Stigs Bjergby sogn

(S. B. kom.) omgives af Mørkøv, Skamstrup, Jyderup og Kundby so. Sø.grænsen dannes af Kobbelå. Over det nogenlunde jævne terræn, der kun når ubetydelige højder, hæver sig ligesom i Kundby so. en række hatformede bakker, små stejle bakker med indhold af lagdelt sand, ofte i stærk forstyrring. Hertil hører Kirkebjerg (43 m), Toftebjerg (45 m) og Rønnebjerg (43 m). I modsætning til disse bakker har fladerne en jordbund af frugtbar, leret moræne ø.f. Stigs Bjergby, mere sandet v. herfor. Helt i ø. ligger de betydelige Bjergby Enge. Gennem so. går jernbanen Holbæk-Kalundborg med trinbræt i Tornved samt landevejen Nykøbing-Ringsted via Mørkøv.

Areal i alt 1950: 1454 ha. Befolkning 7/11 1950: 648 indb. fordelt på 186 husstande. (1801: 408, 1850: 616, 1901: 594, 1930: 779). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 423 levede af landbrug, 145 af håndværk og industri, 30 af handel og omsætning, 5 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 68 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Stigs Bjergby (*1198 Biarby, 1381 Stigsbyerby; u. 1798) med kirke, præstegd., skole (1930), folkebogsaml. (1923; 1404 bd.), forsamlingshus (1950), alderdomshjem (1953; 12 pl.) og hospital (opret. 1783 af student N. P. Teilman; 6 pl.); Ny Bjergby (u. 1796). – Saml. af gde og hse: Askov med andelsmejeri (udv. 1952); Frihedshuse; Fjellebro; Langevangs Gårde og Hyrdehuse. S.f. skoven Friheden ligger rekonvalescenthjemmet Julemærkehjemmet (opret. 1913) med plads til 44 piger. – Gårde: Hovedgd. Bjergbygård, delvis udstykket 1921 (35,4 tdr. hartk., 179 ha, hvoraf 50 skov; ejdsk. 451, grv. 267); Nybygd. med svineavlsstation; Vilhelmsdal (11,2 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 166, grv. 96); Ibstrupgd. (12,1 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 127, grv. 78); Køllegd. Tornved jernbanetrinbr.

Stigs Bjergby so., der udgør een sognekom. og sa.m. Mørkøv so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Udby so., dog under amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr., 38. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken, der er hårdt rest. og moderniseret 1865, består i sit opr. anlæg af kor med flad altervæg og skib, alt opf. af utilhugne kampesten. I koret er spor af et opr. romansk vindue i ø.muren; et tilmuret romansk vindue spores i skibets n.mur. I den sen. middelalder tilføjedes 2 våbenhuse foran mands- og kvindedøren, det nordl. formentlig opr. et kapel, i lange tider benyttet til begravelser for Bjergbygård. Desuden byggedes et tårn ved v.gavlen. Kirken overhvælvedes, en hvælving i koret, 2 i skibet. Tilbygningerne er alle af tegl og har kamtakkede, blændingsprydede gavle. Som kirken nu fremtræder, er den stærkt præget af moderniseringen 1865. Der opførtes da et apsislignende sakristi ø.f. koret, alle vinduerne ommuredes i nygotik, og alt inventaret fornyedes; altertavlen har maleri af Kristus af Edv. Lehmann. Stagerne er sengotiske. Døbefont, prædikestol, stolestader og herskabsstol er ligesom kgd.s hegnsmur alle fra 1865. På kgd. (ligkapel 1865) findes den Bornemann’ske begravelse); endv. er her begr. godsejer, landstingsmand Jens Theilmann, † 1938.

Bjergbygd. I Kong Valdemars jordebog nævnes »Stighsburgh« som krongods. Bjergbygd. blev 1371 pantsat til hr. Bent Biug af Ingerd, datter af Christine, som igen var datter af Peder Karlsen ridder af Bjergby – mul. identisk med den Peder Karlsen, der nævnes 1326. Christine, der var enke efter Mogens Johansen, gav 1381 Henneke Moltke fuldmagt til at indløse B. fra Bent Biug. 1398 udstedte hun selv et pantebrev til Henneke Moltke. 1392 skriver Jep (Jacob) Bille sig til B. Han var mul. søn af Christine i et tidl. ægteskab. Ved hans død (før 1428) tilfaldt B. sønnerne Torben Jepsen Bille († før 1484) og Erik Jepsen Bille († før 1473). En af den sidstnævntes arvinger Holger Henriksen Ulfstand mageskiftede 1484 sin part i B. til Johan Oxe. Torbern Billes part tilfaldt rimeligvis datteren Ingefred g.m. Henrik Jensen (Dresselbjerg); dennes sønnesøn Niels Andersen Dresselbjerg († 1594) ejede B. og erhvervede sig gods i Bjergby by ved mageskifte med kronen 1561. Hans sønner Anders Dresselbjerg til Vognserup og Hans Dresselbjerg skrev sig til B., som imidlertid tilfaldt hans tredie søn Vilhelms datter Mette Dresselbjerg († 1635). Hun var g.m. Frederik Parsberg til Knabstrup († 1653). Da han giftede sig igen, skiftede han B. til sønnerne Vilhelm, Verner, Manderup og Niels, af hvilke Vilhelm og Manderup skrev sig til B. Sønnerne solgte imidlertid deres parter til stedmoderen Sophie Kaas, der overlod den til datteren Sidsel, hvis ægtefælle Claus Maltesen Sehested kom i besiddelse af B., som han p.gr.af gæld solgte til Johan Adolf de Clerque 1691 (1688: 35 tdr. hartk., 155 tdr. land under plov). Efter de Clerques død 1730 købtes B. på auktion af generalløjtnant Albr. Philip v. Eynden († 1731). Enken Vibeke Krag solgte gården 1745 til forp. på Vognserup Christian Teilmann, hvis enke 1764 afhændede den til Jacob Damkjær, der 1766 solgte den til kancelliråd Peter Johansen Neergaard til Ringsted kloster. B. var nu blevet udvidet med to nedlagte gd.s jord og med anden jord. Efter Neergaards død 1772 ejede enken Mette Regine B. nogle år og solgte den derefter til krigsråd Manasse Monrad, der 1783 solgte den til direktør for Øresunds toldkammer Christian Frederik Numsen, som 1783 solgte den videre til Michael Lassen († 1803). Ved auktion købtes den for 115.300 rdl. af major Cosmus Bornemann († 1819). Da major Johan Neergaard foretog købet på Bornemanns vegne, er der opstået et sagn om, at de bød samme sum og derfor spillede terninger om B. Bornemanns enke beholdt B. til 1834, da sønnen Philip Julius Bornemann overtog den. Ved hans død 1883 fik dattersønnen baron Walleen B., og han solgte den 1888 til A. greve Brockenhuus-Schack. Efter at der var udstykket 120 ha, solgtes B. 1926 til forp. J. Theilmann for 325.000 kr. 1931 købtes den af prinsesse Erik, 1942 af Fritz baron Løvenskiold for 610.000 kr. og 1946 af den nuv. ejer H. B. A. Petersen for 600.000 kr.

Godsark. LAS. Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 364–67.

Hovedbygningen er opf. 1805 som en hvid bygn. i eet stokv. med kælder og mansardetage. Den er ombygget 1889–90 med et midterparti i to stokv., og enkelte ændringer er foretaget omkr. 1940 af prinsesse Erik.

Skove: So.s eneste skov er Friheden (50 ha), der hører under Bjergbygård. Terrænet hæver sig jævnt fra nv. til sø., således at det højeste punkt, Rundebjerg (43 m), ligger østligst. Ca. 20 ha af skovens nordvestligste parti er meget fugtigt og vandlidende, da det ligger i niveau med Svinninge å. Mosebund er alm. her, mens den øvrige skov står på grus el. sand. Bøg og rødgran er hovedtræarterne, men forsk. løvtræarter forekommer alm. på de lavere partier. Skoven fremhæves ofte for sin smukke skovbundsflora i våren, især i den vestl. del (mange lærkesporer).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so. og vides kun at have været een høj, ved Langevangsgårde. – I Toftebjerg er fundet mange urnegrave fra bronze- og jernalder. I mosen ø.f. Ny Bjergby er gjort et depotfund fra ældre bronzealder, bestående af 4 spydspidser og 6 save.