Solbjerg sogn

(S.-Sundby kom.) omgives af Bjergby, Galtrup, Ø. Jølby, Dragstrup, Skallerup og Sundby so. Mens landskabet i den største del af so. er jævnt bakket til småkuperet, antager det mod n. en stærkt bakket karakter med anselige højder (Kongenshøj 78 m, Smedebjerg 65 m) med stejle bakkeskrænter. Bakkerne hører til den randmoræne, der strækker sig langs det nordl. Mors, og hvis underlag er stærkt præget af det tertiære moler. Jorderne i det skovløse so. er lerede og frugtbare undt. i nv. Ved Præstbro på skellet til Ø. Jølby har Morslands Danske Samfund anlagt en lille lund med festplads og friluftsscene samt rejst en sten til minde om Danmarks besættelse 1940–45. Gennem so. går landevejen Vilsund-Nykøbing.

Areal i alt 1123 ha. Befolkning 1/10 1955: 664 indb. fordelt på 197 husstande (1801: 215, 1850: 530, 1901: 748, 1930: 737).

I so. byen: Solbjerg (*1407 Solberigh, 1475 Sollbiæræ; u. 1784) m. kirke, præstegd. (opf. 1956), skole m. realafdeling (opf. 1958/59, ing. Berg Bach og Kjeld Egmose, Ålborg) og afd. af Solbjerg-Sundby kom.bibl., forsamlingshus (opf. 1930), stadion, Solbjerg-Sundby Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1960: indskud 2,9 mill. kr., reserver 218.000 kr.), andelsmejeri (opf. 1913) m. osteri, maskinfabr. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Mellem Jølby (1664 Medelst Jølbye; u. 1778–79); Solbjerghede. – Gårde: Jølbygd. (*1376 Julby, *1521 Jølbygaardt); Nørgd. (1640 Lille Nørregaard); Bassehavegård (*1498 Basszis gaardtt, o. 1542 Bassy haffue); Vangsgd.

S. so., der sa. m. Sundby Mors so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 251. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.

Den højtliggende kirke består af romansk skib og kor, sengotisk v.tårn samt våbenhus fra 1800t. Den romanske kirke er rejst af granitkvadre på skråkantsokkel; adsk. kvadre har stenhuggerfelter, og i en kvader i ø.gavlen ses et reliefhugget dyr (hest?), som i moderne tid er »forbedret« ved ophugning. Af opr. vinduer er kun et i korets n.side bev., men et par romanske vinduesoverliggere er bev. på kgden. S.døren er helt forsv. og n.døren udvidet til ukendelighed. Korbuen, med profilerede kragsten, er bev., men stærkt ophugget. Tårnet, der har skibets bredde, er delvis opf. af kvadre fra v.gavlen, delvis af rå kamp. 1803 havde tårnet gavle mod n. og s., men blev sen. af kortet og forsynet med valmtag. Det nuv. klokkestokv. er tilføjet 1928 (arkt. A. Skyum). En lav rundbue forbinder tårnrum og skib. Våbenhuset på skibets n.side er af små mursten. En istandsættelse, som navnlig berørte døre og vinduer, fandt s. 739 sted 1936–37 (arkt. J. Foged). Kirken står med blanke kvadre, det øvr. murværk er hvidkalket; kor og skib er tækket med bly, tårn og våbenhus med tegl. Det indre har bjælkelofter. – 1907 iagttoges der på triumfvæggen kalkmalerier fra forsk. perioder, bl.a. en romansk mandorla og en korsfæstelsesscene fra o. 1550; billederne blev på ny overhvidtet. – Alterbordet er et moderne panel i renæssancestil. Dækpladen fra det romanske alterbord opbevares nu på Dueholm. Altertavle i senrenæssance svarende til tavlen i Bjergby kirke (s. 745); i midtfeltet et malet korsfæstelsesbillede. Meget usædvanlig er en stor snedkret himmel, som 1666 er opsat over tavlen. Begge dele er istandsat 1905, himmelen på ny 1959. Alterkalken er delvis senmiddelald. Alterstagerne er skænket af Lars Andersen 1624. Romansk (stærkt ophugget) granitfont med firpasformet kumme. (Mackeprang. D. 169). Et højgotisk korbuekrucifiks af Sjørringtype opbevares i Nationalmuseet. Prædikestol fra slutn. af 1500t. med samtidig himmel. Stolens malerier (Kristus og evangelisterne) fra o. 1650 er stærkt opmalede 1905. Opgang gennem triumfmuren. Stolestader og vægpaneler fra renæssancetiden. Skabsformet skriftestol i empire. I koret en brudebænk fra 1600t. Orgel på 6 stemmer (Marcussen & Søn). Klokke med minuskelindskr. (»hellige Maria, o blomstrende rose, Herrens moder, skønne moder«), støbt af Hans Henriksen 1475. – I koret et epitafium med portrætmaleri af sgpr. Jens Knudsen, † 1674, og hustru Vibeke Severinsdatter samt deres datter. En mindetavle over Maren Pedersdatter på Jølbygård, † 1665, som med sin mands, Niels Jensens samtykke skænkede bl.a. alterhimlen, opbevares nu på Dueholm. Et fragment af en romansk gravsten sidder indmuret i tårnets s.side.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 965–74.

Jølbygd. ejedes 1376 af Elne, enke efter Ebbe Strangesen (af slægten Bild). Omkr. 1500 har den mul. tilhørt Niels Kaas (slægten med en sparre i skjoldet) († før 1515) af Ørndrup, 1521–25 tilhørte den Peder Madsen til J., 1536 og 1568 Niels Nielsen Kaas (søn af nævnte Niels Kaas), 1599 hans søn Erik Kaas († ca. 1625). Derefter kom J. til dennes søsterdatter Anne Ovesdatter Juul, g. m. Holger Bille, der 1636 solgte J. til Anne Vesteni, fra hvem den ved arv kom til søstersønnen Mogens Ottesen Kaas (slægten med en sparre i våbnet) († 1655), der ejede den 1646. 1662 tilhørte den (24 tdr. hartk.) Peder Henriksen (Mylting), død 1663 som slægtens sidste mand. Hans søster Magdalene Henriksdatter, enke efter Jon Oudensen Tordenstierne (Lystrup) lod sig 1671 indføre i den, der da tilhørte broderens enke Agnete Kaas. Denne pantsatte en part af J. til søsteren Abel Kaas, der 1700 overdrog den til sin søstersøn Henrik Linderot, som 1713 transporterede den til sin broderdatter Dorete Linderot. Hun solgte den s.å. til forpagteren Chr. Knudsen, der døde 1726 som ejer af hele J. (16 tdr. hartk.), der derefter kom til hans svigersøn Anders Enevoldsen, som 1746 solgte den for 900 rdl. til degnen i Galtrup og Ø. Jølby, Sejer Olufsen Leth († 1760). Hans enke ægtede 1762 Laurids Bonderup, som 1764 solgte J. for 1364 rdl. til Mads Brøndum, som 1769 skødede den til Bernt Møldrup. 1773 ejedes den af Andreas Schuurmand, og på auktionen efter ham 1775 blev den for 1620 rdl. købt af Niels Tøfting. Han skødede den 1804 for 13.000 rdl. til Laurids Wandborg, der solgte den m.m. ved auktion 1816 for 32.100 rbdl. n.v. til købmændene Niels Faartoft og Kjeldgaard Povlsen i Nykøbing. Disse skødede den 1818 til Niels Søndergaard, som ca. 1840 delte dens jorder ml. sine to sønner. Den største parcel (12 tdr. hartk.) fik Povl Søndergaard, hvis enke 1870 solgte den for 38.000 rdl. til C. J. Østergaard, der 1903 frasolgte en del af jorderne, hvor en svigersøn opførte Jølby Nygård. Østergaards søn J.J. Østergaard overtog J. 1922. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 588f.

Gården Bassehave havde Lasse Rekhals og hans hustru Sidsel Pedersdatter i leje af Ø kloster, der 1498 havde fået skøde på den af Hans Simonsen; den kaldtes da Bassesgård. Endnu 1543 boede Sidsel Pedersdatter på B. If. Pont.Atlas. V. 562 har der i Solbjerg kirke hængt en trætavle med navnene Lasse og Erik Rekhals samt et våben, og Erik Rekhals med hustru og børn har ligget begravet på kirkegården.

I so. nævnes 1633 en gd. Ramsing Gaard.

Fredede oldtidsminder: De to høje Storhøj og Kløvthøj. – Sløjfet el. ødelagt: 44 høje. Ved Mellem Jølby er undersøgt en køkkenmødding. På gården Grønvang ved Solbjerg er undersøgt en boplads med hustomt fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Aarb. 1928. 219–36.

Christen Kold var huslærer i Solbjerg præstegård hos provst Joseph Sørensen 1836–37.

Litt.: AarbThisted. 1926. 142–45 (om degne).