Haraldsted sogn

(H.-Allindemagle kom.) omgives af Valsølille, Vigersted, Benløse, Ringsted Landso., Bringstrup, Allindemagle samt Holbæk amt (St. Tåstrup og Kirke Eskilstrup so. i Merløse hrd.). Ved s.grænsen ligger den ca. 200 ha store Langesø el. Haraldsted sø. Det bakkede og for den sydl. dels vedkommende temmelig skovrige landskab når sine største højder mod ø., hvor Grævlingebjerg i Valsømagle skov ved sognegrænsen er 81 m. Det uregelmæssigt småbakkede terræn dominerer undt. i de centrale dele, hvor bakkerne har en kendelig ø.-v. udstrækning. N.f. og parallelt med Langesø strækker der sig en langstrakt bakkeryg, kaldet Åsen, dannet ved sandaflejring i en vandstrøm under isen. Den samme smeltevandsstrøm har i øvrigt udgravet den lange, ret smalle dal, hvori Langesø ligger, og som fortsætter sig til begge sider for søen. Den er en direkte forlængelse af Køge ås og fortsætter sig i vestl. retning i Gørlev sø og Gyrstinge sø. Såvel denne tunneldal som de ledsagende åse hører til sa. afsmeltningssystem og er dannet på et tidspunkt, da isranden lå nv.f. Gyrstinge sø. Jordbunden i so. er for en stor del leret undt. i nærheden af tunneldalen, hvor sandjorden er fremtrædende. Der er adskillige skove (Kastrup skov, Allindelille Fredskov, Langebjerg skov, Egtved Fælled, Valsømagle skov, Haraldsted skov, Vrangeskov og Hellebjerg skov). Især Vrangeskov (med traktørsted) er et yndet udflugtssted, og det samme gælder v.enden af Langesø, hvor der er badested, hotel og drives rosport. Meget besøgt er også Allindelille Fredskov på grund af sine sjældne planter (se ndf.). Gennem so.s vestl. del går landevejen Ringsted-Holbæk.

Areal i alt 1950: 3255 ha. Befolkning 7/11 1950: 1258 indb. fordelt på 360 husstande. (1801 785, 1850: 1287, 1901: 1431, 1930: 1385).

I sognet byerne: Haraldsted (*1231 Haraldstath, 1357 Konigsharaldstethe; u. 1800), på en banke ved Langesø, m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1944), forsamlingshus (Frem), kom.kontor, hotel (ved Langesø), andelsmejeri (Stjernebjerg), andelskølehus og telf.central; Valsømagle (1321 Walsye Maklæ; u. 1800) m. forskole, andelskølehus og telf.central (Langesø); Skee (1256 Scethæ; u. 1795) s. 758 m. baptistkapel, vandværk og fællesmejeri (Skovvang) med tørmælksfabr.; Skee Tåstrup (o. 1370 Thorstorp; u. 1797); Allindelille (1257 Alunde paruum; u. 1795) m. centralskole, bibl. (1925; 3222 bd.), kalkværker og telf.central. – Saml. af gde og hse: Allindelille Old; Skee Old; Valsømagle Huse; Haraldsted Skovhuse; Våleds Huse. – Gårde: Kalsgd. (12,3 tdr. hartk., 69 ha; ejdsk. 148, grv. 98); Klarupgd. (1561 Clarup); Egtvedgd. (o. 1525 Egtuid) og Stigbjerggd. (begge under Skjoldenæsholm); Kastrupgd. (o. 1525 Kastrvp); Marbjerg ml.; Vrangeskov traktørsted.

H. so., der sa.m. Allindemagle so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 69. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken (mul. viet Skt. Peder, jf. bygningsindskr.) består af romansk skib samt gotisk sakristi, langhuskor, våbenhus og tårn. Det romanske skib er en anselig bygn. af frådsten og kamp. Af dørene er den sydl. udvidet, mens den i n. spores tilmuret. Langmurene har hver haft tre vinduer, i n. alle bev. tilmurede, mens i s. kun det vestl. står synligt fra våbenhusloftet, blændet bag lysningen. O. 1400 fik skibet tre krydshvælv. V.tårnets underdel, der mul. indeholder ældre partier, er opf. af blandet materiale, kridtsten og tegl, og synes dat. til 1478 ved en indskr. i kridtsten på s.muren: »Dominus Ihesus Christus, alpha et omega, deus et homo, Maria, Johannes, sanctus Petrus. Herluf Skave, Frue Ølgoer, dominus Ericus Laurencii, Jep Andersen, Matis Tote. Anno Domini mcdlxx octavo«. Endv. ses en træsko m. snabel. Østligst på n.siden et opr. trappehus, hvis nedre fladbuede dør er tilmuret. I s. og v. omdannede vinduer i trekløver-buet spejl. Efter 1500 er tårnrummet overhvælvet, og der opførtes en ny overdel til tårnet med trappehus i s. På dettes ø.side og på tårnets v.side udhugne kridtstenshoveder. Tårnets taggavle er helt ommuret 1866. Inden det opr. kors nedrivning er der o. 1500 mod n. opf. et sakristi af tegl m. tre små fladbuevinduer og blændingsgavl. I beg. af 1500t., mul. 1520 (jf. korbænk), er koret erstattet af et langhuskor m. to fladbuede, udv. falsede vinduer i s.muren. Våbenhuset i s. fra o. 1500 er forhøjet o. 1520 m. etagedelt blændingsgavl. – 1755 var der i kirken kalkmalede adelsvåben, delvis overmalede, og 1866 fjernedes nogle kalkmalerier m. indskr. – Det murede alterbord er skjult af panelværk fra o. 1550–75 m. malet ungrenæssance dekoration efterlignende intarsia omkr. medailloner m. brystbilleder af mand og kvinde i tidsdragter. Altertavlen er et snitværk i højrenæssance fra 1601 sikkert af en Roskildemester. Den har malerier af lidelseshist. og opstandelsen. Alterkalk fra o. 1400, omdannet 1674. Stager af sølvblik fra 1719. Et par umage gotiske stager opbev. på Skjoldenæsholm, og et par sammenhørende er i Nationalmus. Alterkrucifiks fra 1600t., sikkert fra en ligkiste. I altertavlens fodstykke er indsat et emaljemaleri »Den hellige nat« fra 1700t., skænket kirken 1817. Et sidealter for Skt. Jørgen, s. i koret, fjernedes 1816, ved hvilken lejlighed der fandtes en helgengrav m. relikvie i pergamentstykke med påskrift: »Anno 1514 Sanct Michels dag lagde vi…« Et andet sidealter, n. i koret, er forsv. sen. Over fonten røgelseskar fra 1400t. Monstranshuset, et rigt sengotisk træskærerarb. med spirformet overdel, er fra 1527. Bægerformet, malmstøbt font af klokkestøberen Olaf Henriksen Kegge (Uldall. 63). Dåbsfadet er anskaffet 1665–66. Sengotisk korbuekrucifiks m. svævende engel o. 1525, indtil 1824 på opr. plads. Prædikestolen i senrenæssance o. 1625 er vist af Hans Holt i Køge el. Kbh. På opr. plads ved korets s.væg står en sengotisk korbænk, der ved indskr. er dat. 1520, samt en degnestol af sa. tilvirkning m. blomstergavle og biskop Lage Urnes våben. Degnestolens gavle er sa.m. en tredie sengotisk gavl anvendt i en ny korstol ved korets n.væg, og dens nuv. gavle hører ikke til her. I skibets s.dør fortrinlig sengotisk dørfløj fra 1525 m. pavens og biskop Lage Urnes våben (Beckett.DK. II. fig. 268), sikkert af sa. mester som bispens celebrantstol i Roskilde domk. (DanmKirk. Kbh. a. 1671). Klokker: 1) 1747 af Joh. Barth. Holtzmann; 2) 1779, M. C. Troschell. – Gravsten: 1) Kapt. Peder Ebsenn Aalborg, † 1624 (i sakr.); 2) Maria Knudsviig f. Winther, † 1798, provst Chrf. Knudsviig, † 1806, m.fl. (udvendig på våbenhuset). Kisteplader: 1) Oberstløjtn. Chrf. Tage, † 1760; 2) oberstløjtn. Chr. Jac. v. Luther, † 1774; 3) generalmajor Gottfr. v. Koppelau, † 1775. – Kirkegården har i s. og ø. delvis middelald. mur m. port i s.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 443–59.

På kgd er begr. politikeren Chr. Ravn, † 1926.

Det var i denne kirke, at Knud Lavard blev jordet (for sen. at blive bisat i Ringsted kirke, se s. 666), efter at han 7/1 1131 var blevet myrdet i skoven ved Haraldsted (Harrested Ore, »Lavardskov«), hvor han den foregående nat havde gæstet sin frænke Cæcilia, Knud den Helliges datter, og hendes mand Erik, jarl og høvding over Falster. Hvor Knud Lavard blev dræbt, fortæller Saxo, fremvældede en kilde til lægedom for menneskene (sen. i middelalderen nævnes også en anden hellig kilde, der sprang frem der, hvor bærerne for at hvile sig satte båren, da de bragte liget ud af Haraldsted kirke for at føre det til Ringsted). Traditionen knyttede i lang tid mindet om Knud Lavard og den hellige kilde til den ca. 2 km n.f. Haraldsted by liggende »Sværtekilde«, der nu ligger på åben mark, men i sin tid skal have været omgivet af skov (her holdtes endnu i 1800t. ejendommelige midsommerfester, se E. T. Kristensen, Dsk. Sagn. III. Nr. 1103). Det var også her, at man tænkte sig, at det til Knuds ære byggede kapel havde ligget. Dette kapel var dog allr. forsv. i 1500t., idet et brev af 20/4 1566 fra Ringstedabbeden Frands Andersen til Fr. II omtaler, at der har ligget et sådant ved den lille »Kellegaard« (Kildegd.), hvor da præsten boede, og som tidl. benyttedes af den klostermand, som havde opsyn ved kapellet for afladshandelens skyld. 1855, da Fr. VII lod foretage undersøgelser i Ringsted, søgte man også, men forgæves, efter rester af dette kapel ved Sværtekilden ved Kastrupgd. (allr. omtalt 1744). Ved nye undersøgelser 1883 fandt dr. Henry Petersen virkelig ruinen, men rigtignok på et helt andet sted, nemlig et kort stykke ønø.f. Haraldsted by, på et sted, der på generalstabens kort betegnedes ved »Kildemur», nær ved udkanten af Vrangeskov (om denne ruin se ndf.). Efter reformationen har kapellet vistnok været benyttet til verdsl. brug, måske til bryggers el. bagers. På skovfogedlodden uden for Hellebjergskoven er der 8/6 1902 rejst et Knud Lavards kors, et over 4 m højt trækors med kobberbeslået tag, efter tegn. af V. Koch og skænk. af Thor Lange, med indskr.: »Hellig Knud Hertug, † 7. jan. 1131« og på et skjold »Sursum corda« (se Tidsskr. f. Industri. 1902. 176 m. afbildn.).

Litt.: J. J. A. Worsaae. Minder fra Vald. den Stores Tid, i Oversigt over det kgl. d. Vidensk. Selsk. Forhandl. 1855. Henry Petersen. Kn. Lav. Helgentilbedelse, Kilden og Kapellet ved H., i Aarb. 1885. J. B. Løffler. Indskr. paa Kirkerne i H. og Allindemagle, smst. 72 flg. H. Olrik. Kn. Lavards Liv, 1888. 229 flg. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930. 33–42, 118–25. Schmidt. DH. 119.

1912 rejstes på kirkepladsen en mindesten, også skænket af Thor Lange, med en af ham forf. indskr.: »Her stod Haraldsted Kongsgaard«, og nedenunder: »Taarn og Tinde Tid forøder, Fortids Minde Fremtid føder«.

Ca. 700 m ø.f. kirken ligger den 1884 udgravede ruin af Knud Lavards kapel, (jf. ovf.), et romansk anlæg med apsis, kor og skib, som allr. i romansk tid er udv. mod v. Bygn. har været opf. o. 1150 af frådstenskvadre på en dobbeltsokkel med vandret og skråkantet led, hvorover murene er bev. i indtil 1 m højde. De opr. dørsteder i s. og n. har ydre fals og indad smigede karme. Endnu i romansk tid, mul. o. 1170, er skibet forlænget mod v., ligeledes med frådsten og på lign. sokkel. Udvidelsens dør i v. har ydre fals, men rette karme. O. 1250 er kapellet blevet overhvælvet, og ved sa. tid er de opr. døre tilmuret, og der er brudt en ny af tegl østl. i skibets nordmur. I bygn. vestl. parti fandtes et gulv af tegl i zigzagmønster, sikkert fra sa. tid som hvælvene.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 458–59.

Haraldsted tilhørte if. kong Vald.s jordebog kongen og har vist udgjort et eget birk (se ValdJb. indl. 63). Her har formentlig ligget en kongsgård, som Knud Lavards slægtning Erik Jarl o. 1131 havde i forlening. 1253 gav Chrf. I hr. Gunzelin, greve af Schwerin bl.a. »alle besiddelser i Haraldsted« i forlening. O. 1520 har H. el. en del deraf hørt under Skjoldenæs len, fulgte sen. med dette til Roskildegård og kom derfra 1585 under Ringsted kloster. 1588 er byen el. en del af den nedbrændt. 1621 fik lensmd. over Ringsted len hr. Axel Urne kgl. befaling til at yde præsten i H. frit tømmer til genopbygn. af hans nedbrændte våning. Samtidig blev det ham pålagt at lade kirkeladen således opbygge og reparere, at kongen kunne have natteleje deri, når han kom forbi. 1622 omtales en kongens vej ml. Antvorskov slot og H., og 1626 fik bønderne i Roskilde len tilhold om at lave kongen en vej ml. H. og Roskilde. Mellem disse kongeveje og »Kongens Hus« i H. er der utvivlsomt en nær forbindelse. Endnu 1639 synes dog hverken vej el. hus at være blevet tilvejebragt. Dette år fik Jørgen Seefeldt på Ringsted kl. ordre til snarest at lade opbygge det hus i H., som kongen havde givet befaling til, sidst han var der. Fra Chr. IV.s sidste år og fra Fr. III.s tid kendes talr. vidnesbyrd om, at kgl. personer har boet i H., men under Chr. V er huset antagelig blevet nedrevet og materialerne bortsolgt. 1664 fik hofslagter Niels Olufsen tillige m. Ringsted kl. udlagt bl.a. 14 gde i H. (H. havde if. 1688-matr. i alt 16 gde). 1718 skødede kronen til F. A. Danneskiold-Laurvig (fra 1720 til Skjoldenæsholm) sin 1664 forbeholdne reluitionsret. Endnu bærer en bondegd. tæt ssv.f. kirken navnet »Kongsgården«.

Litt.: Frits Heide. Midtsjælland i de gode gamle Dage. 1919. 103–21. J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. udg. 1930. 33–42 og 118–22. Gunnar Knudsen i AarbSorø. 1938. 105–09. Erh. Qvistgaard. Kongens Hus i Haraldsted, sst. 1939. 71–87.

På n.siden af den østl. ende af Langesø s.f. landsbyen Valsømagle har ligget en hovedgd., hvoraf voldstedet endnu findes (se ndf.). Den synes fra 1300t. at have tilhørt en slægt Dyre. 1377 forlagde kongen til sit »mal« 14 skilling jord, som Peder Dywr af Hwalsøemagle havde, og tillagde ham samme friheder som andre kongens »malsmen«. 1396 gav Jep Pedersen Dyur Mikkel Rud til Skjoldenæs fuldmagt til at indløse en gd. i V. og have den uopsagt 12 år i sit værge. 1451 nævnes en Jens Diur og 1459–61 en Aage Diur i V.magle. 1459–63 nævnes tillige væbn. Peder Nielsen Bryske, der førte slægten Iis våben, skrådelt m. to tværbjælker i nederste felt til V. 1488–96 nævnes beskeden md. Niels Mortensen i V.magle, hvis forfædre af kongerne havde fået beseglede breve på »nogen frihed« som andre »malsmen« i Danmark, hvilke breve kong Hans stadfæstede 1488. 1496 skødede Niels Mortensen sin målsgård til landsdommer i Sjælland hr. Henrik Meinstrup († 1497), som derpå gav kongen 2 andre gde for dennes rettighed deri. Det er nærliggende at antage, at det var denne gd., hans datter fru Anne Meinstrup (efter sit ægteskab med Holger Eriksen Rosenkrantz († 1496) alm. kaldet Anne Holgers) sen. ejede og beboede. Hun blev 1535 under grevefejden dræbt af bønderne på Sjællands landsting i Ringsted, og hendes gd. skal derefter være blevet ødelagt af de oprørte skarer. Efter hende kom gden antagelig til datteren Sofie Holgersd. Rosenkrantz († 1558), der 1551 el. 52 efter sin mand, rigsråd hr. Axel Brahes død skænkede sine broderbørn forsk. gods, hvorved V. gd. formentlig kom til Erik Rosenkrantz til Arreskov († 1575), som 1573 mageskiftede den m. bl.a. 17 gde i V. by til kongen mod Kærstrup (sen. Valdemars Slot) på Tåsinge. Gden blev efter mageskiftet indrettet til kgl. jagtgård med fiskeparker i søen. 1574 gav kongen Eggert Ulfeldt på Roskildegd. befaling til at nedtage det nylig opret. kgl. jagthus i Høed, da eet kgl. jagthus s. 761 i denne egn var tilstrækkeligt. Fr. II har i de flg. år undertiden opholdt sig på V. gd., hvorfra en del kongebreve er dat. 1574 fik Søren Glad († sen. 1585) gdens avling i forlening, men den ansås ikke for tilstrækkelig til at ernære ham, og han fik tillige en bondegd. i byen. 1585 overgik forleningen til kongens enspænder Andreas von Stufenborg. 1587 meldte denne, at bygn. var stærkt forfaldne. Siden tier kilderne om V. gd. Den er mul. blevet afløst af Nygård tæt derved, som omtales 1624, da bønderne i Valsømagle klagede over, at en mark, der tidl. havde hørt til byen, var lagt til N., uden at deres landgilde var nedsat. Om N. siges det, at kapt. Peder Aalborg har haft den »for sin bestilling«. S.å. bevilgede kongen kapt. Anthoni »det kompagni, som Peder Aalborg tidl. havde« og dertil N. med alt tilliggende. Han har næppe tiltrådt gden, thi 1627 fik landsdommer Jakob Ulfeldt på Ringsted kl. kgl. befal. til at »lade de forfaldne huse på N., som Peder Olborg tilforn boede i, nedbryde og anvende til R. kl.s kornlade«.

Litt.: A. Heise. Familien Rosenkrantz’ Hist. I–II. 1874–82 og i HistTidskr. 5.r. V, 1885, 279–442 og VI, 1886–87, 1–158 og 485–654 (passim). J. V. Christensen. Borgtomten Valsø, i Tider og Skikkelser i Midtsjællands Hist. 2. Udg. 1930. 122–25. C. Molbech. Ungdomsvandringer i mit Fødeland. 1811. 361–63. H. Knudsen. Maalsmænd og Maalbønder i Smaaskrifter tilegn. Aage Friis. 1940. 17–32.

På n.siden af Haraldsted sø lige s.f. Valsømagle by ligger det gådefulde jordværk Ridebanen. Det består af en henved 3 m høj halvkredsvold, der er lukket ud mod søen men åben ind mod land, hvor voldens to ender, der er fjernede 50 m fra hinanden, slutter sig til en bakkeskråning. En vej fører ned ad bakkeskråningen til pladsen inden for voldene.

Lidt v.f. Ridebanen ved søbredden ligger det velbevarede voldsted Nygård, den gamle Valsøgårds tomt. Det består af en firesidet banke omgivet i v. af en voldgrav, i n., ø. og s. af sænkninger, der måske opr. har været vandfyldte. I den sydl. gravsænkning findes to små rektangulære damme. På borgbanken er der spor i form af kampestensfundament af to i vinkel sammenbyggede fløje, en østl. og en nordl. I søbredden ud for voldstedet rester af pæleværk. Endnu ses mod n. rester af adgangsvejen over graven. Gården vides at være blevet ødelagt under grevefejden, men blev vist atter genopført (se Ringsted Folketidende 2/5 1917 og 1/7 1918. C. Molbech. Ungdomsvandringer i mit Fødeland. 1811. 361).

Yderst på en lille tange, der fra ø. strækker sig ud mod de lave enge ved Gørlev sø, ligger det træklædte voldsted Gørrildsborg el. Jarleborg, bestående af en rektangulær banke (ca. 55 × 45 m). I tilslutning hertil strækker der sig mod nv. et mindre forterræn, der dog næppe er et led i befæstningen, men blot den yderste tiloversblevne ende af den højderyg, hvori voldstedet er udskåret. Borgens beliggenhed skal sikkert ses i forb. m. den gl. »Kongevej«, der har gået straks ø.f. voldstedet og som passerede åen ved Holtebro (J. V. Christensen. Tider og Skikkelser i Midtsjællands Historie. 2. Udg. 1930. s. 110–13).

På en bakke s.f. Skåninggård i Valsømagle er der 1938 fundet spor af en munkestensmur på kampestenssyld. Hvortil murværket har tjent, vides ikke. Enkelte keramikskår synes at datere fundet til højmiddelalder.

I mageskifter fra 1321 nævnes sammen med Valsømagle landsbyen Flitstorp eller Flisstorp, mul. i dette so. – 1469 nævnes Toperops skov, mul. også i H. so.

Skove: Ca. 1/5 af so. er dækket med skov, der langt overvejende tilhører Skjoldenæsholm. N.f. Langesø er der således en samlet skovstrækning, som sydligst består af skovpartierne Vrangeskov, Hellebjerg skov og Haraldsted skov (i alt 261 ha). I Vrangeskov er terrænet bakket, i øvrigt ellers bølget. Jordbundsforholdene er gunstige med god muldtilstand. Hovedtræarten er bøg, ofte af mindre god form, jf. Vrangeskov, hvis navn netop tilskrives de mange krogede bøge – »vrange bøge«, der forekommer i en stribe langs søen samt ved traktørstedet (se A. Oppermann i Det forstlige Forsøgsvæsen II, 1908). Vrangeskov er et yndet udflugtssted fra Ringsted. Nordligere i Valsømagle skov (ca. 80 ha), er terrænet mere fladt og jordbunden mindre gunstig. Bevoksningerne overvejende ældre bøg, som ved afdrift i stor udstrækning erstattes af nåletræskulturer (rødgran, douglas, tuja m.v.). Andre af Skjoldenæsholms skove er Egtved Fælled, Ny Egtvedskov og Langebjerg skov (i alt 93 ha). I sidstnævnte når terrænet en højde på 79 m o.h. Vestligst i so. ligger Myrdeskov og Kastrup skov (i alt 55 ha). Terrænet er bølget-bakket, og jordbunden præget af stor kalkrigdom og god muld. Bøgen, også her hovedtræarten, er langt smukkere end i de øvr. skove under Skjoldenæsholm. Træerne har rankere stammer, renere bark og større højder end alm. Der findes endvidere en yppig askeopvækst. – Særlig interessant er den Kbh.s Universitet tilhørende skov Allindelille Fredskov (57 ha). Terrænet er bølget og jordbunden rig på kalk, der ofte når frem til overfladen. s. 762 Bøgen trives mindre vel på sådanne steder. Ofte går væksten ganske i stå, og man finder en ussel og forkrøblet skov, hvor 100-årige træer næppe er større end 20-årige under mere normale forhold. Overfladekalken betinger tilstedeværelsen af et stort antal kalkyndende planter, især forekommer mange sjældne gøgeurter, fx. flueblomst (Ophrys muscifera). Floraen har været genstand for videnskabelige studier, jf. C. Raunkiær. Allindelille Fredskov. Statistical investigations of the plant formations. Botaniske Studier. 7. 1935. Der er forbud mod at plukke blomster, afbrække grene olgn. i Allindelille Fredskov. – Endelig nævnes det, at østligst i so. afskærer sognegrænsen mindre dele af L. og St. Høed skove, der tilhører Skjoldenæsholm.

Fredede oldtidsminder: Ved Kastrupgd. en langdysse med 2 kamre; ved Skee Tåstrup et stærkt forstyrret dyssekammer. 6 høje, hvoribl. de anselige Dronninghøj og Kernehøj, begge v.f. H. – Sløjfet: En dysse og 25 høje, de fleste i den vestl. del af so.; meget anselig var Kongshøj lige v.f. H. – I Skee mose har ligget en nu bortgravet boplads fra maglemosekulturen. Ved Valsømagle er gjort et rigt og vigtigt offerfund fra beg. af bronzealderen, bestående af 5 økser, et sværd, 4 spydspidser, en dolk og en fiskekrog, fundet i 2 bunker med ca. 80 m.s afstand. Ved H. en gravplads fra yngre romersk jernalder.

Skee vandmølle nævnes 1561, nedlagt 1856 (Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 144).

I Haraldsted sogn fødtes 1701 arkitekten Nicolai Eigtved og 1721 skuespilleren Christopher Ørsted.

Litt.: AarbSorø. 1918. 22–27; 1931. 3–19; 1938. 94–109. Jf. endv. ovf.