Åby sogn

(Å. kom.), forstadsbebyggelse til Århus, omgives af denne, Ning hrd. (Viby so.) samt Brabrand og Hasle so. S.-grænsen dannes af Århus å og på et s. 194 lille stykke af Brabrand sø. Bortset fra ådalens bund er næsten hele so. præget af den bymæssige bebyggelse, som strækker sig op over skråningen, der fra åen hæver sig mod n. til en højde af ca. 60 m. Gennem so. går hovedvej A15 (Århus-Silkeborg) og den østjyske længdebane.

Areal i alt 1960: 442 ha. Befolkning 26/9 1960: 10.821 indb. på 3638 husstande (1801: 163, 1850: 237, 1901: 481, 1930: 4455, 1955: 10.036). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 168 levede af landbr. m.v., 4601 af industri og håndv., 1606 af handel og omsætning i øvrigt, 830 af transportvirksomhed, 719 af liberale erhverv og administration og 873 af aldersrente, pension, formue olgn.; 110 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Hele Åby so. er bymæssigt bebygget og forstad til Århus.

I so. byerne: Åby (*o. 1210 Aby; u. 1779–80) og Åbyhøj, sammenvoksede og dannende en forstad til Århus. I so. to kirker, præstebol., to skoler (Åby skole, opf. 1908, udv. gentagne gange, sidste gang 1945; Gammelgårdskolen, opf. 1962, arkt. Gravers Jensen og Richter), missionshuset Tabor, mødesale for Jehovas Vidner og Kristi Kirke, bibl. (opret. 1954, 20.000 bd.), alderdomshjem (opf. 1950; arkt. kommuneing. M. Petersen), administrationsbygn. (opf. 1936; arkt. kommuneing. M. Petersen), posthus (opf. 1954), apotek, filialer af Aarhus Privatbank, Københavns Handelsbank og Arbejdersparekassen i Århus, gasværk og elværk (kommunale), biograf, hotel (»Elka«), kommunal park og stadion (anl. 1942).

Industrielle virksomheder: A/S Frichs Fabrikker, grl. 1854 af Søren Frich, A/S fra 1912, flyttet hertil fra Århus 1913; fremstiller lokomotiver, dieselmotorer, jernkonstruktioner m.m.; aktiekap. 2 mill. kr.; 800 arb., 200 funktionærer.

A/S Danish Machine Co. (tidl. J. C. Thygesen & Søns Maskinfabr.), der har hovedsæde i Kbh., men afd. her; fremstiller værktøjsmaskiner (opret. 1896 af J. C. Thygesen, A/S 1916, aktiekap. 500.000 kr., 95 arb., 31 funktionærer).

A/S Rammefabrikken Jyden (B. P. Ranghøj & Sønner), Kastanieallé 11, metalrammefabr., grl. 1921 af B. P. Ranghøj, A/S 1959; aktiekap. 3 mill. kr.; ca. 250 arb. og funktionærer; datterselskaber i Norge (Sarpsborg, Drammen), Sverige (Strømstad) og Holland (Etten).

A/S Konvolutfabr. Royal (stiftet 1911). A/S Blikvarefabrikken Aabyhøj (grl. 1903 i Århus, 1913 flyttet til Åbyhøj, A/S fra 1935). Aabyhøj Møbler (grl. 1927 i Århus, fra 1929 i Åbyhøj). Aabyhøj Møbelfabrik (grl. 1918).

Å. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Århus kbst.s og Hasle hrd.s provsti, Århus stift, hører under 62. retskr. (Århus ndr. herredsret) og har tingsted i Århus, under 44. politikr. (Hasle m. fl. hrdr.), 40. lægekr. (Marselisborg–Hads), 46. skattekr. (V. Lisbjerg m. fl. hrdr.s), 16. amtstuedistr. (Århus) m. amtstue i Århus, 15. skyldkr., Hasle hrd.s vurderingskr. og amtets 5. folketingsopstillingskr. (Skjoldelev). So. hører under 4. udskrivningskr., VII udskrivningsområde, 280. lægd og har sessionssted i Århus.

Åby kirke er i sin nuv. skikkelse en nybygn. fra 1873. Den tidl. kirke var en romansk kvaderstensbygn. på skråkantsokkel og m. fem små, rundbuede vinduer fra den ældste tid. Kirken var tårnløs, men der synes at have været en v.forlængelse, mul. underdelen til et tårn, der enten på et tidligt tidspunkt er brudt ned el. aldrig er blevet fuldført. I det indre havde korbuen ejendommelige kragsten, der overførtes til den nye kirke (Mackeprang.JG. 332); der var gotisk indbyggede hvælv, stoleværk m. låger, renæssanceprædikestol etc. Altertavlen og døbefonten er begge bev. Den nye kirke opførtes 1872–73 efter tegn. af V. Th. Walther og består af langhus m. tresidet kor og tårn mod v., i romaniserende stil m. mursten i vekslende røde og s. 195 gule striber (jf. Hobro kirke). Desuden er der brugt granitkvadre fra den tidl. kirke. Skibet har skråtliggende loft af tømmer og brædder, afbrudt af to brede rundbuer, der deler skibet i tre afsnit. I korbuen er indsat de førnævnte kragsten. Tårnrummet, m. fladt bjælkeloft, tjener som forhal. Altertavlen var fra 1873 et maleri, en krucifiksgruppe, af A. Fritz, men blev 1938 udskiftet til fordel for kirkens ældre tavle, der havde henligget på loftet, et snedkret renæssancearb. m. hovedstykket tredelt ved joniske pilastre i smalle arkadefelter; i midtfeltet er indsat et sengotisk krucifiks m. Maria og Johannes; i sidefelterne 1700t.s malerier, Slangen i ørkenen og Isaks offer. En malet indskr. melder, at Hans Persen, kannik i Århus og sgpr. ved kirken, 1598 lod denne tavle indsætte. Romansk granitfont fra den gl. kirke, m. palmetmønster på kummen (Mackeprang.D. 337); dåbsfad skænket 1693 af borgm. i Århus Chr. Jensen Basballe. Prædikestolen fra 1873 er dek. m. figurer af N. W. Fjeldskov efter Thorvaldsenske motiver. Kirkeskib: Barken »Ulla af Aarhus« fra 1935. Et romansk metalkrucifiks og et par stolegavle er i Nationalmuseet.

Åbyhøj kirke ved Silkeborgvej er opf. 1942–45 på en grund, som menighedsrådet erhvervede til formålet 1924. Den er tegnet af arkt. Harald Lønborg-Jensen. Opførelsessummen var 460.000 kr. Kirkens grundplan har form som et gr. kors, og dens arkitektur knytter sig til de historiske stilarter, således som det er sædvanligt i en gl. da. kirke. Den er forsynet m. hvælvinger. Der er visse træk ved kirken, der minder om Løgum klosterkirke. Over korsarmenes skæringspunkt er anbragt en tagrytter, hvis top er hævet 30 m over terrænet. I rytteren hænger to klokker. Kirkens hovedakse er orienteret n.-s. m. koret i den ndr. korsarm. Under koret, hvis gulv er hævet fire trin over kirkens, er der ligrum. Under den østl. korsarm findes en konfirmandstue. Kirken har tre pulpiturer. På det sydl. står orgelet, der har 24 stemmer og er bygget af Th. Frobenius og co. Under orgelpulpituret er kirkens hovedindgang gennem et vindfang. Kirkens længde og bredde er 22,5 m, korsarmenes bredde er 9 m. Hvælvingshøjden er 10 m. Dens murflader er hvidtede ind- og udvendig. Taget er tækket m. røde vingeteglsten. – Alterbordet, hvorpå der står et kors, er i romansk stil ligesom granitdøbefonten. Det er opf. af frådsten. Prædikestolen er i renæssancestil, udsk. og malet. Kirken. der har faste, malede stolestader, har 360 faste siddepladser.

Omkr. kirken er anl. en kgd., som efter flere udv. er 7,5 ha stor. Den er opr. anl. efter stadsgartner Leif Sandbergs planer. Udvidelserne er planlagt af kommuneing. M. P. Petersen.

Ved kirken er ansat en sognepræst, der tillige er sgpr. ved Åby kirke, og en residerende kapellan.

Biskop Skjalm Vognsen arvede gods i Åby efter sin bror Jens og skænkede det o. 1210 til Århus domkapitel, der endnu o. 1700 ejede 11 af byens 12 gde; 9 af gdene købtes 1702 af Tøger Reenberg til Lynderupgd.

1427 nævnes et bol i Åby kaldet Degetbol.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en stengrav (mul. en jættestue) og 3 høje. – Ø.f. byen, ved Århus å, har der været en ældre stenalders køkkenmødding.

Å. var før et eget sognekald m. Hasle til anneks og var henlagt til lektoratet i Århus; 1618 blev Hasle skilt fra og Åby henlagt til det da opret. konrektorat i Århus; ved reskr. af 29/4 1740 blev so. lagt til kapellaniet ved Vor Frue kirke i Århus, ved reskr. af 24/11 1764 til sognepræstembedet ved sa. kirke, indtil det ved reskr. af 3/12 1845 atter lagdes til kapellaniet.

Litt.: Anker Jensen. Sproglige forhold i Åby sogn, Århus amt, Dania. 1909. 213–31. Aug. F. Schmidt. Aaby Sogns Historie. I–II. 1941–43.