Nautrup sogn

(N.-Sæby-Vile kom.) omgives af Åsted, Durup, Harre, Vile, Glyngøre og Sæby so. Den østl. del er et jævnt bølget og ganske frugtbart landskab, hvorimod den vestl. del er af mere sandet karakter. Her lå tidl. en del hede, som nu i det væsentlige er oppløjet. Midt gennem so. løber en smal dal fra s. til n., begrænset af stejle sider. Gennem so. går jernbanen Skive-Glyngøre og længst i s. landevejen ml. de sa. st.

Areal i alt 1955: 1251 ha. Befolkning 26/9 1960: 432 indb. fordelt på 119 husstande (1801: 223, 1850: 401, 1901: 760, 1930: 500, 1955: 447).

I so. byerne: Nautrup (*1401 Nautrup, *1429 Nacktrupp, 1448 Nawtrop; u. 1791) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1897), bibl. (i skolen; opret. 1921; 3400 bd.), missionshus (opf. 1918) og forsamlingshus (opf. 1916, arkt. Ginnerup); Glynge (*1445 Gløgind, 1448 Glyng, Glynge; u. 1779–80); Bysted (*1440 Bysted; u. 1787–89) m. jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Dalgde (1546 Dalgordtt); Kærgde (*1445 Kiær); Høgedal; Glynge Hede; Glyngvad (1528 Gløngh vaj); Himmelbohuse; Lynghuse. – Gårde: Abildgd. (*1445 Abildgordh).

N. so., der sa. m. Sæby, Vile og Glyngøre so. udgør én sognekom. og sa. m. Vile so. ét pastorat under Nørre, Hindborg, Harre og Rødding hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Åsted so. So. udgør 5. udskrivningskr., 292. a lægd og har sessionssted i Skive.

Kirken består af romansk skib og kor med moderne tilføjet v.tårn og våbenhus. Den opr. kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel; n.døren (tilmuret) og korbuen, med profilerede kragsten, er bev. I øvrigt er kirken præget af en hårdhændet gennemført restaurering og ombygning 1931 (arkt. S. Vig-Nielsen). Bl.a. er s.døren, med glat tympanon, udvidet, n.sidens romanske vinduer genåbnet og udvidet, et tårn opf. mod v. og et nyere våbenhus på s.siden ombygget. Kirken skal tidl. have haft et tårn, som i så fald var nedbrudt allr. på Pont.Atlas’ tid. Det indre har bjælkeloft (i tårummet en krydshvælving). – Under restaureringen fandtes rester af en kalkmaleridekoration fra renæssancetiden, men sporene overhvidtedes på ny. Kirken, hvoraf tilbygningerne er hvidkalkede, har tegltag overalt. – Alterbord af granit (ved en tidl. restaurering fandtes en blykapsel med relikvier). Altertavle i renæssance fra o. 1600 med staffering fra 1686; ved en istandsættelse 1946 erstattedes en gipsfigur (Thorvaldsens Kristus) i midtfeltet med et krucifiks fra 1931. Alterstager fra 1646, skænket af præsten Jens Andersens enke Maren Vitusdatter. Romansk granitdøbefont, hvori et messingdåbsfad af nederl. type fra 1600t. Prædikestol i renæssancestil med malerier forestillende dyderne; istandsat 1946. Nye stolestader. I skibet en lille malmlysekrone fra o. 1700. I tårnrummet et orgel på fire stemmer (M. Sørensen, Horsens). Den skriftløse klokke er antagelig fra 1200t.s første halvdel (Uldall. K. 10). – Et epitafium over sgpr. Alexand. Basballe, † 1738, og hans to hustruer er opsat 1755 a, datteren Sidsel. I tårnets v.mur er indsat en romansk gravsten. På kgd. er opf. et ligkapel.

Af forsv. gde i so. nævnes Gundergård (o. 1525 Gwndergardt) og Bæksgård (sen. end 1448 Bæksgaard, 1664 Gløngbechgaard), i Glynge, samt Frier (o. 1525 Ffryer) og Stengård (o. 1525 Stengardt). Lillemølle (1664 Lidenn Mølle) lå i Bysted.

Skove: I so.s vestl. del flere mindre bevoksninger på tidl. hedegrund.

Fredede oldtidsminder: 27 høje, hvoraf adsk. er af betydelig størrelse: S.f. Nautrup ligger Storhøj, Bavnehøj og en tredie stor høj i gruppe; sv.f. byen ligger en gruppe på 7 høje; her ligger også Breddysse, en 40 m bred, 1 1/2 m høj høj med flad top. V.f. byen har vi Præstehøj og Molshøj og sø.f. byen en større høj. – Sløjfet el. ødelagt: 62 høje; i flere af dem er der fundet bronzesager og guldringe.

I Nautrup so. fødtes 1863 orientalisten G. Howardy.

Litt.: R. H. Kruse. Beskr. over N. Pastorat, JySaml. III. 388. Se også under Sæby so.