Karby sogn

(K.-Hvidbjerg-Rested kom.) omgives af Tæbring, Rakkeby og Hvidbjerg so. samt Limfjorden (Næssund, Visby bredning). Langs ø.grænsen løber Ejstrup bæk og Spangå. Det jævnt bakkede istidslandskab når i Torshøj mod n. 25 m, mens højeste punkt i s. er 32 m. Ved Årbjergtorn (23 m) er indrettet en festplads. Mod sv. skyder so. sig ud i halvøen Næs, og ø. herfor ligger den inddæmmede og opdyrkede Næsvig. Hævet havbund fra stenalderen indtager betydelige arealer mod Visby bredning (Mågerodde, Karby odde), og flere af disse lave områder er beplantet. På det høje land findes gode, lermuldede jorder. Til so. hører også øen Agerø (*1231 Akær) og de ved dennes v.kyst liggende holme (Stenklippen). En dæmning med bro over Agervejle forbinder øen med Hvidbjerg so. Gennem so. går landevejen Nykøbing-Næssund, hvorfra der er færge til Thy.

Areal i alt 1955: 2299 ha. Befolkning 1/10 1955: 905 indb. fordelt på 276 husstande (1801: 506, 1850: 846, 1901: 1003, 1930: 1058).

I so. byerne: Karby (*1297 Karleby; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 270 indb. fordelt på 98 husstande (1930: 260); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 69 levede af landbrug m.v., 142 af håndværk og industri, 24 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv og 46 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning s. 704 om erhverv – m. kirke, præstegd., skole, det Bröchner-Obelske hospital (opf. 1843 for gaver af præsterne Laur. Lassen Bröchner, † 1804, og Andr. Chr. Obel, † 1843, for 3 trængende familier), missionshus (opf. 1906), lystanlægget Fælledparken, idrætsanlæg, afholdskro, filial af Morsø Bank m. lokale for so.bibl. (opret. 1880, reorg. 1950; 1800 bd.), andelsmejeri og osteri (opf. 1959), cementvarefabrik, maskinstat., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Næs (*1418 Nees; u. 1789–90) m. skole og færgefart; Torp (*1505 Thorp; u. 1797); Agerøby (1688 Aggerbye; u. 1814) m. filialkirke og skole. – Saml. af gde og hse: Ørndrup Mark m. skole; Årbjerg. – Gårde: hovedgd. Ørndrup (*1452 Ørndrup; udstykket); Lille Ørndrup; Kringsholm; Kibsgd.; Søndergd.; Enggd.; en gd. i Næs (8,6 tdr. hartk., 75 ha; ejdv. 220, grv. 129).

K. so., der sa. m. Hvidbjerg so. og Rested so. udgør én sognekom. og alene udgør ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 272. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den store, blytækte kirke, der i middelalderen var indv. til Vor Frue, er både ved sin ejendommelige romanske arkitektur og sit rige inventar af betydelig antikvarisk interesse. Bygn. består af romansk apsis, kor og skib, hvortil der i sengotisk tid er føjet våbenhus, v.forlængelse, tårn, sakristi og s.kapel. Apsis og kor er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel i en primitiv murteknik, som antyder høj ælde (jf. Vejerslev kirke). Apsiden, der opr. var noget højere end nu, har gesimsfrise af kvadre med rundbuefelter; den er prydet af lisener, som kun til dels er i forbandt med murværket, og som har attiske baser og stærkt fremspringende, grovt hugne kapitæler. To billedkvadre med modstillede løver flankerer det tilmurede ø.vindue, som i øvrigt ikke giver sig til kende i den stærkt omsatte ydermur, men indvendigt står som lav blænding under apsidens opr. halvkuppelhvælv; ydersidens overligger, der langs buekanten har relief af palmetblade, er opstillet ved skibets n.side. I koret, hvis murkvadre til dels er udtaget s. 705 og genanvendt i s.kapellet, står det romanske s.vindue som indvendig blænding; det tilsvarende n.vindues bue kan ses fra sakristiets loft. Apsis- og korbue er begge runde; apsisbuen har skråkantede kragsten, korbuen ingen. Skibets romanske del er opf. af rå marksten uden særskilt sokkel. S.døren er helt forsv.; en kantprofileret karmkvader, der ligger ved skibets n.side, stammer formentlig herfra. Den retkantede n.dør er stærkt omdannet; to af dens karmkvadre, med svagt rundede hjørner, er indsat i murene i det våbenhus, der – vistnok som kirkens første tilbygning – opførtes foran denne dør. Våbenhuset, der nu anvendes som redskabsrum, er bygget af munkesten over et enkelt kvaderskifte; i dets vægge er der dybe spareblændinger. V.forlængelsens n.mur er ligeledes nederst kvadersat, derover af munkesten; s.muren er i ny tid skalmuret. Det svære v.tårn, hvis opskalkede pyramidetag er fra 1756, er nederst af kvadre og kamp, derover af munkesten. Tårnrummet, der overdækkes af opr. krydshvælving, åbner sig mod skibet ved en bred, spidsbuet arkade, hvori der blev opmuret en blændmur med døråbning, da rummet indrettedes til våbenhus; under det opr. v.vindue er 1925 brudt en stor dør, hvis granitoverligger prydes af et lille korsfæstelsesrelief. Til tårnets mellemstokv. er der adgang ad fritrappe i n. Klokkestokv. har til alle sider store, rundbuede glamhuller. Sakristiet ved korets n.side er opf. af munkesten over kvaderskifte; det har opr. krydshvælv og fladbuet dør mod koret. Det store s.kapel, hvis ø.mur flugter med triumfgavlen, er bygget af kvadre og rå kamp og til dels ommuret efter brand 1946; kapellet har rundbuet arkade mod skibet; dets vinduer mod n., s. og ø. er – som kirkens vinduer i øvrigt – omdannede i ny tid. – Sakristiets hvælv er dækket af kalkmalede akantusranker og cirkelmedaljoner med evangelistfigurer fra o. 1700; på korets n.væg findes overkalkede rester af en beslægtet dekoration. – Det romanske alterbord, der er skjult under panel med arkadefelter i renæssance fra o. 1600, er muret af granitkvadre; den monolitte bordplade har karnisprofileret kant og helgengrav med dæksten. Bruskbarok altertavle fra 1690 med maleri fra 1920, Kristus og en skriftklog, af Poul Christensen; storfeltets opr. maleri, et nadverbillede af Christen Pedersen Lyngbye, er ophængt på skibets n.væg. Kalk med fod fra o. 1650, knop fra o. 1550 og nyt bæger. Oblatæske 1764. Barokalterstager s. 706 fra o. 1675. Romansk granitdøbefont af morsingtype. Dåbsfad fra o. 1575, Nürnbergerarbejde med bebudelsesrelief og sen. graverede bomærkeskjolde. Barok fontehimmel. Til fonten hører en indskriftstavle fra o. 1700 med versificeret lovprisning af dåben »..ad hver den Siel, som skiden var, da renses skal i dette Kar..«; nu på korets n.væg. Over skibets n.dør hænger et lille korbuekrucifiks fra o. 1700. Prædikestolen, til hvilken der er opgang gennem korets s.mur, stammer fra o. 1600; i arkadefelterne pietistiske malerier af Christen Lyngbye 1703; nyere paraplyformet himmel med due. Med undtagelse af stolene under pulpituret og i s.kapellet er stoleværket, der er lukket, i renæssance fra o. 1600–25. De to østl., vist lidt yngre stolestader i hver side har tjent som herskabsstole for Ørndrup; de er rigt udsmykkede og bærer Thomas Kaas’ og Anne Vinds fædrene og mødrene våben. Ud for n.døren, hvis dørfløj er fra o. 1700, har stoleværket smukt udskårne indgangspaneler. V.pulpitur fra 1680 med orgel fra 1904; i pulpiturets otte arkadefelter findes samtidige malerier af Christen Lyngbye, frelseren og syv dydefigurer. I koret series pastorum på to tavler; den ældste, der er formet som et skab, er opsat af provst Mads Schytte o. 1680. Jernbunden pengeblok. På loftet ligger rester af Lødderup kirkes stoleværk. Kirkens to klokker er begge fra 1638, støbt af Jørgen Hansen i Århus og Frantz Voillard af Frankrig, og med enslydende indskr. på henh. da. og fr. – Epitaf over Johanne Jørgensdatter, † 1672, Mads Schyttes hustru, forfærdiget af lille husalterlignende tavle fra o. 1610; ophængt på skibets n.væg. I s.kapellets mur ligsten af granit, vist fra o. 1300, med Georgs-kors og ubehjælpsomt hugget lat. indskrift: Sepulcrum Suenonis Ruve (Svend Ruvs grav). På kgd. ligsten over sgpr. Laurits Bröchner, † 1804. N.f. skibet er opstillet en ejendommelig, af fire granitstolper dannet gravramme, der 1913 blev fundet under skibets gulv. Under s.kapellet gravkælder for Ørndrups ejere, siden 1929 varmekælder. En tavle med kisteplader olgn. herfra er ophængt på korets n.væg (AarbMors. 1929. 27–53). Ligkapel på kgd.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 833–46.

På kgd. er begr. præst Joseph Sørensen, sgpr. i Karby-Hvidbjerg-Rested 1844–61, ledende personlighed inden for vækkelsen på Mors.

Den lille filialkirke på Agerø, der opførtes 1907 og indviedes 3/5 1908, består af femkantet kor, skib samt tårn med pyramidespir, alt af mursten på granitsokkel. På alteret moderne bronzekrucifiks. Døbefont af kunststen. Mindeplade over sgpr. Jens H. Markvorsen, † 1950.

Ørndrup tilhørte 1452 Christen Borre, 1455 Møgens Borre og senere Erik Høeg (af slægten Banner), der faldt i Ditmarsken 1500. Hans søster Abel Høeg bragte den til sin mand Niels Kaas (af slægten med en sparre i skjoldet), der skrev sig til Ø. 1504 og 1511. 1523 og 1540 tilhørte den deres søn Mogens Kaas, derefter hans sønner, Niels, Iver og Jens Kaas. Den sidste døde 1609, hans sønnesøn Thomes Jensen Kaas til Ø. døde 1651. Hans datter Kirsten Kaas († 1693) ægtede Valdemar Skram – om hende sang egnens bønder endnu i 1700t. en nidvise. 1677 og flg. år gjorde kreditorerne indførsel i Ø. (72 tdr. hartk.) for deres tilgodehavender hos Valdemar Skram. Største parten af gården kom til Peder Mathisen († 1689), hvis enke Jytte Jespersdatter yderligere samlede den, så hun 1696 ejede 24 af dens 41 tdr. hartk., som hun da solgte til Peder Madsen i Lemvig. Han solgte dem 1697 til forp. på Ågård Christen Broerholt, som synes at være blevet eneejer, og som 1699 solgte Ø. (41 og 201 tdr. hartk.) til Anders Kjærulf til Bjørnsholm, der ca. 1728 udlagde den som arv til sin søn, kancelliråd Severin Kjærulf († 1730). På auktionen efter ham blev Ø. (41, med gods i alt 395 tdr. hartk.) 1731 købt af Helene Rebekka Byssing, enke efter kancelliråd Christen Gjørup. Hun ægtede Peder Fogh til Ryomgård, som 1734 solgte Ø. til Herlov Jensen Stjernholm til Keldgård († 1759). Denne overdrog 1755 Ø. (41, 30 og 311 tdr. hartk.) for 8000 rdl. til sine sønner Peter og Nicolai Stjernholm, der begge døde 1766, hvorefter deres broder, major Jens Stjernholm († 1774) overtog Ø. Hans enke Else Kragballe skødede 1775 Ø. (41, 119 og 237 tdr. hartk.) til sin svigersøn overkrigskommissær Niels Kragh Lange til Bøttigersholm for 32.000 rdl., og denne solgte 1776 gården (41, 38 og 25 tdr. hartk.) for 7384 rdl. til Hagen Jørgensen, som 1797 solgte den for 39.000 rdl. til Niels Refsgaard til Damsgård, der transporterede købet (41, 62 og 206 tdr. hartk.) til landsdommer Henrik Johan Leth, ritmester Johan Konrad Schuchardt og overkrigskommissær Frederik Jørgen Fønss. Sidstn. døde kort efter, og hans enke ægtede ritmester Schuchardt, som 1798 sa. m. landsdommer Leth fik bevilling på at udparcellere gården og 1800 solgte Ø. hovedparcel med Rakkeby kirketiende (22 og 14 tdr. hartk.) til Peder Lillelund for 11.000 rdl. Han solgte 1804 begge for 18.500 rdl. til Niels Hillerup Nissen († 1829), hvis enke Ane Christine Lottrup 1834 afhændede Ø. til Frederik Juul til Frøslevgård og hans svigersøn s. 707 Andreas Poulsen. Sidstnævntes søn F.J. Poulsen solgte den (20 tdr. hartk.) 1902 for 125.000 kr. til Niels Voetmann. 1927 frasolgtes en del jord, og 1931 solgtes Ø. til Th. Sørensen fra Holstebro. Også han solgte fra, hvorved bl.a. oprettedes gården Ny Ørndrup. Hovedparcellen, da ansat til 95.000 kr., købtes 1931 af Georg Røikjær, som 1941 solgte den til C. Jensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Johan P. Hovmøller. Lidt om de i Karby Kirke begravede eller nedsatte personer, AarbMors. 1929. 27–53. Aug. F. Schmidt i Fra Mors. II. 1958. 81–88.

Næs var tidl. en adelig sædegård, der 1418 beboedes af Mogens Andersen og derefter tilhørte dennes døtre Marine, Peder Svendsens enke, og hendes søster. Sidstnævnte var først g. m. Poul Jensen el. Nielsen, som 1426 fik frihed og frelse og 1435 skrev sig til N., derpå med Christen Lauridsen. Sønnen af første ægteskab, præsten Jens Poulsen søgte at samle N. ved at udkøbe sin moster 1485 og sine mange halvsøskende og gav den derpå til Voer kloster 1490. Han havde dog en medejer i sin halvbroder Laurids Christensen, som også havde opkøbt andele i gården og 1501 pantsatte den til Dueholm Kloster. Hans søster Kirsten Christensdatter pantsatte 1510 en del af N. til Vestervig kloster og skrev sig endnu 1515 til N. 1474 nævnes Erik Abildgaard til N.

Under Ørndrup nævnes huset Spangen (1664 Spangen, 1688 Spanhutte) samt Strandmølle (1664 Stran Mølle).

Fredede oldtidsminder: Ved Ørndrup jættestuen Torshøj (jf. 1638 Tudsberge høje) med et kammer af 10 bæresten, men kun én dæksten bev. Dernæst højen Årbjergtorn ved præstegården. – Sløjfet el. ødelagt: 35 høje, bl.a. de 3 Trealshøje (1638 Treellshøie) s.f. Karby.

Ved Torp er der fundet en jernalders affaldsgrube.

Stor sten i Limfjorden ml. Karby og Heltborg, Refs hrd. (Schmidt. DK. 236). – Klingersten(e) i Torshøj dyb nær strandkanten n.f. Ørndrup.

I en bakke »Louberge« skulle if. traditionen den fra viserne kendte »hr. Loumand« ligge begravet (præsteindberetning 1638; Aug. F. Schmidt. Morsingboer i gamle dage. III. 1936. 81–83).

Genforeningssten på Møllebakken ø.f. Ørndrup 1920, på festpladsen ved Årbjergtorn 1922 (AarbThisted. 1925. 26–27, 30–31).

K. so. havde tidl. Hvidbjerg til anneks, indtil det ved reskr. af 18/4 1903 i stedet fik tillagt Rakkeby; fra 1/7 1923 er dette atter lagt til Tæbring.

Litt.: Fr. Saabye. Ved Ombygningen af Karby Præstebolig 1924. AarbMors, 1924. 75–91; 1925. 3–28. AarbThisted. 1927. 276–79; 1928. 365–72 (om degne). A.C. Skyum. En gammel Skolelærer, sst. 1946. 301–14. Chr. Worm. Spredte Træk om Forholdene i Karby Sogn, sst. 83–108. – Om Agerø: Reinhold Rasmussen. Morslandsk Humor, AarbMors. 1922. 19–21. Aug. F. Schmidt. Fra Mors. II. 109–11.