Hassing herred

Sognene: Snedsted, Sønderhå, Hørsted, Harring, Stagstrup, Skyum, Hørdum, Hassing, Villerslev, Visby, Bested, Grurup, Hvidbjerg (vesten Å), Ørum, Lodbjerg.

Hassing herred omgives af Vilsund, Refs hrd., Vesterhavet og Hundborg hrd. Det strækker sig fra Stenbjerg og Vilsund i n. til Lodbjerg og Bested i s. Mod v. ligger vidtstrakte flyvesandsområder, mod ø. derimod morænelersbakker af betydelig frugtbarhed. I hrd. ligger den lange, smalle Ovesø.

Herredets areal udgjorde 1955: 23.158 ha, deraf var 15.995 ha landbrugsareal og ca. 1100 ha vandareal. – Folketallet var 1/10 1955: 9831 fordelt på 2820 husstande (1801: 3884, 1850: 6497, 1901: 8130, 1930: 9715). – Kreaturholdet var i juli 1958: 1706 heste, 21.324 stk. hornkvæg (heraf 7521 malkekøer), 29.262 svin og 172.663 høns.

I kirkelig henseende udgør Hassing hrd. sa.m. Refs hrd. samt Nørhå so. af Hundborg hrd. ét provsti med 16 pastorater.

Hassing hrd. (*1231 Hasingheret). I middelalderen blev Sundby regnet til Skjoldborg so., Hundborg hrd., men opføres 1664 under Stagstrup so., Hassing hrd; i civil henseende blev byen dog ved med at høre under Hundborg hrd.

1528 fastslår et tingsvidne, at skellet ml. Hassing og Vandfuld herreder og altså også ml. Thy og Hardsyssel var der, hvor man på stranden »kan først grangivelig se Hvidbjerg kirke på Thyholm sønden om ad Thyborøn«.

Hassing hrd. blev 26/11 1687 forenet med Refs hrd., og under denne jurisdiktion skulle »svare alle de bønder, som fra Vestervig birk i gælds betaling til andre proprietærer er udlagt«. Inden for herredets område lå Ørum birk, der 1661 blev et privat birk. Efter ansøgning af amtmand Poul v. Klingenberg blev det 1691 forenet med Skyum birk, der omfattede beboerne i sognet af sa. navn. von Klingenberg fik samtidig tilladelse til, at hans bønder, der boede »på to mile nær« Ørum, måtte ligge under birketinget, der skulle indrettes ved Ørum. Andre proprietærers bønder, som hidtil havde svaret under de to birker, skulle høre under herrederne (Kronens skøder. III. 73). 30/10 1744 fik sønnesønnen Poul v. Klingenberg bevilling til, at birketinget skulle henlægges til Tandrupgård. Under det nye birk skulle svare det 1691 nævnte gods samt det af Tandrupgårds og hans øvr. gods, som lå belejligt, mod at der til herrederne blev henlagt lige så mange tdr. hartk., som der blev taget derfra (Kronens skøder. V. 246f., hvor der er oversigt over det gods, der kom til birket, og det, som blev lagt under hrd.).

Tingstedet synes i ældre tid at have været s.f. Hassing by, hvor stednavnene Galgehøje og Galgebakken minder herom. Ved forordn. af 13/3 1688 blev det bestemt, at tingstedet for de to hrdr. skulle være på heden ml. Visby og Grurup. Ved Lynghøj nø.f. Ettrup og sønden Abildgårds mark opførtes et tinghus. 1704 var det stærkt forfaldent og blev flyttet til heden nv.f. Grurup kirke. Sen. blev tinget holdt i Tinggårde i Gammelby, derefter i herredsfogdens gård, Vesterby i Visby. 1832 blev der opf. »et ret skikkeligt tinghus« i Vestervig, indv. på Kongens fødselsdag 28/1 1833 (H. A. Riis-Olesen i Aarb Thisted. 1953. 3–7).

Den væsentlige del af Refs hrd. hørte under Ørum len, fra 1660 Ørum amt, der 1661 blev forenet med Vestervig amt, hvortil en anden del af hrd. lå. 1664 blev de to amter slået sammen med Dueholm. 1793 blev Hassing hrd. en del af det ny oprettede Thisted amt.

I gejstlig henseende hørte hrd. under Vendelbo el. Børglum stift, sen. Ålborg stift. Indtil 1/1 1813 udgjorde det et særligt provsti, men indgik da sa. m. Hillerslev, Hundborg og Vester Han hrdr. i Thisted amts ndr. provsti. Fra 1831 til 1834 var det en del af Thisted amts sdr. provsti, men blev ved kgl. resol. af 19/8 1828 forenet med Hassing hrd. til et særligt provsti.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Jylland. 1930. 136–46. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 188, 245. ValdJb. udg. af Svend Aakjær. II. 1926–43. 18. Henr. Laursen. Smaa Kulturbilleder fra Hassing s. 616 og Refs Herreders Tingbog, AarbThisted. 1943. 384–408; 1946. 291–94: 1948. 98–104. H. A. Riis-Olesen. Fra Hassing-Refs Herreders tingbog, sst. 1957. 212–23.