Tullebølle sogn

(Tranekær-T. kom.) omgives af Tranekær so. i n. og af Sønder hrd. (Longelse so.) og Simmerbølle so. i s., og i øvrigt når so. ud til begge kyster. Den østl. del af so. er rigt på toppede grusbakker, hvoraf de vigtigste er Oldenbjerg (39 m, trig. stat.), Svensbjerg (33 m) og Skribjerg (32,3 m). Derimod er den vestl. del en let bølget moræneflade, der ved Bjergby når en højde af 33,6 m. Sandede jorder findes ved Ø. Skebjerg og et par steder nær v.kysten, men ellers er det de lerede jorder, der præger so. Ved ø.kysten n.f. Spodsbjerg et lavtliggende parti (Sylten), der afvandes kunstigt igennem de langs stranden opkastede strandvolde. Den lange, lige kyst mod ø. er i øvrigt de fleste steder lav, og der bades en del herfra, bl.a. ved den smukke Stengade skov, hvori Langebanke hæver sig til 24 m. V.kysten har et par fremspringende punkter i Rytterskanse og Næshoved, og ø.f. sidstn. ligger et lille strandvoldsparti, hvorigennem Holms mose afvandes. I so. ligger Stengade skov, Snaveskov, Grundløse, Blåmose Have, Bjergby skov og Rifbjerg krat samt af moser Holms mose, Bregnemose, Sylten, Ryttermose foruden Stengade sø, hvoraf en del hører hertil. Gennem so. går landevejen Rudkøbing-Lohals.

Areal i alt 1950: 2489 ha. Befolkning 7/11 1950: 1300 indb. fordelt på 384 husstande. (1801: 830, 1850: 1213, 1901: 1220, 1930: 1312).

I sognet byerne: Tullebølle (*1341 Tolebølle, 1385 Tolebole; u. 1798) m. kirke, præstegård (opf. 1877 som kapellangård), skole (opf. 1857), i lærerbol. sognebogsaml. (opret. 1925, 1800 bd.), forsamlingshus (opf. 1886), kom.kontor (opf. 1929), stadion, kro, andelsmejeri (opret. 1884, ombyg. 1913), andelsfryseri (opf. 1948), andelsvaskeri (opf. 1953), andelsvandværk (opf. 1945), A/S Langelands Destruktionsanstalt, s. 934 maskinfabr., posthus og telefoncentral; Frellesvig (*1231 Frælliswich, Frællæswich; u. 1799); Klavsebølle (1442 Klaxebøle, 1460 Claussebølle; u. 1806); Lismose (1478 Lytzmosæ; u. 1798); Stengade (1460 Stengarde; u. 1806) m. cementstøberi og v. herfor savværk; Løkkeby (1496 Lickeby, 1528 Lyckeby; u. 1794); Skebjerg (1542 Skæbierg, Skieberg; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Sliberhuse m. stadion; Troldebjerg Huse; Frellesvig Huse; Ditlevgårde; Bjergby Huse (*1484 Bierbo, 1587 Biereby); Ø. Skebjerg; V. Skebjerg; Hylletofte. – Gårde: Blegholm, tidl. under Tranekær (*1412 Blegholm; 27,1 tdr. hartk., 165 ha, hvoraf 16 skov; ejdsk. 385, grv. 245); Bjergbygd., tidl. under Tranekær (1634 Bierrebyegaard; 16 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 220, grv. 152); Oldenbjerggd., tidl. under Tranekær (14,3 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 205, grv. 131); Skebjerggd. (1682 Skiebierg Gaard; 13,8 tdr. hartk., 68 ha; ejdsk. 205, grv. 130); Ærteløkkegd. (1426 Ertelyckæ); Gl. og Ny Tjørntved (1462 Thørnewedh, 1479 Tyørntwed); Frederiksgave; Marienlund; Bremholm (1385 Bremeholm, 1391 Bremholm); Grønslettegd., under Tranekær; Tottesholm (1664 Tottisholmb). – Spodsbjerg fiskerihavn (se Longelse so.). – Bjergby Mølle (1682 Bierebyegaards Mølle, 1688 Bierebye Mølle), ml.; Bagenbjerg Mølle, ml.

T. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Tranekær so. een sognekom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skrøbelev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 98. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, (viet Skt. Morten, Pont.Atlas. VI. 828) består af romansk skib og kor, gotisk sakristi i n., sengotisk korudvidelse, v.tårn samt våbenhus i s. Den romanske bygn. er opf. af kløvet kamp og kvadre. I koret er bev. sokkelkvadre m. skråkant og krumhugne kvadre, der tyder på, at der opr. har været apsis. Den i ny tid noget udvidede s.portal har fri søjler m. svagt trapezformede kapitæler. I første halvdel af 1400t. byggedes ved korets n.side et sakristi, hvis krydshvælv har rundstavribber. I sengotisk tid blev koret forlænget mod ø. og fik enkel blændingsgavl af sen. type. Ved sa. tid indsattes der i hele kirken krydshvælv, der står m. rødkalkede, hvidfugede ribber. Det ligeledes sengotiske tårn i v. har gavle mod n. og s. m. gnidrede blændingsdek. og små kviste på tagfladerne. Det er stærkt skalmuret 1830. Våbenhuset, der i sin kerne er sengotisk, udvidedes 1875 og har glat kamtakgavl. Ved sa. hovedrest. opførtes de svære stræbepiller, og hele kirken fik sine nuv. fladbuevinduer. – Et kalkmaleri over korbuen, Dommedag, blev fundet 1875, men tildækkedes atter. – Altertavlen er et nygotisk snedkerarb. m. samtidigt korsfæstelsesmaleri af F. Storch, 1866. I fløjene er indsat apostelfigurer fra en sengotisk fløjtavle, der if. Pont.Atlas. var fra 1508. Sengotiske malmstager. Romansk granitfont, storebæltstype m. bladranke og reliefhoveder (Mackeprang. D. 112). Nederl. fad o. 1650 m. Skt. Jørgen og dragen. Prædikestol i senrenæssance, 1632. Klokke 1495 (Uldall. 296). – På kgd. smuk romansk gravsten, kisteformet m. arkadefrise (Aarb. 1877. 89; Løffler. Gr. pl. XV; Mackeprang. D. 122) samt gravsten, nu cementdækket, over landsdommer Ths. Beck, Bjergbygrd., † 1680.

På Bjergbygård boede herredsfoged Hans Madsen o. 1600 og hans søn Jørgen Hansen, der var herredsfoged 1619, og 1648. 1662 afstod kronen gden som ejendom til herredsfoged Thomas Beck († 1680), der i hvert fald fra 1662 var (den første borgerlige) landsdommer på Langeland og g.m. Anna Katharina v. Ahlefeldt. Fra 1672 hørte B. under grevskabet Langeland.

Litt.: Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 175 f., 178. DLandbr. III. 1930. 316 f.

Gården Bremholm nævnes 1385 og 1391; den skødedes sidstn. år til Fin Aagesen Ulfeldt af Lage Rudbek († senest 1462), som havde erhvervet den fra Laurens Mus († tidligst 1390).

I Ærteløkke må i middelalderen have ligget en adelig sædegård, hvortil Las Baad (af Langeland) skrev sig 1426.

Skebjerggård var tidl. en fæstegd. under Fårevejle, men købtes 1852 til selveje af H. J. Hansen, der kort efter fraskilte ejendommen Marielund.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 319 f.

Oldenbjerggården solgtes o. 1880 af enkefru A. Bojesen (med ca. 6 tdr. hartk.) til propr. Dines Rasmussen, der fra 1876 ejede Brunishavn, som den sammenlagdes med.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 320 f.

Gården Blegholm n.f. Tullebølle by nævnes tidligst 1412, da den tilhørte fru Kristine Andersdatter (Hvide) († senest 1414); den var da en fæstegd. – 1717 indrettedes den til mejerigd. under grevskabet Langeland, idet der samtidigt henlagdes jord fra andre bøndergde under den. B. hørte under grevskabet til dettes overgang til fri ejendom, men solgtes 1928 til den nuv. ejer, propr. Holger Rasmussen, der fra 1922 havde drevet den som forpagter.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 317 f.

Skove: En del skov. Til grevskabet Langeland således ved ø.kysten den 112 ha store Stengade skov m. bl.a. højdedraget Langebanke (24 m. o.h.). Det er et søgt sommerudflugtssted. Endv. ejer godset den omtr. ved v.kysten liggende Snaveskov (ca. 45 ha) samt den sydligere Bjergby skov (16 ha). Småskovene Storkemose og Grundløse, i alt 16 ha, hører til gården Blegholm, Blåmose Have (4 ha) til Skebjerggård, mens Sundshave og Rifbjerg krat er udstykket i parceller, der tilhører andre gårde i so.

Forsv. landsbyer: Bjergby (*1484 Bierbo, 1587 Biereby), hvoraf Bjergbygård, -Mølle og -Huse er rester, eksisterede endnu i beg. af 1600t. Marknavne i so. er vidnesbyrd om yderligere tre landsbyer. Ved Oldenbjerg ø.f. Skebjerg lå Skjalderup (1682 Skialderups Skoufs Agere), ø.f. Lystbjerggård i Klavsebølle Tulstrup (1682 Lange Tuelstrups Aas, Stackede Tullstrups Aas) og s.f. Grønslettegård ved Frellesvig Stelpeby (1682 Stelpebye Støcker). – Om Kong Holms Slot se ndf.

I Holms Mose ved Klavsebølle Strand ligger Voldstedet »Kong Holms Slot«, bestaaende af en naturlig, nu stærkt afgravet nærmest rund Banke. Der skal være fundet Munkesten paa Banken og paa S.siden Pæleværk fra en Bro.

Fredede oldtidsminder: So. er rigt på store stengrave; bev. er 7 langdysser, 3 dyssekamre og 3 jættestuer. Særlig må fremhæves en smuk langdysse m. 2 kamre, den ene m. dæksten på plads, ved Bjergbygd.; en tokamret langdysse ved Oldenbjerggd.; en trekamret langdysse m. mange randsten ved Skebjerg; en langdysse ved Løkkeby, hvorfra haves en del rigt dek. keramik; den anselige langdysse Ringelshøj m. ca. 100 randsten i Snaveskov. Foruden disse stengrave er fredet i Bjergby skov en lille høj og i en stubhave ved Lismose 12 lave høje og stenkredse. – Sløjfet: En langdysse, en jættestue (den anselige Kong Holms Høj), en hellekiste, 12 andre stengrave, en høj og 3 stenkredse. – I Blegholm mose er fremkommet en offerplads fra tidlig jernalder m. vognhjul, okseåg, lerkar m.m. Ved Stengade er fundet en grav fra ældre rom. jernalder m. fibulaer, drikkehorn m.m., samt 4 rige vikingetidsjordfæstegrave m. et stort jernkar, sølvindlagte sporer og stigbøjler m.m. Også ved Skebjerg er fundet en vikingetidsgrav m. hestetøj. Fra Stengade stammer også et vikingetids sølvfund m. 3 armringe, ring- og barresølv, en del mønter m.m.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 92–93. Acta Archaeol. VII. 1936. 149–64.

Tullebølle blev 1550 (»efter Hr. Peders Død«) anneks til Tranekær, hvilket trådte i kraft 1/1 1555. 1891 omdannedes den 1876 opf. kapellanbolig i Tullebølle til præstegård, og sognet var eget pastorat til 1934. 1934–43 var det på ny anneks til Tranekær, siden eget pastorat.

I Tullebølle so. fødtes 1791 landmanden Joh. D. Friderichsen.