Vester Broby sogn

(V. B. kom.) omgives af Alsted so., Præstø amt (Næsby so. i Tybjerg hrd.), Lynge og Slaglille so. Mod s. danner Susåen grænse til Præstø amt. Det jævnt bakkede og temmelig frugtbare, lerede land sænker sig svagt mod s. i retning af V. Broby, og straks s. herfor har Susåen skåret sin dybe dal ned til 8 m o.h. Det jævne terræn fortsætter sig også nordpå, hvor der ved Broby Overdrev har udviklet sig en del villabebyggelse. Både mod ø. og mod v. ligger store skove, mod v. Sorø Sønderskov og Broby Vesterskov, mod ø. Alsted skov med Havrebjerg skov. Gennem so. går landevejen Sorø-Næstved, der krydser Susåen ved Næsby bro.

Areal i alt 1950: 1261 ha. Befolkning 7/11 1950: 553 indb. fordelt på 152 husstande. (1801: 333, 1850: 538, 1901: 562, 1930: 601). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 375 levede af landbrug m.v., 99 af håndværk og industri, 29 af handel og omsætning, 11 af transportvirksomhed, 10 af administration og liberale erhverv og 62 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Vester Broby (*1292 Broby; u. 1793) m. kirke, skole (flyttet til korsvejen 1930 og udv. 1940) m. sognebibl. (1250 bd.), forskole, andelsmejeri (opf. 1912 ved korsvejen, nedbrændt og genopf. 1940) og stålvarefabrik; Løvehave. – Saml. af gde og hse: Broby Overdrev; Græslodden. – Gårde: Kongsgård.

V. Broby so., der udgør een sognekom. og sa.m. Lynge so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pedersborg so., dog under 17. skattekr. (Skælskør) og udgør 2. udskrivningskr., 57. lægd. So. har sessionssted i Sorø.

Kirken (viet til Vor Frue) består af apsis, kor og skib fra romansk tid samt 6 gotiske tilbygn. Den romanske del er af rå kamp m. tildannede hjørnekvadre; åbningerne, hvoraf kun korets n.vindue og skibets s.dør kan spores, er af faksekalk ligesom triumfbuens kragbånd. Apsiden, der har et i 1300t. omdannet ø.vindue, dækkes af et opr. halvkuppelhvælv, mens s. 724 kor og skib har 3 krydshvælv fra o. 1350; den ældste tilbygn., skibets v.forlængelse, fra 1350–1400, er af kampesten (m. tilmurede døre i n. og s.), de øvr. af munkesten: tårn i v. (nu våbenhus), våbenhus i s. (nu ligkapel), sakristi og to kapeller i n.; det østre af de to kapeller er yngst og sammenbygger det vestre m. sakristiet. Våbenhuset har lavtliggende bjælkeloft m. styrtrum, de øvr. har hvælv (i tårnet m. kridtstenshoveder under ribber og i kapper), og alle er forsynet m. blændingsgavle. – Fornemme kalkmalerier i apsis (bl. a. Kristus i sin herlighed) fra o. 1150–75 (rest. 1916), beslægtet m. Alsted, s. 726 (Nørlund-Lind.K. 263). På skibets s.væg rester fra o. 1330–50 (Jesu fødsel o.a.), på hvælvene scener fra det gl. og nye testamente, fra 1350–1400.

Som alterprydelse tjener apsismaleriet, mens den tidl. altertavle i senrenæssance, o. 1635, med relieffer af korsfæstelsen, Moses og Johannes døberen hænger i nordvestkapellet. Fra middelald. alterprydelser stammer figurer i Nationalmus. Alterkalk o. 1575. Alterstager 1679 (som Lynge). Romansk granitdøbefont. Unggotisk korbuekrucifiks, henimod 1300. Prædikestol o. 1875; af den tidl. er dele i Nationalmus. Den ældste klokke er fra 1604, støbt af Jens Hansen.

Litt.: Danm.Kirk. V. Sorø a. 301–12.

I V. Broby er i en banke lige ø.f. Kongsgård sløjfet et gl. munkestensgulv. Roskildebispen Peder Sunesen ejede i denne by en stor gd., som han 1214 tillige m. tilh. mølle skænkede Sorø kloster. Sen. nævnes hr. Karl af Broby, som havde strid m. kl. om møllen. 1292 nævnes fru Gyde, datter af Skjalm Bang, enke efter Esbern Karlsen, der mul. er en søn af ovenn. hr. Karl, i Broby, hvor hun opret. sit testamente. Nærværende ved denne lejlighed var bl.a. hendes dattersøn Ingvar Hjort, den sen. kendte ridder, som ved sin død o. 1334 »med arveret besad dette gods«. Hans sønner Ove og Jakob Ingvarsen pantsatte 1335 hver en gd. i B. for henh. 100 og 20 mark sølv til Jens Hasenberg, som inden 1338 overdrog panterne til Uffe af Paddeborg (Sparresholm), som sen. 1338 igen pantsatte gdene til Gødike Mogensen, der endnu 1347 nævnes til B. En anden gd. i B. pantsatte Anders Olufsen ml. 1335 og 39 for 20 mark sølv til hr. Jakob Nielsen, der 1339 pantsatte den til Jens Mogensen. 1353 pantsatte hr. Oluf Jensen (Saltensee) »sin hustrus hovedgd. i B.« til hr. Folmer Folmersen, hvis datter formentlig var g.m. rigsråden hr. Jakob Olufsen Lunge († o. 1385), hvis sønner Folmer († o. 1412) og Anders Jakobsen Lunge († o. 1429), sen. rigshofm. ejede B. 1384 gav Folmer gods i B. til Sorø kl., som 1417 af Anders erhvervede resten mod at han fik brugen af hele byen til sin død.

Litt.: Poul Nørlund i Sorø. Klostret. Skolen. Akademiet gennem Tiderne. I. 1923, passim.

Ved en gd. i V. Broby har der været en hellig kilde, mul. den i Sorø klosters gavebog omtalte Godekilde (* 1200t. Godhæcheldæ); de omligg. marker kaldes »Kirkegårdsagre« el. »Kirkebostykker«. I Broby Vesterskov findes Munkedams kilde og Munkedamshullet; i det sidste skal efter sagnet to munke være druknede. (Schmidt. DH. 118).

Skove: I V. Broby so. ligger største delen af Sorø Sønderskov samt Broby Vesterskov (i alt ca. 400 ha), der mod s. begrænses af Suså. I disse skove veksler terræn og jordbundsforhold, således at høje bølgede partier, nærmest Suså endda ret stærkt bakkede, veksler med lave og flade. Jordbunden er som regel dækket af god muld, men der forekommer mosepartier, hvor den er i dårlig fysisk tilstand, således nævnes Elseengen, Tørvegravsengen, Dødemandsmose, Bimose s. 725 og Lysemose. Bøgen er hovedtræarten, men eg og rødgran forefindes meget alm. Ved skovløberstedet Nyhus mærkes »de tusindårige ege« og lidt vestligere den s.k. »Paradeeg«. En mindre del af Alsted skov (Havrebjerg skov) ligger endelig også i V. Broby so. Alle skovene tilhører Sorø Akademis 1. skovdistrikt.

Fredede oldtidsminder: Vsv.f. V. B. runddyssen Mølsødysse, hvis dæksten har skålgruber. I skovene, navnlig Broby Vesterskov, mange anselige oldtidsmindesmærker, hvoraf flere er blevet rest. af Nationalmuseet: 5 runddysser, 7 langdysser, hvoraf en er 88 m lang, en anden har to kamre, eet dyssekammer og 2 høje. – Sløjfet og ødelagt: På V. Broby marker 4 langdysser, 14 dysser og andre stengrave og en tvivlsom høj, i skovene 8 ubest. stengrave. – På en højning i Tamosen en stenalders boplads.

Den første sjæll. friskole oprettedes i V. Broby 1852 af Jens Hansen (jf. A. Ankerstrøm. Friskolen gennem hundrede Aar. II. 1947. 78–80).

Litt.: Jf. Lynge so.