Sønder Nærå sogn

(Sdr. N. kom.) omgives af Rolsted so., Svendborg amt (Søllinge, Sdr. Højrup og Årslev so. i Vindinge hrd.) samt Højby, Allerup og Fraugde so. Den højtliggende sydl. del (74 m) sænker sig langs en ret markeret linie, der går gennem Ore, ned mod so.s nordl. del, der danner en lavere og temmelig jævn flade, dog med enkelte grusrygge, fx. det anselige Ibjerg (62 m), fra hvis tårn der er vid udsigt til alle sider. Vindinge å løber gennem so. fra sv. til nø. Jorderne er gennemgående lerede, bortset fra de nævnte grusrygge og visse sandede partier omkr. Sdr. Nærå by. I so. ligger Tarup skov, Ore skov, Torpegd. skov, Hestehave og Mølleskov. Helt i sv. løber jernbanen Odense-Svendborg.

Areal i alt 1950: 1506 ha. Befolkning 7/11 1950: 1088 indb. fordelt på 301 husstande. (1801: 464, 1850: 729, 1901: 920, 1930: 1081). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 508 levede af landbrug m.v., 355 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 30 af administration og liberale erhverv og 108 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 11 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Sdr. Nærå (1304 Niærthøu; u. 1793) m. kirke, valgmenighedskirke, præstegd. (fra 1775), bol. for valgmenighedspræsten, kom.skole (nybygget 1940, arkt. R. Petersen) m. sognebibl. (opret. 1915, 2000 bd.), Sdr. N. Fri- og Efterskole, stadion (anl. 1952), biograf, filial af Fyns Stifts Sparekasse, ml. (ude af drift), andelsmejeri (»Engholm«, opret. 1889), vandværk og cementvarefabr.; Tarup (1398 Tadorp, 1542 Nerutorp; u. 1795) m. ml. (n.f. byen), savværk (tidl. vandml.) og andelsvaskeri; Ore (*1459 Ore; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Rindebæk Huse; Tarupgyde; Tarup Mark. – Gårde: hovedgd. Torpegd. (1471 Thorpe gardh; 22,4 tdr. hartk., 123 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 360, grv. 198); Nærågd. (14,7 tdr. hartk., 64 ha; ejdsk. 194, grv. 126); Ringstedgd. (1528 Ringstedtzs gaardt).

Sdr. N. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so., dog under 39. retskr. (Odense hrd. med noget af Åsum hrd.) og under 28. politikr. (Odense hrd.). So. udgør 3. udskrivningskr., 118. lægd og har sessionssted i Odense.

Kirken, der – som mange af vore tidligste kirker – var viet Skt. Mikael, er en af Fyns ældste og interessanteste landsbykirker, men meget omdannet. Af den ældste, romanske bygning, der var opf. af frådsten kort før el. omkr. 1100, er kun bevaret skibets langmure. Til dette skib blev der, endnu i romansk tid, føjet et v.tårn, der har sin største udstrækning i n.-s. og som springer 90 cm frem foran skibets mure. Materialet er her ejendommelige små teglsten, af format næsten som moderne mursten, og tårnets to nedre etager har hver for sig været i åben forb. m. skibet gennem to arkader (som fx. Tirsted, Maribo amt). Tårnets mure blev sen. afbrudt i højde m. skibets (en følge af nedstyrtning?), mul. i sengotisk tid, da dets ø.mur blev gennembrudt af een stor, spidsbuet arkade og rummet dækket af en krydshvælving. På omtr. sa. tid blev skibet hvælvet og det romanske kor afløst af et hvælvet langhuskor på to fag; i s. tilføjedes et stort, hvælvet kapel som underbygning for et samtidigt tårn (S.gavlen ommuret) af alm. senmiddelald. karakter, og foran skibets n.dør opførtes et fladloftet våbenhus, alle af munkesten i munkeskifte og med blændingsgavle. Interessen samler sig helt om de to førstnævnte bygningsafsnit.

Frådstensskibet har vistnok kun været en smule længere, end de nu stående mure angiver, og det har derfor været usædvanlig kort (ca. 10 m) i forhold til bredden (godt 7,5 m) og højden (5,5 m); murene er uden sokkel, og de brydes af fire høje, noget fladtrykte rundbueblændinger, hvis pilastre har ensidige kragbånd, og herover afsluttes muren af en rundbuefrise. I n.muren har 1. og 3. blændingsfag fra ø. et tilmuret vindue, men i s. er vinduet i 1. fag ødelagt af et yngre. Dørene i de to v.blændinger blev noget omdannet allr. ved tårnets opførelse, men ø.karmenes rundstav, der er udformet med terningbase og -kapitæl, er bevaret, ligeledes noget af det rundbuede stik, som i alt fald i n.døren har været ledsaget af en fremspringende rundstav; selve åbningen er retkantet, og i s.døren skal der være et frådstenstympanon. Dørenes anbringelse helt mod v. kan måske skyldes, at tårnet har været projekteret sa.m. det øvr. anlæg, hvilket måske finder bekræftelse i det til de nedre tårnarkader anvendte materiale (jf. ndf.).

Ifølge V. Kochs undersøgelser 1893 har tårnrummet, der fik lys fra et vindue i s. og v., været dækket af et fladspændt grathvælv, og de to rundbuede arkader mod skibet har hvilet på en retkantet pille; såvel denne som de bevarede arkaderester med kragbånd er – i modsætning til resten af tårnet – muret af frådsten. Til den følgende etage (herskabsgalleri?), som havde to vinduer i v. (n.- og s.muren er borte), var der adgang ad en forsv., ligeløbet og tøndehvælvet trappe, der har optaget rummets nordligste del; denne blev belyst af to vinduer i n. og eet i v., der ligesom de øvr. vinduer har tragtformet tværsnit m. en smal lysning i ydre murflugt. Trappen udmundede i galleriets nv.hjørne, og herfra har en spindeltrappe i murlivet ført videre op. Såvel i under- som i overetagen brydes s.- og v.muren smukt af konka-formede nicher, forneden i alt ni, foroven ti; nichernes bund ligger i plan med nuv. gulv, men ca. 0,5 m over det opr., der bestod af marksten under kalklag. Det er bemærkelsesværdigt, at galleriets arkadeåbninger, der er af tegl og falsede, har raget op over skibets murkrone; dette fortæller, at skibet opr. har stået m. åben tagstol el. måske har haft (træ)- tøndehvælving. – Nyere, gotiserende ligkapel i sydøst.

På det opr. skibs n.væg, til dels beskåret af sen. hvælv og ødelagt af et yngre vindue, samt i de to opr. nordvinduers smige er bevaret interessante romanske kalkmalerier fra o. 1225. I vinduerne ses Abel og Kain ofrende og et fornemt ungt par, han med sværd, hun med lilje, desuden et våbenskjold. Vægfrisen indeholder to scener med en ærkebisp og en skare borgere, munke og krigere; desuden småbilleder: uddrivelsen af paradis og månedsbilleder, der sikkert har forsat på s.væggen.

Litt.: Nørlund-Lind. K. kat. 49.

Alterbord fra 1600t. m. fyldingspanel. Altertavle formet som tempelgavl m. maleri: Kristus hos Martha og Maria, efter Dorph. Et nadverbillede af sen. 1600t.s type, oliemaling på træ, stærkt opmalet, i s.kapellet, er måske storfelt fra en ældre altertavle. Alterkalk og -disk med våben og navne som prædikestolen. Alterstager fra slutn. af 1500t. Romansk døbefont af granit, af Vindingetype; kummen stærkt ophugget, fod m. hjørnehoveder og s. 257 akantustræer på siderne. Nederl. dåbsfad, o. 1650, m. spejderne inden for ring m. majuskler. Over fonten står en gipsafstøbn. af Thorvaldsens Kristus. Lille, men rigt skåret prædikestol 1634 m. »Iver Wind«s og »Heilvig Schinchel«s navne og våben flankeret af Petrus og blomst i vase. Jernbundet pengeblok fra 1600t. Lille, barok lysekrone, 1600t. Det øvr. inventar er af nyere dato, og klokken er omstøbt 1906.

Under koret er der en gravkrypt, hvorfra kisterne (ejere af Torpegård) i 1880erne fjernedes og nedgravedes på kgd.; under skibets gulv er der en muret begravelse m. flere kister. Kapellet i tårnrummet, der var indtettet af V. Steensen til Torpegård, blev nedlagt i beg. af 1800t.

På korets s.side er indmuret en romansk granitgravsten m. processionskors. En trapezformet frådsten, ca. 50 cm lang, m. akantusranke i cirkelslyng inden for en smal ramme, smst., er mul. også en gravsten(?). I våbenhuset står en sten m. våben for Straale og Skinkel og indskr.: »Pedhr Lauritzen tyl Torpegor Ano dni Mdlj« og »høstre fru Anne Skynckels, Otte Skynckels dater af lammehafue« (CAJensen. Gr. 299). Gravflise over Bergitte Riber Rasmussen, † 1807, dobbeltgravsten over sgpr. Peder Riber, † 1824, og hustru Johanne i skibets s.mur, marmortavler i arkitektonisk sandstensindfatning over kapt. Hans Henrich Otto v. Steensen til Torpegård, † 1826 og hustru i s.kapellets ø.mur, foran hvilken gravsted m. smedejernsgitter. På kgd. er der sten for sgpr. Andreas Kjærulf Hasselager, † 1859, og hustru (nv.f. ældste tårn), sgpr. Hans Jacob Koefoed, † 1899 (sst.), marmorkors over ejer af Torpegård, Peter Chr. Finderup, † 1899, og hustru, og sten over indremissionær P. Skydsgaard, † 1921, og hustru.

Omkr. den højt liggende kirke og den af et gl. kampestensdige i næsten cirkelrundt forløb omgivne kgd. er der 1955–56 foretaget omfattende vejreguleringer, der tjener til at fremhæve kirkens beliggenhed.

Valgmenighedskirken er opf. 1874 af røde mursten i korsform med tårn, tilføjet 1891. Kirken ombyggedes 1931 (arkt. Mindedal Rasmussen) med romanske hvælvinger og kor. Altertavlen er et maleri af C. Dalsgaard (Jesus fremstilles i templet). Døbefont tegnet af s. 258 ovenn. arkt. 1945. Smedejernsalterskranke udf. af Hans Rasmussen 1951. Valgmenigheden var opr. en filial af Ryslinge valgmenighed, men anerkendtes som selvstændig 28/3 1882; 1883 fik den et anneks i Odense, hvilket dog nu er selvstændigt (se s. 51). Kgd. (anl. 1887) med ligkapel (opf. 1952). På kgd. er begr. præsten F. S. O. A. P. Nygaard, † 1897, forsøgsleder N. A. Hansen, † 1931, politikeren N. P. Lindø, † 1941, havebrugsskoleforst. Sv. Busk, † 1949.

Præster ved menigheden var 1882–97 F. S. O. A. P. Nygaard, 1897–1905 J. P. W. Clausen. (Asger Højmark og Uffe Hansen. De grundtvigske Fri- og Valgmenigheder. 1944. 195–202).

Torpegård. En gd. af dette navn beboedes 1471 af Niels Jensen, men det er uvist, om talen er om T. i Åsum hrd. I 1. halvdel af 1500t. tilhørte T. Didrik Henningsen Qvitzow til Rørbæk († 1561). Sen. ejedes den af slægten (Steensen-) Straale, først af Peder Lauridsen Straale († 1551), derpå af sønnen Laurids Pedersen Straale († 1596), 2. gang g.m. Mette Steensdatter Bille. Deres forbogstaver m. årst. 1590 findes endnu på et stykke egetømmer på gden. Næste ejer var sønnen Peder Lauridsen Straale († 1624), efter hvis død der fulgte en urolig tid for T., i hvilken Jørgen v. Aschersleben († 1625) fik indførsel. 1626 skrives hans svoger Claus Brockenhuus († 1646) til T. 1627 bestred Hans Markdanner til Langesø dennes ret til gden. Endnu 16/7 1633 havde en kommission, som skulle afgøre sagen om T.s likvidation ml. Torben Gabrielsen (Akeleye) († 1644) og medarvinger på den ene side og Claus Brockenhuus på den anden, ikke afsluttet sit arbejde. Sa. dag skrives Iver Vind til Klarupholm m.m. († 1658) til T., hvortil han formentlig havde adkomst gennem sit ægteskab m. Helvig Skinkel († 1677), datter af ovenn. Mette Steensdatter Bille i dennes 2. ægteskab m. Niels Skinkel til Søholm. Efter Iver Vind, som tilkøbte Ringstedgård (se ndf.), arvedes T. af sønnen hofjunker Chr. Vind († 1677), som 1668 skødede den til søsteren Anne Vind († tidligst 1689), enke efter Arent v.d. Kuhla til Løjtved († 1658). Hun købte 1679 af Erik Banner Årslev, Ringe og Nærå kirker og efterlod T. til datteren Mette v.d. Kuhla († 1709), g.m. Chr. Banner til Frederiksgave († 1693), efter hvis død hun 1693 solgte T. til Knud Billes († 1684) enke, Mette Henriksdatter Gyldenstierne († 1713). Deres søn Axel Bille til Ørumgård († 1739) ejede derpå T., som 1714 var en ukomplet sædegd., som han forgæves søgte skattefrihed for. 1724 solgte han T. til Peder Pedersen Hovenbech († 1734), efter hvis død den (i alt ca. 291 tdr. hartk.) solgtes ved auktion til Johan Foss, der 1741 solgte den ved auktion til borgm. i Odense, sen. landsdommer og justitsråd Bonde Simonsen († 1765). Han skødede 1751 T. til major Bendix Ludvig Pflueg († 1770), der 1761 solgte den ved auktion til kapt. Vincents Steensen († 1814), som 1802 overdrog den til sønnen kapt. Hans Henrik Otto Steensen († 1826). Denne fulgtes af enken, Anna, f. Rasmussen († 1858), efter hvis død T. 1859 solgtes for 55.000 rdl. til Henrik Chr. Otto Berg til Lindved († 1889), som allr. s.å. solgte den til Peter Chr. Finderup, hvis enke 1901 solgte T. til cand. polit. Niels Spandet. Han solgte den 1911 til løjtn. Hans Jørgen Baagøe († 1914), hvis enke, Hertha, f. Berg 1914 solgte gden til P. Eriksen Jensen, som 1919 solgte T. for 380.000 kr. til H. O. Jespersen. Han solgte den 1921 til Jørgen Theodor greve Trampe, som 1923 solgte den til P. Hellmers; 1926 købtes den af fabr. A. Gundersen, der 1934 overdrog den til datteren fru I. Plesner.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 496–97.

Hovedbygn. (fra 1864) består af en længe m. høj kælder og eet stokv. Façadernes midtparti er mod gd.- og haveside fremhævet som trefags risalitter i to stokv. Bygn. er gulkalket, har lige gavle og ret fladt skifertag m. stort udhæng. Risalitterne afsluttes foroven m. skifertag i sa. taghældning og m. stort udhæng og er i lighed m. gavlene forsynet m. udskårne vindskeder og knægte. Sø.f. hovedbygn. ligger de ligeledes gulkalkede avlsbygninger malerisk grupperet om gårdspladsen. Alle disse bygninger er af bindingsværk.

Paa Gaarden findes to Løsholter, henh. fra 1580 og 1590, stammende fra nu nedbrudte Avlsbygninger. V.f. Gaarden langs dens Bygninger og Have fører en lang Voldgrav kantet m. Stensætninger. I Haven ses uklare Spor af et Voldsted i Forbindelse med Graven.

Ringstedgård var tidl. en hovedgd., som i beg. af 1500t. tilhørte Odense-bispen Jens Andersen Bældenak († 1537). Han havde en strid m. slægten Rønnow, der endtes m. en kgl. dom 1528 (fornyet 1530), hvorefter bispen enten skulle betale hr. Markvard Rønnows († 1506) enke, Mette Joachimsdatter Hardenberg og øvr. arvinger en stor pengesum el. afstå til dem Pederstrup by, fang og ejendom samt R. Under grevefejden afbrændtes gden, på hvis plads sv.f. den nuv. R. der endnu findes munkesten. R. tilhørte sen. til 1613 Anders Albrechtsen, s. 259 begr. i Sdr. Nærå kirke. Sen. ejedes den af Otte Banner til Gjessingholm († 1625) og dennes enke, Jytte Bild († 1646), om hvem det 1635 siges, at hun for nylig har ladet noget bøndergods lægge øde og bygget en herregd. ɔ: R. Efter hendes død arvedes den af sønnerne Niels († 1670), Preben († 1666) og Eiler Evert Banner († 1700), fra hvem den kom til Iver Vind til Torpegd. († 1658), hvorefter de to gde formentlig havde fælles ejere til 1832, da R. solgtes fra Torpegd. af Anna Steensen, f. Rasmussen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 495–96. FynskHj. IX. 1936. 97–102.

Hovedbygn. er opf. 1861 i eet stokv. på en høj sokkel og m. kamtakkede gavle.

Paa en Gaard Ø.f. Vejen fra Ore til Søllinge (Matr. Nr. 5 a af Ore) er der 1935 paa en Bakke fundet et firsidet Kampestensfundament, der atter er tildækket. Stedets Historie kendes ikke, men der er Sagn om en Borg paa dette Sted.

Skove: Torpegd. skov (28 ha) m. 14 ha bøg, 2 ha andet løvtræ og 12 ha nåletræ. Andre skove som Hestehaven og Tarup skov er opdelt i mange parceller, der tilhører forsk. gårde. Mølleskov (8 ha) tilhører Ringstedgd. Ore skov forsk. ejere.

Fredede oldtidsminder: På Torpegd.s mark en noget afgravet stor langdysse. Ved Ringstedgd. den meget store Møllehøj el. Ringstedhøj, Fyns største høj, ca. 50 m i tværmål, 8 m høj. I Hestehave 5 høje, i Mølleskov to høje. – Sløjfet: 6 stengrave og 22 høje, hvoraf halvdelen lå ml. Tarup og Ore. – Fra Tarup stammer et større sølvfund fra vikingetiden, bestående af en del brudsølv og 112 mønter, hovedsagelig arabiske fra 900t.

Litt.: Aarb. 1942. 86.

Genforeningssten i Tarup 1924.

I Sdr. Nærå so. fødtes 1877 forf., journalist Holger Jørgensen, 1885 idrætspædagogen, lektor Poul Jørgensen.

Litt.: Otto Andersen i FynskHj. IX. 1936. 97–102. Om friskolen A. Ankerstrøm. Friskolen gennem hundrede Aar. III. 1949. 21–22.