Them sogn

(T. kom.) omgives af Silkeborg kbst., Gjern hrd. (Linå so.), Tyrsting hrd. (Rye, Sdr. Vissing, Vinding og Bryrup so.), Vrads so., Ringkøbing a. (Bording so. i Hammerum hrd.) og Viborg a. (Funder so. i Hids hrd.). N.grænsen dannes af Funder å, Ørnsø (43 ha), Almind sø (54 ha) og Brassø (114 ha) samt Gudenåen ml. denne og Borresø (1598 Borre Søe; 200 ha), mens Saltendalen (1683 Salten Dall) m. Salten å (1683 Saltenaae) og Salten Langsø (305 ha) danner skel mod s. Fra Borresø fortsætter et dalstrøg v.over med Thorsø (1683 Todsøe, Toe Søe, Tonsøe; 70 ha) til Funder. Denne dal og Saltendalen er to af de store tunneldalsystemer, som førte smeltevandet mod v. til den midtjy. israndslinie, der ikke tegner sig som en randmoræne, men dog svagt kan spores ml. Sepstrup og Hørbylunde. Det flg. trin i isens afsmeltning forløber som en bakkerække fra partiet n.f. Fogstrup (Bavnehøj 153 m, Rævebakke 146 m, Stagehøj 146 m og s. 638 Kongensbjerg 143 m) over Hjortsballe mod nv. (Tippethøj) til Funderdalens snævring. Smeltevandet fra denne og sen. tilbagetrukne linier har bl.a. benyttet den dal, der som en dyb fure slynger sig ml. Gavlbanker og Kollebakker n.om Hjortsballe og Bødskov krat frem til Hørbylunde bakker. V.f. denne sidste israndslinie, omkr. Asklev og Brande kirke, er terrænet udjævnet af smeltevandsvirksomhed, men ø. herfor ligger et mere bakket landskab af lige så ringe beskaffenhed, meget spredt bebygget og m. en hel del skov (Vesterskov, Østerskov, Gjessø, Rustrup og Thorsø bakker samt Sønderskov). So. har mange andre, mindre søer end de nævnte, som Slåensø (1683 Slafuen søe; 20 ha), Hummelsø (1683 Hommelsøe; 9 ha), Gjessø (2 ha), Frøsø (2 ha) og Engetved sø. Sidstn. danner afløb for det geologisk interessante Salten-profil, hvor grundvandets virksomhed har blottet et profil i miocæne aflejringer (mest glimmerler og sand), som er stadigt underkastet ændringer p.gr.af skred. I so. ligger nogle af Danmarks smukkeste partier, som dalen på begge sider Virklund, Funderdalen og n.siden af Saltendalen med Ildal og Egedal skove, hvorfra smukke enebærbevoksninger strækker sig ned til søen. Gennem so. går jernbanen Horsens-Silkeborg (Them og Virklund stat.), landevejen Nr. Snede-Silkeborg, der krydser Saltendalen ved Katrinedal, og vejen Horsens-Silkeborg, der passerer sa. dal s.f. Salten.

Areal i alt 1960: 12.490 ha. Befolkning 26/9 1960: 3426 indb. fordelt på 988 husstande (1801: 1001, 1850: 1876, 1901: 2513, 1930: 2818, 1955: 3348). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i 1960 i flg. grupper: 1530 levede af landbr. m.v., 1016 af håndv. og industri, 194 af handel og omsætning i øvrigt, 112 af transportvirksomhed, 166 af administration og liberale erhverv, 70 af anden erhvervsvirksomhed og 306 af rente, formue, understøttelse olgn.; 32 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Them (*1338 Thøm, 1463 Theem, 1483 Thøm; u. 1787) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 421 indb. fordelt på 124 husstande (1930: 255, 1955: 401 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 15 levede af landbr. m.v., 206 af håndv. og industri, 43 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed og 72 af rente, formue, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol., centralskole (Østre centralskole, opf. 1953 2 km s.f. byen, arkt. H. Ehlers), De gamles Hjem (opf. 1919, arkt. Hansen, omb. 1954; 28 værelser), kommunal administrationsbygn. (opf. 1938) m. bibl. (opret. 1940; 5800 bd.), sognemuseum, Them Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1883; 31/3 1962 var indskuddene 1,3 mill. kr., reserverne 64.000 kr.), filial af Andelsbanken, andelsmejeri (opret. 1888, flyttet v.f. byen 1950), kro m. nybygget forsamlingssal m. scene, afholdshotel m. tilbygget forsamlingshus og biograf, stadion, A. Winthers Fabrikker (børnekøretøjer, 70 arb. og funktionærer), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Salten (1. halvdel af 1400t. Syltwm, 1453 Salten; u. 1788) m. forsamlingshus, plejehjem f. kronisk syge (opf. 1960, arkt. H. Ehlers, m. plads til 32 patienter), kro og markedsplads; Virklund (1200t. Wirklang; u. før 1805) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 581 indb. fordelt på 171 husstande (1955: 306 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 75 levede af landbr. m.v., 304 af håndv. og industri, 55 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 21 af anden erhvervsvirksomhed og 51 af rente, formue, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1940 og 1962), kolonihaveforbundets skole (opf. 1963), forsamlingshus (opf. 1891), A/S s. 639 Gudenå’s Fabriker (opret. 1910, A/S 1942; bygn. opf. 1948 og 1954; fabrikation af plæneklippere, sprøjter, pumper m.m.; aktiekap. 800.000 kr.; 110 arb. og funktionærer), 2 savværker, jernbanestat. og posteksp.; Gjessø (1586 Giedsøe; u. 1789) m. Vestre centralskole (opf. 1959 lidt uden for byen, arkt. H. Ehlers), forsamlingshus (opf. 1874) og savværk; Tømmerby (1. halvdel af 1400t. Tymmerby; u. 1791); Fogstrup (*1339 Fucstrup, Fugstrup, 1511 Foxstrvp; u. 1795); Asklev (*1529 Askeløff, 1586 Askløuff; u. 1797) m. forsamlingshus; Sepstrup (*1438 Sebstrup; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Hjortsballe (*1438 Hiordzballe, *1449 Hiortzballe; u. 1794); Hedegd. (*1391 Hedhægard); Rustrup (*1487 Rudstrup; u. 1797); Lovdal (*1496 Loedal, Lodals bøggested; u. 1800); Voldby; Rodelund m. savværk; Høgdal; Salten Skov m. skole (opf. 1955, arkt. H. Ehlers) m. afdelingsbibl. og forsamlingshus (opf. 1952); Them Skov; Jævndal; Langkær; Bakbjerg; Them Glarbo; Thomaskær; Svejbæk m. kro; Pårup (1. halvdel af 1400t. Pathorp; u. 1793); Tolstrup (1586 Tolstrup); Lindegårde (1586 Linde; u. 1791); Engetved (beg. af 1500t. Engitwed; u. 1793); Vorret (1578 Vorrit; u. 1795); Brande (1586 Brannd) m. filialkirke; Bødskov (1586 Byeskouff); Løgager (*1490 Løgagger; u. 1800) m. fiskedamme; Sepstrup Krat; Vesterlund, villa- og sommerbebyggelse m. restaurant »Højborg«; Marielyst, villabebyggelse; Løndal; Stenhule; Ildal; Funderholme; Gothenborg; Staldtømmerhøj. – Gårde: Højkol m. Voldborgkær (i alt 18,4 tdr. hartk., 962 ha, hvoraf 738 skov; ejdv. 1369, grv. 299); Løvenholt (13,8 tdr. hartk., 179 ha; ejdv. 988, grv. 285); Høvildgd.; Ørneborg; Marienlyst (1963 solgt til Them kom.); skovejendommene Skærbæk plantage m. skovridergd. Lundsgd. og Ansø Møllegd. (Vrads so.) (998 ha; ejdv. 365, s. 640 grv. 85) og Skovlyst; skovfogedhusene Kongshus og Rødebæk; Katrinedal vandml. m. fiskedamme og savværk; Silkeborg Bad ved Ørnsø (se s. 504).

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 58. retskr. (Silkeborg) m. tingsted i Silkeborg, under 41. politikr. (Silkeborg), 38. lægekr. (Silkeborg), Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, under 43. skattekr. (Silkeborg), Skanderborg a.s 4. ejendomsskyldvurderingskr. (Vrads hrd.s) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Silkeborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskriningsområde, 209.–210. lægd og har sessionssted i Silkeborg.

Kirken består af skib og kor fra romansk tid m. sen. tilføjet tårn mod v., våbenhus mod s. og korsarm mod n. Kor og skib er opf. af granitkvadre på sokkel m. skråkant, et vindue på korets n.side er bev., men tilmuret. S.døren er udv., dens overligger, m. kors og tovsnoninger (Mackeprang.JG. 7), ligger nu på kgd., foran våbenhusdøren. N.døren er tilmuret og knap kendelig. Korbuen er udv. i senmiddelalderen, og i koret er indbygget ét, i skibet to fag ottedelte ribbehvælv. Af et sengotisk munkestenstårn nedtoges o. 1775 den øverste del i højde m. skibets tag; den tilbageværende underdel, m. bræddeloft, er ved en stor spidsbue sat i forb. m. skibet. En tagrytter til klokken opførtes 1842 over v.gavlen, men afløstes 1863 af et nyt, spinkelt tårn på v.siden af det gl. Tårnet er ottekantet foroven og afsluttes m. et skiferklædt spir. Et af landsdommer Henr. Mule Hoff o. 1798 opf. gravkapel på det ældre tårns n.side nedbrødes senest 1824. Våbenhuset er fra 1872. Indgangen vender mod ø., da der mod s. er fraskilt et mindre rum (opr. aftrædelsesværelse for kirkegangskoner). Våbenhuset afløste et ældre, som 1672 bar et lille, spåntækt tårn. Korsarmen, med pudset loft, toges i brug 1875, efter at kirken længe havde været for lille til menigheden. Kirken, der restaureredes 1850–51 (prof. G. Bindesbøll) og 1890–93, er hvidkalket, koret er tækket m. bly, det øvr. m. skifer. – Rester af sengotiske kalkmalerier fra o. 1500 (rest. 1904); i korbuen Jomfru Maria m. syv sværd foran sit bryst (symboliserende Marias syv sorger) og på hvælvene ribbedek. og masker. – Alterbord af egetræ m. relief (gravlæggelsen) fra 1893. Altertavle i renæssancestil fra beg. af 1600t., m. maleri (Den korsfæstede) fra 1860 og nyt fodstykke m. relief (korsegangen) fra 1893. Alterstager fra o. 1625. Døbefonten, af sandsten, skal være udf. efter prof. Bindesbølls tegning. Kirkens gl., romanske granitfont findes nu i Silkeborg kirke. Et stærkt ødelagt, sengotisk korbuekrucifiks er nu nedtaget. Prædikestolen er samtidig m. altertavlen, men ligeledes omdannet 1893, da tre af de fire opr. evangelistbilleder erstattedes m. udskårne figurer. Ved stolestadernes fornyelse 1904 bibeholdtes adsk. stolegavle fra 1585, hvoraf en del har indskårne navne, bl.a. ridefoged på Silkeborg Jacob Bertelsen til Løgager. Et orgel på 13 stemmer (2 manualer og pedal) er 1922 erhvervet fra Silkeborg kirke. Klokken er omstøbt 1897 (Frichs eftf., Århus). Et tårnur er opsat 1963. Ved korets s.væg er rejst en gravsten over præsten Niels Cortsen Bisted († 1707) m. to hustruer, desuden findes ved ø.væggen og i våbenhusets gulv to ældre, udslidte gravsten. På kgd. en granitgravsten fra o. 1700 af form som et ligtræ. – Et ligkapel er opf. på kgd.

Litt.: S. P. Petersen. Them Kirke, ØstjyHj. 1956. 116–29.

På kgd. er bl.a. begr. den jyske folkemålsdigter Chr. Sørensen Thomaskjær, † 1919.

Brande kirke er opf. 1900 (indv. 9/12 1900) i gotisk stil. Den røde murstensbygn. består af skib og femsidet kor samt tårn m. spir mod v. Hovedindgangen er mod v., hvor tårnrummet tjener som våbenhus. Det indre har bjælkeloft. Altertavlen er et maleri (Kristus og børnene). Døbefont af sandsten. I kirken findes et harmonium. – På sa. sted har der i middelalderen ligget en kirke, som allr. 1592 var øde, men hvis sidste murrester først blev nedbrudt ved den nuv. kirkes opførelse. Kirken har været af huggen granit, men kun en enkelt kvader fandtes tilbage. Kgden er den gl., hvis bevarede stendige istandsattes. – På kgd. er opf. et ligkapel.

Litt.: S. P. Petersen. Them Sogns gamle Kirker, ØstjyHj. 1950. 81–85.

Tømmerby kirke, som har ligget ca. 1/2 km nv.f. den nuv. landsby, var øde 1592, mens kgden endnu var ved magt 1661. Kirken, hvis grund blev opbrudt 1943, bestod af skib og kor. Den samlede længde var 19,4 m, skibet var 9,20 og koret 7,60 m bredt. Der er tidl. fundet granitkvadre på tomten.

Litt.: Sigurd Elkjær. Nedbrudte Kirker i Aarhus Amt, AarbAarh. 1918. 119–26.

Virklund kirke, der helt er opbrudt, har været en ca. 16 m lang bygn. uden tårn, i det væsentlige opf. af al.

Løvenholt blev samlet o. 1830 af tre bøndergde af den dygtige landmand Fr. H. Møller († 1850); den var da 11 1/2 tdr. hartk. 1856 solgte Boserup den for 50.000 rdl. til etatsråd Regnar Westenholz til Mattrup, som 1861 afhændede den til forp. Aude, der 1873 solgte den for 73.000 rdl. til jægerm. M. J. N. Dinesen († 1915). Af ham købtes den 1877 for 172.000 kr. af Herm. Busch, 1884 kom den til landbrugskand. Holger Weis, der 1905 solgte den til højskolelærerne Laur. Martin Nielsen og Viggo Birkedal-Nielsen for 160.000 kr. De indrettede den 1906 til folkehøjskole, men denne eksisterede kun få år. 1911 solgtes L. for 146.000 kr. til Skanderborg Amts Udstykningsforening; 1915 solgte P. Hansen den for 205.000 kr. til Niels Nielsen, og 1919 købtes den af ing. Alexander Foss fra F. L. Smidth og Co. Efter hans død 1925 overtoges den af sønnen ritm., hofjægerm. Torben Foss († 1952), der tilkøbte flere ejd.; nuv. ejer er datteren, fru Birgit v. Lowzow.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 636–37.

Den hvidpudsede, grundmurede hovedbygning er opf. i et stokv. m. frontispice mod n.; denne og gavlene er prydet m. kamtakker. Til bygn., der vistnok er opf. i 1850erne, slutter sig mod avlsgden to ældre, grundmurede sidefløje. Den anselige, gulkalkede, grundmurede avlsgård er opf. i 1830erne.

Højkol er opret. af ing. Poul Larsen fra F. L. Smidth og Co. ved sammenlægning af flere ejd. og skovpcl. Den ejes siden 1934 af familieaktieselskabet Potagua.

Hovedbygningen har en enestående naturskøn beliggenhed på en skovklædt højderyg m. storslået udsigt over til dels lyngklædte bakker mod Salten Langsø. Bygn., der er opf. af ing. Poul Larsen efter kgl. bygningsinsp., arkt. Magdahl Nielsens tegninger, er et malerisk, sammenbygget bindingsværksanlæg, hvis ældre del er en 1906 opf., énetages vinkelbygn. m. højt tegltag; et treetages tårn m. højt, spåntækt spir er føjet til 1917, og 1943 er i s. op til hovedfløjen opf. et dybt, toetages bindingsværkshus m. en kobberdækket lanterne på taget. Den udstrakte park går umærkeligt over i det til dels i naturtilstand holdte, stærkt kuperede hedelandskab, hvis naturlige vegetation er blandet m. nåletræsplantninger og en frodig rhododendronbevoksning.

Høvildgård er opret. af ovenn. ing. Alexander Foss ved sammenlægning af flere ejd.; nuv. ejer er sønnen, civiling. Einar P. Foss.

Hovedbygningen, der ligger ensomt i udkanten af en plantage på en højde m. storslået udsigt over Salten Langsø, er en anselig rødstensvilla, opf. 1908 af ing. Alexander Foss efter arkt. Gotfred Tvedes tegninger. Bygn., der er i to etager, består af en midterfløj m. to korte sidefløje mod s.; sidefløjenes gavle er kraftigt profilerede og svungne, medens midterfløjens er afvalmede.

Abbeden i Tvis solgte 1338 alt sit gods i Them til hr. Ove Hase. Peder Brok gav 1339 sit gods i Fogstrup til Ring kloster, hvilket hans enke s.å. bekræftede.

Anders Offesen (Hvide) til Torup gav 1391 Virklund og Hedegd. til Århus domkirke; Stig Nielsen af V. 1499 var vel bispens lensmand.

Kannikegård var tidl. kgl. skovridergd.; den tilhørte 1799–1812 Ane Margrethe Langballe, enke efter præsten Poul Chr. Clausen (PersonalhistT. IX. 249).

Løgager lå længe under Silkeborg slot og beboedes af ride- el. delefogden; 1621 var den kgl. jagtgd. 1661 udlagdes den til Chr. Fischer, men lagdes sen. under Skanderborg rytterdistr. (10 tdr. hartk., hvoraf 2 skovskyld); 1778 beboedes den af major Frans de Friedenreich til Palstrup.

I egnen omkr. Them findes store lag af myremalm, som i ældre tid har været anvendt til jernudvinding; endnu 1842 blev der her gjort et mislykket forsøg herpå; sine steder er der fundet mange jernslagger (Niels Nielsen i Aarb. 1924. 80f.). I so. findes også lag af brunkul, således ved Engetved og i Vesterskov, hvor staten 1861 gjorde et resultatløst forsøg på at bryde dem.

I so. var der apotek indtil 1856, da det deltes og flyttede til Silkeborg og Brædstrup.

Lidt sv.f. Bødskov lå bebyggelsen Buskebjerg (*1500 Buskebierg). Den flyttedes 1536 til Sepstrup. Vistnok ved Engetved har der ligget en bebyggelse, mul. landsby Søle (1504 Søl).

Skove: En meget betydelig del af so. er dækket m. skove og plantager. Den nordl. del er således opfyldt af flg. skove, der hører under Silkeborg statsskovdistr. (jf. omtalen under Silkeborg kbst. s. 522): ca. 106 ha af Østerskov, Sønderskov (1683 Sønder og Østerschouf), 695 ha, Thorsø bakker, 182 ha, Løvdal skov, 33 ha, og Vesterskov, 690 ha, i alt 1706 ha, hvortil kommer et søareal på 286 ha. Skovene m. deres kuperede terræn er rige på naturskønne punkter, der er flittigt besøgt af turister. Af kendte udsigtspunkter nævnes: Fr. VII.s høj (123 m) i Vesterskov, Caroline Amalies høj (Tindebjerget, 64 m) i Østerskov og H. C. Andersens bænk i Sønderskov. Fl. st. i Vesterskov findes s.k. »taterhuller«, tragtformede fordybninger, i hvilke taterne i sin tid har haft bopæl, formentlig opr. »jordfaldshuller«. Sv.f. Vesterskov ligger Skovlyst skovdistr., 255 ha, hvoraf bøg 40 ha og nåletræ 175 ha. Værnskov indtager 15 ha og ubevoksede arealer 25 ha. Distr. omfatter dele af Løgager skov, Gjessø skov og Rustrup skov. Terrænet er her som i Silkeborgskovene meget bakket. Væksten er mindre god for bøgens vedk., medens rødgranen udvikler sig bedre, varierende m. jordbundsforholdene. Ejd. tilh. dir. Th. Knap, Silkeborg m. fl. Sø. i so. på Sepstrup Sande ligger en del (42 ha) af Siellenfeld plantage og en del (706 ha) af Skærbæk plantage, medens andre dele af de to plantager ligger i Vrads so. (jf. s. 645). Skærbæk plantages samlede areal er 998 ha, hvoraf eg 33 ha, andet løvtræ 10 ha og nåletræ 362 ha. 593 ha er ubevokset, heraf 435 ha hede. Jorden består af magert sand og grus, pletvis m. al. Tilplantningen er sket dels på hede, dels på tidl. agerjord siden 1899 helt op til de sen. år. Ejd. tilh. A/S Folasmidth. Østl. i so. finder vi dele af Løndal skovdistr. (jf. Sdr. Vissing so. s. 611 og Vinding so. s. 617). Endv. Højkol skovdistr., 738 ha, hvoraf ca. 155 ha i Rye so. og 134 ha i Sdr. Vissing so. Ejd. er opr. sammenkøbt af forsk. ejd. af ing. Poul Larsen, men tilh. nu A/S Potagua, Kbh. Det bevoksede areal udgør i alt 416 ha, der fordeler sig således til de forsk. træarter: bøg 64 ha, eg 9 ha, andet løvtræ 19 ha og nåletræ 324 ha. Dertil kommer 54 ha krat, samt betydelige, ubevoksede arealer, fortrinsvis hede. Høvild skov (Egedal skov), 124 ha, hvoraf bøg 19 ha, eg 5 ha, andet løvtræ 1 ha, nåletræ 39 ha og ubevokset 58 ha, hvoraf 34 ha hede, tilh. ing. Einar Foss. Pårup skov, 138 ha, hvoraf bøg 10 ha, eg 2 ha og nåletræ 59 ha, ejes af ing. Erling Foss. Ildal skov, 106 ha, hvoraf bøg 15 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 2 ha og nåletræ 60 ha, tilh. I/S Ildal skov. Terrænet i alle de nævnte skove er bakket, klimaet gennemgående koldt og blæsende. Jordbunden er ganske overvejende lerfrit sand og kun enkelte steder lerholdig. Væksten er ringe for løvtræ og middelgod for nåletræ. Dele af arealerne er gl. skovgrund (krat), andre dele er sen. tilplantede. Høvild, Pårup og Ildal skove hørte tidl. under Høvildgård, der var opret. af ing. Alex. Foss († 1925) ved sammenkøb af flere ejd. Them kommunes plantage, 144 ha, hvoraf bøg 3 ha og nåletræ 129 ha, og Margrethehøj plantage, 21 ha, hvoraf eg 2 ha og nåletræ 17 ha, der tilh. A/S Københavns Plantageselskab, er anlagt på tidl. hedearealer og bestyres af Hedeselskabets 4. distr. Det sa. er tilfældet m. Bødskovgård plantage (Bødskov krat), 80 ha, hvoraf eg 10 ha og nåletræ 60 ha, der ejes af fru Louise Michael Hansen, Haderslev. Der findes i øvrigt spredt ud over hele so. en mængde større og mindre skove og plantager, der almindeligvis tilh. egnens gde, således kan nævnes Brande krat, hvoraf 39 ha tilh. I/S »Silvavet«, Hjortsballe krat m. Hjortsballe plantage, anl. 1892, dele af Bødskov krat, dele af Rustrup skov m.v.

Litt.: Gustav Hagstrøm. Fra T. So.s Skove, ØstjyHj. 1949. 15–24.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer uden dæksten ved Høvildgd., 2 langhøje og 81 høje; ret anselige er Sortehøj s.f. Pårup og to høje, der ligger i en gruppe på 6 sv.f. Løgager. Dernæst er fredet 2 røser, et areal m. 5 stensatte grave ved Løgager, et areal m. 9 tuer, antagelig jernaldersgrave, ved Rustrup, et areal m. 14 stendynger, antagelig rydningsbunker, ved Hjortsballe og et areal m. oldtidsagre, rydningsbunker og spor efter jernudvinding ved Fogstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 4 dysser og 202 høje, de fleste fra stenalderens enkeltgravskultur. – Der er i so. mange bopladser fra gudenåkulturen: Svejbæk Færge, Kaje sø, Salten bro, Engetved, Lysholm, Katrinedal og Fogstruplund. – En dyssetids jordgrav m. to tyndnakkede økser, nogle tværpile og ravperler og en lille smykkeplade af kobber er fundet på Salten Overgård, hvor der også har været en betydelig gravplads m. jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder; en lign. gravplads er fundet i Them by. Ved Sepstrup er undersøgt en urnegravplads fra keltisk jernalder. Ved Tømmerby er fundet en bronzestatue af en romersk kejser.

Litt.: Mogens B. Mackeprang i NationalmusA. 1938. 35–42. C. J. Becker i Aarb. 1947. 249–56.

I T. so. fødtes 1854 andelsmanden Frederik Møller.

Litt.: Claus Glambeck fik Brev et Skæpperi at anrette ved Engethved, JySaml. 1880–81. 145, 147–48. S. P. Petersen. Det offentlige Skrifte i Them So., AarbAarh. 1929. 120–24. Sa. Slægtsgaarden Rudstrup i Them So., ØstjyHj. 1950. 33–48, 1951. 74–84. Sa. Folkeliv og Arbejde i T. So. i Tiden omkr. 1860, smst. 1953. 10–23. Kr. P. Kristiansen. Træskomand og Spillemand i T., smst. 1946. 144–52, 1955. 116–23. S. P. Petersen. Museet i Them, smst. 1951. 131–33. Kr. P. Kristiansen. Udflytterne i Salten Skov, smst. 1948. 171–73, 1949. 186–88.