Birkerød sogn

(B. kom.) omgives af Blovstrød, Hørsholm, Vedbæk, Søllerød og Farum so. Mod n. støder B. til Sjælsø og mod s. til Furesø. Den vestl. del af so. er et ret højtliggende, småkuperet terræn med moræneler, for en stor del bymæssigt bebygget. Af de mange småsøer er B. sø den største (ca. 10 ha). Særlig den østl. del rummer p. gr. a. sin afvekslende natur med søer, skove og bakker mange udflugtssteder, særlig i og omkring Rude Skov. Her ligger Maglebjerg (91 m, Nordøstsjællands højeste bakke og trig. stat.) og Højbjerg (82 m) samt søerne Agersø, Løgsø, Skovrødsø m. fl. Ø. f. Rude Skov ligger partiet ved Høje Sandbjerg på en stejl plateaukant, der herfra strækker sig i østl. retning n. om Maglemose. N. f. Rude Skov et sø- og mosefyldt område omkring Høsterkøb (Femsølyng). Ved Furesø det lavtliggende terræn Vaserne. De største skove er Rude Skov (540 ha), Bistrup Hegn, Eskemose skov (med mange kilder), Næbbegård skov og Sandbjerg Østerskov. Gennem so. går hovedvejene 3 og 5, henh. Kbh.-Helsingør (Kongevejen) og Kbh.-Hillerød, samt Nordbanen Kbh.-Hillerød med stat. i Birkerød.

Hele so. regnes 1950 for bymæssigt bebygget. – Areal i alt 1950: 3428 ha. Befolkning 7/11 1950: 9021 indb. fordelt på 2275 husstande. (1801: 1380, 1850: 2573, 1901: 4378, 1930: 5717). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i følgende grupper: 952 levede af landbrug, 1675 af håndværk og industri, 684 af handel og omsætning, 337 af transporterhverv, 1001 af s. 133 administration og liberale erhverv og 1403 af aldersrente, formue, pension o. l., medens 527 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Birkerød by (*1307 Birkeryth; u. 1770), ligger ved hovedvej 5 (Rudersdal-Hillerød) og Nordbanen i en bakket, sørig og skovrig egn. Til Kbh. er afstanden 20 km ad vejen og 24 km ad jernbanen. Langedam i byens nordl. udkant ligger 29 m. o. h., mens Høbjerg i byens østl. del når 68 m. o. h. Birkerød var opr. en landsby, og i bykernen kan landsbystrukturen tydelig erkendes. Jernbanens anlæg bragte B. ind i en ny og kraftig udvikling som stationsby, hvortil nu kommer den langt mere gennemgribende ændring af byens funktioner, som er fremkaldt af det københavnske storbysamfunds nærhed og enorme arealmæssige vækst. B. er herved i ikke ringe omfang blevet bosted for familier, der arbejder i Kbh., og desuden er der i B. blevet anlagt en del industrivirksomheder, som hovedsageligt har deres marked i Kbh. Villabebyggelsen dominerer bysamfundet, der efterhånden er vokset sammen med den gl. landsby Kajerød, 1 km nv. for B.s centrum, og omslutter B. sø s. f. jernbanen, hvor bebyggelsen når Bistrup Hegn og vokser sammen med landsbyen Bistrup, n. f. Furesø. Mod ø. strækker B. sig næsten til Rude Skov, i hvis umiddelbare nærhed åndssvageanstalten Ebberødgård s. 134 ligger. Det naturskønne morænebakkeland med de mange småsøer og den storslåede udsigt over tunneldalene gennem Furesøen i s. og Sjælsø i n. har i vid udstrækning tiltrukket de mere velsituerede befolkningslag. B. opfattes af Det statistiske Departement som en selvstændig bydannelse, af Kbh.s statistiske Kontor som omegnskom. til Kbh.

I Birkerød findes: rådhus (opf. 1925), kirke, præstegd., skole, forberedelsesskole (opf. 1925), Magleås højskole (opret. 1950), statskostskole m. gymnasium (tidl. Birkerød højere Almen- og Kostskole, opret. 1868 af J. Mantzius, udvidet 1905 og 1939; overtaget af staten 1920), teknisk skole (opret. o. 1900; egen bygn. 1917), ny kommuneskole (opføres i Bistrup), børnebibliotek (opret. 1952), folkebibliotek (opret. 1935), spædbørnshjem (på Ravnsnæsvej), Furesøkolonien (observationshjem under Skolepsykologisk kontor, opret. 1943, 32 pl.), aldersrentenyderboliger, alderdomshjem (opret. 1874), slagterstiftelsen (på Bistrupvej), hotel, flere restauranter, biograf (opf. 1946, med scene), forsamlingslokaler for ungdomsklub m. v. (i tidl. biograf 1951), bank (Banken f. B. og Omegn, opret. 1906, fra 1933 afd. af Kbh.s Handelsbank), talrige forretninger og industrivirksomheder, bl. a. 2 vaskerier (kundekreds hovedsagelig i Kbh.), 2 filtfabr., 5 keramiske værksteder 2 cementstøberier, møbelfabr., farvefabr., væveri, emballagefabr., tubefabr., sølvvarefabr., maskinfabr., 4 metalvarefabr., karosserifabr., flødefabr., vandværk (opf. 1913), gasværk (opf. 1918), mejeri, 3 mindre slagtehuse og adsk. træindustrivirksomheder samt jernbanestat. og posthus (opf. 1918).

Ved kirken står et mindesmærke med buste af Henrik Gerner (afsl. 15/9 1917, billedhugger Johs. Kragh). – Kongelinden på Høbjerg er plantet 1937 i anl. af Christian X.s 25 års regeringsjubilæum.

Om Nordbanen, se s. 48. Birkerød berøres af flg. buslinier: Kbh.-Holte-B.-Blovstrød-Hillerød, B.-Høveltelejren (militærbus), B.-Bistrup (-Holte), B.-Ebberødgård, Kbh.-Hillerød-Hundested-Grenå-Randers-Fjerritslev.

I so. endvidere Kajerød (o. 1370 Kadherwth), villabebyggelse med fællesmejeri; Ravnsnæs (o. 1370 Raufsnes) med sommerkoloni (Ravnsnæsset); Isterød (1346 Estæruth; u. 1776) med ml.; Høsterkøb (1193 Husfrekop; u. 1771) med kirke, skole, børnehave, aldersrentenyderbol. m. 8 lejligheder (opf. 1952) og andelskølehus; Sandbjerg (o. 1370 Sandbyerghe; u. før 1795); Bistrup (o. 1370 Biisthorp; u. 1781); Jægerhytten, restaurant ved Sjælsø. På Åsebakken ved Sjælsø ligger Benediktinerklosteret Vor Frue Kloster med f. t. 26 nonner, flyttet hertil 1942 fra Kbh. – Saml af gde og hse: Birkehave; Tingbæk; Gøngehuse; Skovrød; Høvelte Overdrev; Sandbjerg Østerskov. – Gårde: Hestkøbgd. (1370 Hæstkyøp; tidl. »Frederikshvile«; 12,7 tdr. hartk., 114,4 ha; ejdsk. 400, grv. 180), Eskemosegd. (1561 Eskemosesgaard) (købt af kom. til udstykning), Ubberødgd. (tidl. en landsby Ubberød, 1346 Ubbæruth; u. 1776); Frihedslyst, landbrugskoloni (opret. 1894 af Foren. til Oprettelse af Landbrugskolonier for fattige Børn, 20 pl.); Ebberødgd. (1346 Ebberuth), åndssvageanstalt (se ndf.), Petersborg. Sandbjerggd.

Birkerød so., der udgør eet pastorat og een sognekom., har tingsted i Hørsholm og hører under de sa. kredse som Blovstrød so., dog under 1. udskrivningskr. 98. og 99. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. detailler af kridtsten; skibet med to tilmurede sydvinduer og de i lysningen omdannede døre er bevaret. De talr. byggearbejder synes indledt m. et senromansk el. unggotisk kapel på skibets n.side (forsv., kun østmuren m. et rundbuet vindue bev. ml. nuv. kapel og sakristi). O. 1350 overhvælvedes kor og skib, hvorefter skibet fik en v.forlængelse af kampesten, der ligeledes overhvælvedes. Måske allr. o. 1400 rejstes de to nederste blændingsprydede stokv. af tårnet, mens støttepiller og tårnforhøjelse er sengot. Fra sa. tid stammer våbenhuset foran skibets s.dør, ø.forlængelsen (der har afløst det romanske kor), sakristi og dobbeltkapel (på n.siden af henh. ø.forlængelse og skib); de tre sidste tilbygn. har hver to samtidige hvælv, der for kapellets vedkommende er dat. ved kalkmalerier fra 1503; alle tilbygn. undt. v.forlængelsen er af munkesten. I våbenhuset findes en i munkesten hugget indskrift, der omtaler en reparation 1703. – I sakristiets vinduer glasmalerier, det ene m. indskrift: Hr. Johan Rateken 1717. – På det romanske skibs vægge og hvælv (3–4 fag fra ø.) gode kalkmalerier fra o. 1350, bl. a. en af de ældste udførlige dommedagsskildringer (rest. 1912, Beckett, DK. II. 301 ff. DanmMal. 20 ff.).

Altertavlen er en sengot. fløjaltertavle, o. 1475, sikkert lybsk værkstedsarbejde, m. figurrig Golgatascene i midtskabet. Tavlen erstattedes o. 1600 af en smuk søjlealtertavle i Kronborgrenæssance (nu i Høsterkøb, se ndf.), og en tid tjente et maleri af Th. Wegener (Josefs drøm) som alterbillede. Alterstager af gotisk form, men vistnok nyere. Gotisk røgelsekar af malm, ophængt under en ligeledes gotisk jernlyseholder med tre lysepigge. Interessant skrifte- el. altergangstavle med 13 – 11 huller (til optælling). Døbefont af eg o. 1650, med bruskbarokke ornamenter; sydty. dåbsfad, c. 1550, m. det habsburgske våben og indskr. »Got sei mit uns«. Gotisk korbuekrucifiks, jævngammelt m. altertavlen. Prædikestol i højrenæssance, o. 1600, med relieffer af evangelister og dyder; rygpanel og himmel samtidige; fyldingen med Christoffer Parvus’ navn måske fra opgangen. Stoleværk med barokke gavle, en med indskåret 1643. To små pengetavler m. malerier 1599. Ældre apostelmalerier i moderne, »bruskbarokt« panel under orglet, sikkert fra forsv. pulpitur. Seks malerier af oldenborgske konger (kopier). Maleri af Henrik Gerner (Lund. Portrætter. IX) samt mindetavle og lænkerne, som han s. 136 bar i sv. fangenskab. Klokker: 1) 1583, støbt af Michel Dibler, 2) 1664 af Hans Meyer, med navnetræk for Sophie Amalie, der da ejede kirken (AarbFrborg. 1934. 63). Epitafier: 1) 1646. Sognepræst Jens Hermansøn (Bircherod, † 1657, stamfader til den Bircherodske slægt) og hustru, 2) Jens Nelsen og hustru Annike Riders, † 1650 »udi Rünstij Krog«, 3) Maren Tycho Tuxens, † 1661, 4) 1705, Mathias Frigast og hustru, de to første udskåret eg med malerier. En halv snes gravsten, bl. a. over Jens Hermansøn (sml. epitaf), sr. Simon Møller, hendes maj. murmester ved Hirscholm, † 1748, samt to præster. På kgd. gravsten over Peter Christian Møller, ejer af Friheden, † 1826, med marmorrelief, udf. af H. W. Bissen. Her er endv. begr. fabr. Poul Badstuber, † 1762, skolemanden Joh. Mantzius, † 1890, historikeren A. Heise, † 1915, forf. Jakob Knudsen, † 1917, skolemanden J. Plesner, † 1922, maleren J. U. Bredsdorff, † 1928, forf. O. C. Molbech, † 1927, maleren G. Blom, † 1930, historikeren Johan Plesner, † 1938, litteraturhistorikeren Vald. Vedel, † 1942, maleren Aage Bertelsen, † 1945.

Litt.: Valdemar Seeger. Birkerød Kirke. 1925.

Høsterkøb kirke er opf. 1907–08 (indviet 5/7), med statsbidrag på 18.500 kr., arkt. Ulrik Plesner, af røde mursten og består af skib og kor, med træloft, og tårn mod s.; gl. renæssancealter fra Birkerød kirke; dekorationer efter tegn. af Th. Bindesbøll.

Eskemosegård ejedes af fru Anne Rønnow († 1572), der efterlod den til sin datter Mette Urne, g. 1575 med den skotske adelsmand Alexander Durham. 1587 erhvervede kongen E. og lagde den under Hørsholm som fæstegd. 1759 solgtes den på den auktion over Hørsholms fæstegods, som dronning Sophie Magdalene lod afholde. Bl. ejerne i den flg. tid kan nævnes dronningens kabinetssekretær Chr. Fr. Walther, der 1773 solgte E. til Jens Weybel Roed, landinsp. B. O. v. Steuben, der købte den 1785, den sv. major v. Meck (o. 1794), A. N. Rosted samt J. B. Neltrop, der 1809 solgte den til handelshuset Gustmeyer & Co. Af dette købte oberst J. H. D. v. Zepelin den 1823. 1835–48 ejedes E. af koffardikaptajn F. W. E. Lange, 1848–57 af cand. jur. Gustav Smith, 1857–76 af P. W. Madelung, der for 300.000 kr. solgte den til J. C. C. Schmidt, hvis søn C. E. Rotwitt Schmidt overtog den 1884. Den nuv. hovedbygn. opf. 1917 af gross. C. Zøylner, der som ejer efterfulgtes af Niels Porse. 1947 solgte denne et større areal til B. kommune.

Litt.: Louis Bobé i DSlHerreg. Ny saml. 1944. I. 109 ff.

Ebberødgård, der i matr. 1688 anføres med ca. 9 tdr. hartk., skænkedes 1661 af Fr. III til ærkebiskop Hans Svane († 1668), der udviklede gårdens fiskeri, bl. a. i de nu udtørrede Skovrød og Ebberød søer, plantede en stor lindeallé etc. Gården overgik til hans datter Søster Svane, hvis 3. mand biskop Hans Bagger († 1693) ligeledes gjorde meget for fiskeriet, således at dette kom til at udgøre en væsentlig del af gårdens værdi, da den 1708 tilbagekøbtes af kongen for 10.000 rdl. Dronning Louise fik den overladt og forenede den 1722 med Hørsholm. Dronning Sophie Magdalenes stutteri fandtes her, men nedlagdes 1749. 1759 solgtes E. til biskop Erik Pontoppidan, der 1763 videresolgte den til greve Otto Manderup Rantzau, hvis enke 1779 overdrog den til kapt. Georg Alexander Thaae. Denne overlod 1781 kronen ca. 180 tdr. land til udvidelser af de kgl. skove. Den lille ejendom (ca. 2 tdr. hartk.), der blev tilbage, arvedes af sønnen, løjtn. Claus Jørgen Thaae, der 1795 skødede den til arveprinsens marskal, administrator på Jægerspris Chr. Adam Gottlob Lowzow, i hvis slægts besiddelse den var til 1832. 1890 købte institutionen Gl. Bakkehus den, og 1892 indrettedes her (arkt. G. Wittrock; ombygget 1916–23 af J. Magdahl Nielsen) et arbejds- og plejehjem for åndssvage, der f. t. huser lidt over 1100 alumner.

Skove: Rude Skov (583 ha). Terrænet kan være stærkt bakket og når sit højeste punkt i Maglebjerg. De mange mosearealer bærer oftest rødgran-bevoksninger, mens bøgen ellers er den dominerende træart. Jordbunden er flere steder af mindre god beskaffenhed med tilbøjelighed til mordannelse. Mange af bøgebevoksningerne er frembragt af skovrider H. C. Ulrich († 1905) på grundlag af jordbundsforskeren P. E. Müllers († 1926) banebrydende studier over skovjorden. Skoven er i øvrigt karakteriseret ved sine smukke skovsøer, Løgsø, Skovrødsø og Agersø. Af gl. anselige træer mærkes en ægte kastanie, en hængebøg (»Kærlighedsbøgen«) ved hovedvej 3 og en eg ved skovløberstedet Paradishuset. Rude Skov og Bistrup Hegn (48 ha) hører til Hørsholm skovdistrikt. Ved Sjælsø ligger den Birkerød kom. tilh. Eskemose skov (22 ha) og østligere Næbbegård skov (29 ha), der ejes af fabr. E. H. Ludvigsen og hustru’s legat.

Forsv. bebyggelse: 1346 omtales Ejelsmølle og Lejelstorp og *1316 Eskemoseholt (her?); en gd. Rude, o. 1370 Rudhæ, lå ved sydspidsen af Rude Skov.

Fredede oldtidsminder: I Bistrup Hegn en langdysse, en lignende ved Sandbjerg; i Rude Skov 2 små høje, i Sandbjerg Østerskov en langhøj og 5 små høje; i en af dem er afdækket en hellekiste, og nær denne ligger en stor sten med talrige skålgruber. – Sløjfet: 2 langdysser, 1 jættestue, 7 ubest. stengrave og en høj.

Fredede er området v. f. Eskemose skov (1939–40), Høbjerg med Kongelinden (1941), Eskemose skov (1942), Vaserne (1946–47), Femsølyng (1947), Høje Sandbjærg (1946–48), Sænke sø i Høsterkøb (1948) samt kirkeomgivelserne i Birkerød og Høsterkøb (1952).

På kropladsen ved kirken rejstes 1917 et mindesmærke for biskop Henrik Gerner, der var præst i B. 1657–93 (buste af Johs. Kragh). – Genforeningssten på Majpladsen i B. by 1920. – Ved Ravnsnæs en forsvunden helligkilde i en hul bøg.

Dele af Karlebo, Blovstrød og Birkerød so. udgjorde 1929–38 Usserød so., der benyttede Hørsholm kirke.

I B. fødtes 1623 prof. J. J. Bircherod, 1801 maleren J. V. Sonne, 1804 broderen, kobberstikker C. E. Sonne, 1837 historikeren A. Heise, 1859 højskoleforstander H. Begtrup, 1883 maleren Axel Bredsdorff, 1896 historikeren Johan Plesner.

Litt.: Birkerød so. i C. Christensen. Hørsholms Hist. 1879.