Velling sogn

(V. kom.) omgives af Bølling hrd. (Sdr. Lem, Dejbjerg og Stavning so.), Ringkøbing fjord, Ringkøbing kbst. samt Rindum og No so. Grænsen til Stavning so. følger Skelgrøften, mens Røgind bæk skiller so. fra Sdr. Lem so. De lavtliggende arealer, hvis naturlige afvanding har været vanskeliggjort af den langs fjorden liggende ret høje strandvold, der følges af vejen ml. Stavning og Velling, er i løbet af 1940rne blevet afdrænet. 1942 afvandedes den ca. 800 ha store Velling-Stavning Mærsk og 1949 det ca. 70 ha store Hugborg kær. Ml. strandvolden og fjorden ligger de 1944 inddigede og tørlagte Velling Fjordenge, hvorigennem Venner å er ført. Ved Hebeltoft (Sorte bakker) på grænsen til Ringkøbing kbst. er der en del badning. Længst i nø. hæver terrænet sig (Volshøj 26 m) til en letmuldet, af sandflugt noget præget overflade (Skraldhede), hvor ganske store arealer er beplantede (Velling og Schuberts plantager). Gennem so. går den vestjy. længdebane (Velling stat.) og hovedvej A 15.

Areal i alt 1962: 2732 ha. Befolkning 26/9 1960: 730 indb. fordelt på 179 husstande (1801: 397, 1850: 636, 1901: 516, 1930: 558, 1955: 708). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 480 levede af landbr. m.v., 117 af håndv. og industri, 8 af handel og omsætning i øvrigt, 28 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 7 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af formue, rente, understøttelse olgn.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Velling (1330–48 Wællingh; so. u. 1791 og 1793) kirke og byen Astrup (1546 Astrup) m. præstegd., forsamlingshus (opf. 1926), alderdomshjem (opf. 1955, arkt. Nic. Andersen), sportsplads (anl. 1941) og telf.central (Velling). – Saml. af gde og hse: Vesttarp (1610 Westorp) m. skole (opf. 1926, arkt. Jensen; en ny centralskole projekteret i Astrup) og bibl. (i skolen; opret. 1942; 2300 bd.); Kovstrup (*første halvdel af 1400t. Coxstrupby) m. Velling jernbanehpl.; Kirkeby (1533 Kirkybij, Kyrckiby); Hebeltoft (1546 Heboltofte); Hedegårdsmark; Skraldhede Hse; Hulsig; Klaptoft (*1442 Klaptorp, 1459 Klappetofft); Holmager (1546 Hollumagger); Venner (1340 Wennerholm, 1459 Westerwenner, *1474 Wenner); Vennergd. (1479 Wenergardh); Nørby (1664 Nørbye) m. skole (opf. 1907, arkt. J. Lambæk); Ulfkær (1686 Ulkier). – Gårde: hovedgd. Rybjerg (*o. 1400 Ryberghgardt, 1408 Ryubeirregarth; 15,7 tdr. hartk., 114 ha; ejdv. 340, grv. 161); Fjordvang (landbrugsskole; 14,3 tdr. hartk., 78 ha; ejdv. 398, grv. 122); Tranemosegd. (1425 Tranmosæ garth, 1446 Trandemose, Tranmosegardh); Dalgd.; Ulvbjerg; Bostoft; Nørregd. (1688 Nørregaard); Elkær (*første halvdel af 1400t. Elkier); Dejgd. (1686 Deigaard); Frøkær (1686 Frøekier); Nagengd. (1547 Nagengaard); Smedegd. (1610 Smegaard); Svingel (1686 Svingelhuset, 1688 Suingelen); Klapmølle (1425 Klappæ møllæ), ml. I Schuberts plantage en sommerrestauration.

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Ulfborg og Hind hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Rindum so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 37. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Hedegårds Mark, 9 ejendomme m. 95 ha, der hidtil havde hørt til Ringkøbing kbst.s landdistr., indlemmedes 1/4 1943 i Velling kom.

Den ganske anselige, blytækte kirke består af romansk kor og skib m. opr. forhal el. tårnanlæg mod v. samt et sengotisk tårn i v. Den romanske bygn. er opført af veltilhugne granitkvadre, kor og skib på skråkantsokkel, v.partiet på dobbeltsokkel, attisk over skråkant. Bygningens ejendommeligste træk er v.partiet, der i det indre har været adskilt fra skibet ved arkader, hvoraf endnu desvære vægpiller m. hulkantprofilerede kragbånd står. Om det drejer sig om et dåbskapel el. underdelen til et tårn af sa. type som i Hee (s. 452), lader sig næppe afgøre uden en omfattende undersøgelse. Begge de opr., retkantede døre ses i tilmuret skikkelse, n.døren, der ikke bryder sokkelen, m. simple karmsten, s.døren m. rigt reliefprydede kvadre i s. 447 karmene – løver, fugle og drager (Mackeprang. JG. 246, 248–49). Af opr. vinduer ses i korets ø.mur et tilmuret, i korets n.side et, i skibets tre åbne. Hele s.siden er omsat m. store rundbuevinduer og over dørstedet et cirkelvindue. Indvendig er væggene næsten overalt kvaderklædte. Korbuen, der vistnok er ommuret, har profilerede, rankeprydede kragsten m. løvelignende dyr på v.enden (Mackeprang. JG. 299). Kor og skib har flade bjælkelofter, og de opr. tagværker er bev., skibets m. spærfod og to lag hanebånd nummereret m. runetegn (Aarb. 1887. 92), korets m. krumvoksede spærfødder, der sa. m. knægte og hanebånd danner en halvcirkel, hvis sømspor viser, at der har været tøndehvælvet bræddeloft. Det sengotiske v.tårn, hvis krydshvælvede underrum siden 1890 benyttes som våbenhus, har mod skibet haft rund tårnbue, nu udmuret m. dør. Et trappehus i nø.hjørnet har indgang indefra. Klokkestokværket har mod hvert verdenshjørne et rundbuet, falset gl amhul, og de glatte gavle m. synligt fodtømmer vender i ø.-v. Tårnets s.side er skalmuret, vist nok 1792 (jerncifre). Under en hovedreparation 1890 under ledelse af prof. Storck m. Wiinholt og Hagerup som konduktører blev vistnok hele bygningens s.side omsat, og et våbenhus foran n.døren blev fjernet. Tårnet er hvidtet, det øvr. står m. blank kvadermur. – Det romanske, kvadermurede alterbord dækkes af paneler fra 1587 og bærer den anselige altertavle fra 1619, en ganske pompøs renæssanceopbygning m. fire s. 448 søjler i to etager. I storfeltet er indsat en moderne træskulptur, Jesus og den samaritanske kvinde, i topfeltet Jesus velsigner børnene. Et tidl. altermaleri, Kristus i Emaus, af F. Müller 1891, er ophængt i kirken. Et par stolper fra et middelald., sandsynligvis romansk, alterarrangement opbevares i Nationalmuseet (Aarb. 1911. 212). Knæfaldsskranke 1732. Romansk granitfont m. fletværk og tovknuder, på foden bl.a. kringleornament. Fad fra 1800t. m. bibelske relieffer. I skibet er ophængt en tavle m. fadervor, trosbekendelsen og de ti bud, givet 1587 af Jens Lauersen i Muldbjerg. Ottesidet prædikestol i renæssance m. korintiserende hjørnesøjler og portalfelter m. vistnok opr., manieristiske evangelistmalerier. Den skal have båret årst. 1603, der forekommer sandsynligt. Samtidig himmel. Stoleværket rummer dele fra o. 1550–75 m. foldeværk og våben for Juel og Munk foruden herskabsstole 1602 m. fædr. og mødr. våben for Erik Rosenkrantz og Maren Juel, samtidige med det øvr., enklere stoleværk. (En heftig strid om stolestader ml. Rybjergs og Vennergårds ejere fandt først i 1600t. sin afgørelse). I skibets v.ende pulpitur i rig renæssance, o. 1610–25. Klokke 1609 af Hans Siop, Hamburg.

I tårnrummet har været en begravelse for Lars Pedersen Heldvad til Vennergd. († 1736) og under koret en ældre, bl.a. for Chr. Fasti, † 1557, hvis gravsten, figursten m. ridder og enke, er indsat udvendig i s.døren (CAJensen. Gr. nr. 631). Gravplade over sgpr. H. Hornemann, † 1749. På kgd. monument over Chr. Nørager, † 1795, og gravsten over Søren Ammitzbøll, † 1812.

Rybjerg solgtes 1408 af hr. Niels Krag for 456 lybske mark til Ribe domkapitel. 1431 blev den forlenet til hr. Erik Nielsen Gyldenstierne til Tim, 1464 nævnes væbner Grøn af R., 1471–89 Jep Grøn og 1489–1531 hans søn Per Grøn, hvis arvinger boede på gden endnu 1541. 1543 (kgl. stadfæstelse 1546) blev den af domkapitlet mageskiftet til Iver Juel til Astrup († 1556), hvis enke fru Mette Munk († 1589) derefter ejede R., som før hendes død tilfaldt datteren Maren Juel, g. m. Erik Rosenkrantz til Landting († 1591). Da hun døde barnløs 1624, kom den til hendes fætter Frederik Munk til Krogsgd., der 1625 solgte den (1638: 36 tdr. hartk.) til Iven v. Buchwald († o. 1648), hvis enke Cathr. Ahlefeldt bragte den til sin anden mand Fr. Sachs, der ejede den (36 og 65 tdr. hartk.) o. 1661. 1664 skødede hun den til sin (senere) tredje mand Philip Herman Hundertmark († 1687), der 1685 skødede den (36 tdr. hartk.) m. 10 bøndergde til amtmand Jørgen Grubbe Kaas til Hastrup († 1711). Derefter tilhørte den (1688: 17 tdr. hartk.) hans enke Birgitte Sophie Sehested († 1728) og sønnen kommandør Hans Kaas til Dejbjerglund († 1737), der 1728 skødede den m. gods (17 og 51 tdr. hartk.) for 5400 rdl. til forp. Peder Madsen Lillelund († 1730), hvis søn Mads Lillelund til Sindinggd. o. 1740 afstod den til broderen Niels P. Lillelund, som 1758 skødede den (17 og 62 tdr. hartk.) m. Vennergd. til Thomas Lund, hvorefter den fulgte Vennergd. til 1771, da Mads Opitius solgte denne. På auktion i hans opbudsbo 1779 købtes R. (12 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 5050 rdl. og en parcel af Vennergd. (8 1/2 tdr. hartk.) for 700 rdl. af Jakob Jepsen († 1790), hvis enke Maren Brodersen 1790 skødede den m. tiende og gods (14 1/2, 20 og 21 tdr. hartk.) for 16.500 rdl. til krigsråd Henrik Ammitzbøll til Søgd. († 1795), hvis søn Søren A. († 1812) overtog den (11 og 10 tdr. hartk.) 1796 og 1798 fik tilladelse til udparcellering. Hans enke Dorthea Kolbye († 1826) ægtede 1819 Andr. Lanng til Vennergd., som 1824 solgte R. (11 tdr. hartk.) og Velling kirke for 400 rbdl. r. s. til agent Laur. Buch († 1829), hvis søn kbmd. L. B. 1827 skødede den (11 tdr. hartk. ufri jord), Velling kirke (20) og kirkegods (15) for 8800 rbdl. r. s. til Thomas Bruhn til Hvolgd. († 1889), som 1873 skødede den (15 1/2 tdr. hartk.) m.m. til sin søn landvæsenskommissær Ernst Bruhn for 30.000 rdl. Han skødede den (15 1/2 tdr. hartk.) m.m. 1903 til sønnen Nikolaj Bruhn, som 1918 afhændede den for 180.000 kr. til ejendomshdlr. Frahm, Holstebro. Derefter tilhørte den tørvefabrikanterne, brødrene Ernst, Silkeborg, som 1922 solgte den til gdr. Søren Sørensen. 1944 solgtes den til P. Møller for 250.000 kr., 1955 til V. Aa. Hequet for 377.000 kr. og 1960 til fru A. E. Andersen for 503.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 232–33.

Hovedbygningen er sammensat af huse fra forsk. perioder. Den består af et grundmuret og teglhængt hovedhus m. halvvalmede gavle og et stokv. over sokkelkælder. Gårdfaçaden står i rød mur m. vinduesrammer og vandrette bånd af gule sten. Midt på havefaçaden, som er i rød mur, en kort vinkelfløj, der går under navnet »Kapellet«. Den er opført i rød mur og granitkvadre, hvoraf flere er profilerede sokkelsten. Gavlen halvvalmet. Det vides ikke, om fløjen nogensinde har haft kirkelig funktion. En ø.fløj mod ladegården er opført dels i grundmur, dels i – opr. knægtbygget – bindingsværk. Herunder kældre, sat af svære kampesten. På en bjælke over indgangsdøren flg. indskr.: »Arbejd som Du skal leve evigt / Lev som Du skal dø i Morgen. / s. 449 P. M. 1944. W. C.«. – I haven, som er omgivet af grave på de tre sider, en klassicistisk sandstensvase, prydet m. en frise (»løbende hund«). Desuden en mindesten af granit m. flg. indskr.: »I denne Have / levede og frydede sig i mer end 60 Sommere / Thomas Bruhn og Hustru / Conradine f. Schonau / Gud til Ære / Rybjerg / 189 (5 el. 6?).«

Vennergård tilhørte 1422 og 1446 Christen Fasti, 1479 og 1513 sønnen Thomes F., derefter hans søn Christiern F. († på V. 1557), 1568 hans enke Anne Clausdatter (Bild, † 1592) og 1578 deres søn Thomas F. til Katholm († barnløs 1600), samt hans enke Christence Bryske († 1611) og 1609 hans søskendebarn Karen Strangesdatter til Vosnæsgd. Sen. har den tilhørt Erik Lykke og 1638 (60 tdr. hartk.) hans svoger Henrik Lange til Dejbjerglund († 1651), hvis sønner Christen og Anders Lange begge skrives til V. Efter Anders Langes død 1659 blev hans enke Karen Pogwisch († 1711) g. m. oberst Sivert Rathlou († 1677), der 1669 nævnes til V. (1662: 60 og 371 tdr. hartk.), som stedsønnen Henrik Lange († 1697) 1680 pantsatte m. gods (60 og 297 tdr. hartk.) for 5000 rdl. in spec. til hr. Otto Pogwisch til Saltø († 1684). 1686 skænkede kongen pantet til Henning Ulrik Lützow (sen. til Ulriksdal), der 1688 af Henrik Lange fik skøde på gden, som han 1689 (65 tdr. hartk.) mageskiftede til kronen. Jørgen Grubbe Kaas til Rybjerg var da forpagter af gden. 1693 skænkede kongen den (65 tdr. hartk.) m. gods (124 1/2 tdr. hartk.) til stiftamtmand Henning Meyercrone († 1707), hvis enke Christine Schrøder 1710 af kongen fik gavebrev på 75 tdr. hartk. gods til dens komplettering. Hun skødede den 1716 m. tiende og gods (63, 20 og 204 tdr. hartk.) samt kirkegods (15) til amtsforv. Lars Pedersen Heldvad († 1736), hvis søn Nicolaj Heldvad († 1755) 1737 overtog den (63, 38, 203 og kirkegods 15 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. Da hans enke Anne Kirstine Fridsk døde 1756, solgtes gden med sa. tilliggende ved auktion s.å. for 18.500 rdl. til Niels Pedersen Lillelund til Landting, der 1758 skødede den m. Rybjerg (se ovf.), i alt 399 tdr. hartk., for 30.000 rdl. og 50 speciedukater til Thomas Lund til Gunderupgd., som 1761 skødede gdene til oberstløjtn. H. V. Rosenvinge til Viumgd. († 1776), der 1762 skødede dem til hofjunker Holger Sehested (sen. til Herningsholm). Han solgte dem (i alt 399 tdr. hartk.) 1764 for 37.700 rdl. til Mads Opitius, der m. kgl. bevilling udparcellerede gdene, frasolgte godset og 1771 skødede V. (27 og 38 tdr. hartk.) for 9000 rdl. til forv. Chr. Kaalund († 1802), som 1778 skødede V. for 7880 rdl. til kapt. Niels de Poulson († 1782), hvis fader generalmajor Jens de Poulson, Viborg (tidl. til Børglumkloster) 1783 skødede den (28 og 74 tdr. hartk.) for 12.600 rdl. til Chr. Nørager († 1795). Efter hans hustru Joach. Beate Mølmarks død 1807 solgtes V. (21 1/2 tdr. hartk.) s.å. ved auktion for 14.000 rdl. til Andr. Lanng, som 1812 frasolgte nogle parceller og 1818 skødede den (19 tdr. hartk.) for 1000 rdl. sølv til Søren Nielsen. Kort før sin død 1847 solgte han den, men arvingerne måtte atter overtage den (1850: 21 tdr. hartk.), og de delte den 1856. Sønnen Hans Sørensen fik hpcl. (12 tdr. hartk.), som efter hans død 1874 kom til A. J. Noe. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Th. Hauch Fausbøll. En Heldvadsk Gravskrift, i JySaml. 3. Rk. 1899–1900. 535–40.

Tranemosegård nævnes 1425 m. en øde mølle, Klapmølle, og tilhørte da Hans Bagæs arvinger. Derefter tilhørte den en fru Merete Karls, hvis arvinger Wilken Pixsten, kannik i Ribe Jon Tulesen og Jens Bosen af Søholme 1446 solgte den til kantor i Ribe Anders Brok. 1647 ejedes den af fru Anne Munk, Mogens Ulfeldts til Selsø, 1688 hørte den (7 tdr. hartk.) under Vennergd.

Til Velling skrev sig o. 1490 Christiern Grøn og Jep Grøn.

Fjordvang solgtes 1944 for 300.000 kr. af V. V. Jacobsens arvinger til en kreds af interesserede, der indrettede den til institutionen Fjordvang Skolegård, helårsskole m. højskole- og landbrugsundervisning; fra 1/11 1960 er den alm. landbrugsskole.

Ved de i Velling kirke 1958 foretagne arbejder fandtes ved alteret 25 mønter, hvoraf 15 da. fra Erik Klipping til Erik af Pommern.

Skove: En del af Femhøjsande plantage (jf. Rindum so. s. 444), der tilhører staten (klitvæsenet). Endv. Velling plantage, anl. 1887, 158 ha, hvoraf bevokset 127 ha, Ungdomsplantagen, 12 ha, hvoraf bevokset 10 ha, og Schuberts plantage (Legatplantagen), anl. 1891, 21 ha, hvoraf 17 ha bevokset, der alle ejes af A/S Velling plantage. Klapmølle plantage, 11 ha, hvoraf tilplantet 10 ha, tilh. gdr. Harald Pedersen, Nygård, Sdr. Lem.

1551 fik borgmester og råd i Ringkøbing kgl. bevilling til at nedbryde gdene Hedeboltoft, der dog endnu eksisterer (Hebeltoft), og Hugborg. Naturnavnet Hugborg kær er endnu kendt. Af s. 450 andre gde i so. nævnes tidl. Pilgård (1610 Pilgaard), Gåsevig (1546 Goessevig), Gade (1610 Paa Gade) og Østermark (1686 Østermark).

Fredede oldtidsminder: 7 høje, alle i so.s nordl., højere del. Ret anselige er Volshøj ved Vesttarp og Gretterhøj i Velling plantage. I Klapmølle plantage ligger to høje, de sidste af en gruppe på 7. – Sløjfet el. ødelagt: 7 høje. – Ved Velling og Vesttarp er der fundet jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder.

I V. so. fødtes 1725 søofficeren Frederik Christian Kaas, 1842 politikeren Anders Thomsen, 1876 præsten og seminarieforstanderen Arne Møller.

Litt.: Th. Møller. Fra de trange Tider, KirkehistSaml. 1881–82. 277 f.