Pårup sogn

(P. kom.) omgives af Odense kbst. samt Sanderum, Ubberud, Trøstrup Korup og Næsbyhoved Broby so. Længst mod ø. i so. ligger et jævnt bølget land med højder omkr. 20 m, men v.f. Rydså antager overfladen en mere småbakket karakter. Begge disse steder dominerer det frugtbare moræneler undt. længst i v., hvor et par mindre, isolerede sand- og grusbakker rager op (Tyrsbjerg 30,6 m). Langt mere uregelmæssigt og kuperet er so.s sydl. del, der hører til det centrale, vestfynske bakkeland, og som s.f. s. 194 hovedvej 1 når til 51,7 m. Jordbunden er her sandet. Heri løber også en dybt nedskåret dal, der på en strækning gennemstrømmes af Rydså. Dalen er en tunneldal ligesom den, hvori Stavidså, der danner so.s n.grænse, løber mod sø. Gennem disse førtes smeltevandet mod nv. under isen. Mod sv. et par småskove. So.s nærhed ved Odense giver sig udtryk dels i bebyggelsen (Tarup) og dels i de mange gartneriarealer. Gennem so. går jernbanerne Odense-Brenderup-Middelfart (Snestrup trinbræt, Villestofte stat.) og Odense-Bogense (Snapind trinbræt), hovedvej 1 (Odense-Middelfart) og den gl. landevej Odense-Brenderup-Middelfart.

Areal i alt 1950: 1512 ha. Befolkning 7/11 1950: 2996 indb. fordelt på 863 husstande (1801: 662, 1850: 832, 1901: 918, 1930: 1912). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 537 levede af landbrug m.v., 1427 af håndværk og industri, 407 af handel og omsætning, 157 af transportvirksomhed, 184 af administration og liberale erhverv og 254 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 30 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Pårup (*1339 Paathorp; u. 1783) m. kirke, præstegd. (opf. 1941, arkt. Mindedal Rasmussen), skole (opf. 1869, udv. 1939), forsamlingshus (opf. 1910) m. folkebibl. (opret. 1916, 1000 bd.), stadion, Snestrup trinbræt og telefoncentral; Tarup (o. 1510 Taroppe; u. 1783), forstad til Odense – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt: 1825 indb. fordelt på 548 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 92 levede af landbrug m.v., 1031 af håndværk og industri, 301 af handel og omsætning, 97 af transportvirksomhed, 115 af administration og liberale erhverv og 170 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 19 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. tidl. præstegd. (solgt 1940), skole, s. 195 kom.kontor, stadion, vandværk (anl. 1933), møbelfabr. (stilmøbler, 20 arb.) og Snapind trinbræt; Snestrup (1394 Snestorp; u. 1783) m. Fyns Stifts Husmandsskole (se ndf.), gartneri og trinbræt (i Pårup); Villestofte (*1374 Villistofte; u. 1790) m. forskole, ml., andelsfrysehus (opf. 1951), vandværk (anl. 1943), maskinfabr. (transportmateriel, byggeelevatorer, 20 arb.), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Stegsted (o. 1510 Stestede; u. 1795) m. forskole. – Saml. af gde og hse: Svendebjerg Gde; Damgårde; Munkerud Gårde (1405 Munckerydh). – Gårde: Tarupgd. (*1575 Tarupgaard), 1953 købt af Odense kom.; Ensomhed (13 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 174, grv. 114); Ellegd. (o. 1510 Ellegard); Skovsgd. (1475 Skowssgardh); Karolinekilde; Munkerudgd. (*1504 Munckerwdgordh); Krogshøjgd. (1610 Krogs Høe).

P. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under Odense amtsrådskreds, 39. retskr. (Odense hrd. med noget af Åsum hrd.), 28. politikr. (Odense hrd.), Odense amtstuedistrikt med amtstue i Odense, Midtfyns lægekr. (Odense), 34. skattekr. (Bogense), 21. skyldkr. (Odense amtr.kr.) og amtets 1. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 162. lægd og har sessionssted i Odense. So. hører sa.m. Odense kbst. m.m. under 61. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 27. politikr.

Den store, hvidkalkede kirke, fordum viet Vor Frue, er i sin nuv. skikkelse en sengotisk bygn. af langhustype m. bredt tårn i v., kapel og våbenhus mod n. Den bærer dog spor af at være stærkt ombygget, og kernen er utvivlsomt en senromansk teglstensbygn., hvoraf skibets sidemure og triumfmur endnu delvis er bev., dog uden sikre spor af døre og vinduer, og hvis skråkantsokkel af tilhugne granitkvadre er genanvendt efter ombygn., navnlig i de s. 196 østl. partier. Kirkens smallere romanske kor er i slutn. af middelalderen nedrevet, og der opførtes et nyt kor af sa. bredde som skibet, men m. bibeholdelse af den gl. kormur, hvori endnu findes en bred, vistnok senromansk korbue. Det nye kor dækkes af et ottedelt hvælv. Ligeledes i sengotisk tid blev skibet overhvælvet m. 2 fag krydshvælv, det store n.kapel føjet til, og man opførte det anselige v.tårn m. svære, skråtstillede støttepiller i hjørnerne, m. 3 fladbuede glamhuller mod v., samt »forkerte« gavle, vendende mod n. og s. Både kapel og tårn er krydshvælvede. Kirkens eneste indgang er en fladrundbuet dør i spidsbuet spejl i tårnets n.mur; den dækkes nu af et halvtags våbenhus, utvivlsomt fra sengotisk tid, men i al fald kirkens seneste tilbygning.

Bruskbarok altertavle m. korsfæstelsesrelief foran maleri af Jerusalem og malet årst. 1656, rest. 1955. To figurer, Maria m. barnet og Skt. Katharina, fra kirkens sengotiske altertavle er i Stiftsmus. Romansk granitfont m. en art buefrise (Mackeprang.D. 142). Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500; dets sidefigurer af Maria og Johannes er i Stiftsmus. Barok prædikestol m. malet årst. 1679, snoede hjørnesøjler og malerier af Kristus, evangelisterne og Moses, rest. 1955. To stolestadegavle fra o. 1580, det øvr. stoleværk fra 1937. Indskriftbjælke fra pulpitur, opf. 1777 på Gråbrødre hospitals regning af forstander Henrik Holmer. Klokke ved navn »Anna«, støbt af Peter Hansen i Flensborg (Uldall. 231–32). Epitafium (sten) over Anders Pedersen, forv. over Skt. Knuds klosters len, † 1680, og hustru Birgitte Seeblad, † 1703, i n.kapellet, hvorunder deres 1661 indrettede, murede begravelse findes. Mindetavle (sten) over to kgl. skovridere, Søren Thoboe, † 1760, og Hans Langsted m. deres hustru Kirsten Brenholt, † 1789. Gravsten over Thomas Madsen i Munkerud og hustru Maren, † 1584 (CAJensen. Gr. nr. 724).

På kgd. er begr. husmandsføreren Frederik Hansen, † 1927, og forsøgsleder Niels Esbjerg, † 1942.

Skovsgård nævnes 1475 og tilhørte 1506 Karl Bryske til Flintholm. – Markvard Abildgaard skrives 1565 til Tarupgård (om denne se videre under Åløkkegård, s. 113). – Adelsmanden Robert Paris nævnes 1405 af Munkerud. Før 1504 kom M. gd. til Skt. Knuds kloster i Odense og efter reformationen med dette til kronen, som 1583 gav Thomas Madsen og hustru livsbrev på den. Sen. blev M. delt i 2 gde, som kronen 1664 tillige med klosteret afhændede til admiralitetsråd Jens Lassen til Dalum.

Skove: Kun spredte småskove (i alt ca. 47 ha), der alm. tilhører gårde i sognet. Om skoven ved Karolinekilde, se ndf.

Fyns Stifts Husmandsskole oprettedes i Odense (jf. ovf. s. 60) 1908 med det formål at give den voksne ungdom både højskolens og fagskolens undervisning. Forstander var 1911–18 H. C. Nielsen-Svinning, 1918–34 Jakob E. Lange, fra 1946 Harald Grønborg. Skolebygn. blev 17/4 1945 sprængt af eng. flyvere, fordi den benyttedes af den ty. værnemagt, og en ny bygn. i Snestrup indviedes 3/5 1948 (arkt. V. Kyed). Forhallen er dekoreret med farvet keramik af O. Stæhr-Nielsen. Over hovedindgangen keramisk relief af en tyr (O. Stæhr-Nielsen). Der holdes sommerskole for unge piger og vinterskole for unge mænd. Skolens landbrug er på 17 ha, have og park 5,5 ha. I haven mindesten for Rasmus Sørensen, Venslev, mindelund for den frie skole (1931, Joh. Th. Skovgaard), mindesten for husmandspioneren Emil Rasmussen (1954), friluftstalerstol som mindesmærke for Jakob E. Lange (1948, Adam Fischer), buste af Henry George. (Olaf Andersen. Fyns Stifts Husmandsskole 1908–33. 1933).

Ved gården Karolinekilde findes en lund (tidl. kaldet Bispens lund, fordi den hørte til Odensebispens jordegods) og en vandrig kilde, der i ældre tid besøgtes meget. Gården og kilden er i 1800t. opkaldt efter sen. dronn. Caroline Amalie, og fra 1831 til sidst i 1840erne holdtes her en årlig fest på hendes fødselsdag 28/6. Biskop F. Plum († 1834) lod opsætte en zinkplade i lunden, og i 1860erne istandsattes kilden af Karolinekildes ejer prok. H. C. Jespersen. Nuv. ejer Erik Hansen. (Kr. Tårup. Carolinekilde og Carolinefesterne, AarbOdense. 1936.653–85).

Ved Stegsted var der en hellig kilde, efter sagnet udsprungen på et sted, hvor 3 jomfruer, der var på vej til ottesang, blev dræbt af røvere (se AarbOdense. 1916. 449; 1936. 657f.; Schmidt. DH. 126). Vandet benyttes nu som branddam.

Munkerud havde 1774 2 gde og 1 hs. 1507 nævnes fru Magdalene i Pårup. Markvard s. 197 Abildgaard skrives 1565 til Tarupgaard. – En skov Uskov i Villestofte nævnes i slutn. af 1400t. (Uskouf, Uff-Skov olgn.).

Kirken skænkedes 1339 til Skt. Knuds kloster; 1566 lagdes den til Gråbrødre hospital (se s. 68) og var således annekteret til hospitalspræsteembedet; 1816 blev so. et eget pastorat.

En bebyggelse Vædersbygd. ved Snestrup nævnes *1413; 1664 omtales Stegstedhus ved Stegsted.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men i en grusgrav ved P. er fremkommet et gravfund fra ældre rom. jernalder med 2 bronzekasseroller, en fibula m.m., og to steder i Villestofte er påvist affaldsgruber fra ældre jernalder; i Stavidså er fundet en sølvindlagt stigbøjle fra vikingetid.