Øster Brønderslev sogn

(Ø. B.- Hallund kom.) omgives af Dronninglund hrd. (Hallund og Ørum so.), Ålborg a. (Ajstrup so. i Kær hrd.) samt Tolstrup so., Brønderslev kbst. og Jerslev so. Gennem so. løber Rye å mod nv. omgivet af brede, lave eng- og mosedrag, der endnu for en stor del ligger hen som græsningsfenner. Både mod s. og n. støder engene op til jævne flader af hævet, senglacial havbund, som i n. snart igen går over i istidsmorænens ret jævne og sandede jorder. Ved Ø. Gerndrup udmunder det ejendommelige dalkompleks Gerndrup dale. Noget mere ujævnt er terrænet nø.f. Ø. Brønderslev, hvor Kirkehøje når til 51 m (trig.stat.). Endnu længere s. 353 mod n. sænker terrænet sig ned mod Vrangbæk, der danner skel til Jerslev. Her findes igen hævet havbund. Nogle få plantninger er eneste skov. Gennem so. går jernbanen Ålborg-Hjørring og hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 4543 ha. Befolkning 1/10 1955: 1713 indb. fordelt på 477 husstande. (1801: 628, 1850: 1145, 1901: 1535, 1930: 1807).

I so. ligger Ø. Brønderslev (*1295 Østræbrundeslef; u. 1804 og 1824–25) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 491 indb. fordelt på 163 husstande – m. kirke, præstegd. (opf. 1923), kom.kontor samt alderdomshjem (opf. 1937, arkt. Jens Knudsen, Brønderslev), centralskole (opf. 1958) m. Ø. B.-Hallund bibl. (opret. 1875; 4200 bd.) samt sportsplads, missionshus, forsamlingshus, hjemmeværnets skydebaner, Spare- og Laanekassen for Ø. B.-Hallund Kom. (opret. 1869; indskud 31/3 1959: 2,2 mill. kr., reserver: 176.000 kr.), andelsvaskeri (opf. 1952), rensningsanlæg (1957), postkontor og telf.central; Hvilshøj (*1454 Hwilsz høff) m. andelsmejeri (opf. 1901). – Saml. af gde og hse: Kraghede (1606 Kraghiede; u. 1802–03) m. missionshus (opf. 1918); Ø. Linderup (*1335 Lundrop, 1573 Øster Lundrup; u. 1798); Stubdrup (*1319 Stubetorp); Damhale; Polderhuse; Hvilshøj Mark; Nejstgde (u. 1802–03); Bukgde; Snaphede. – Gårde: Gl. Burholt (*1491 Boerod, *1494 Borodthollum, 1564 Borholt); Ny Burholt; Ø. og V. Gerndrup (*1425 Giierundrop, *1438 Germendrup, *1473 Wester Gierumdrup, 1494 Øester Gerindrop); Skarvad (1688 Scharwad); Nejst (1578 Nist) (10,3 tdr. hartk., 120 ha; ejdsk. 235, grv. 120); Bakgd. m. hønseri og rugeri; Hvilshøjgd. (1606 Huilshøffgrdt) (7,7 tdr. hartk., 149 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 240, grv. 121); Vestergd. (6,4 tdr. hartk., 106 ha; ejdsk. 230, grv. 114); Toftegd. (5,7 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 220, grv. 86); Skrivensgd. (6,6 tdr. hartk., 100 ha; ejdsk. 215, grv. 113); Nørregd.

Ø. B. so., der sa. m. Hallund so. (Dronninglund hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jerslev so. So. udgør 5. udskrivningskr., 520. lægd og har sessionssted i Brønderslev.

Kirken (indviet til Kristus) består af skib, kor og apsis bygget i romansk tid af granitkvadre på profileret sokkel, senromansk v.forlængelse af sa. materiale, tårn fra renæssancetiden og våbenhus på n.siden fra 1921. I den romanske kirke er flere vinduer bev., apsidens to runde vinduer er næppe opr. Skibets n.dør ses tilmuret, men m. buestikket fjernet. Korets præstedør på s.siden er ligeledes bev. En karmsten fra en af kirkens portaler med runeindskr.: »Kirken er viet til Christus til miskund for menneskene. Svend Germundssøn« er nu i Nationalmus. (DRun. 163). I ndr. korvindue er indsat en kvader med en meget smuk og velbevaret, romansk fremstilling af en løve i negativt relief. Skibets s.mur er omsat. V.forlængelsen har tykkere mure end det øvrige skib og har i nv.hjørnet en muret trappe og er således antagelig underbygning af et tårn. På n.siden er en portal. Tårnet er opf. o. 1570 (ved rep. efter lynnedslag 1950 er i murværket fundet en sølvmønt præget i Rostock 1550–62), til dels ombygget 1785. Tårnet består forneden af granitkvadre, foroven af mursten med hjørnekvadre. Apsis har halvkuppelhvælving, den øvrige kirke bjælkeloft, men i tårnrummet er afsæt til en hvælving, der aldrig er blevet opf. – På alteret en kopi af kirkens gl. korbuekrucifiks fra 1500t. og malmstager fra 1577 med navnet Niels Jürgens. Romansk granitfont. Udskåren prædikestol fra beg. af 1600t. Paneler fra to degnestole i koret, der er flyttet ned i skibet, er jævnaldrende med et v.panel med årst. 1643. Stærkt ombygget renæssancestoleværk fornyet 1960, Klokke fra 1546 er udlånt til Kbh.s Kirkefond. På skibets n. væg epitafier over kancellird. Peder Ifversen til Burholt, † 1790, og hustru Karen Bast, † 1786, samt over oberstløjtn. Peder Himmelstrup til Burholt, † 1757, og hustru Anna Hegelund Kjærulf, † 1776, g. 1. m. Peder Ifversen af Gl. Hammelmosegd. I kirken opbevares to gravtræer fra beg. af 1600t.

Burholt tilhørte i senmiddelalderen – i hvert fald fra 1490erne – Børglum kloster og kom med andet klostergods ved reformationen til kronen, der 1564 pantsatte B. til væbn. Christoffer s. 354 Blik, foged på Åstrup slot. Efter hans død 1571 fik slotsfoged på Ålborghus Palle Nielsen Griis til Slettegård († tidligst 1606) 1571 tilladelse at indløse gden fra arvingerne; han havde derefter gden som pantelen indtil 1598, men kronen havde dog allr. 1573 mageskiftet gden til fru Magdalene Banner, enke efter rigsråden Iver Globsen Krabbe til Krabbesholm m.v. († 1561). Ved hendes død 1597 arvedes B. af datteren Dorte Krabbe († 1623), g. m. Erik Lykke til Havnø († 1602). Fra deres søn Hans Lykke er B. vist overgået til Otte Christensen Skeel til Hammelmose m.v. († 1634), derefter til hans datter Karen Ottesdatter Skeel, g. 1642 m. Sten Holgersen Bille til Billeskov m.v. Sidstn. erhvervede fæstegods på egnen og lagde det under B., der nu blev en ufri hovedgd., men hidtil havde været en fæstegd. B. bortforpagtedes nu; den arvedes ved Steen Billes død 1654 af hans sønner Fr. Bille og Holger Bille; sidstn. blev efter broderens død 1665 eneejer og beboede en tid gden, men fik den ikke anerkendt som tiendefri sædegd. (1688: 24 tdr. hartk. m. 102,5 tdr. land under plov). Hans fire sønner arvede B.; men af disse erhvervede sen. premierløjtn. Sten Bille 1692 de brødrene Chr. Fr. Bille til Bangsbo († 1749) og Henrik Bille til Mejlgård († 1708) tilhørende andele og 1700 den af broderen, kornet Otte Bille († 1705) ejede part. Sten Bille († 1740) boede vist selv på B., der var bortforpagtet, men solgte 1710 gden (24 tdr. hartk.) m. gods (tilsa. 123 1/8 tdr. hartk.) til provst Jens Pedersen Brøndlund i Ø. Brønderslev († 1729), som 1719 videresolgte den (i alt 113 5/8 tdr. hartk.) til tidl. forp. på gden Hans Justesen. Ved hans død 1728 overtog kreditorerne gd. og gods for 3672 rdl., men enken Else Kathrine Kampmann († 1744) blev dog boende endnu nogle år på B. Gden kom nu til provst Sten Clausen Kjærulf († 1762) i Åby, der betalte de øvrige kreditorer ud. 1734 (skøde n.å.) afhændede han den (24 tdr. hartk.) og fæstegods (104 1/8 tdr. hartk.) til kaptajn, sen. oberstløjtn. Peder Himmelstrup. Efter dennes død 1757 på B. ejede enken Anna Hegelund Pedersdatter Kjærulf gden til sin død 1776. Hendes søn (af 1. ægteskab) Niels Ifversen til Heiselt solgte 1777 sin halvpart i B. (24 tdr. hartk.) og 108 5/8 tdr. hartk. fæstegods for 5000 rdl. til sin broder Peder Ifversen († 1790). Denne solgte 1789 B. (24 tdr. hartk.) m. 52 tdr. hartk. tiender, 3 tdr. brohartk. og 108 1/2 tdr. hartk. fæstegods for 19.300 rdl. til Henrik Winde fra Odden, † på B. 1817. Hans enke Anne Dorthea W., f. Mathiesen († 1833), overtog godsets drift, til hun 1832 skødede B. til sønnen, exam. jur. Johan Fr. Christoffer Winde, der bortsolgte fæstegodset og fornyede det meste af hovedbygn. (se ndf.) 1843 og (efter brand) 1853. Ved anlægget af chausséen Hjørring-Nørresundby deltes B.s tilliggende i to dele, hvorfor Winde på den vestligste del 1854–57 opførte Ny Burholt (m. 6 1/4 tdr. hartk.), der 1867 overdroges den yngste søn Johan Fr. Chr. Winde († 1922). S. å. afstod han Gammel Burholt (m. 12 5/8 tdr. hartk.) til sønnen Jacob Kjellerup Winde († 1915), som 1903 for 110.000 kr. (heraf 20.000 for løsøre) solgte Gl. B. til propr. Chr. Pedersen, der allr. 1891 for 70.000 kr. havde erhvervet Ny B., men 1909 solgte sidstn. gd. for 100.000 kr. til Niels Hansen, som 1916 videresolgte den til Chr. Bertelsen, fra hvem den 1928 kom til Aarhus Kornkompagni og 1929 til et konsortium og videre til Chr. Andersen. 1930 udskiltes herfra en af byggergd., Nørre Burholt (24,5 ha), og nogen jord til naboer. Ny B. (efter udstykning 36 ha) ejes nu af A. Spanggaard. – Efter propr. Chr. Pedersens død på Gl. B. 1934 overtog enken Margrethe Pedersen, f. Jensen, gden og opbyggede den 1936 nedbrændte ladegd., men solgte 1939 Gl. B. til Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede den i en hovedparcel (61 ha), der 1940 for 83.000 kr. solgtes til Poul Voetmann, som 1947 solgte den til T. C. Thomsen, og i husmandsbrug. – Godsarkivet tilintetgjordes af J.K. Winde, rester i NLA.

Litt.: C. Klitgaard. B. i Øster Brønderslev So., JySaml. 5. Rk. VII. 1946–47. 135–77.

Hvilshøjgård skal 1532 have tilhørt hr. Predbjørn Podebusk til Vosborg og Kørup († 1541), men var formentlig kun en fæstegd. I 1600t.s første del ejedes den af Otte Christensen Skeel til Hammelmose m.v. († 1634), og hans datter Karen Skeel bragte 1642 gden sa. m. Burholt ved ægteskab til Sten Bille til Billeskov m.v. († 1654). 1648 gjorde Fr. III ophold på gden på tilbagevejen fra Norge, idet der her fra gl. tid holdtes kro. 1662 var H. en bondegd. på 15 1/8 tdr. hartk. under Burholt. Siden ejedes den af sønnen Otte Stensen Bille til Bangsbo († 1674), der 1671 solgte den m. 6–8 andre gde. til broderen Holger Bille til Bangsbo († 1690). 1682 skødede Albert Bille til Langholt m.v. († 1703) H. til sognepræsten til Nørresundby hr. Kjeld Nielsen Mule († 1723), der 1683 overdrog den til Jonas Christensen Mule, som endnu s.å. afstod den til sognepræst til Skæve hr. Jacob Pedersen Bruun († 1717). Denne solgte 1692 H. (13 1/2 tdr. hartk.) m. et bol til Anne Jespersdatter Hegelund til Ormholt, fra hvem den 1694 kom til svigersønnen forp. Peder Thomsen Kjærulf († 1717). Hans enke Magdalene Henriksdatter Hemmer († 1756) var g. 2. m. propr. Jørgen Nielsen Birch († 1756), som 1724 pantsatte H. m. en del gods (i alt 83 3/8 tdr. hartk.) til Cort Trap, Ålborg, og 1737 endelig solgte ham s. 355 gden. Trap videresolgte H. m. tilliggende gods (70 1/8 tdr. hartk.) på auktion 1739 til krigsråd Harboe Lassen Meulengracht, sen. til Vorgård (Hellum hrd.) († 1778), der endnu 1739 (skøde 1741) afhændede den til sen. kancelliråd Claus Edvard Ermandinger til Vrejlevkloster († 1755). Denne afstod 1752 H. til propr. Peder Markvard Rodsteen Lykke til Kølskegård († 1775), som 1774 solgte den for 3955 rdl. kur. til Hans Pedersen Kynde i Ålborg, der døde n.å. Hans universalarving var provst Hans Boje, sen. ejer af Hvidstedgård. Efter hans død 1780 stillede enken Helene Charlotte Schandorff n.å. gden til auktion. Siden ejedes H. af propr. Christen Hass, ved hvis død 1791 enken Helene Marie Brandt arvede den og bragte den i nyt ægteskab til Christen Krøg. 1803 havde H. 13 1/2 tdr. hartk. m. 8 7/8 tdr. hartk. fæstegods. Krøg døde 1812, og enken skødede den derpå 1814 for 9000 rbdl. n.v. til sin broderdatter Mette Kirstine Brandt, sen. g.m. Johan Fr. Yde. Ved hans fallit 1819 købtes den for 1025 rbdl. n.v. af landmåler Peder Markvor Møller († 1880), hvis søn O. N. C. Møller 1869 overtog gden. Ved hans død 1902 arvede datteren J. Møller den og beholdt den til 1920, da hun solgte den (10 1/2 tdr. hartk.) for 350.000 kr. til den hidtidige forp. Fr. Hartmann, hvis søn F. O. S. Hartmann overtog den 1958. 1925–30 udstykkedes 3 husmandsbrug (à ca. 8 ha) fra H.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 369 f. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1936. 23 f.

I Linderup nævnes 1568 Peder Stygge (?Rosenkrantz til Hevringholm († 1570)). 1688 var der her 3 bøndergde. – 1758 hørte 2 bøndergde (à 4 1/2 tdr. hartk.) i L. under Nibstrup, 1800 under Kølskegård; de sammenlagdes senere til den nuv. Linderupgård (jf. DLandbr. VII. 1935. 370–72).

I et tingsvidne af 1473 omtales en vold, kaldet Troldborg, som ulovligt var opkastet neden for Børglum klosters gd. V.-Gerndrup.

Jerslev broer på den gl. kongevej Nørresundby-Hjørring over Rye å omtales allr. 1440 og tilhørte til ind i 1700t. kongen, siden Burholts ejer; Jerslev hrd. ydede brokorn til deres vedligeholdelse (jf. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1938. 15 ff.).

Sydligst i so. førte Skarvad bro den gl. kongevej over Lindholm å, på hvis nordside o. 1700 dreves krohold i Skarvadhus (jf. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1938. 13f., 40).

I so. nævnes tidl. bebyggelserne Munkelykke (*1466 Muncklycke), Gaberall (*1491) og Oderup (*1488).

Skove: Hist og her mindre bevoksninger, således til Hvilshøjgård.

Fredede oldtidsminder: To langhøje, hvoraf den ene er 48 m lang med en rundhøj på midten, og 11 høje, hvoraf Stubdrup Kirkehøj, Skalbækhøj, Hathøj og Bolhøj er ret store. – Sløjfet el. ødelagt: En langhøj og 47 høje; de fleste af disse har ligget i so.s nordøstl., højere del.

I en mose ved Hvilshøj er i et lerkar fundet 3600 ravperler. Fra Hvilshøjgård stammer en smukt ornamenteret dyssetids mosepotte og et offerfund med 6 tyknakkede, uslebne økser.

Ved Kraghede er der undersøgt en stor boplads med et par hustomter fra sen keltisk jernalder og en betydelig gravplads fra sa. tid; der er omkr. Kraghede konstateret flere jernalderbopladser, og ved Ø. Brønderslev er der fundet flere jernaldergravpladser.

Om runestenen i kirken se ovf.

Jerslev Herredsting holdtes indtil 1688 i Øster Brønderslev, opr. ved Tinghøjene nø.f. byen (jf. i øvrigt s. 233). Når vejret var dårligt, holdtes tinget i en gd. i Stubdrup (JySaml. III. 1870–71. 273 og IX. 1882–83. 306). Et tinghus var i øvrigt opf. 1640, antagelig liggende ml. Bøgen og Stubdrup (se AarbVends. 1922. 271–74). Mindesten på tingstedet rejst 1932 (AarbVends. 1933–34. 143–45).

Om de forsvundne Femten sten i Ulvbakkerne på Kraghede se Schmidt. DK. 225–26.

Mindesten for grd. Frederik Krogh, foregangsmand for planbrug og mergling, rejst 1954.

Litt.: C. Klitgaard. En Tragedie i Øster Brønderslev, AarbVends. 1949–50. 369–80.