(Hornbæk-T. kom.) omgives af Randers a. (Råsted so. i Støvring hrd.), Hornbæk so., Middelsom hrd. (Grensten og Helstrup so.) samt Ålum og Ø. Bjerregrav so. Grænsen mod Middelsom hrd. dannes af Nørreå, oven for hvis brede dalstrøg terrænet hæver sig til et storbakket, stedvis mere kuperet landskab, mod v. mest af leret beskaffenhed, men mod ø. mere sandmuldet. Helt mod sø. ligger Fladbro plantage med campingplads, og ved ø.enden af Fussing sø kan der bades. Gennem so. går hovedvej A 16 (Randers-Viborg), landevejen Randers-Skjern-Viborg, mens den jy. længdebane skærer so. helt i sydøst.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 1108 ha. Befolkning 26/9 1960: 418 indb. fordelt på 125 husstande (1801: 218, 1850: 333, 1901: 445, 1930: 489, 1955: 441).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Tånum (*1409 Thanumb; u. 1787) m. kirke, forskole (opf. 1909), bibl. (opret. 1947, i skolen; 600 bd.), forsamlingshus (opf. 1933), ml., teglværk og telf.central. – Saml. af gde og hse: Klørup (*1409 Klørup); Fladbro Hede; Klørup Mark. – Gårde: Mosegd.; Agentoft. Svineforsøgsstat. »Jylland«.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
T. so., der sa. m. Hornbæk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørbæk so. So. udgør 4. udskrivningskr., 512. lægd og har sessionssted i Randers.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den anselige, blytækkede kirke består af apsis, kor og skib, alle fra romansk tid af granitkvadre på skråkantsokkel, samt våbenhus mod s. og et smalt tårn mod v. På n.siden er tre romanske vinduer bev. (to i skibet, ét i koret). Begge skibets romanske døre er tilmuret; heraf har den sydl. et tympanonrelief m. fremstilling af kongernes tilbedelse og flugten til Ægypten (Mackeprang. JG. 141 f.). Skibet er i sen. middelalder forlænget mod v., delvis m. genanvendte kvadre, blandet m. tegl. I v.forlængelsen er der to døre m. teglstensindfatninger, den ndr. tilmuret, den sdr., der endnu er i brug, rundbuet i spidsbuet spejl. Foran denne er i sengotisk tid opf. et anseligt våbenhus af munkesten i munkeskifte, m. fladbuefriser og m. nogen anvendelse af kvadre, bl.a. på s.siden en romansk vinduesoverligger. Det ligeledes sengotiske tårn fra o. 1500 er forneden af kvadre, foroven af munkesten, m. små murede søjler i glamhullerne under de n.-s.vendte gavle. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er korbuen udvidet i sen. tid. Apsis har halvkuppelhvælv. På korets s.side er fremdraget rester af en senmiddelald. kalkmalet rankedekoration. På det murede alterbord, der har forsidepanel m. tætstribet mønster og Chr. V.s malede navnetræk, står en udskåret renæssancetavle, der if. en sen. fornyet indskr. på bagsiden er udf. 1609, stokværkdelt m. topstykke og sidevinger samt hovedstykke fagdelt ved ioniske prydbæltesøjler; i midtfeltet et maleri, Kristus i Emaus, sign. Anker Lund 1889. Lille romansk font af granit. Prædikestolen bærer skåret årst. 1634 samt forbogstaverne for sgpr. Hans Andersen; den har koblede ioniske prydbæltesøjler og rundbuede felter m. evangelistfigurer. På skibets n.væg hænger et 1951 genfundet korbuekrucifiks, på nyt korstræ. Ml. skib og våbenhus en senmiddelald. jernbundet dørfløj. – Kirken blev 1950–51 rest. ved arkt. Edv. Thomsen; murværket blev istandsat m. moderne gule sten ved vinduer og s.portal, alterbordspanelet blev genfremdraget, ny knæfaldsskranke og ny opgang til prædikestolen. Series pastorum i våbenhuset. Nyt ligkapel på kgd.
Jan Steenberg dr. phil.
Tånum birk nævnes allr. 1409 og bestod mul. af gl. gejstligt gods. Fra 1539 var det et særligt len, først under Christian Sommer, fra 1542 under Jens Mogensen. 1547 blev det lagt under Århusgård len, sen. under Dronningborg. 1587 blev birket forøget m. Over- og Neder Hornbæk, som »skal ligge mellem Randers og Tånum birker uden at høre til Tånum birk el. være s. 366 nogen birkeret undergivet«. Ca. 1680 omfattede det Tånum og Hornbæk so. Ved åbent brev af 24/7 1686 blev det forenet m. Sønderlyng-Middelsom hrd.
Birketinget blev ca. 1680 holdt ved Tånum kgd.
Johan Hvidtfeldt rigsarkivar, dr. phil.
Litt. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1936. 272. JySaml. 4. Rk. III. 1917–19. 391 f.
Klørupgård lå under Hald slot, men 1557 tillod kongen, at den nedlagdes. Bonden, der beboede den, skulle stilles tilfreds med en anden gd. og jorden skiftes.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
En helligkilde har der været på n.siden af Helligkildebakke s.f. den østligste gård i T. by.
T. var anneks til Ø. Bjerregrav-Ålum, indtil det ved reskr. af 3/12 1875 blev et selvstændigt pastorat med Hornbæk som anneks.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: En del af Fladbro skov, i alt 45 ha, hvoraf bøg 20 ha, eg 12 ha og nåletræ 13 ha, ligger i Tånum so. Skoven, der ejes af Randers kom., er anlagt 1898 som plantage. Det er et yndet udflugtssted.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 4 høje, hvoriblandt den store, men forgravede Lundshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 19 høje.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.