(Asperup-R. kom.) omgives af Asperup, Nr. Åby, Udby, Kavslunde og Vejlby so. samt på en strækning af 500 m af Båring vig (Flaskebugt). Ved kysten ligger Blanke fed med badestrand og med en del sommerhuse, begrænsende den tidl. vig Tangmose fra havet. I den nordl. del af so. ligger Båring bankes vestl. del med højder på indtil 47 m (trig.stat.) og med tydelige skråninger ned mod det noget lavere, småbølgede og overvejende lermuldede terræn omkr. Rorslev. Gennem det næsten skovløse so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Blanke stat.), hovedvej 1 og landevejen Middelfart-Bogense.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 730 ha. Befolkning 7/11 1950: 523 indb. fordelt på 151 husstande. (1801: 229, 1850: 427, 1901: 543, 1930: 559).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byerne: Rorslev (1423 Rodersløff; u. 1784) m. kirke, skole (»Enighedsskolen«, for- og hovedskole, ombygget 1940, arkt. H. C. Andersen) m. folkebibl. (opret. 1881, 1600 bd.), forsamlingshus, stadion og andelsfrysehus; Blanke (1447 Blancke; u. 1782), sammenvokset m. Rorslev, m. jernbanestat., posthus og telegrafeksp. – Gårde: Rorslev Møllegd. (15,4 tdr. hartk., 66 ha; ejdsk. 250, grv. 162); Margd.; Blankegd.; Jensgd.; Vædeledgd.; Rorslevgd. – I so. en ornecentral.
M. Walther seminarielærer, cand. mag.
R. so., der sa.m. Asperup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør 3. udskrivningskr., 217. lægd og har sessionssted i Middelfart.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken, der i katolsk tid var indviet til Skt. Peder, ligger på en bakke vestl. i byen. Ældst er koret og skibets østl. halvdel, opf. i romansk tid af rå kamp m. granitkvadre i nederste skifte. På en kvader i ø.gavlen er udhugget et hoved. I senmiddelalderen er korgavlen ommuret i munkesten og prydet m. blændinger. Endv. udvidedes korbuen, der fik smig ind mod skibet, s. 418 og ved skibets s.dør opførtes et smukt lille våbenhus, der m. sine rige murblændinger minder om n.kapellet i Kavslunde. Kor og skib overhvælvedes, og siden forlængedes skibet mod v. m. et fag af munkesten, der også forsynedes med krydshvælv. Tårn fik kirken ikke i middelalderen, men klokkerne ophængtes i et nu forsv. klokkehus på kgd. 1760 forlængedes skibet yderligere med et fag mod v., der overhvælvedes og indrettedes til begravelse (jf. ndf.), og ved den nye v.gavl opførtes et smalt tårn, begge dele af gule munkesten på en høj skråkantsokkel. Tårnet har hjørnelisener og afsluttes af et spåntækt pyramidespir m. opskalksving; vindfløjen er mærket »N B 1760« (Niels Basse). Fra nyere tid stammer ligeledes korets stræbepiller. – Moderne ligkapel på kgd. – Ungrenæssancealtertavle fra o. 1600 m. 1700t.s malerier og tre sengotiske figurer: Maria m. Jesusbarnet, Jakob d. ældre og Skt. Dionysios, utvivlsomt rester af kirkens senkatolske altertavle (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Crone 395). Præste- og degnestol ved korets ø.væg i flugt m. alteret, m. snitværk fra ældre præstestol fra 1594 samt rokokovaser. Romansk døbefont af granit m. korsrelieffer på kummen. Over fonten er ophængt helligåndsdue fra 1600t. Prædikestolen, der som præstestolen bærer præsten Eiler Ottesens navn, er af sa. mester som altertavlen; som prædikestolene i Føns og Kavslunde har den naive ansigtsmasker på halvsøjlernes ornamentbælter. Nye stolestader. Jernbunden dør til våbenhuset. Klokke fra 1443 m. minuskelindskr. Skibets vestligste fag, der er skilt fra kirken ved et jerngitter, tjener som gravkapel for Hindsgavls tidl. ejere. Her hviler bl.a. kammerråd Niels Basse, † 1773, m. hustru, og kmh. C. H. Adeler, † 1801, m. hustru. I kapellet en træplade m. byggeindskr. fra 1760.
Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.
Rorslev kirke, set fra syd.
I Rorslev by nævnes gårdene Staalsgardt *1447 og Abellgarden 1449.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Der er ingen bev. oldtidsmindesmærker i so., men i Blanke by har der været en dysse. I en præsteindberetn. fra 1623 fortælles endv.: Imellem Båring og stranden er en høj, kaldes Rankelshøj, hvorpå nu sættes bål i krigstider, men tilforn have indbyggerne her ofret til afguderne for deres børn. En kæmpe Ranke skal være begravet her (»Ride ride Ranke – fra Båring til Blanke«). – Ved Rorslev er fundet en urnegravplads fra ældre rom. jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 34.
På »Baarup Mark« skal der have været en hellig kilde, som dog omtales som forsv. i slutn. af 1700t. (AarbOdense. 1916. 454. Schmidt. DH. 128). – »Nakjælen« (ɔ: Nordkilden) på Blanke mark findes endnu med lidt krat udenom (jf. Marinus Børups digtsamling 1919 »Nakjælen«).
I Rorslev fødtes 1809 filosoffen Rasmus Nielsen (mindesten rejst 1909 ved fødestedet). PE
Litt.: jf. Asperup.