Herfølge sogn

(H. kom.) er langt det største so. i hrd., og det begrænses i ø. af Køge bugt og Tryggevælde ås nedre løb, der skiller so. fra Stevns hrd. (Strøby so.). I øvrigt omgives det af Valløby, Himlingøje, Endeslev, Sædder, Lidemark og Lellinge so. samt Køge kbst. Den østl. del af so. er en lavtliggende slette, der ud mod Køge bugt går over i et marint forland. Dette beskyttes fra havet ved et system af strandvolde, hvor der er tilløb til små klitdannelser, og som i øvrigt er beplantet med nåletræ. Mod v. i so. hæver terrænet sig noget, og overfladen bliver småbakket, men ingen steder overstiger højden 30 m. Dette midterparti, fra Herfølge til Vallø Storskov, antyder afsmeltningen af en istunge, der er kommet fra ø., og v.f. det flader terrænet atter ud til s. 134 en typisk, let bølget moræneflade. På denne har der ml. Herfølge og Åshøje ligget en stærkt slynget ås, hvoraf Påskebjerg (39 m) er den sidste rest, idet den øvr. del er afgravet for sit sand. Ved Hegnetslund er åsen afbrudt af et parti med stenfrit ler, der udnyttes af det herværende teglværk. Ved H. kirke ligger den kendte geologiske lokalitet med gruskalk, der repræsenterer overgangen ml. kridttidens og tertiærtidens aflejringer. De samme lag er også fundet ved Åshøje ved boringer. Uden for det marine forlands aflejringer af sand, grus og dynd er det den lerede og frugtbare moræne, der dominerer jordbundstypen. I randpartierne af so. findes mange steder betydelige skovstrækninger (Billesborg Indelukke, Pramskov, Gunderup Kohave, Vallø Storskov, Søllerup Indelukke, Herfølge Hestehave, Åshøje Overdrev og dele af Krageskov), men derudover viser de mange overdrevsnavne, at so. har været endnu rigere på skov. Gennem so. går jernbanen Køge-Næstved (H. stat.), den Østsjællandske Jernbane (Egehøj trinbræt), hovedvej 2 (Køge-Vordingborg), landevejen Køge-Store Heddinge og den herfra udgående vej til H.

Areal i alt 1950: 4989 ha. Befolkning 7/11 1950: 3428 indb. fordelt på 972 husstande. (1801: 1427, 1850: 2005, 1901: 2394, 1930: 2863). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 1227 levede af landbrug m.v., 1104 af håndværk og industri, 186 af handel og omsætning, 135 af transportvirksomhed, 71 af administration og liberale erhverv og 300 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Herfølge (o. 1370 Herfyglæ; endnu udtalt Herføjle; u. 1782 og 1797) by og stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 991 indb. fordelt på 287 husstande; erhvervsfordelingen var 1940 flg.: 289 levede af landbrug m.v., 363 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 49 af transportvirksomhed, 48 af administration og liberale erhverv og 131 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1954, arkt. C. Møller), forskole, sognebibl. (opret. 1920; 4625 bd.), Scheels Hospital (opret. 1641 af Chr. S. til Fussingø og Vallø, udvidet 1729 af Anne Sophie Reventlow. If. fund. af 18/6 1871 ydes der ophold og understøttelse for indtil 20 værdige trængende fra Vallø Stift; bestyres under tilsyn af Vallø Stifts kurator og stiftsforvalter samt sgpr. i Herfølge), alderdomshjem (opf. 1943, 22 pl.), sygeplejehjem (opf. 1912, udv. 1923, 30 pl.), kom.kontor, sportsanlæg, hotel m. forsamlingssal (opf. 1909), filialer af Østsjællands Landbobank og Sparekassen for Køge og Omegn, frøhandel og -renseri (opret. 1922, 30–40 arb.), savværk, jernbanestat., post- og telegrafstat. og telf.central; Søllerup (1439 Søllerop; u. 1806); Svansbjerg (1399 Swansbiærgh; u. 1806); Åshøje (1360 Assøwe; u. 1797) m. forskole; Klemmenstrup (1421 Clementstorp; u. 1795); Hastrup (1350 Hastørp; u. 1800); Egøje (1366 Egwe, 1421 Eghøwe; u. 1800) m. forskole; Vedskølle (1302 Wiskyflæ, 1321 Withskyflæ; u. 1795) m. forskole, mejeri og konservesfabrik; Tessebølle (*1387 Tezcebøle, 1472 Thezæbølæ; u. 1804) m. forskole; Hastrup Villakvarter – bymæssig bebyggelse m. 1950: 314 indb. fordelt på 90 husstande; erhvervsfordelingen var 1940 flg.: 112 levede af landbrug m.v., 278 af håndværk og industri, 53 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 1 af administration og liberale erhverv og 30 af aldersrente, formuer, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Ankerstræde (1664 Anckershuus); Herfølge Torp (1481 Herføglæ torp); Herfølge Kohave; Herfølge Overdrev; Søllerup Overdrev; Svansbjerg Overdrev; Tranemose (1664 Tranmose s. 135 Huus). – Gårde: Hovedgd. Gunderup (1421 Gunnorp), under Vallø (37,5 tdr. hartk., 202 ha; ejdsk. 495, grv. 314); Billesborg under Vallø (58,4 tdr. hartk., 310 ha; ejdsk. 904, grv. 492); Boskovgd.; Egemosegd.; Boholtegd.; Kammerherregd.; Klemmenstrupgd.; Hegnetslund overførsterbol.; A/S Hegnetslund teglv. og lervarefabrik (opret. 1910).

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lellinge so., dog hører en del af H. so. (Gl. Køgegårds jorder) under Roskilde amtstuedistrikt (amtstue Roskilde). So. udgør 2. udskrivningskr., 89. og 90. lægd og har sessionssted i Køge.

Kirken består af romansk skib og tårn, sengotisk våbenhus og sakristi samt n.kapel fra renæssancetiden. Af den romanske kirke står langmurene og v.gavlen af skibet, en kridtkvaderbygn. med enkelte frådstenskvadre. Af opr. enkeltheder er bev. et 1914 fremdraget vindue i n., og det tilsvarende i s. ses tilmuret. Mod sædvane er der bev. et vindue i v.gavlen, hvis rundbue tvillingdeles af to småbuer på (fornyet) søjle. Det er lukket allr. i romansk tid, da det høje, slanke tårn af kridtkvadre tilbyggedes. Det har opr. haft en lille, nu tilmuret dør i v., og rummet dækkes af et opr. grathvælv, hvis sømme forsvinder mod toppen. En i murtykkelsen løbende trappe dækket af et tøndehvælv fører op til de fire øvre stokv., hvis mure er bev. til opr. gesimshøjde. Fjerde stokv. har haft rundbuede vinduer, tvillingdelt af søjler med tærningkapitæl bærende små rundbuer, bedst bev. i ø. Taget har snarest været pyramideformet. I sengotisk tid er klokkestokværket omdannet, og der er påbygget blændingsprydede trappegavle. Våbenhuset i s. med rig blændingsgavl er fra o. 1450. Endnu mens det romanske kor stod, er der i skibet indbygget to fag krydshvælv, og o. 1500 fortrængtes koret af et tofags langhuskor, hvis langmure mest er af kridt, mens gavlen, der har et anseligt tilmuret spidsbuevindue, er af tegl. Sakristiet i n., der er bæltemuret, er vistnok dat. ved en nu forsv. dørfløj fra 1522. Udbygningen på skibets n.side er opf. af tegl, sikkert som gravkapel for Oluf Rosensparre († 1624) over en nu lukket gravkælder (her bl.a. bisat Steen Rosensparre, s. 136 † 1612). Den linealgotiske taggavl er fra o. 1850. Det grathvælvede rum åbner sig mod skibet ved en stor arkade, i hvis vestre vange der er indhugget en stol, af den stedlige tradition betegnet »jordemoderstolen«. Alle kirkens åbne vinduer og døre (undtagen i tårnet) er fra o. 1850. Kirken er rest. 1940 (arkt. O. Langballe). – Altertavlen er et maleri i nygotisk ramme, Simeon m. Jesusbarnet, Josef og Maria, sign. »Adam Müller, Roma 1840«. Alterkalken er et smukt renæssancearb. fra 1586 med Rosenkrantz’ og Rosensparres våben. Oblatæsken er bekostet af Vallø »istæden for den af de engelske tropper bortrøvede… 1807«. Sygekalken bærer Anna Sofia Reventlows kronede våben (Slesvig-Ditmarsken) og initialer 1720. Alterstager, rigt profileret senrenæssance. Romansk granitfont, variant af Roskildetypen (Mackeprang. D. 87), erhvervet til kirken 1911. Den opr. font, der kasseredes o. 1850 er nu i Grøndalskirken på Fr.berg. En marmorfont fra o. 1830 er i Lidemark. Prædikestolen er et godt snitværk i højrenæssance, mul. af Engelbert Chastensen, fra o. 1600, ligesom et par herskabsstole med Rosensparre- og Gyldenstiernevåben. Lysekrone o. 1650 graveret 1700 med Skeel- og Bille-våben. Klokker: 1) 1506, kaldet Valborg, af Hans Jensen (Uldall 238); 2) 1652, Clavs van Dam. – Epitafier: 1) opsat 1621 af historiografen, sgpr. her Claus Christophersen Lyschander over hustru Margrethe Skovbo, † 1619, sønnen, kapellan hos Claus L., † s.å. og tre andre børn, 2) over provst Jens Sørensen Kaalund, † 1669, og hustruer. – Gravsten: 1) fragmenter m. randmajuskler, 1340; 2) over sa. personer som epitaf 2. Fra gravkælderen under n.kapellet stammer en lille forgyldt kisteplade over jomfru Lisbeth Rosensparre, † 1589, opsat på en af de nyere plader med oplysninger om de tidl. i kapellet begravede. I kapellets n.mur marmortavle med mindevers af Ingemann over fem mand af linieskibet »Dannebrog«s besætning, der 1710 er jordet på kgd. Kgd. har delvis gl. mure af kridt og tegl og i ø. mod præstegd. en låge med fladbuet portal.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 272–87.

På kgd. er begr. præsten, forf. M. F. G. Bøgh, † 1831 (sgpr. her fra 1810), præsten J. G. Willemoes, † 1858 (sgpr. her fra 1831), politikeren H. C. D. Müller, † 1902 (sgpr. her fra 1886) og billedhuggeren Thomas Bærentzen, † 1936.

Gunderup var opr. en landsby, der allr. 1421 helt el. delvis hørte under Vallø. 1498–1501 nævnes en Lars Jensen i G., dog mulig ikke adelig. 1582 skal fru Mette Rosenkrantz († 1588) have opret. G. til en ladegård under Vester Vallø (Pont.Atlas. VI. 1774. 425). Hendes søn Oluf Rosensparre († 1624) arvede G. og forlenede 1605 og 1610 sin ægtefælle Elisabeth (Lisbeth) Gyldenstierne († 1638) med V. Vallø og G. som enkesæde. Ved hendes død kom også G. til Christen Skeel og har siden været under Vallø; 1688 og 1708 havde den 43 tdr. hartk. hovedgd.sjord (1688: 121 tdr. land under plov). 1708 lå til G. næsten 224 tdr. hartk. bøndergods.

Billesborg hed opr. Egøjegård og var efter alt at dømme i middelalderen en væbnergd. i landsbyen Egøje. 1563 beboedes gden af Jep Mogensen, herredsfoged i Stevns hrd. og borgm. i Store Heddinge. Sen. hørte den til Ø. Vallø og skødedes 1616 med denne gård af den lærde Holger Rosenkrantz, der havde arvet den efter søsteren Margrete († 1615, enke efter Oluf Bille, † 1602), til fru Ellen Marsvin. I hendes og datterens fru Kirsten Munks tid var E. ladegd. under Ø. Vallø; begge gde skødedes 1651 til rigsråden Christen Skeel Albretsen, der 1653 påbegyndte opførelsen af E. på dens nuv. plads og efter sin 1645 afdøde første hustru Birgitte Rud lod den kalde Rudholt. Ved hans død 1659 var bygningerne endnu ikke færdige, først nogle år efter flyttedes en ny lade og det gl. fæhus fra V. Vallø dertil. Sit nuv. navn fik gden, der 1688 havde 61 tdr. hartk. og 208 tdr. land under plov, da fru Kirsten Bille († 1704) efter sin ægtefælle Otto Skeels død 1695 havde den til enkesæde. Deres søn Christen Ottosen Skeel († 1709) skødede 1707 Vallø med B. og Gunderup til Christian Siegfried v. Plessen, der n.å. solgte godserne til kongen. B. har siden været avlsgd. under Vallø (og er endnu stiftets største jordejendom). Stiftskurator Joachim Godske greve Moltke († 1818) lod hovedbygn. indrette til kuratorbolig. Sen. havde stiftsforv. Lorenz Christian Pedersen embedsbolig her til sin afsked 1832 og blev privat boende her til sin død 1847. Derefter har hovedbygn. til tider stået ubeboet hen, været benyttet til kuratorbolig (i Ernst Emil Rosenørns kuratortid 1876 ff.) eller efter Valløs brand 1893 som bolig for 2 stiftsdamer; til andre tider har den været udlejet. – Godsark. på Vallø og i LAS.

Litt.: Anders Petersen. Vallø og Omegn. 1877. 322 f. Jørgen Paulsen i DSlHerreg. II. 1943. 2–13. DLandbr. II. 603–05. Se i øvrigt under Vallø.

Såvel hovedbygn. som avlsbygningerne blev anl. o. 1700 for fru Kirsten Bille som et karakteristisk barokanlæg præget af symmetri, plan og overskuelighed. Hovedbygn. står i dag som s. 137 en kalket bygn. med 11 fag i eet stokv. over en høj, hvælvet kælder. De tre midterste fag, hoveddøren og de to nærmeste vinduer betegner et svagt akcentueret midtparti flankeret af to brede pilastre, og to buede kældernedgange på hver sin side af den høje, brede hovedtrappe understreger yderligere symmetrien. Over dette midtparti var opr. anbragt en trekantsgavl, som nu er forsv. Der er nu tilføjet en række kviste på tegltaget. De to opr. sidebygninger er ligeledes forsv., den østre er dog erstattet af en staldbygn. fra beg. af 1800t. Rumfordelingen i hovedbygn. er undergået nogle ændringer. I havestuen er anbragt nogle smukke marmorkaminer med dronn. Sophie Magdalenes monogram fra o. 1740. – Avlsgårdens ældste bygn., forpagterbol., rummer den opr. portgennemkørsel i midten, mens ladebygningerne for største delen er fornyede efter brand 1896.

I Søllerup lå i middelalderen en hovedgd. tilh. Roskilde bispestol. I beg. af 1400t. boede Offe Ingvarsen (Neb) på S.; hans søn væbn. Peder Neb († efter 1460) nævnes 1439 i S., og dennes søn Claus Neb († efter 25/5 1491) havde ligeledes gden i forsvar som Roskildebispens lensmand. 1485 nævnes Mads Neb i S. 1498 optrådte biskop Niels Skave som værge for ovenn. Claus Nebs børn i en strid om afgift af en gd. under S. – Fra 1400t.s sidste halvdel omtales Johannes Skytthæ de Sølleroph.

Oluf Olufsen Lunge († efter 1415) skrev sig 1387–1402 af Svansbjerg; 1446 nævnes hans brodersøn Jep Lunge, der levede endnu 1488, af S.

I Tessebølle var i middelalderen ligeledes en hovedgd., hvortil hr. Jens Nielsen Due († 1342) skrev sig; han er vistnok den hr. Jens Due, som efter fru Jytte Gyldenstiernes beretning ligger begr. i H. kirke og havde digtet en folkevise (»Jeg ved, hvor en lind hun står«; Danm. gl. Folkeviser, nr. 507. IX. 66) til sin elskede jomfru Kirsten Krummedige på Søllerup. Hans søn Tyge Jensen Vispe skrev sig 1397 til T.

I matr. 1664 nævnes to vandmøller: Trandmosze vml. og Skouff Wandmølle.

1421 nævnes en landsby Oelstorp i H. so.

1350 overlod biskop Jakob af Roskilde ved testamente sit fogedi Hastrup til Niels Unit (vist fejl for Vind), først så længe indtil 20 mk. sølv, bispen var ham skyldig, blev betalt, siden for livstid for en passende landgilde (J. O. Arhnung. Roskilde domkapitels hist. I. 344). I Roskildebispens jordebog o. 1370 opføres H. stadig som et fogedi. – 1461 fik Oluf Axelsen Thott til Vallø ved mageskifte alt kirkens gods i H., som Mads Neb havde i værge.

1466–83 nævnes Anders Pedersen af Åshøje, 1499 Karine Matesse i Å.

Tingstedet for Bjæverskov hrd. var 1307 og endnu 1466 i H. (SRD. IV. 511. AarbPræstø. 1929. 115–16).

Ca. 300 m n.f. prambroen over Tryggevælde å er der 1948 ved oprensning af åen fundet svære pæle, formodentlig fra en ældre bro. I Tessebølle er der 1900 fremdraget et lille kælderrum af kamp og mursten i krydsskifte. I den nordl. ende af Billesborg skov skal der i nyere tid have været et rettersted. På Egøje mark, ved Vedskølle å, tæt ø. for Faksebanen ligger det meget ødelagte voldsted Kaminhøjen. Det har bestået af en lille banke, omgivet af vandgrave. Banken er nu til dels jævnet og gravene helt opfyldte. På bankens topflade er man ved gravning stødt på murværk af tilhugne kridtsten. V.f. voldstedet er fundet en kældermur af teglsten, og s.f. har man fundet spor af en i ø.-v. løbende vej. Ved åen, nv.f. voldstedet, har der tidl. ligget en vandmølle.

Skove: Langs so.grænsen mod v., s. og delvis mod ø. findes betydelige skove, der dækker ca. 1/4 af so.s areal. Til Gammel Køgegård hører således Åshøje Overdrev, Svansbjerg Overdrev, Svansbjerg Indelukke og en mindre del af Fuglsang, i alt ca. 420 ha. Terrænet i disse skove er fladt el. svagt bølget. Bøgen, hovedtræarten, er af dårlig kvalitet. Mange andre træarter forekommer som indblanding. Eg er den træart, der udvikler sig bedst. Der findes flere smukke eksemplarer af den indblandet i bøgeskoven. 1813 anlagdes af Christen Carlsen i Åshøje Overdrev en temmelig stor dyrehave med krondyr, dådyr, sorte får og sorte svin (Østsjællands Aarbog. 1909). Dyrehaven er sen. nedlagt.

De øvr. af so.s skove tilhører Vallø Stift. Herfølge Hestehave (57 ha) har svagt bølget terræn med gunstige jordbundsforhold og ypperlig muldtilstand. Noget lign. er tilfældet i Søllerup Indelukke (141 ha). Her er bedre livskår for bøgen og flere løvtræer end i de fleste andre skove under Vallø. Ml. banelinien Kbh.-Køge og hovedvej 2 ligger den lille Østerled Skov (3 ha). Det større samlede skovområde bestående af Vallø Storskov (421 ha, hvoraf en mindre del i Sædder so.) og Gunderup Kohave (394 ha, hvoraf mindre dele i Endeslev og Himlingøje s. 138 so.) står på fladt el. svagt bølget terræn. Jordbunden er stærkt leret, fladgrundet og ofte i mindre god fysisk tilstand. Bøg er hovedtræarten, men ved siden heraf er rødgran, der vokser godt de første 30–40 år, meget hyppig. Eg trives godt. Et mindre parti mod ø. i Vallø Storskov benævnes Friheden, et andet sydligere og større Folehaven. I Gunderup Kohave, hvor man mærker den gl. »Per Hågens Eg«, nævnes partierne Gunderup Overdrev med højdepunktet Elsbjerg (30 m) og Vedskølle Overdrev. Mod s. Kildemose. N.f. disse skove har man den lille Herfølge Præsteskov (12 ha) samt i so.s østl. del i nærheden af Køge bugt Pramskov (ca. 65 ha), endvidere nordligere Billesborg Indelukke (ca. 70 ha) med noget bakket terræn og gode jordbundsforhold (muld). Bøg er hovedtræarten, og den udvikler sig forholdsvis godt her. Strandskov (ca. 50 ha) derimod har fladt terræn og en jordbund af magert sand. Nåletræ som skovfyr er hovedvæksten.

Fredede oldtidsminder: I Vallø Storskov en høj med et aflangt-firkantet dyssekammer og i Gunderup Kohave en lille, ret forstyrret jættestue. I øvr. findes der i skovene en del høje: I Strandskoven Lyshøj, i Billesborg Indelukke 14 høje, hvoraf flere ret store, i Åshøje Overdrev 7, i Svansbjerg Indelukke 2 høje. – Sløjfet: 2 høje, hvoraf den største gruppe, 13 høje, lå langs stenalderens strandbred s.f. Køge, på sa. måde som den sydligere liggende gruppe i Billesborg Indelukke. – Ved Prambroen over Tryggevælde å en boplads fra ertebøllekulturen. Ved Vedskølle er undersøgt et par af de på øerne ret sjældne jordgrave fra dyssetid. Ved Gunderup og s.f. Vedskølle er fundet ret rige grave fra yngre romersk jernalder. I en mose ved Tessebølle er fundet et lerkar med 590 sølvmønter, de fleste fra kong Niels’ tid.

Litt.: Aarb. 1942. 160.

Den lærde prof. Jon Jakobsen Venusinus, sen. forst. i Sorø, var sgpr. i Herfølge 1584–87, historiografen Claus Lyschander 1587–1624.

Befrielsessten i Herfølge by.

I Herfølge fødtes 1821 gartneren G. J. Bøgh.

Litt.: Østsjæll. Aarb. 1906. 41–44; 1909. 88–89. AarbPræstø. 1943–46. 245–54, 280–309.