour i Aarb Præstø. 1937. 3–36.

1585 opførte Steen Brahe en renæssancebygning, formentlig m. Hans Stenwinkel d.æ. som bygmester. Denne bygn. var af røde mursten i 2 etager over hvælvet kælder med to mindre sidefløje i 1 etage uden kælder. 1932 nedbrændte dette anlæg, så kun murene stod tilbage. En ny hovedbygn. blev rejst på sa.sted ved arkt. G. B. Hagen; den nedbrændte delvis 1947 og genopbyggedes i sa. stil ved arkt. Ole Hagen 1947–48. – Fra 1892 er to loftsmalerier fra Steen Brahes bygn. blevet bev. i Nationalmus. Det er dekorerede fyrreplanker, som skulle efterligne vævede tapeter. I borterne ses portrætmedailloner, midterbillederne forestiller »Vinteren« og »Våren«. De to andre årstider har også været malet, men disse billeder er gået tabt, det ene ved branden 1932.

Stald- og ladebygninger stammer fra o. 1910 og er opf. af arkt. H. C. Glahn, medens P. Chr. Howden-Rønnenkamp var ejer. – Ml. hovedbygn. og avlsgården er anbragt en brønd med et solur tegnet af Vilh. Rosenstand. Forhaven og indkørslen er anlagt af havearkt. Erstad Jørgensen. I forhaven er i en terrassehave anbragt en kopi af H. C. Freunds »Dreng med svane«. – En række bronzestatuer blev opstillet forsk. steder både ved indkørslen og i haven, således Sondrup: »Jysk høstmand« og »Jysk stensamlerske«, Nielsine Petersens »Dreng, der fanger krabber« og Schierbecks »Badende drenge«, desuden Thorvaldsens »Drømmende hyrdedreng« og »Hermes« og Jerichaus »Badende piger«.

Også i selve Næsby har der formentlig i middelalderen ligget en hovedgd. Ingvar Nielsen (Gris) af N. nævnes 1376–1392, og hans sønner Jens Ingvarsen 1414 og Niels Ingvarsen 1420–21. Sen. har Grubberne ejet gods i byen. 1478–1501 nævnes væbn. Ingmar Grubbe af N. 1511 og 12 skødede brødrene Oluf og Jens Grubbe af Sandby, 1528 Jens G. alene, gods i N. til hr. Mogens Gøye.

1509 nævnes Smedegarden i Næsby so.

Ved sløjfningen af en langdysse i Næsby tæt n.f. landevejen til Glumsø fandtes 1922 en middelald. teglovn indbygget i højen.

Den Danneskioldske el. Næsbyholm kanal er anl. med store bekostninger af ovenn. C. C. S. greve Danneskiold-Samsøe 1810–12 (åbnet 11/9 1812) for at gøre Suså sejlbar på nogle og tyve km fra Bavelse sø til dens udløb ved Karrebæksminde og derved fremme udførslen af brænde fra Midtsjælland. Den var ca. 7,5–10,7 m bred og over 1 m dyb. Nu er den uden betydning for sejladsen på åen.

Skove: Over 1/4 af so.s areal er dækket med skov, således ligger henved halvdelen af Næsbyholm Storskov (i alt 568 ha) i N. so. (resten i Bavelse so.). Terrænet er kuperet (højdepunkterne Montblanc 56 m og Klinten). Jorden er udmærket til skovbrug. Hovedtræarten er bøg og bevoksningernes kvalitet gennemgående god. Den nordligste del af skoven kaldes Enemærket. Fiskerhuset, der er kendt i hele Midtsjælland, er meget søgt p.gr.af sine naturskønne omgivelser. Østligst i so. Engelstofte skov (56 ha) og en mindre del af Vesterskov. Engelstofte skov er af nogenlunde sa. karakter som egnens øvr. skove, dog kan jordbunden pletvis være noget mere leret (stivere ler). Endnu i forrige årh. var Engelstofte skov og Vesterskov forbundet med hinanden ved et stykke skov.

Fredede oldtidsminder: I Storskoven 2 stærkt forstyrrede dyssekamre, det ene med mange skålgruber på dækstenen, og 69 høje, hovedsagelig mindre. På Næsbyholm marker en langdysse og 8 gennemgående større høje. På N. mark den 58 m lange langdysse Tovtittehøj. Ved Engelstofte en stensat vej, kantet med store sten, der fører over et engdrag. – Sløjfet el. ødelagt: I Storskoven en langdysse og 3 høje, på N. marker 3 langdysser og 5 høje, på Engelstofte marker en dysse og 2 høje.

På Næsbyholm fødtes 1578 Otte Brahe, 1657 legatstifteren og bogsamleren Karen Brahe.