Rønnebæk sogn

(R. kom.) omgives af Holme Olstrup, Næstelsø, Mogenstrup, V. Egesborg og Vejlø so., Næstved kbst. samt Sorø amt (Herlufsholm s. 266 so. i Ø. Flakkebjerg hrd.). Tværs gennem so. strækker sig den anselige Mogenstrup ås, der ved et »pas« er delt i to dele, Løjed bakker i sø. og Fruens Plantage i nv. Den nordvestl. del fremtræder med flad top og når her en højde af 52 m. N.f. åsen hersker et småbakket landskab med højder, der stiger til 56 m, men s.f. åsen er terrænet jævnt og lavtliggende. Manglebjerg når ganske vist til 25 m, men største parten af området ligger under 10 m og omkr. Stenstrup mose, der afvandes til Fladså, endda kun 2 m o.h. I selve åsen findes vældige aflejringer af lagdelt sand og grus, der viser dens oprindelse, men uden for den dominerer en leret og frugtbar moræne. Skove findes dels ved og på åsen (Fruens Plantage, Hovedmose skov og Løjed) og dels i n. (Fredskov og Skytteskov). Gennem so. går jernbanerne Næstved-Vordingborg og Næstved-Præstø-Mern (Rønnebæk hpl.) samt landevejene Næstved-Vordingborg og Næstved-Præstø.

Areal i alt 1950: 1547 ha. Befolkning 7/11 1950: 692 indb. fordelt på 199 husstande. (1801: 554, 1850: 664, 1901: 859, 1930: 617). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 312 levede af landbrug m.v., 175 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 27 af administration og liberale erhverv og 78 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rønnebæk (*1135 Rinæbech, o. 1370 Rinæbæk; u. 1794) m. kirke, præstegd., skole m. bibl. (opret. 1921; 1575 bd.), forsamlingshus (opf. 1950) og jernbanehpl. (på Næstved-Præstøbanen); Stenstrup (her? *1356 Stenckelstorp, 1537 Stendstrup; u. 1790) m. skole; Rønnebæk Sibberup (*1356 Sybbæthorp; u. 1790) m. andelsmejeri; Borup (*1396 Boothorp; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Skallegde; Rønnebækshuse. – Gårde: Hovedgd. Rønnebæksholm (1455 Rinebæksholm; 1953 i alt 73 tdr. hartk., 508 ha, hvoraf 217 skov; ejdsk. 931, grv. 572, heraf under hovedgd. 57,8 tdr. hartk., 290 ha; ejdsk. 724, grv. 439; efter frasalg til forsvarsministeriet 1953 er hovedgd. reduceret til ca. 40 tdr. hartk., ca. 200 ha); hovedgd. Grevensvænge (1553 Grefuensvenge; 22,8 tdr. hartk., 115 ha; ejdsk. 334, grv. 180). Mod n. i so. findes øvelsesterræn for Garderhusarregimentet i Næstved.

R. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Holme Olstrup so. eet pastorat, har tingsted i Næstved og hører under 21. retskr. (Næstved kbst. og Tybjerg hrd. m. Øster Flakkebjerg hrd.), 14. politikr. (Næstved), Næstved amtstuedistrikt m. amtstue i Næstved, Næstved lægekr., 20. skattekr. (Næstved), 17. skyldkr. (Præstø amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 140. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirken, der mul. var viet til Skt. Benedikt, består af kor og skib fra romansk tid, opf. af granit blandet m. kalksten, samt tre sengotiske tilbygn. af munkesten, v.forlængelse, sakristi i n. og tårn, som mod sædvane ligger i s., ud for den omdannede s.dør. Samtidig m. forlængelsen fik koret eet (1866 ombygget) og skibet tre krydshvælv; koret forhøjedes m. trappefrisegesims i n., fladbuegesims i s. og kamtakker m. små blændinger på gavlen. Det fladloftede sakristi har gavle i ø.-v. af Næstved-Præstøtype; tårnet, hvis underetage tjener som våbenhus, har lidt yngre trappehus i ø. og gavle i ø.-v., af hvilke den vestre er fornyet; på tårnets s.side KT BR 1779, henvisende til Birgitte Restorff til Holmegård, enke efter Knud Trolle. Kirkens spidse jernvinduer stammer fra rest. 1864–66, da et gravkapel (jf. ndf.) s. 267 på skibets n.side blev nedrevet. – Overhvidtede kalkmalerier. – Kgd.s østre del har middelald. mur af kamp og tegl; en kirkelade i v. blev nedbrudt 1844.

Kirken har muret alterbord, skjult af panel. Klassicistisk alteropbygn., to søjler m. trekantgavl, fra 1837 om niche m. Thorvaldsens Kristus i gips; den afløste en gotisk tavle m. to fløje; herfra opbevaredes endnu 1856 en »nådestol« (treenighedsgruppe) i kirken sa.m. sidefigurerne til korbuekrucifikset (o. 1500–25), der nu er i Næstved museum. På alterkalken fra 1743 er der våben og initialer for Knud Trolle og Birgitte Restorff til Holmegård, på oblatæsken fra 1688 tiendeejernes våben: Krabbe og Gersdorff, mens de gl. sølvbeslag på alterbogen fra 1901 har våben for Niels Mund og Dorte Rantzau (hvis våben også fandtes på et forsv. alterklæde). Alterstager m. våben og indskr.: »Pros Mund, Edelle Wrne anno 1643«. Romansk døbefont af granit m. arkader (Mackeprang. D. 105); nederl. dåbsfad m. drevet relief af syndefaldet, o. 1625–50. Prædikestol i renæssance fra 1611, men gennemgribende ændret (og himmelen fornyet) 1866, fra hvilken tid Henrik Lykkes og Karen Banners indskårne navne stammer; den er sikkert fra sa. værksted som Toksværd-stolen og har hermer på hjørnerne og evangelister i storfeltnicherne. Tidl. bar den en mængde malede våben: Lykke-Banner, Bülow-Grubbe (Joachim Bülow efterfulgte 1612 Henrik Lykke som lensmand), Paslick-Freese (Rønnebækholms ejere Caspar P., † 1597, og Judith v. Freese), Paslick-Akeleje (førnævntes søn og dennes hustru). Desuden var der malede dydefigurer, hvis blottede ynder hidførte stolens ændring 1866. Fra s.å. er sikkert stoleværket. Orgel fra Frobenius 1948. Den ældste klokke er støbt 1616 af Georg Wolff og Tonnies Weiss. – Rester af epitafier er i Næstved museum, det ene over »det lille salig Himmel Noer« Niels, søn af forp. Jens Pedersen, † 1718. Gravsten: 1) Johan Jensen Guldsmed, provst, † 1705, og hans første hustru; 2) Johan Thomsen Neergaard, † på Grevensvænge 1737, og hustru; 3) m. frise og medaillon m. urne, over Anna Magdalena Hertel, † 1798; 4) Diderich Funck, sgpr., † på Grevensvænge 1799. – Fra gravkapellet, der blev nedrevet 1864, og som var indrettet for Rønnebæksholms ejere, er kun bev. en kisteplade af sølv for kmh., oberst Joachim greve af Moltke, † 1820.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 724–31.

På kgd. lighus opf. 1916.

Rønnebæksholm. 1321 solgte Jens Tuesen af Stårby (Storbethe), der tilhørte lavadelsslægten Due, sin andel af R., arvet efter søstersønnen Skelm Tygesen, søn af Tyge Tolvsen, til Kort Moltke. Sen. ejedes R. af en yngre Kort Moltke, hvis søn Fikke Moltke 1399 afstod den til dronn. Margrete. Bl. lensmændene på det heraf oprettede kronlen kan nævnes ridder Torbern Jepsen Bille (1455, 1462), Jahan »foged« (1470), væbn. Jørgen Daa (1473, 1475) og væbn. Henning (Hemming) Olsen Godov (1481, 1486). Omkr. 1484 var også Poul Henriksen til Tybjerggård en tid høvedsmand på R. Jørgen Rud nævnes som indehaver af lenet 1489–90. 1513 bortforlenedes R. til Gert Bøsseskytte, og s.å. anlagdes her en krudtmølle. 1523–42 var Johan Friis til Hesselager indehaver af den ene del af lenet, der på den tid var delt i to dele. Den anden del var overladt til Hans Holst (fra 1525) og sen. til Henrik Gøye († 1533). Rigskansler Axel Urne havde derefter tilsyneladende hele lenet (til 1547). De flg. lensmænd var Peder Godske (1547–56), Bjørn Saxtrup (1556–61), herolden Claus Fontein, der 1561 fik dette len i st.f. Farumgård og Eskil Gøye (til 1571). 1571 skænkede Fr. II godset med 28 bøndergde og 6 gadehuse til diplomaten, licentiat Caspar Paslick († på R. 1597), hvis søn Frederik P. († før 19/9 1627) og sønnesøn Knud P. derefter ejede den. Den sidste solgte 1646 R., der 1638 anføres med 220 1/2 td. hartk., til fru Edel Urne († senest 1653), enke efter admiral Pros Mund, og efter hende overtoges den af sønnen brigader Niels M. († 1723). 1727 erhvervedes den af kapt. Joh. Rantzau Mund fra løjtn. Niels Vind for 21.020 rdl. »i kroner og courant« på en auktion, der holdtes i h. t. indførselsdom over Niels Munds arvinger. Gden overtoges straks efter af kapt. Christoffer Tage, der beholdt den til 1750, da den købtes (ca. 265 tdr. hartk.) af oberstløjtn. Jens Müller († 1753) for 25.000 rdl. c. Hans enke Barbara Marie Munthe bragte den ved ægteskab til ritmester Chr. Walterstorff, der 1755 afhændede den til gehejmeråd, amtmand, overhofmester i Sorø Carl Juel. Denne solgte den 1761 for 40.000 rdl. til kancelliråd Peder Collett, efter hvis død 1763 den overgik til dennes broder, kammerråd Johan C. Denne solgte den 1777 for 42.700 rdl. til generalkrigskommissær, kmh. Magnus Beringskiold, politisk intrigant og bondeplager, fra 1781 statsfange. Hans hustru Marie Christine, f. v. Cappelen, solgte 1782 R. til deres søn, kmh., konferensråd Ditlev de Beringskiold, der året efter adledes under navnet Wedelsparre. Han tilkastede gravene, anlagde fiskepark og plantede en kastanieallé. 1798 solgte han R. til ritm., Joachim greve Moltke († 1820) for 85.000 rdl. Hans enke, Ellen Cathrine Kirsten grevinde s. 268 M., f. Neergaard, solgte den 1840 for 30.000 rdl. sølv og 105.000 rdl. sedler til Harald Toft († 1841), hvis enke Ane Marie Elise Carlsen 1851 ægtede N. F. S. Grundtvig. S.å. overgik R. til Harald Tofts datter Haralda T., sen. g.m. ejeren af Lundbygård, kmh., hofjægerm. P. F. Collet († 1909), hvis søn, hofjægerm., cand. polit. Holger Peter Harald Collet overtog bestyrelsen af den 1889 (gavebrev 1896). 1942 fik hans hustru Polly, f. Hegermann-Lindencrone skøde på den. 1945 overtoges gden af sønnen, godsejer C. F. Collet til Katholm. 90 ha solgtes 1953 til forsvarsministeriet. – Godsark. LAS.

Litt.: Franziska Carlsen. Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm. 1861. P. B. Grandjean i DHerreg. 1920. I. 131–38. Sa. i DSlHerreg. II. 1943. 125–30. – Om Grundtvig på Rønnebæksholm se bl.a. H. P. B. Barfod i Minder fra gl. grundtvigske Hjem. III. 1923. 11–37 og Steen Johansen. Bibliografi over N. F. S. Grundtvigs Skrifter. IV. 1954. 259 (Register).

Hovedbygn., som ligger lavt på et voldsted omgivet af enge (tidl. sø) m. for længst tilkastede grave, har afløst et ældre firefløjet anlæg, hvoraf n.fløjen skal have været meget gl., men som i øvrigt fremtrådte som en om- el. nybygn. af Christoffer Tage; en bygningssten fra 1734, nu indsat i s.fløjen, har indskr.: »Vi bygge op Borg og bygge os Fæste – Endog vi ere kun fremmede Gieste – Gud unde os her at bygge og bo – så vi kan fange den evige Ro«; desuden ses Chr. Tages og hustru Kirstine Bruuns navne. På sa. tid blev den under Chr. T. afbrændte ladegd. opført. Harald Toft ombyggede gården 1840–41, idet n.fløjen (opr. hovedfløjen) blev nedrevet og s.fløjen fik sin nuv. lange udstrækning, hvidkalket, teglhængt, i grundmur og m. takkede gavle; den gl. bygningssten indmuredes over hovedindgangen. 1889–90 blev de 2 ældre sidefløje af bindingsværk nedrevet og nye i grundmur m. takkede gavle opf. R. står nu i eet stokv. m. hvide mure og røde, teglhængte tage. Tæt inden for havens hegn ligger en tårnpavillon i renæssancestil fra beg. af 1850erne, bygget til studerehus for Grundtvig. Ved R. er 1855 rejst en mindestøtte for fru Marie Grundtvig, f. Carlsen.

Grevensvænge var opr. en lille landsby, hvis to gde hørte under kronen, der 1553 overlod dem til lensmanden på Rønnebæksholm Peder Godske. Også sen. lensmænd på Rønnebæksholm forlenedes med de to gde, således 1561 Claus Fontein. 1574 skødede kronen dem til ejeren af Rønnebæksholm Caspar Paslick. Hans søn Claus P. († ca. 1631) arvede Grevensvænge, og efter ham arvedes den af brodersønnen Claus P. († ca. 1634), der efterfulgtes af sin broder Knud P., som kom i stor gæld og 1637 måtte afhænde G. til lensmanden på Island, admiral Pros Mund (faldet 13/10 1644), til hvem den havde været pantsat. (Hartk. 1638: 96 tdr.). Hans enke Edel Urne († senest 1653) ejede derefter G., der nu kaldtes en hovedgd. Datteren Thale Mund bragte G. til sin mand løjtn. Joachim Christoffer Steensen († 1704). Deres datter Sophie Amalie arvede G., og hun og hendes 2. mand, major Henning Landorph overdrog 1707 G. (hartk.: ca. 157 tdr., pris: 12.000 rdl. »kroner«) til købmand i Kbh. Jørgen Schwartz, der 1711 solgte den til baron Carl Ludvig Wedell, som måtte afhænde bøndergods til kongen for resterende skatter. 1721 købtes den (80 tdr. hartk. uden hovedgårdsrettigheder) af kornet Chr. Fr. Paludan (skøde 1725), der 1725 solgte den til forp. på Gunderslevholm Johan Thomsen Neergaard († 1737), hvis enke Sidsel, f. Wartberg, beholdt gden til sin død 1740. Næste ejer var kapt. Christian Ulrich Gjøring, der 1758 solgte den til generalauditør Jens Wederkinck, som 1767 afhændede den til svogeren kgl. hofapoteker Johan Gottfried Becker, som 1775 for 28.000 rdl. overdrog den til kapt. Gregorius Thomsen († 1776). Hans enke Anna Margaretha Fischer solgte 1777 G. til tidl. læge ved Sorø Akademi, dr. med. Rudolf Buchhave for 29.950 rdl. 1785 solgte han den til forp. Knud Lind, der forbedrede jorderne og begyndte udskiftning. Han frasolgte en del jord, bl.a. 1789 ca. 115 tdr. hartk. for ca. 13.000 rdl. Efter hans død solgte enken Karen Birgitte 1793 G. til Christian Grønbech for 20.000 rdl. Den næste ejer, stiftsdame i Vallø frk. Birgitte Sofie Christiane Kaas (datter af viceadmiral V. C. K.), fraskilte 1826 nogle gde og oprettede Fladsågård (se s. 276). Hun solgte 1847 G. til forp. Ludvig Severin Engberg, som 1865 for 84.000 rdl. afhændede den til etatsråd Benjamin Wolff († 1866). 1875 overtoges den af hans søn, sen. hofjægerm. Gerner Wolff-Sneedorff († 1931) og efter hans død af sønnen hofjægerm. Knud W.-S., der 1953 overdrog den til sønnen E. W.-S. – Godsark. LAS.

Litt.: Franziska Carlsen. Noget om og fra Rønnebæk Sogn med Rønnebæksholm. 1861. 273–95. Bredo L. Grandjean i DSlHerreg. II. 1943. 131–35.

Den trefløjede, eet stokv. høje, hovedbygn. ligger s.f. den ligeledes trefløjede avlsgd., gennem hvis agerumslade i n. indkørselen findes. G. er opf. af Pros Mund i 1640erne. Fra denne tid stammer s.fløjen af egebindingsværk, knægtbygget og m. bygningssten af sandsten over hovedindgangen i midten m. Pros Munds og hustru Edel Urnes våben (forkert sammensat efter sidste istandsættelse). Sidefløjene er i grundmur fra 1888–89 (årstal på gavlene) og s. 269 har afløst ældre bygn. af bindingsværk. G. blev o. 1900 delvis fornyet ved en istandsættelse, arkt. Aug. Klein, og fik da stort korshus mod s. Den nordl. agerumslade er opf. af bindingsværk 1776, mens avlsgårdens sidelænger er fornyet, den østl. 1878, den vestl. 1938.

Forsv. bebyggelser: *1354 Wiliginstorp; *1388 Snegard; 1664 Ellevængehus, 1688 Ellevangen.

Skove: Ca. 1/6 af sognets areal bærer skov. Fredskov (61 ha), Skytteskov (40 ha), Horsemose skov (ca. 10 ha), Fruens Plantage (35 ha) og Løjed (ca. 50 ha) hører alle til Rønnebæksholm. Fruens Plantage og dele af Løjed ligger på Mogenstrup ås, hvor jordbunden er tarvelig – sand og sten. Plantagen, der er naturfredet, består af nåletræ og yngre eg og birk. Der er en mindestøtte (anbragt 1855) til minde om fæsteafløsningen på Rønnebæksholm. I de øvr. skove dominerer bøgen. Jordbunden er her ret god. – Til Grevensvænge hører Fugleburet (12 ha) lige s.f. banelinien Næstved-Vordingborg. Terrænet er fladt. Jordbunden er frugtbar og vækstbetingelserne udmærkede for løvtræ.

Fredede oldtidsminder: V.f. Stenstrup et anseligt dyssekammer med dæksten. – Sløjfet: En dysse ved Stenstrup og en høj ved R. – Ved Grevensvænge er fundet et antal bronzefigurer fra yngre bronzealder, hvoraf 2, en mand m. en hornet hjælm og en tilbagebøjet kvindeskikkelse m. snoreskørt, findes i Nationalmuseet.

Litt.: R. Djupedal og H. C. Broholm i Aarb. 1952. 5–59.

Den kendte grundtvigske præst og litteraturhistoriker C. J. Brandt var sgpr. i R.-Holme Olstrup 1860–72.

På Rønnebæksholm fødtes 1767 forf. Peter Collett, i R. 1876 præsten Torkild Skat Rørdam, søn af sgpr. her 1873–80 Th. Skat Rørdam.

Litt.: Franziska Carlsen. Noget om og fra Rønnebæk og Rønnebæksholm. 1861. Jf. i øvrigt Toksværd.