Veflinge sogn

(V. kom.) omgives af Vigerslev so., Odense hrd. (Vissenbjerg so.) samt Hårslev og Særslev so. Den sydl. del er et ret højtliggende (50–85 m) og bakket land, rigt på små skovparceller og med en bebyggelse, der er karakteristisk ved sine spredte gårde og huse el. gårdklynger. Afvandingen sker ved Stavidså, der løber mod ø., og noget nordligere udspringer Storå, Nordfyns største vandløb. s. 385 Mod n. er terrænet derimod både noget lavere og har mere jævne former, men også her er der flere skove og enkelte større moser (Vierne mose). Jordbunden er mest frugtbart moræneler, enkelte steder dog en mere gruset bund, og helt i s. er det plateaulignende land omkr. Vædehede en gl. issøbund med fedt, lagdelt ler. Gennem so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Veflinge stat.) og landevejen ml. de samme byer (Rugårds landevej).

Areal i alt 1950: 2886 ha. Befolkning 7/11 1950: 1469 indb. fordelt på 414 husstande. (1801: 750, 1850: 1539, 1901: 1468, 1930: 1540). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 884 levede af landbrug m.v., 284 af håndværk og industri, 97 af handel og omsætning, 38 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv og 129 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Veflinge (*1329 Vefflenge; u. 1787 og 97), m. kirke, præstegd., skole (opf. 1833 af kancelliråd C. Vedel Simonsen, ombygget 1920) m. sognebibl. (opret. 1938, 2000 bd.), forsamlingshus (opf. 1893, ombygget 1955), »Anna Marias Stiftelse« (opret. af L. S. Vedel Simonsen til minde om hans moder, m. 2 lejligheder og 2 enkeltværelser), filial af Bogense Bank, andelsmejeri (opret. 1886, ombygget 1909), andelsfrysehus (opf. 1952), frugtlager (andelsselskab), vandværk (opf. 1937) og telefoncentral; Veflinge stationsby m. jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Tevringe (1502 Tøffringæ); Sasserod (*o. 1450 Satzerwdh; u. 1798); Væde (1475 Wæde; u. 1799); Hindevad (delvis i Hårslev so.). – Saml. af gde og hse: Stillebæk (1610 Stelberghusz, 1664 Steilebierigshuus, 1844 Stillebekshuus) m. skole (opf. 1910); Veflingeskov; Veflinge Nymark; Veflinge Hede (1664 Nygaarden paa Vøfflinghede, 1844 Hedegaarde); Veflinge Stormark; Høved (1402 Høthed, 1471 Høwet); Væde Hed; Hedeboerne (1595 Heebo, 1664 Heeboene); Lindebjerg m. ml. (ude af drift); Kildehave; Trundemose; Sasserod Kohave; Banggde (1664 Banckor); Bagløkke Huse; Væde Have; Væde Mark. – Gårde: Hovedgd. Rugd. m. savværk (*1398 Rudgardh, 1418 Rudegharde; 43,9 tdr. hartk., 273 ha, hvoraf 81 skov; ejdsk. 601, grv. 367); hovedgd. Elvedgd. (1436 Ølwedæ; 27,4 tdr. hartk., 164 ha, hvoraf 54 skov; ejdsk. 356, grv. 216); Lundegd. (13, 1 tdr. hartk., 65 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 173, grv. 104); Veflingegd.; Skovmøllen (1612 Schoffmølle, 1688 Schoumøllen eller Aalemosse mølle; 10,4 tdr. hartk., 92 ha, hvoraf 33 skov; ejdsk. 195, grv. 115); Pølsgd. (*1500t. Pølsgaardt); Marienro; Gravergd. (1688 Grafverhuusit); Venteløkke; Hestehavegd. (1610 Hensthauffuen, 1664 Hestholm, 1688 Hestehaugen); St. og L. Købeskov (1493 Kobescow, 1499 Købeskoff); Hovmarksgd. m. savværk; Skaderod; Sjeldenglad; Dyrebjerggd.; Tøninggd.; St. og L. Vædeledgd.; L. Trolddal; Fuglebjerglund. – Mørkenborg kro.

V. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 172. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Den højtliggende kirke består af romansk skib, sengotisk langhuskor, v.tårn og våbenhus i s. Det romanske skib er opf. af rå kamp over profileret dobbeltsokkel af kvadre, og af opr. enkeltheder spores n.døren, mens s.døren synes udvidet. I hver langmur står et lille rundbuevindue tilmuret. I det sengotiske langhuskor, der i øvrigt er opf. af tegl, er der benyttet meget kvadermateriale, deribl. adsk. krumhugne kvadre, som tyder på, at det romanske kor har haft apsis. Langhuskoret har i ø. et stort fladbuevindue, tilmuret, og n.muren står m. åbne bomhuller. Indvendig på den blændingsprydede korgavl findes rester af murede piller, som sikkert har båret den messeklokke, Jac. Madsen (ed. Idum. 281) omtaler 1590. Koret har to fag samtidige krydshvælv, og lidt sen. er der i skibet indsat to tilsvarende fag, ligesom der er opf. et svært tårn i v. m. trappehus mod s. og høje, tvilling-fladbuede murblændinger. Gavlene har tilsvarende højblændinger. Tårnets s.mur er stærkt skalmuret i ny tid, og dets underrum er afskilret til gravkapel for den første friherre af baroniet Holstenshus. – Altertavlen er et snitværk i højrenæssance fra o. 1605–14 m. våben for den ældre Corfitz Ulfeldt og maleri »Opstandelsen« sign. A. Dorph 1871. Tavlen er rest. 1938 af Ejnar V. Jensen. 1590 omtaler Jac. Madsen en ny malet altertavle m. korsfæstelsen o.a. motiver. Den forgyldte alterkalk er givet 1661 og har våben for Jørg. Kaas og Margr. Cathr. v. Buchwald. Rund brødæske af tin. Små renæssancestager m. våben for Axel Brahe og Mette Gøye. Alterskranke af smedejern 1952 af Hans Rasmussen i Hudevad. Moderne sandstensfont. En ældre af støbejern, o. 1850, står ved døren, og en granitfont er forsv. efter 1862. Lille sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1475, istandsat 1933 (Ejnar V. Jensen). Prædikestolen er et enkelt ungrenæssance arbejde fra 1572 m. våben for Otto Brahe og Beate Bille. I et af fodfelterne står »Malet af Peder Ifuersen«. Klokker: 1) 1801, P. Petersen Kbh.; 2) 1847, M. P. Andersen Odense. – Nederst i korets ø.gavl er indsat en romansk gravsten m. lat. reliefkors, og i tårnets n.mur sidder en m. processionskors. Ved tårnets v.dør ligger en udslidt, ligeledes romansk gravsten. I koret en glimrende udf. gravsten fra 1591 over Axel Brahe, † 1616, og hans hustruer Mette Gøye, † 1584, og Kirsten Hardenberg. Stenen, der viser tre skeletfigurer i liglagener, har aldrig fået indskriftens data udfyldt. Den er et arb. af »Odenseanonymen« (CAJensen. G. 740). Jac. Madsen meddeler 1590, at fru Mette Gøye er begr. i koret i en kælder, men at der ingen sten er på graven. I korets ø.gavl spores en tilmuret glug til den 1937 tømte kælder under koret. I koret desuden gravsten over Lovisa Charlotte Nellemann, † 1747, og datter Ide Sophie, † 1748, og i kapellet under tårnet to marmorkister m. gehejmeråd. Adam Chrf. Holsten, † 1801, og hustru samt andre kister.

På kgd. er nedsat ovenn. Axel Brahe med hustruer. Her endv. begr. historikeren L. S. Vedel Simonsen til Elvedgård, † 1858.

Rugård nævnes første gang 1398, da den tillige m. Skovby hrd., Bogense, Harritslev birk og Vissenbjerg so. af dronn. Margrete og Erik af Pommern blev givet i livsvarig panteforlening for 6000 mk. (hvoraf dog de 4000 var »gavepant«) til lensmanden på Hindsgavl, rigsråd hr. Berneke (Detlev) Skinkel til Iversnæs (nu Wedellsborg) m.m. († 1418). Han efterfulgtes af sin søn hr. Otte Skinkel († senest 1449), der nævnes hertil 1418–46 og fulgtes af svigersønnen, sen. rigsråd hr. Knud Henriksen Gyldenstierne († o. 1467). 1472 fik hr. Johan Hwitkop (Krummedige) til Sandholt († tidligst 1493) kgl. pantebrev på R., hvortil han nævnes som høvedsmand endnu 1475. 1492 fik hr. Henrik Knudsen Gyldenstierne († 1517) i en sag mod kong Hans på hele familiens vegne dom på, at kongen var Berneke Skinkels arvinger 2000 mk. skyldig i h.t. ovenn. pantebrev fra 1398. Af sen. lensmænd nævnes Timme Grim 1495–99, Henning Jensen Qvitzow til Sandager 1502, hr. Tilluf Eriksen Bjørn († o. 1521) 1505–17, Busk Skænk 1517–25, Jørgen Henningsen Qvitzow til Sandager († 1544) 1525–34, hr. Johan Urne († 1537) 1534–35. Efter 1535 har lenet mul. en tid ligget under Nyborg, og 1544–58 lå det under Næsbyhoved (Odensegård). 1540–44 og efter 1558 var R. på ny et selvstændigt len, som indehavdes af Anders Johansen Lindenov til Fovslet († 1562) 1540–44, Palle Christophersen Ulfeldt († 1571) 1558–71, Otte Emmiksen († 1579) 1571–79, Axel Brahe til Elvedgård († 1616) 1579–96, »unge« Christen Munk til Gessinggård († 1612) 1596–97, Carl Bryske til Langesø († 1613) 1597–1602, Ejler Qvitzow til Sandager († 1640) 1602–05, Corfitz Ulfeldt til Bavelse († 1614) 1605–14, Jørgen Brahe til Hvedholm († 1661) 1614–16, Marquard Bille til Hvidkilde († 1631) 1616–28, Ejler Qvitzow 2. gang 1628–30, Anders Bille til Damsbo († 1657) 1631–34, Steen Bille til Kærsgård († 1672) 1634–53 og Jørgen Mogensen Kaas til Gudumlund († 1692) 1653–65. – To gange var R. len udlagt som livgeding, først for kong Hans’ dronn. Christine († 1521), sen. for Chr. III.s dronn. Dorothea († 1571). – 1665 fik Jørgen Kaas ejendomsskøde s. 387 på R. hoved-, borge- og ladegd. (hovedgdstakst ca. 33, bøndergods m.v. ca. 300 tdr. hartk.) mod at afstå sin benådning på R. amt, som han nød kvit og frit uden afgift. 1689 afhændede Kaas R. til kmh. Wilh. Friderich greve Wedell til Wedellsborg († 1706), der 1692 fik sædegdsfrihed for R. og jus patronatus til Gamborg og Harndrup kirker mod at opgive sine prætentioner hos kongen. Han fulgtes af sønnen, amtmand Hannibal greve Wedell († 1708), hos hvis enke Anne Catharine Banner († 1739) gehejmeråd Johan Otto Raben († 1719) 1715 fik indførsel som panthaver. Det lykkedes hende dog at indløse pantet igen, men 1718 mageskiftede hun på egne og sønnen Chr. Gustav greve Wedells († 1759) vegne R. til kronen, der lagde den under ryttergodset. 1719 flyttedes »hollænder- el. forpagterhuset« på R. til Ravnebjerg for at tjene som tinghus, og samtidig bestemtes det, at alle øvr. bygn. på R. undtagen »det store beboelseshus« og en stald skulle nedbrydes og materialerne dels anvendes til reparation af kirkerne, dels uddeles til bønderne. Ved auktionen 1764 over det fynske ryttergods solgtes R. (skøde 1765) (hovedgdstakst m. skov ca. 64, bøndergods ca. 321 tdr. hartk.) for 87.664 rdl. til stiftamtmand i Fyn, gehejmekonferensråd Carl Juel til Tåsinge († 1767), som 1767 for 95.000 rdl. skødede den til kammerråd Nicolai Duus († 1809). Han var bekendt som en dårlig økonom, under hvem den store R. skov blev forhugget og næsten ødelagt. 1769 solgte han R. til Jørgen Juel, men måtte det flg. år tage den tilbage igen. Han bortsolgte derpå hovedparten af fæstegodset og skødede 1773 R. m. enkelte gde for 17.000 rdl. til købmand i Odense Henning Ulrik Neess († 1787), som udstykkede den og 1781 for 13.000 rdl. afhændede hovedparcellen på 17 1/2 td. hartk. samt 3 1/2 td. hartk. skov til fæstebonden Simon Andersen Amager fra Vigerslev so. og dennes svigerfader Erik Jørgensen af Paddesø. Førstn. blev eneejer 1784 og ejede R. til sin død 1842. Den ejedes derpå af sønnen Bendt Simonsen († 1843) og dennes søn, jægerm. Chr. H. R. Simonsen († 1889). Hans enke, Emmy Simonsen, f. Gad skødede 1890 R. for 365.000 kr. til forp. på Rødkilde Jørgen Fr. Lagoni, der allr. 1891 skødede den for 384.000 kr. til løjtn. O. Lindegaard, som 1906 afhændede den til Ulrik greve Scheel, der 1909 solgte den til forp. L. T. Andersen. Han solgte 1916 R. for 485.000 kr. til ing. Holger E. Stenbjørn, der ejede den til 1940. Den s. 388 overtoges derefter for 760.000 kr. af den nuv. ejer løjtn. Kresten Fr. Adam lensgreve Scheel. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 168–75. DLandbr. III. 1930. 676–78. Vedel Simonsen. Bidrag til den fyenske Kongeborg R.s, dens Læns og dens Lænsmænds Hist. I–III. 1843–44. H. F. Ewald. Ruggaard, Ill. Tid. XVII. 1875–76. 846–47.

Hovedbygn. ligger på det gl. voldsted omgivet af grave og omflydt af Stavids å. Den gl. kongsgård udgjorde omkr. 1700 et trefløjet anlæg, der 1769 erstattedes af en af Carl Juel opført trefløjet hovedbygn. af bindingsværk. Denne blev nedrevet af Chr. Simonsen, der 1873–74 lod den nuv. hovedbygn. opføre ved arkt. Knud Borring i nederl. renæssancestil. Huset består af to stokv. m. kælder, midt for hovedfaçaden er anbragt et tårn med spir.

Ved landevejen, hvor vejen til Rugd. drejer fra, står Ventetornen, en stor, spidst klippet hvidtjørn, omgivet af en lav, klippet hæk. Den skal have navn af, at bønderne, som var tilsagt til kongeægt, samledes her til afløsning under kongerejser ml. Odense og Middelfart. Pladsen, hvor bøndervognene holdt, hed Venteløkken, hvoraf en gd. har navn.

Elvedgård tilhørt 1436 væbn. Hartvig Hesten, der skrev sig til »Ølwedæ«. Mul. havde den da i nogen tid tilhørt hans slægt, thi farfaderen, hr. Tidike Hesten († tidligst 1409) vides at have ejet gods i Skovby hrd. Sen. ejedes E. af Frederik Barsebek († 1493), som sa.m. sin hustru Beke Hennekesdatter Krummedige 13/12 1475 erhvervede et pavebrev, hvorefter der af E. skulle oprettes et Karteuser-kloster. Skønt planen hertil var færdig, og Marinus de Fregeno havde fået pavelig instruks om at foretage det fornødne til klosterets oprettelse og indkaldelse af munke fra Rostock og Arnsbeck, tyder dog intet på, at klosteret er kommet i stand. Sen. ejedes E. af slægten Rud. Henrik Rud († senest 1513) nævnes hertil 1509–11 og havde formentlig arvet E. efter moderen, Kirstine Eriksdatter Rosenkrantz († 1509), enke efter Jørgen Rud til Vedby († o. 1504). Ejerforholdene efter Henrik Ruds død er uklare. Søsteren Anne Rud († 1533) synes at have ejet en part. 1516 æskede hr. Predbjørn Podebusk hr. Henrik Krummedige († 1530), med hvem Anne Rud var gift, for en søsterlod i E. En anden søster, Sophie Rud († 1555) bragte ved ægteskab E. el. en del deraf først til rigsråd hr. Tyge Brahe til Tostrup († 1523) og derpå o. 1528 til rigsråd Erik Madsen Bølle til Tersløse og Orebygård († 1562). Efter hendes død gik E. over til hendes sønner af 1. ægteskab Jørgen († 1565) og Otte Brahe († 1571), som if. rettertingsdom dog måtte fyldestgøre deres to halvsøstre og disses mænd Chrf. Gøye og Jesper Krafse. Af Otte Brahes talr. børn arvede Axel Brahe († 1616) E., som hans datter Anne Brahe († 1663) ved ægteskab bragte til Ejler Qvitzow til Sandager m.m. († 1640). Efter hans død kom Anne Brahe i trætte m. sin afdøde broder Tyge Brahes børn om E., som hun dog synes at have beholdt. 1647 pantsatte hun for 4000 rdl. E. m. underliggende bøndergods til søstersønnen Gunde Rosenkrantz til Skaføgård († 1675), der 1650 skødede den til Henrik Gyldenstierne til Skovsbo († 1669), som 1654 skødede den (hovedgdstakst ca. 52 tdr. hartk.) til sin svigersøn, oberst Niels Lykke til Harrested († 1683). Hans datter Helle Margr. Nielsdatter Lykke († 1711) bragte ved ægteskab E. til Jens Clausen Dyre († 1697), der 1692 fik 2 års henstand til at komplettere gden. Deres datter Edel Rodsteen Dyre bragte ved ægteskab 1701 E. til oberstløjtn. Henrik Juel († 1712 ved Gadebusch) og derpå ved nyt ægteskab 1714 til etatsråd Henrik Leopold von Schindel, der 1719 skødede den til oberst Ulrik Fr. v. Brüggemann († 1735). Hans enke, Anne v. Stockfleth († 1753) skødede 1746 E. for 36.000 rdl. til provst Claus Hansen Wedel, sgpr. i Munkebo († 1748), hvis enke, Anna Elisabeth Amalie Jacobsdatter Berg († 1780) ved nyt ægteskab bragte den til justitsråd, landsdommer Bonde Simonsen († 1765). Deres søn, sen. kancelliråd Claus Vedel Simonsen († 1832) overtog if. moderens testamente (kgl. konf. 6/4 1776) efter hendes død E., som efter ham arvedes af sønnen, historikeren, sen. konferensråd Lauritz Schebye Vedel Simonsen († 1858). If. dennes testamente overtoges E. af ovenn. provst Wedels sønnesønssøn, kammerjunker, sen. gehejmekonferensråd Julius Chr. Fr. Wedel-Heinen († 1887), efter hvem den ejedes af enken, Bertha Catharina, f. komtesse Petersdorff († 1895). Efter hendes død ejedes den af døtrene, stiftsdamer i Vallø Anna Helene († 1935), Eleonore Mathilde († 1931), Amalie Margrethe († 1938) og Charlotte Frederikke Wedel-Heinen († 1932). 1934 overtoges den af deres brodersøn, den nuv. ejer Preben Gregers Carl Wedel-Heinen. – Godsarkiv LAF.

Litt.: H. Berner Schilden Holsten i DSlHerreg. II. 1943. 557–64. DLandbr. III. 1930. 674–75. Vedel Simonsen. Saml. til den fyenske Herregaard E.s Hist. 1845–46. Sa. Undersøgelse om det gamle Kloster, der skal have ligget ved E. i Fyen, Nord.Tidsskr. f. Oldk. III. 1836. 225–48. J. E. Boesen. Udskiftningen og dens Følger for Bondestanden i Skovby Hrd.; Tillæg til E.s Hist. af Vedel Simonsen, FynskeSaml. X. 1890. 57–110.

Nuv. hovedbygn. opførtes 1721 af oberst Ulrik Fr. Brüggemann på det gl. voldsted, hvis tidl. bygn. var opf. af Axel Brahe 1590. Hovedbygn. ligger som et trefløjet anlæg, hvor Brüggemanns sidefløje, der var opf. af bindingsværk, blev nedrevet i 1860erne og erstattet m. grundmurede fløje svarende til midtfløjen, der ved sa. lejlighed gennemgik forandringer indvendig og udvendig, fik kamtakker påsat gavlene og frontispicer mod gård og have samt to sidekviste på havefaçaden. Det gulkalkede anlæg er i eet stokv. m. røde tegltage. Terrænet skråner brat mod vandgraven, som omgiver bygningens tre ydersider. Den smukke, gl. have på den anden side vandgraven er gennemskåret af kanaler. Nv. f. gården ligger avlsgården, der som et trefløjet anlæg åbner sig mod den med gærde og gl. træer isolerede hovedbygn. Over indgangsdøren er opsat årst. 1721 samt indskriftstavle m. Brüggemanns og Stockfleths våben m. inskription: »An. 1721 har Obriste Ulrich Friderich von Bruggemann und seine libe Frau Anna v. Stockfleth dises Haus fon Grunde gebaut.«

Den under Kile i Ejlby so. omtalte Jørgen Gregersen Juel (af Langeland) boede ved 1530 i Tevringe.

Skove: Til Rugård 81 ha fordelt på skovene Stingsted skov, Kohave, Limehave og Fuglehave m.v-Træartsfordelingen er: bøg 35 ha, eg og andet løvtræ 10 ha og nåletræ 35 ha. Nordligere i so. til Elvedgård, Hoppehave, Flæsberis skov og Mølleskov, i alt 57 ha, hvoraf bevokset med bøg 24 ha, med eg og andet løvtræ 13 ha og med nåletræ 16 ha. Et skovareal hører endv. til ejendommen Skovmøllen, nemlig Ravnebanke skov (33 ha, hvoraf bøg 14, andet løvtræ 4 og nåletræ 15). Andre af so.s skove er udparcelleret på flere ejere, fx. Vædehule skov og den vestligere liggende Kohave.

I so., uvist hvor, har vistnok ligget en landsby Hetteslev (*1329 Hettezløff). I Veflinge s. 390 nævnes *o. 1450 Vestergaard. Flg. huse er omtalt i so. 1610: Fullesanng, Snapenborg, Kongeled, Prestenns husz, ved Store Købeskov endv. Bøcke(r)husidt og Kyllinghusz. 1664 nævnes Loenborrig Huus i Veflinge, Hørlyche Møllesteed i Skaderod og gden Schreder Leed under Rugård. 1688 anføres under Elvedgård Huegborghuus og Ennemerchetz huus.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to høje ved Tevringe og en under Væde; efter Vedel Simonsen skal der desuden have været stengrave ved Tredal og en samling høje ved Købeskov.

Trefoldighedshospitalet i Veflinge, opret. 1777 af fru A. E. A. Simonsen, enke efter justitsråd, landsdommer Bonde Simonsen til Elvedgd. (4 fribol.) er 1954 solgt til privatbol. og købesummen hensat som legatkapital.

Ved indkørselen til Elvedgd. er 14/7 1918 afsløret en mindesten for ovenn. L. S. Vedel Simonsen, rejst af Historisk Samf. for Odense og Assens Amter.

Veflinge so. siges at have været et eget pastorat før reformationen; sen. var det anneks til Vigerslev, indtil det 1840 blev et eget pastorat. – Præstegården skænkedes 1836 til embedet af L. S. Vedel Simonsen, men står nu foran nedrivelse.

På Rugd. fødtes 1634 Sophie Bille, på Elvedgd. 1780 godsejer, historiker L. S. Vedel Simonsen og 1869 postmanden og politikeren Alb. Magius, i Veflinge so. i øvrigt 1803 sprogmanden N. Jul. Eibe, 1850 skolemanden, hist. forf. J. E. Boesen, 1852 red. af »Sorø Amtstidende« Hans Jensen, 1869 landbrugskonsulent Anton Christensen.

Litt.: J. F. Boesen. Vigerslev og Veflinge Sogne, Ms. i Nationalmuseet. FynskHj. X. 1937. 57–63. Henry Lauridsen i AarbOdense. 1932. 261–66. Hans Knudsen sst. 267 f.