Soderup sogn

(bortset fra Åstrupgård, der sa.m. Kirke Såby og Kisserup sogne udgør een kommune under Volborg hrd., Kbh. amt) (S.-Kirke Eskilstrup kom.) omgives af Kbh.s amt (Kirke Sonnerup, Kirke Såby, Kirke Hvalsø so., Volborg hrd.), Sorø amt (Valsølille so., Ringsted hrd.) samt Kirke Eskilstrup og Tølløse so. Største delen af so. er ret højtliggende og har en jævn til småbakket overflade, der falder brat af mod ø., hvor Elverdamsåen danner so.s grænse. Mens ådalen i s. er ganske smal, vider den sig n.f. Soderup ud til større bredde, og her har der i tidens løb afsat sig en flade af kildekalk af betydelig udstrækning og tykkelse. Kalken udnyttes ved Åstrup kalkværk og finder anvendelse som jordbrugskalk. I den sydl. del af so. stiger højden yderligere og når i Søbjerg 104 m og i Øvrebjerg 94 m, mens adskillige andre punkter ligger omkr. 90 m. Samtidig bliver terrænet stærkt bakket og antager karakter af en israndslinie, hvori mange gruber er fyldt med små vandsamlinger. Moræneleret dominerer både s. 405 på det mere jævne terræn og i bakkelandet. I Elverdamsåens dal ligger Åstrup Dyrehave, mod s. Ebberup skov og flere små plantninger. Gennem so. går hovedvej 4 (Roskilde–Holbæk) samt Roskilde-Holbæk banen og Høng-Tølløse banen.

Areal i alt 1950: 2406 ha. Befolkning 7/11 1950: 1184 indb. fordelt på 351 husstande (heri ikke medregnet Åstrupgård, med 47 indb. fordelt på 11 husstande, der sa.m. Kirke Såby og Kisserup so. udgør een sognekommune under Volborg hrd., Kbh. amt). 1801: 729, 1850: 1114, 1901: 1295, 1930: 1281. Tallene 1801–1901 omfatter Soderup so. (inkl. Åstrupgd.), 1930–50 omfatter Soderup so. (uden Åstrupgård).

I sognet byerne: Soderup (1320 Sodæthorp, o. 1370 Sodorp; u. 1788) med kirke, præstegd., hovedskole og forskole, hospital (opret. 1737 af etatsråd J. V. Eichel til Åstrup, 4 pl.) og andelsmejeriet Langholm; Bukkerup (*1135 Bukkæthorp; u. 1789) med forsamlingshus (opf. 1890), andelsmejeri og ml.; Tingerup (*1429 Thinghorp; u. 1810) med hovedskole og forskole, baptist-missionshus (Tabor) og telf.central; Smidstrup (1382 Smithorp; u. 1790); Ebberup (*1458 Ebberup; u. 1779) med missionshus; en del af Nørre Eskilstrup (1500 Eskelstrop, 1664 Nørre Eschildstrup; resten i Tølløse so.); en del af Kvarmløse (o. 1370 Qvamløse), resten i Tølløse so. – Saml. af gde og hse: Maglemose; Vinkelhuse; Agerup (1610 Aurup); Smidstrup Old. – Gårde: Grønnebjerggd. (12,6 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 175, grv. 107); Akselholtgd., Holmagergd., Edelgundegd., Heslemølle (o. 1370 Hæslemølle), Agerupgd. – Fristrupmølle (1474 Fristropp) med brødfabr., Åstrup kalkværk. Elverdamskroen (ved hovedvej 4) (o. 1370 Ællebrodam).

S. so., bortset fra Åstrupgård, se ovf., udgør sa.m. Kirke Eskilstrup so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 19. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

S. so., inkl. Åstrupgård, udgør sa.m. Kirke Eskilstrup so. eet pastorat under Merløse-Tuse hrd.rs provsti.

Kirken er en romansk frådstensbygn., hvoraf kun skibet er bev.; den rundbuede, indvendig plankeafdækkede s.dør har en niche i ø.karmen, og i det ene af de blændede romanske vinduer er der rester af en opr. trækarm. I beg. af 1400t. fik skibet tre fag krydshvælv, og o. 1450 afløstes det romanske kor af et med skibet jævnbredt, der har to store falsede, gotiske vinduer i s. og tilsvarende, men blændede i ø. og n. samt to fag krydshvælv. En stor tilbygn. på skibets n.side består af to kapeller, et sengotisk i ø. og et fra renæssancetiden i v., som er slået sammen til eet rum med fladt loft og stor, glat gavl. Tårnet, hvis nedre dele mul. indeholder gotisk murværk, og våbenhuset i s. er eftermiddelald. og ligesom de tre andre tilbygn. opf. af tegl; på tårnet Gregers Juel og frues forbogstaver samt årst. 1725. – På det romanske skibs overvægge er der kalkmalerispor. – Om kirkegårdens østre del er der middelald. mur med omdannet portal i sø. og låge i n. – Moderne ligkapel.

Muret alterbord. Altertavle, marmorrelief af Thorvaldsen: Kristus i Emaus, skænket 1870, i samtidig, udsk. ramme. Sengotiske alterstager. Krucifiks o. 1450 m. nyere kors, på s. 406 hvis ender relieffer af evangelisttegnene fra o. 1600. Renæssance prædikestol 1599 m. dobbelte hjørnesøjler, fra sa. værksted som Sdr. Asmindrup. Stolestader fra beg. af 1800t. m. foldeværks endepaneler o. 1570. Lysekrone o. 1700. Dørfløj o. 1550 til våbenhus. To ens klokker, støbt 1724 af Fr. Holtzmann. Mindetavle (kalksten) over sognedegn Henrich Styrck, † 1787, i tårnbuen, i ndr. tilbygnings ø.mur lille kalkstenstavle over sgpr. Ole Boesen, † 1570. På korets n.væg to gravsten over Erik Krabbe til Åstrup, † 1564, og hans to hustruer Karine Lykke og Margrethe Reventlow, den ene en smuk figursten fra Hans Malers værksted (CAJensen. Gr. nr. 345), den anden en lidt yngre indskriftsten. V. f. våbenhuset fire bondegravsten af granit. I ndr. tilbygn. portrætmedaillon (marmor) fra monument over Ursula Dorthea de Seve, † 1789. I kirken er begr. konferensråd C. C. Bartholin til Åstrup, † 1765. – På kgd. monument af J. Wiedewelt over højesteretsass. Johan Bartholin Eichel til Åstrup, † 1799, og sandstensmonument i empire over kancelliråd Chr. Grønbech, † 1826, og hustru Margrethe, † 1823. På kgd. er begr. generalmajor P. H. C. du Plat, faldet 18/4 1864. I kirkegårdsmuren har forf. Thor Lange ladet indmure to marmortavler over sine bedsteforældre på mødrene side, godsforvalter Holtzendorff på Åstrup, † 1836, og hustru, samt sin moster, der er begr. her (AarbHolbæk. 1915. 44–69).

I so. har ligget Fristrupgd. af hvilken Hesle-, Sø- og Fristrup mølle oprettedes, Nederdams mølle er nedlagt i beg. af 1800t.; Overdams mølle omtales i 1600t., Sømølle i 1700t. 1474 havde Jørgen Gøye ejendom i Fristrup.

Skove: Med undtagelse af Åstrup Dyrehave (15 ha) og nogle småskove i sognets sydvestl. hjørne, hvoribl. Ebberup skov (10 ha), der nu hører til Agerupgård, er dette skovløst.

Fredede oldtidsminder: En runddysse med dæksten ved Smidstrup. – Sløjfet: En runddysse og 4 ubest. dysser og stengrave.

Historikeren P. W. Becker var sgpr. i Soderup og Kirke Eskilstrup 1859–75.

I Soderup fødtes 1742 arkivmanden J. J. Weber.