Ormslev sogn

(O.-Kolt kom.) omgives af Kolt so., Framlev hrd. (Harlev so.) og Hasle hrd. (Årslev og Brabrand so.), hvortil Århus å og Brabrand sø danner skel. Fra Ormslev enge i bunden af Århus å’s tunneldal, der efterhånden er afvandede, strækker der sig en lang skråning op til det bølgede, mest lerede moræneplateau, der danner so.s overflade, og som når til ca. 80 m. På tunneldalskråningens nedre del findes lidt skov omkr. Constantinsborg, men eneste større bevoksning er Storskov m. Søskov i ø. Fuglekær i s. afvandes af Madsesbæk.

Areal i alt 1960: 1174 ha. Befolkning 26/9 1960: 581 indb. fordelt på 173 husstande (1801: 277, 1850: 418, 1901: 696, 1930: 613, 1955: 564).

I so. byerne: Ormslev (*1351 Orumsleff, 1407 Ormsløff; u. 1784) m. kirke, præstebol., afdelingsbibl. (i gl. skole), forsamlingshus (opf. 1891) og grusværk (O. Kvartsværk); Ormslev stationsby, ved den nedlagte jernbanestat., m. posteksp.; Åbo (1200t. Ahbarth, 1580 Aabo, Aaboo; u. 1783); Kunnerup (1664 Kunnerup) sammenbygget m. Kolt by i Kolt so. – Gårde: Hgd. Constantinsborg (37,2 tdr. hartk., 275 ha, hvoraf 72 skov; ejdv. 1144, grv. 692); Åbogd. (1464 Abor gard) (13,6 tdr. hartk., 64 ha; ejdv. 330, grv. 197); Åbo Skovgd.; Buggesgd.

O. so., der sa. m. Kolt so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ning og Hads hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Viby so. So. udgør 4. udskrivningskr., 239. lægd og har sessionssted i Århus.

Den hvidkalkede kirke, der nu fremtræder som et usædvanlig langstrakt langhus, består af en del af et romansk skib med sengotisk skib og langhuskor, tårn mod v. og våbenhus mod s. Skibets opr. v.parti er opført af rå kamp og frådsten uden kendelig sokkel og virker forholdsvis gammelt. Den rundbuede s.dør er bevaret i brug, mens n.døren, der indvendig har huller for spærrebom, er tilmuret. I n.muren ses to tilmurede rundbuevinduer som udvendige nicher, der kun er svagt smiget – et tidligt træk. I sengotisk tid er det romanske kor fjernet, og der er ø.f. skibet opført en anselig udvidelse, der har haft hvælvede † korsarme, hvis arkader endnu spores. Hertil slutter sig i ø. et kor, hvis mure med talrige åbne bomhuller har hjørnelisener, mellem hvilke der foroven er en kraftig fladbuefrise på aftrappede konsoller. Ved ø.siden er der samtidig opført et meget ejendommeligt sakristi, formet som et halvtagshus med kamtakgavle og uden lysåbninger, men med samme fladbuefrise som korpartiet. Indvendig har sakristiet et halvt, otteribbet hvælv, koret to fag otteribbede hvælv og skibet tre krydshvælv. Noget senere, ved reformationstiden, er v.tårnet tilføjet med spids tårnbue og krydshvælvet underrum. Det er stærkt ombygget 1734 (sandstenstavle med spejlmonogram for Constantin Aug. Charisius med årstal) og senere. Det har et lavt, blytækt pyramidespir med kviste, og adgangen til mellemstokværket er ad en fritrappe mod n. til en fladbuet dør. Den sengotiske våbenhus har s. 275 små spidsbuevinduer og fladbuet, noget udvidet dør i spidsbuet spejl, hvorover der sidder et solur af kalksten fra 1700t., og det har, også i 1700t., fået kamgavl med profileret toptinde. – I korpartiets ø.hvælv er der enkle kalkmalede dekorationer fra opførelsestiden. – Altertavle i renæssance 1619, stafferet 1719 og senere. Sidefelterne har malerier af Kristus og Moses, mens det gamle midtermaleri af nadveren, fornyet af Lyders, er erstattet med et nutidigt krucifiks i romaniserende stil. Maleriet er anbragt på tavlens bagside. Stager af drevet messingblik, if. indskr. givet 1714 af Oluf Sørensøn Hovedstrup, og Anne Nielsdatter. Romansk granitfont, hvis ellers glatte kumme har riller og tovstav foroven og lav keglestubfod med indvielseskors. Messingfad foræret af PMS og AND i Aaboe 1686. Lille prædikestol i enkel senrenæssance o. 1630. Klokke 1822, P. P. Meilstrup. – Bag alteret trætavle over Kirsten Lauridsdatter, † 1602. Et epitafium over sgpr. Hans Chr. Nissens hustru Marie Mortensdatter Westergaard, † 1750, lå tidl. på våbenhusloftet, nu i Den gamle By i Århus. I sakristiets gulv to barnegravsten over Simen Mogensen, † 1635, og over Iahan Petersøn, † 1710, fem år gl. I våbenhuset en udslidt barokgravsten, og uden for døren flere 1700t.s sten, deraf en over degnen Oluf Sørensøn Hovedstrup.

På kgd. er bl.a. begr. præsten C. N. Krarup, † 1833, og handelsmanden, godsejer Hendrik Pontoppidan, † 1901.

Skoven Stad (*o. 1210 Stath) m.m. arvede biskop Skjalm Vognsen efter sin bror Jens og overdrog den o. 1210 til Århus domkirke; Lars Truedsen skødede 1346 sin gd. i S. m.m. til et alter smst. Stadsgård tilhørte 1400 og 1405 hr. Erik Jensen, hvis søn hr. Peder Lykke antog sin mors slægtsnavn. Ved skifte 1464 tilfaldt S. og 2 gde i Ormslev m.m. sønnen Christoffer Lykke; af hans 2 døtre blev Johanne Lykke eneejer 1521, men døde ugift, hvorpå S. overgik til søsterdatteren Anne Holck († 1591), hvis søn Valdemar Parsberg († 1607) 1583 mageskiftede gden til Fr. II, som undertiden opholdt sig her og 1587 befalede, at der skulle opføres et jagthus af bindingsværk på S.; 1661 blev gden (33 tdr. hartk.) sa. m. Havreballegd. udlagt til Gabriel Marselis, hvis søn Constantin Marselis 1677 lod den ombygge og gav den navnet Constantinsborg. s. 276 Hans enke Sophie Elisabeth Charisius lod 9/2 1703 C. (30, 236 og 664 tdr. hartk.), der 1683 havde fået sædegårdsfrihed, oprette til et stamhus, som efter hendes død 1706 kom til hendes 2. mand gehejmeråd, baron Peder Rodsteen († 1714) og derefter til hendes brorsøn Christian Charisius († 1724), hvis søn konferensråd Constantin August Charisius besad stamhuset til sin død 1776. C. kom derefter til broderen Ambrosius Charisius († 1787), dennes datter Anne Marie Dorothea, g. m. etatsråd Jens Jørgen de Fædder til Refsnæs, og deres søn, generalkrigskommissær, rigsgreve Hans Frederik Fædder-Charisius, der 1796 fik tilladelse til at substituere stamhuset m. en fideikommiskapital og 1799 selv købte C. (29 og 226 tdr. hartk.) på auktion for 71.100 rdl. Han døde 1829, hans enke baronesse Else Margrethe Rosenkrantz 1832, og C. (31 tdr. hartk.) solgtes herefter ved auktion sa. m. Ormslev kongetiende for 8000 rbdl. sølv og 24.000 rbdl. sedler til Peder Jacob Møller, tidl. til Fævejle († 1874). Han solgte 1866 C. (37 tdr. hartk.) for 183.000 rdl. til F. Severin fra Ostindien, men handelen måtte gå tilbage, og 1867 solgtes C. for 160.000 rdl. til generalkonsul Hendrik Pontoppidan († 1901), der rettede den forfaldne ejd. op og 1885 for 300.000 kr. overlod den til sønnen landvæsenskommissær Alfred Pontoppidan († 1944), hvis søn Axel Constantin Pontoppidan 1938 overtog gden. Godsarkiv i NLA.

Litt.: Axel Pontoppidan i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 146–53. DLandbr. V. 1933. 779–82. Poul Rasmussen. Af Stadsgaards ældste Hist., i ØstjyHj. 1942. 56–69. Sa. Stadsgård eller C.s Hist. indtil 1780, smst. 1944. 41–57. Aug. F. Schmidt. Om C. og dens Ejere, smst. 1942. 70–83. Alfr. Pontoppidan. Et tilbageblik, smst. 84–94.

Den ældste hovedbygn. skal være rejst o. 1400, men er nu forsv. uden at have efterladt sig spor. 1587 lod Fr. II udgå befaling til lensmanden på Århusgd. Manderup Parsberg om at lade bygge et jagthus på Stadsgård, ét loft højt, muret mellem stolper og tækket med tagsten. Endnu s.å. beordres et plankeværk rejst om gården, for at ikke enhver skulle kunne have adgang til vinduerne. 1603 bestemte Chr. IV, at et stort hus, der stod på Stadsgård, skulle nedtages og igen opsættes på Havreballegård, hvor det skulle bruges til kornmagasin. Dette hus, 17 bindinger stort m. to kviste, har mul. været Fr. II.s jagthus. »For dens behagelige situations skyld« vælger Constantin Marselis gården til opholdssted og lod 1677 udføre større byggearbejder. 1683 nævnes »kostelig og sirlig bygning og have«, hvorom er kastet en grav, antagelig til afvanding af haven, der til dels var anlagt på engbund. Hovedbygn. udgjorde 1707 et da brøstfældigt anlæg, vistnok bestående af et dobbelthus af holstensk type i n., flankeret af sidefløje, fra hvis ender små, ny fløje skød sig vinkelret ud. Bygn., der alle var af bindingsværk, stod til 1801, da de sandsynligvis blev nedrevne (ikke nedbrændt) og materialerne bortsolgt. S.å. opførtes den endnu stående, grundmurede hovedbygn., antagelig af Århus-bygmesteren Joh. Fr. Colwitz, som en lang, enetages længe af stor dybde over høj kælder og med et vældigt mansardtag. På begge sider var en midterrisalit med pyramidetag ført op i to etager og prydet med kraftigt modellerede portaler. Dette allr. ved sin opførelse stærkt forældede anlæg moderniseredes 1868 af murermester C. Steinbrenner efter Hamborgarkitekten Eduard Averdiecks tegninger. På gårdsiden opførtes et tårn i to stokv. m. kobberdækket kuppel, mens risalitten på havesiden førtes op i højde med tagrygningen og kronedes af en attika.

Haven er antagelig af Constantin Marselis anlagt i tre terrasser ned i ådalen n.f. hovedbygningen; et her opf., nu længst forsv. lysthus beskrives i Pont.Atlas som grundmuret og i to etager m. kuppel.

De store avlsbygninger er opf. mellem 1858 og 1873 af kampesten med fine murede enkeltheder, mul. af arkt. V. Puck.

Væbneren Mogens Henriksen af Ormholt skødede 1464 sin hustru Edel Henriksdatters arvepart i Åbogård (der regnedes til Kolt so.) til Anders Jacobsen Bjørn til Stenalt. 1637 og 1640 var den beboet af fhv. skriver på Århusgd. Hans Lauridsen; 1651 fik løjtn. Johan Barchstedts enke Dorte Friis (af Vadskærgd.) brev på gden. Å. tilhørte 1816 Ove Mohr, sen. til Christinedal, som 1833 solgte den til Hans Ostenfeld, også til Christinedal, der 1839 forøgede den fra 10 til 14 tdr. hartk. og 1850 solgte den til Hastrup. 1852 købte J. V. van Deurs († 1868) gden, og på auktion 1868 købtes den for 43.000 rdl. af hofjægermesterinde Jeanette van Deurs til Bøstrup. Hun solgte den 1870 for 48.000 rdl. til cand. phil. M. H. Petersen, der 1876 for 125.000 kr. solgte den til forv. L. Wissing. 1897 kom Å. derpå til N. P. Sørensen, 1904 (14 tdr. hartk.) for 100.000 kr. til fabr. Chr. Kjærtinge, hvis arvinger 1912 afhændede den til Ove F. Michaelsen; dennes søn M. Michaelsen er den nuv. ejer.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 778–79.

På Pont.Atlas’ tid fandtes endnu rudera af den gl. hgd. Åbogård. Den nuv. hovedbygn., der vistnok ligger på samme sted, er opf. 1850 i ét stokv. m. bred frontispice mod gården.

Til Ormslev skrives Niels Jensen (Lykke) 1351, Peder Jensen (Lykke) 1400 og væbneren Jens Stigsen 1436–46.

Da Kunnerup nedlagdes, dyrkedes jorden fra gde i Kolt by; Niels Lykke skænkede 1482 en af disse til Mariager kloster, der 1492 også modtog én fra hans sønner; begge gde mageskiftedes 1551 til Århus hospital.

I O. var der en folkehøjskole fra 1879 til 1887.

1932 oprettede beboerne i O. og Kolt en frimenighed efter en uoverensstemmelse m. sognepræsten, og diakon Jens Poulsen blev valgt til præst; den ophævedes ved sognepræstens død 1951.

Der har i so. været to hellige kilder, Vor Frue kilde ved gden Hesselballe og Brok Rask kilde på engen ml. Constantinsborg og søen (Schmidt.DH. 146).

Skove: N. i so. nogen skov, således Storskov, Søskov, Lilleskov, Plantagen m.v., i alt 72 ha, hvoraf bøg 54, andet løvtræ 9 og nåletræ 7 ha. De 50 ha af arealet ligger samlet i Storskoven, medens resten er spredt på skovene på skrænter og i slugter. Terrænet i Storskoven er ret fladt. I Plantagen og til dels i Søskoven er jordbunden hovedsagelig stærkt sandet. I andre skove forekommer stift ler. Skovene ejes siden 1938 af godsejer Axel Pontoppidan. Udover de nævnte skove findes andre, mindre skove, der tilh. so.s gde, således ved Åbo.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer af 6 bæresten og to dæksten, hvori der er fundet to flintdolke, en økse og et par lerkar, ved Ormslev; dernæst 6 høje, hvoraf en ved s.skellet er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje.

I O. so. fødtes 1870 gymnastikdir. Kåre Teilmann.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Stednavne i O. So., AarbAarh. 1948. 54–70.