Skrøbelev sogn

(S. kom.) omgives af Rudkøbing kbst., Sønder hrd. (Longelse, Fuglsbølle og Lindelse so.) samt Lindelse nor og Tåsinge Grund med Rudkøbing Løb (sognegrænserne er ikke endelig fastlagt). Den østl., let bakkede del, der når indtil 33 m, har en jordbund, der er stærkt præget af sand og ler, som i sin tid er slæmmet ud af istidens smeltevandsfloder. Det gælder særlig et strøg fra so.s nø.grænse over Skrøbelev til Henninge nor samt omkring Svenstrup, og leret findes især det sidstnævnte sted samt ø.f. Ny Skrøbelev. Den vestl. del består af lavtliggende flader, hvorfra der hist og her rager nogle ølignende toppe op (Bomgårds banker, Det lådne Hoved, Flindsø klint, L. Hestehave). Ved Fårevejle et par kuppelformede grusbakker (Iskælderbakke 19,7 m, Langebjerg 16,2 m). Fladerne består mest af tidl. havbund, der dels er vokset naturligt til og dels er inddæmmet og tørlagt ved kunst. V.f. Møllebugt ligger således Blindenor med dæmning dels til Møllebugt og dels til Lindelse nor, og af det 185 ha store Henninge nor (inddæmmet 1913) hører en del til so. Det anvendes til græsning. Vejlen ml. Fårevejle og Rudkøbing inddæmmedes allr. 1826 på Det kgl. Rentekammers foranstaltning. De største skove er Hestehave, Kohave, Horsehave og Fredskov. I Lindelse nor ligger de to små øer Asholm (1692 Ars; 0,1 ha) og Kueholm (1692 Qud; 0,1 ha). Gennem so. går jernbanerne Rudkøbing-Spodsbjerg og Rudkøbing- Bagenkop (Skrøbelev stat.) samt landevejene ml. de sa. steder.

Areal i alt 1950: 2008 ha. Befolkning 7/11 1950: 900 indb. fordelt på 257 husstande. (1801: 557, 1850: 790, 1901: 954, 1930: 1018). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 548 levede af landbrug m.v., 156 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv, 95 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ny Skrøbelev (*1231 Skreuelef, 1688 Kircke Schrøfle, 1810 Nye Skrøbeløv; u. 1812) m. kirke, præstegård, skole (opf. 1876, ny skole projekteret) m. sognebogsaml. (opret. 1923; 2200 bd.) og forsamlingshus (opf. 1902); Gl. Skrøbelev (1688 Gammel Scrøfle; u. 1812) m. alderdomshjem (tidl. fattiggård, opf. 1869, omb. 1950) m. kom.kontor, stadion (anl. 1948), Midtlangelands Herregårdsmejeri (opret. 1915), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Vindeltorp (1328 Windorp, 1472 Windethorpp, 1664 Vindeltorp; u. 1812); Torpe (1459 Torpe; u. 1812); Henninge (1464 Heninge; u. 1812) m. andelskølehus; Kragholm (1472 Kragholm; u. 1812) m. skole (opf. 1907), kro, lystanlæg (Fredskoven, se ndf.) og Langelands Frugtindustri (opret. 1941, 20–100 personer, tidl. mejeri, opf. 1889). – Saml. af gde og hse: Pusseløkke (1429 Pusselyckæ; u. 1812); Blangshave (1472 Blangshawe; u. 1812); Møllemose Huse, s. herfor trinbræt; Kragholm Huse; Ørkenbjerg. – Gårde: hovedgd. Fårevejle (1372 Farthewethla; i alt 73,8 tdr. hartk., 690 ha, hvoraf 91 skov; ejdsk. 1225, grv. 882, heraf under hovedgd. 51,7 tdr. hartk., 356 ha; ejdsk. 824, grv. 574); Skrøbelevgd. (21,7 tdr. hartk., 121 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 373, grv. 256); Bomgd., tidl. Petersgd., under Fårevejle (19 tdr. hartk., s. 929 128 ha; ejdsk. 250, grv. 197); Svenstrupgd. (*1438 Suemstrup, 1505 Swenstørpp; 18,9 tdr. hartk., 99 ha; ejdsk. 290, grv. 212); Lundgd.; Ølstrupgd.; Torpe Møllegd.; Kragholmgd.; Bøgebjerg.

S. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rudkøbing og hører under 36. retskr. (Rudkøbing kbst. og Langelands hrd.), 25. politikr. (Rudkøbing), Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Ølandenes lægekr. (Rudkøbing), 31. skattekr. (Rudkøbing), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) og 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 95. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, (viet Skt. Nikolaj) består af rester af et romansk skib, i sengotisk tid ombygget til langhusanlæg, sengotisk v.tårn, sakristi ved n.siden samt våbenhus i s. Af den romanske granitkvaderbygn. står kun skibets n.mur nogenlunde uændret, idet de opr. muråbninger dog er udslettet. Af andre romanske enkeltheder er rundtom i murværket indsat talr. interessante billedkvadre: i s.muren et skib m. to dragehoveder, en løve, der bider i et menneskehoved, et ubest. dyr, der bider sig selv i halen, en mand m. skjold og sværd i kamp mod et dyr; i n.muren et noget ringere udført relief af en lille mandsskikkelse m. stav el. økse (Løffler. Udsigt over Danm.Kirkebygn. 107). I sengotisk tid blev kirken gennemgribende ombygget,. idet koret veg for et langhuskor, samtidig med at skibet blev udvidet mod s. og murene forhøjede. I v. tilføjedes tårnet, der har ligeløbende trappe i s.muren og gavle i n.-s., den i s. m. enkle fladbueblændinger. Tårnrummet har otteribbet hvælv. N.f. det sengotiske kor opførtes et krydshvælvet sakristi m. bloktandgesims og glat gavl. Langhuset fik fire fag otteribbede hvælv. Det ligeledes sengotiske våbenhus i s. har fladbuede højblændinger, mens korgavlen er glat. Om reparationer på tårnet vidner jernankre m. årst. 1625, 1763 og 1831, og fra en reparation i slutn. af 1840erne stammer de svære støttepiller, på n.siden udformet m. bueåbninger. Til tårnrummet, der er indrettet som ligkapel, fører i v.siden en nymodens portal. Bygn. er hovedrest. 1956 (arkt. Marinus Andersen), ved hvilken lejlighed der fremkom enkle, sengotiske kalkmalerier, bl. a. af Korsfæstelsen. – Altertavlen er en fløjtavle fra 1957, tegnet af Marinus Andersen, med fløjrelieffer af Inge Marie Jørgensen og korsfæstelsesmaleri (rest. af Ejnar V. Jensen) fra den gl. tavle fra 1590’erne, hvoraf snitværk, bl. a. vinger med våbener for Erik Hardenberg og Anne Rønnow, nu opbevares i Langelands Museum. Alterkalken, der er kommet til kirken 1665 og omdannet 1833, har under bunden indskr., der viser, at den 1654 tilhørte Hundstrup kirke. Stager i gotiserende former m. våben og initialer for Erik Hardenberg og Anne Rønnow 1594. Ny granitfont; den romanske font står nu i Hov kirke. Ny prædikestol i renæssancestil. Klokke 1509 af Peter Hanssen, Flensborg m. indskr., bl.a.: »Anna dat ieg heder…« og relief af Skt. Nikolaj (Uldall. 236). – Romansk gravsten af granit m. dobbelt processionskors.

Fårevejles første kendte ejer er »unge« Niels Brok til Hikkebjerg (Bara hrd.) († tidligst 1356); efter hans død må F. være kommet i sønnen Esge Broks († tidligst 1380) besiddelse; men han overlod på skiftet 1372 gden m. tilliggende gods til søsteren Johanne Nielsdatter Brok, enke efter Anders Jensen af Essendrup (nu Gl. Estrup) († senest 1355). Ved hendes død 1372 arvedes F. af sønnen Jens Andersen (Brok af Estrup) († 1408). Da hans eneste søn Jens Jensen var blevet dræbt 1404, tilfaldt F. sønnesønnen Esge ensen Brok († 1441); hans enke Eline Henriksdatter (Gyldenstierne) († 1472) ægtede 1447 hr. Corfitz Rønnow († 1494), der efter hende fik F. m. o. 50 bøndergde og yderligere erhvervede gods i nærheden. Efter hans død overtog datteren Anne Corfitzdatter Rønnow F. og bragte den til sin ægtefælle Erik Hardenberg til Keldkær og Hvedholm, der såredes dødeligt 1500 i Ditmarsken. 1505 må hendes søster Margrethe Corfitzdatter Rønnow († tidligst 1507), enke efter Anders Staverskov Gøye til Kærstrup, have haft del i gden, hvad også medlemmer af fam. Hardenberg havde, således Erik Hardenbergs søster Mette Joachimsdatter Hardenberg til Løgismose († tidligst 1549), g.m. rigsråden, hr. Markvard Rønnow til Hvidkilde († 1506); deres børn bisp Joachim Rønnow († 1544) og rigsråden Eiler Rønnow arvede F., som sidstn., der døde 1565 som slægtens sidste mand, blev enebesidder af. Hans datter Anne Eilersdatter Rønnow bragte F. til sin ægtefælle rigsråden Erik Hardenberg til Vedtofte, Mattrup og Skovsbo, der foretog store byggearbejder på gden (se ndf.); han døde 1604 som sidste mand af slægtens danske linie, enken 1609. F. arvedes derefter af datteren Kirsten Hardenberg († 1639), g.m. rigsråd Axel Brahe til Elvedgård († 1616); fra dem kom gden til deres datter Mette Brahe s. 930 († 1622) og hendes ægtefælle Peder Marsvin til Hollufgård og Avnsbjerg († 1614). Deres søn Jørgen Marsvin († 1671) arvede F. og tog efter 1633 at have ægtet Anne Helvig Mogensdatter Gyldenstierne († 1692) ophold på gden, hvor han skal have opf. en nu nedreven ladebygn. 1648 solgte han F. til statholderen i Norge, hr. Hannibal Sehested, der dog straks videresolgte den til rigskansleren, hr. Christoffer Urne († 1663), som 1653 skænkede gden til sin datter Lisbet Sophie Urne († 1693); hun ægtede s.å. Gregers Friis (af Haraldskær) († 1654) og sen. (1664) ritmester Knud Urne til Juulskov († 1705), som efter hendes død ægtede Anna Beate Walkendorff til Bjørnemose. Sidstn. giftede sig efter hans død m. kaptajn Erik Skeel til Arreskov. (1688 havde F. 47,89 tdr. hartk. med 129 tdr. land under plov). Efter hans død 1729 kom F. til brodersønnen stiftamtmand, gehejmeråd Holger Skeel († 1764). Hans enke Regitze Sophie baronesse Gyldenkrone skødede 1767 for 44.224 rdl. F. til sine sønner Jørgen Erik Skeel og Mathias Vilh. Skeel, der endnu s.å. videresolgte gden (m. 47 tdr. hartk. og 2 tdr. hartk. skovskyld samt bøndergods 292 tdr. hartk. m. 2 tdr. hartk. skovskyld) for 58.000 rdl. til forp. Jørgen Hansen, der 1774 overlod gden til sin søn propr. Niels Hansen til Skovsbo; han drev de første år gden ved forp., men beboede derefter selv F. til sin død 1806. Hans enke Henricha Christina Wilhelmina H., f. Schalck († 1813) beholdt gden i nogle år, men overdrog den siden til sønnen ritmester, cand. jur. Johan Otto Hansen, der udskiftede godset. Efter hans død 1820 måtte F. stilles til tvangsauktion, på hvilken staten overtog gd. og gods, som først 1826 købtes af mecklenborgeren Ludw. v. Cossel. Denne solgte 1842 F. for 200.000 rdl. til etatsråd Peter Johansen Neergaard til Førslev, efter hvis død 1872 gden overgik til sønnen Peter Poul Ferdinand Neergaard (forp. fra 1868). Denne døde allr. 1878, og enken Vendela N., f. Flach, beholdt gden til 1892, da den tilfaldt sønnen hofjægerm., sen. folketingsmand Wenzel Carl Peter Fr. Flach Neergaard († 1919), der sa.m. andre gennemførte Henninge nors inddæmning, hvorved F.s tilliggende øgedes m. 100 ha, og 1904 opførte af byggergden Petersgård (nu Bomgård) på F.s sydl. jorder. Hans hustru i 1. ægteskab Jacobine Neergaard, f. Estrup overdrog 1918 gden til sønnen kammerjunker Jacob Neergaard, der 1924 for 1.375.000 kr. solgte F. m. af byggergden til forp. Jørgen L. Hansen, Nislevgård. Dennes enke solgte den 1946 til J. Faurskov Laursen, af hvem Ove Nielsen købte den 1947 for 1.366.000 kr.

Litt.: Aage Fasmer Blomberg i DSlHerreg. III. 1943. 348–55. DLandbr. III. 1930. 304–06.

Fårevejle har før ligget på en ø, idet en nu inddæmmet arm fra bæltet har afskåret den halvø, hvorpå den ligger. »Det høje hus«, der var 25 × 5,7 m, stammede fra slutn. af middelalderen og stod til 1820; desuden bestod hovedbygn. af 2 teglhængte sidefløje af bindingsværk og i eet stokv. Erik Hardenberg foretog 1583 store byggearbejder på gden, der blev omgivet m. grave og volde. Voldene havde anselige hjørnebastioner, velegnede både til front- og flankeforsvar, og de omsluttede både haverne, ladegården og borggården, der lå i et hjørne af hovedvoldstedet. På den sydvestl. side gik vandet lige op til volden, og over den nordøstl. grav var vindebroen; midt i den nordøstl. vold byggede Erik Hardenberg et stort firkantet hvalvet tårn, prydet m. »Rømmer-Billeder og Vaabener« (Pont. Atl. VI. 834). Over portgennemkørslen anbragtes en sandstensportal m. lat. indskr., hvori E. H. meddeler, at han har omgivet dette hus m. vold og grav, for at han selv og hans efterkommere her kan være i sikkerhed; stenen blev 1868 flyttet til den nuv. hovedbygn.s tårn. Under Torstenssonskrigen ville Chr. IV lade voldene og gravene »renovere og palisadere«; under Karl Gustafkrigene var befæstningen blevet udvidet og forsynet m. kanoner. 1868 blev den gl. teglhængte bindingsværks hovedbygning nedrevet, og i st.f. rejstes en hovedbygn. i renæssancestil; den brændte allr. 1870, men genopførtes i sa. stil af røde mursten, prydet m. sandstensforsiringer. Hovedbygn. har kælder og eet stokv. m. kviste og to lidt fremspringende sidefløje. På gårdsiden byggedes et 8-kantet tårn m. kuppel og spir. Arkt. var August Klein. Jørgen Marsvin byggede en ny ladegård; tidl. fandtes over døren i ladegården hans og Helvig Gyldenstiernes navne og årst. 1634. Ladegården brændte 1833 og til dels 1851, sidstn. år blev den største del af voldene sløjfede, og gravene blev fyldt.

En gd. Birkholm (1610 Birch Hollum) omtales 1610, men nedbrødes sen. Dens beliggenhed i so. er ukendt. 1672 svarede 5 mænd afgift af gden, der s.å. lagdes under grevskabet Langeland.

Svenstrupgård er opstået ved sammenlægning af de 3 gde i Svenstrup by (u. 1812?). 1865 erhvervedes gden for 93.500 kr. af Dines Larsen, der 1926 afstod den til svigersønnen propr. O. Lund.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 310 f.

Skrøbelevgård, tidl. også kaldet Skrøbelev Bosgård (1572 Boesgaard), ejedes i midten af 1800t. af prok. Hans Jacob Thomassen Boesgaard. Efter hans død 1856 arvedes S. af plejedatteren Anna Cathrine Jacobine Frederiksen, g.m. prok. Niels Rasmussen († 1890). Hun solgte 1910 gden til dav. forp. N. Hansen for 192.150 kr. Efter hans død drev enken Margrethe H. S. Den nuv. ejer er propr. L. Wester.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 308 f.

I Henninge boede 1531–32 og 1547 væbneren Jep Borre († o. 1550), der fra 1537 var landsdommer på Langeland.

Litt.: Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 146, 172.

Pusseløkke, der 1688 var en landsby m. 3 gde, var i middelalderen een gd. 1429 skødede Nis Jepsen (Algudsen) i Nedergård og Henrik Nielsen (Huitfeldt) i Vedtofte (Båg hrd.) deres rettighed i P. til en Cecilie Nielsdatter. 1459–60 skødedes Pusseløkkegård til hr. Philippus Axelsen Thott til Grubbe-Ordrup († 1464), der da havde Langeland som pantelen. 1478 indførtes Jesper Norby († tidligst 1478) i P. gd. på Bent Billes († 1494) vegne. 1504 nævnes Jes Hvid i P., der da var en fæstegd., 1546 lå den ene halvdel af gden til Simmerbølle præstegd., mens den anden ejedes af Eiler Rønnow til Fårevejle og Hvidkilde († 1565), der s.å. erhvervede kronens rettighed i gden.

Skove: I den vestl. del af so. under Fårevejle, skovene Horsehave, Kohave og lidt sydl. Hestehave, i alt 90 ha. I den sidste er terrænet hovedsagelig fladt, i de øvr. bølget-bakket m. fugtige lavninger. Jorden synes velegnet til dyrkning af bøg, eg og ask, hvorimod nåletræ udvikler sig mindre godt. Skovene, der er stærkt udnyttede, har flg. træartsfordeling: bøg 46 %, eg 12 %, andet løvtræ 18 % og nåletræ 24 %. Ø. i so. til Søvertorp (i Longelse so.) en skov (ca. 27 ha) med følgende træartsfordeling: bøg 67 %, eg 4 %, andet løvtræ 4 % og nåletræ 25 %. Den lille skov Rået (ca. 5 ha) tilhører Skrøbelevgård, andre småskove tilhører forsk. gårde i so. Fredskov (3 ha, tidl. Nørremark skov) s.f. Rudkøbing er 1874 udlagt til lystskov af teglværksejer F. Christensen (for hvem en mindestøtte er rejst i skoven), har fra 1878 restaurantpavillon. Skoven er i privat eje.

Ved Ølstrupgård ø.f. Skrøbelev har der ligget en landsby Ølstrup (1682 Ølstrup Ager, -Mose). En landsby Kasteltorp (1472 Castendorpp, 1605 Kastelstrop, 1632 Kasteltorp) lå i S. so. sø.f. hgd. Søvertorp (i Longelse so.). En landsby el. gård Voved (1328 Wowøth), der nævnes flere gange i middelalderen, har ligget ved Fårevejle og er måske identisk m. Bomgård (i 1900t. også kaldet Petersgård, se ovf.). If. traditionen har der ligget en befæstet gård her. Af forsv. bebyggelser i so. nævnes endv. gårdene Tolsager (1472 Toolsagher) i Kragholm, Møllegård (*1452 Møllegaards agger), vel ved Møllemose, og Birkholm (se ovf.) samt husene Vejlehus (1472 Wædelhwss), Teglhuset, nævnt 1682, ved stranden v.f. Kragholmgård, og Tinghus ø.f. Gl. Skrøbelev, hvor Nørre herreds ting tidl. holdtes.

Paa en Mark under Bomgaard skal der paa den nordligste af de s.k. Borregaardsbanker have været et Voldsted, som dog nu er saa udpløjet, at der intet kan siges om dets Karakter. Der skal paa Stedet være oppløjet Mursten.

Fredede oldtidsminder: I Fårevejle skov 3 stenkredse, den ene m. en bautasten; i en stubhave ved Torpe en stenkreds. – Sløjfet: 6 stengrave, 2 høje og 3 stenkredse. – På bakken Eskebjerg er fundet brandpletgrave fra ældre jernalder.

En sten er rejst i Gl. Skrøbelev til minde om det gl. Nørre hrd.s tingsted.

Skrøbelev so. var anneks til Rudkøbing indtil 1894.

På Fårevejle fødtes 1865 lægen Holger Jacobæus, i Henninge 1874 forf. J. Anker Larsen.