Solrød sogn

(Havdrup-S. kom.) omgives af Køge bugt samt Jersie, Havdrup, Snoldelev og Karlstrup so. Største delen af so. er en jævn, frugtbar moræneflade, hvori Solrød bæk har skåret sig en smal ådal. I denne ligger Karsemose og mod v. den 1944 afdrænede eng Flasken. I ø. falder terrænet jævnt af mod en stedvis noget moseagtig lavning, der atter mod ø. begrænses af et bredt system af strandvolde, mange steder med lave klitter, Jærnen. På disse ligger en plantage med sommerhuse og parcelhuse. Gennem so. går hovedvej 2, landevejene Tåstrup-Køge, Roskilde-Køge og en vej fra Solrød til Yderholm kro ved vejen Køge-Ringsted.

Areal i alt 1955: 1016 ha. Befolkning 1/10 1955: 1084 indb. fordelt på 336 husstande. (1801: 217, 1850: 313, 1901: 454, 1930: 613).

I sognet byerne: Solrød (1340 Solryth; u. 1804) m. kirke, skole (ved landevejen, (opf. 1956–57) m. bibl. (opret. 1947, 1100 bd.), kom.kontor (i den gl. skole), alderdomshjem (1952), forsamlingshus (1898), filial af Bondestandens Sparekasse, mølle (drives ved elektricitet), andelsmejeri (opf. 1888, sen. udvidelser), frysehus (1949), frugtplantager og gartnerier. Ved landevejen telf.central samt Cronit-støberi; Solrød Strand, sommerhus- og parcelbebyggelse m. filialkirke (Strandkirken), feriekoloni, filialer af Bondestandens Sparekasse og af Roskilde Landbobank, restaurant Granly samt flere mindre sommerrestauranter, postkontor. – Saml. af gde og hse: Nordmark; Vestermark; Strandmarken. – Gårde: Nidogård, m. kalkværk (12,6 tdr. hartk., 50 ha; ejdsk. 190, grv. 132).

S. so., der sa.m. Havdrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted s. 1188 og hører under de sa. kr. som Greve so. So. udgør 2. udskrivningskr., 399. lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af romansk skib og højgotisk langhuskor med tresidet afslutning, sengotisk våbenhus i s. og ligeledes sengotisk v.tårn. Af den romanske bygn. står kun skibets langmure og v.gavl, der er opf. af kridtkvadre på en nu forhugget sokkel. S.døren er omdannet, og af n.døren spores kun v.karmen svagt. Et rundbuevindue i hver langmur er tilmuret ved hvælvslagningen. Endnu i 1300t. veg det romanske kor for et sirligt bygget tresidet langhuskor, der viser slægtskab med Skensved kirke. Det er bygget af kridt med anvendelse af en del tegl foroven og har skråkantsokkel, lisener og gesims (hulled under retkant). I hvert lisenfag har været et spidsbuevindue, og bygningsafsnittet har opr. krydshvælv og firekappet hvælv i korafslutningen. Noget sen., vel midt i 1400t., indbyggedes i det gl. skib to fag krydshvælv. O. 1500 tilføjedes i s. våbenhuset, der ikke har bevaret gl. enkeltheder, samt v.tårnet med hvælvet underrum, der åbner sig mod skibet ved en spidsbue. Det har trappehus i s., og taggavlene har hver ni højblændinger med forsk. afslutninger, der dog synes noget ommurede. Alle bygningens nuv. vinduer er fra 1800t., vistnok 1857, med gotiserende støbejernssprosser. – Altertavlen er et snitværk i senrenæssance med bruskbarokke enkeltheder, skåret o. 1630 og nært beslægtet med den i Kildebrønde. I storfeltet maleri, Kristus og Maria Magdalene, af F. L. Storch fra 1855. Kalk fra 1578 og oblatæske fra 1696. Sengotiske stager med skaftringe. Romansk granitfont, variant af Roskildetypen (Mackeprang. D. 405). Sydty. fad o. 1575 med Habsburgvåben og graverede våben (Holck og Juel) 1596. Fontelåg 1656 som det i Karlstrup. Prædikestol o. 1590 i højrenæssance, sikkert fra Oluf Krogs værksted, med himmel fra o. 1700. Stoleværket er fra 1856, men der er bevaret en del stader fra o. 1550–75 i ungrenæssance med profilhoveder. Klokker: 1) 1614; 2) 1640, Hans Meyer. I våbenhusets s.mur sidder et brudstykke af en gravsten fra o. 1650, og en anden, ligeledes fra 1600t., findes i en have i byen.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 1082–92.

Strandkirken (kirkesalen) ved Solrød strand er opf. 1938 (indviet 17/7) (arkt. M. Stigaard og O. Engel) for ca. 22.000 kr. Alteret indret. 1953 i et alterbord uden udskæring med stort mørkt kors på hvid baggrund.

1568 forlenedes rigsråden Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller frit med Solrød og Mosede byer. Efter hans død 1575 lagdes godset igen under Kbh.s slot. Fra 1588 hørte dette gods under rigens kansler Arild Huitfeldt, der var lensmand på Tryggevælde. 1596 henlagdes det igen under Kbh.s len.

I Solrød plantage findes en mindesten, rejst 1939 over plantagens grundlægger, lokalhistorikeren, gårdejer Ole Hansen.

Skove: Langs stranden Jærnen med mindre nåletræplantager.

Fredede oldtidsminder: 7 høje, liggende i en gruppe nø.f. byen; flere af dem er ret anselige. – Sløjfet: 7 høje, alle beliggende i samme gruppe.

Befrielsessten ved Strandkirken.

Om annekteringen se under Havdrup so.

Litt.: Havdrup-Solrød sogneby. 1949.