Skovby sogn

(S. kom.) omgives af Nr. Sandager, Guldbjerg, Hårslev og Ore so. samt Kattegat og Bogense kbst.s jorder. Det jævnt bakkede land ligger mod s. gennemgående over 30 m med højeste punkt 39,6 m (trig. stat., 38,9 m, ved Klemstrupgd. i v.). Mod n. bliver terrænet såvel mere jævnt som lavere og går i nv., ved Skovby Nymark, langsomt over i de inddæmmede Fogense enge, der ligger omtrent i havets niveau, og som 1950 udlagdes som vildtreservat. Mod Kattegat er Fogense enge begrænset af en indtil over 2 m høj strandvold, der ydermere er forstærket af et 2 km langt dige. Gennem so. løber Møllebæk, der tidl. udmundede i en sø ved Nedermølle. So.s jorder er af vekslende beskaffenhed. Sandet er således et stort parti mellem s. 362 Skovby, Kattebjerg, Fjederløkken og Kærby, endv. »Sandet« i sv. og egnen ved Kristianslund, mens lerjorder dominerer n.f. Kassemose, ved Harritslevgd. og Harritslev Mark samt ved Fælleden. Et tidl. mosestrøg, hvoraf en del endnu er eng, har strakt sig fra Smidstrup i Guldbjerg so. i nordvestl. retning til Fredskoven. Denne udgør sa.m. Hestehave, Hemskov og flere mindre skovparceller so.s skove. Gennem so. går jernbanerne Brenderup-Bogense (Kassemose stat. og Tofte og Eskelund trinbrætter) og Odense-Bogense (Harritslev trinbræt) samt landevejene fra Bogense mod Middelfart, Assens og Odense.

Areal i alt 1950: 2587 ha. Befolkning 7/11 1950: 1292 indb. fordelt på 348 husstande. (1801: 794, 1850: 1168, 1901: 1282, 1930: 1286). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 848 levede af landbrug m.v., 199 af håndværk og industri, 70 af handel og omsætning, 33 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv og 114 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet Skovby kirke m. præstebolig (opf. 1903) og byerne: Skovby (*1231 Scogby; u. 1794) m. andelsfryseri (opf. 1949), maskinstat. og vandværk (anl. 1938); Eskilstrup (1560 Eskilstrop, Eskildstrop, Eskildstrup; u. 1794) m. forskole (opf. 1914, arkt. Chr. Christensen) m. sognebogsaml. (opret. 1940, 1700 bd.); Kærby (*1420 Kerbygrund, *1450 Kærebye; u. 1794) m. tidl. fattighus, »Kærby hospital«, nu kommunehus, benyttet som husvildebol., og andelsfryseri (opf. 1950); Tofte (*o. 1300 Toffte skouff; u. 1794) m. centralskole (opf. 1956, arkt. Th. Nygaard), forsamlingshus (opf. 1888, udv. 1933 og 1943), kom.kontor (siden 1950 i tidl. forskolebygn.), andelsmejeri (»Skovby«, opret. 1886, ombygget 1911), (n. herfor) trinbræt og (s.f. byen) stadion (anl. 1942); Skårup (o. 1350 Skogetorp; u. 1794); Harritslev (*1231 Haræslef, 1486 Harridzleff; u. 1798) m. forskole (opf. 1914, arkt. Chr. Christensen) m. udlån fra ovenn. sognebogsaml., andelsfryseri (opf. 1950), maskinstat. og (ø. herfor) trinbræt; Kassemose m. jernbanestat., posthus og telegrafeksp. – Saml. af gde og hse: Fjederløkken; Fælleden m. andelsfryseri (opf. 1954); Skovby Nymark m. andelsfryseri (opf. 1950); Abildro; Grønløkke; Kattebjerg; Sandet (*1497 Sandy); Lindebjerg; Kalvehave; Pythuse. – Gårde: hovedgd. Harritslevgd. under Gyldensten (1486 Haritzsleffgardh, Haritzleuegard, Haridzløffgaard; 42,3 tdr. hartk., 166 ha; ejdsk. 470, grv. 339); Overmølle (1663 Ofver Mølle) m. vandml. og elektricitetsværk; Kristianslund, tidl. under Gyldensten (25,4 tdr. hartk., 159 ha; ejdsk. 370, grv. 280); Brandholt (o. 1510 Brandolt); Ore Ellegd. (*1420 Elnelansgaard, o. 1510 Ellegard(t)); Nedermølle (1517 Nedher mølle) m. vandml. og vandværk. – Eskelund trinbræt.

S. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ore so. eet pastorat, har tingsted i Bogense og hører under 41. retskr. (Bogense kbst. og Skovby hrd. med Lunde-Skam hrd. og grevskabet Roepstorffs birk), 30. politikr. (Bogense), Odense amtstuedistrikt med amtstue i Odense, Nordfyns lægekr. (Bogense), 34. skattekr. (Bogense), 21. skyldkr. (Odense amtr.kr.) og amtets 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 174. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken (vistnok viet Skt. Morten) består af romansk apsis, kor og skib, gotisk v.forlængelse, tårn i v., kapel i n. samt våbenhus i s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på dobbeltsokkel (to rundstave over skråkant). Begge døre m. kilestik-rundbue er bev., mod s. i brug, mod n. tilmuret. Opr. rundbuevinduer er bev. i apsis og på skibets n.side. Korbuen er rund. Ældst blandt tilbygn. er v.forlængelsen, sikkert fra o. 1400. Den åbner sig mod skibet ved en rundbue og har i sv.hjørnet en svær støttepille, der mul. indeholder en trappe. Mod s. er s. 363 der et tilmuret fladbuevindue, og v.gavlen, der ses fra tårnets underrum, har fladbuevindue, i højt spidsbuet spejl over fladbuedør, begge tilmuret, samt to slanke spidsbueblændinger. Den kamtakkede gavltrekant er i øvrigt glat. Rummet overdækkes af et smukt muret krydshvælv m. skarpryggede ribber. I sengotisk tid, o. 1475–1500, er der i v. tilføjet et tårn m. trappehus i s., falsede fladbuevinduer, udvendig m. hulet karm (som bl.a. i Assens kirke). Murfladerne har høje spidsbueblændinger to og to, og gavlene er af nordvestfynsk type. Tårnrummet, nu materialhus, har ansatser til et hvælv. Lidt sen. tilføjelser er våbenhuset i s. m. simpel blændingsgavl og det anselige n.kapel, forneden af genanvendte kvadre, i øvrigt som de andre tilbygn. af tegl. Det har på alle murflader rige blændingsdekorationer. Rummet dækkes af et krydshvælv. Apsidens halvkuppelhvælv er uvist hvornår ombygget m. tegl, og korets krydshvælv samt skibets tre otteribbede hvælv er yngre end 1590 (Jac. Madsen, ed. Idum. 279). – I alterbordet er i sin tid fundet en blyæske m. relikvier af Skt. Morten, Dionysios og de 11.000 jomfr., nu i Nationalmus. En sengotisk alterbordsforside fra o. 1500 m. malet treenighedsbillede hænger i skibet. Altertavlen er et skulpturarb., »Korsnedtagelsen«, af Kai Louis Jensen fra 1955. Et ældre altermaleri, »Opstandelsen« af C. Faber, fra 1853 er ophængt i kirken. Romansk granitfont m. bladranke på kummen, særskilt skaft og løveprydet fod (Mackeprang. D. 140). Prædikestolen er et godt arbejde i bruskbarok m. snosøjler og statuetter af Kristus og apostlene. Klokker: 1) 1400t., skriftløs m. bomærke, mul. støbemærke (Uldall. 136); 2) 1504 af Poul Grydestøber m. fl. smårelieffer og våben for Tilluf Eriksen (Bjørn) og Sofie Lunge (Uldall. 116). – I n.dørens tilmuring sidder en romansk granit-gravsten m. lat. konturkors. I koret en meget slidt figursten over præsten Erik Hansen, † 1465, samt tysksproget figursten over Elisabet Svave, † 1557 (CAJensen. Gr. 535) og ligeledes over Jørgen Svave og Catharina S. begge † 1571 (CAJensen. Gr. 708). På kgd. monument over de på Harritslevgrd. lazaret 1848–49 døde krigere samt den Bardenflethske familiebegr. (bl.a. søofficeren, hofchef Johan Frederik B., † 1833, og officeren Frederik B., † 1852), tidl. i n.kapellet. Kgd. omgives af gl. diger, og mod ø. er der en meget anselig sengotisk portal m. køreport og låge. Tæt n.f. kirken ligger der et ligkapel fra slutn. af 1800t.

Harritslevgård. Harritslev nævnes i ValdJb. som tilhørende kongen. 1327 fik den sv. prins Erik Valdemarsen, søn af Erik Plovpennings datter Sofie i hendes ægteskab m. den sv. konge Valdemar Birgersen, sig tildømt som sin mødrene arv bl.a. gods på Fyn, nemlig H. m. dens fang, Bogense, Hindsholm, Pejrup og Broby. Sen. må H. på ny være kommet til den da. konge, thi 1398 udgjorde den et birk, som dronn. Margrete og Erik af Pommern sa. m. Rugård, Skovby hrd., Bogense og Vissenbjerg so. gav i panteforlening for 6000 mk. til hr. Berneke Skinkel († 1418). H. vedblev indtil 1/1 1560 at være et kgl. len. Af sen. lensmænd kendes hr. Christiern Urne, der nævnes hertil 1486–91, men allr. 1474 for 100 rhinske gylden og 100 stædermark havde H.gd. i pant »uafløst i hans dage.« (1486 nævnes et medlem af slægten Friis i H.gd., men det er sandsynligt, at han kun lå i borgeleje her el. var foged for Chr. Urne). Urnes enke, Sophie Jepsdatter Lunge ægtede hr. Tilluf Eriksen (Bjørn) († 1522?), der nævnes som lensmand fra 1499. Hans 2. hustru Mette Skinkel († tidligst 1535) fik 1514 ventebrev på livstid på lenet, som hendes stedsøn Just Christiernsen Urne († ml. 1543 og 1550) imidlertid havde senest fra 1523. 1536 overdroges det til Timme Schrandi, og 1542 gaves det frit på livstid til Jørgen Svave († 1571) og hustru Catharine Buchwaldt († 1571). 1560 fik Jørgen Svave for 5000 dlr. af kongen skøde på H. m. bl.a. 20 gde i H. by. H. birk vedblev endnu at bestå i hvert fald til 1597. H. overtoges efter forældrenes død af Jørgen Svave († 1600). Dennes brødre Johan († 1594) og Magnus Svave († 1609) lånte ham penge og fik herfor skadesløsbrev i H., hvorfor de 1587 androg kongen om fortrinsret på egne og søskendes vegne til »deres fædrenegd.« H. fremfor andre kreditorer. 1589 købtes den imidlertid af Breide Rantzau til Rantzausholm (nu Brahetrolleborg) († 1618), som opf. den nuv. hovedbygn. Salget gav anledning til langvarig splid ml. søskendeflokken. 1599 stævnede Jørgen Svave og hans søstre jomfruerne Elisabeth († 1618) og Leonore Svave († 1624) broderen Magnus for sa.m. Johan uretmæssigt at have solgt H., som skulle være dem alle tilfaldet efter forældrene. Også en fjerde broder Markvard Svave († o. 1590) nævnes som parthaver. H. forblev imidlertid uantastet hos Breide Rantzau, som fulgtes af sønnen Cai Rantzau († 1623), der efterlod den til enken, Anne Lykke til Hverringe († 1641). Deres datter Sophie Rantzau († 1635) bragte 1631 ved ægteskab H. til hr. Laurids Ulfeldt til Egeskov († 1659), efter hvis død den kom tilbage til Anne Lykkes slægt. To tredjedele fik således hendes brodersøn, den kendte Kaj Lykke († 1699), ved hvis domfældelse 1661 de tilfaldt kronen, som 1663 solgte dem til Kaj Lykkes svoger, oberst, sen. generalløjtn. Fr. v. Arenstorff til Overgård († 1689), som i forvejen ved ægteskab m. Christence Lykke († 1667) var kommet i besiddelse af den ene tredjedel. Med hendes død indtrådte nye delinger, og i 50 år var H. delt i ejerparter, som gik fra hånd til hånd. En del kom til Brockenhuus’erne, og på skiftet efter Sophie Amalie Brockenhuus († senest 1678) tilfaldt den kongen, som 1681 gav sin forskærer Chr. Kruse til Hjermitslevgård († 1699), g.m. Anne Sophie Brockenhuus, gavebrev på den. Han solgte den 1682 til fhv. admiralitetsråd og landsdommer i Fyn Jens Lassen († 1706), som 1688 af Laurids Seefeld til Øland († 1688), g.m. Margrethe Cathrine Sigvardsdatter Brockenhuus, fik skøde på 1/3 af H. En del af godset arvedes efter Fr. Arenstorffs død af dennes enke i 2. ægteskab, Augusta Elisabeth Henningsdatter Rumohr († 1728), som 1694 af nogle øde gde i H. by oprettede en ny sædegd., Lille Harritslevgård. Senest 1703 var det lykkedes Jens Lassen at samle i alt to tredjedele af H.gd. og gods, og d.å. skødede landkommissær i Fyn, præsident i Nyborg og politimester i Kbh. Claus Rasch til Raschenberg († 1705) den sidste tredjedel til etatsråd Martin Conrad Bierman von Ehrenschild til Enggård († 1715), hvis enke, Anna Margrethe v. Stöcken († 1732) 1717 skødede den til Jens Lassens søn, kommandørkapt. Hans Lasson († 1718). Dennes enke, Christiane Hoppe († 1769) bragte ved nyt ægteskab 1719 H. til oberstløjtn. Philip Johan Hagedorn († 1740), som kaldte den Store Harritslevgård. Lille H. (i alt 121 tdr. hartk.) skødede fru A. E. Rumohr 1721 til sin svigerdatter Charlotte Amalie Vind († 1724), enke efter oberstløjtn. Henrik v. Arenstorff († 1712), og 1723 skødede en Chr. v. Arenstorff den til Hagedorn, som flyttede dens hovedbygn. ind til Bogense. 1740–69 ejedes H. af Hagedorns enke, ovenn. Christiane Hoppe, som drev gden m. stor dygtighed og bl.a. indrettede et berømt stutteri her. Hun efterlod if. Hagedorns testamente af 19/12 1750 H. til sin datter af 1. ægteskab Anna Elisabeth Lassen († 1772) og dennes mand, oberst Johan Fr. Bardenfleth († 1771), som fulgtes af sønnen, major, sen. generalmajor Johan Fr. Bardenfleth († 1811). Dennes sønner arvede H., som de 1829 for 82.000 rdl. skødede til grev Bernstorff til grevskabet Gyldensten, hvori den indlemmedes. Efter lensafløsningen har H. fortsat fælles ejer m. Gyldensten. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Hugo Matthiessen i DSlHerreg. II. 1943. 532–38. DLandbr. III. 1930. 652–54. Martine Hansen. s. 365 Nogle Optegnelser om H. og dets Ejere, AarbOdense. III. 1923. 275–83. Chr. Axel Jensen i Ældre nord. Architektur. II. 1921.

H. blev opf. for Breide Rantzau 1606 opr. som et firefløjet anlæg, hvoraf dog kun de to fløje mod ø. og n. er bev., de to mod s. og v. har formentlig været bindingsværk. De bev. fløje er 2 stokv. høje over en delvis hvælvet kælder. Ø.fløjen – hovedfløjen – har midt på gårdfaçaden et ottekantet trappetårn m. sandstens vindeltrappe. Det spånklædte spir har vindfløj m. initialerne for ægteparret Hagedorn og årst. 1719. Mod haven er anbragt to karnapper m. saddeltag og svungne gavle, som opr. har været hemmeligheder. Overalt på disse 2 fløje er de opr. renæssancegavle og kviste bev. m. svungne sandstensdekorationer m. vandret inddeling. Vinduerne er ikke opr., men stammer fra en ombygning 1753 ved fru Christiane Hagedorn, og kun enkelte steder ses spor af de opr. buestik. – I det indre er kun bev. nogle sandstenskaminer fra den ældste tid, idet bygn. også her er stærkt præget af ombygningen 1753. Til den korte n.fløj slutter sig en noget lavere portfløj, som er lidt yngre end ø.- og v.fløjen. Portfløjens sandstensportal, som er sammensat af dele, der opr. har siddet andre steder, er flankeret af to hermer, og over den ses en frise m. reliefhugne adelsvåben for Breide Rantzau og hans tre hustruer. Porthuset har også svungne gavle og tillige en kraftig leddeling af murfladerne delt af vandrette bånd. Den nuv. s.fløj er moderne. Murene har i mange generationer stået hvidkalkede, men var i renæssancetiden i røde mursten. Bygningerne er tækket m. vingetegl.

Kristianslund er opret. i slutn. af 1700t. på en fraskilt hovedgdsparcel på godt 24 tdr. hartk. af Harritslevgård. Den ejedes 1801 af Chr. Struch, sen. af Søren Hansen Langkilde († 1831) og fra 1830erne til 1860erne af Rasmus Andreas Møller. 1866 købtes den for 61.200 rdl. af forp. Christopher Langkilde († 1873), hvis enke, Ane Josephine Petrine, f. Lund († 1897), 1891 overdrog den til sønnen Hans Peter Olaus Langkilde († 1928), der 1900 for 130.000 kr. solgte den til Hugo K. G. greve Bernstorff-Gyldensteen. Nuv. ejer er Caritas M. V. komtesse Bernstorff, der 1950 fik den overdraget af sin fader, ejeren af Gyldensten.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 650–52.

Hovedbygn. ligger som en lang længe i eet stokv., forbundet m. korte mure til gavlene på de to sidefløje, der sa.m. hovedbygn. danner et symmetrisk trefløjet anlæg, som mod s. åbner sig mod avlsgården og indkørselen. Mod gd. og have er bygn.s midtparti fremhævet af to fags risalitter i to stokv., det nederste m. bossering, foroven afsluttet af frontoner, henh. trekantet og halvcirkelformet – et motiv i klassicismen ret udbredt på Østfyn omkr. 1800t. Risalitten mod gården er på andet stokv. forsynet m. kannelerede pilastre, hvor kapitæler el. anden afslutning dog mangler og sikkert ikke har været anderledes. Bygn. er gulkalkede, mens gesimser, pilastre og sokler er hvidkalkede. De halvvalmede tage er dækket af røde tegl. De enkle og ubehjælpsomme detaljer giver bygn. præg af at være udf. af en lokal bygmester.

En Ywarus de Skog(e)torp (her?) nævnes o. 1350. – Jmfr. Anne Daa til Skårup og Særslev døde 1597 på Skårupgård og blev begr. i Ejlby kirke. Her ligger ligeledes begr. hendes søster Hilleborg Daa til Skårup og Dåholm († 1612) og dennes mand Vilh. Oldeland til Vejlegård († 1566). Nævnte Dåholm, hvortil fru Anne nævnes 1590, var formentlig identisk m. Skårupgård, og nedenn. voldsted stammer antagelig herfra. (Se Vedel Simonsen i Annal. 1836. 114 flg. Martin Hansen. Om Gaarden »Daaeholm« i Skovby sogn, AarbOdense. XIII. 1925. 602–06).

I det nordvestl. Hjørne af Harritslev Hestehave har Lille Harritslevgd. ligget; endnu i 1800t. skal der være oppløjet Murbrokker her. – I Skårup har ved en Gd., som alm. kaldes Jomfruklosteret, ligget et Voldsted: en mindre, rund Voldbanke, omgivet af en Grav og m. Fundamenter af en aflang firkantet Bygn.; Udhusene stod tæt N.f. Borgpladsen. Mul. har Dåholm (se ovf.) ligget her. Endnu ses en Rest af Voldgraven.

Skove: De to største skove, Fredskov (41 ha) og Hestehave (19 ha), tilhører Gyldensten gods. Den første benyttes som lystskov af Bogense by. Her findes en pavillon. Endv. forekommer enkelte andre mindre skove, således Kalvehave skov, Brandholt skov og Hemskov.

Forsv. landsbyer: V.f. Eskilstrup har der ligget en landsby Klemstrup, hvorom marknavnet Klemstrops Høy, nævnt 1682, vidner. Marknavnene Astrup Agre og Astrup Damb på Skovmarken ø.f. Harritslev minder om en forsv. landsby Astrup. Ved Tofte lå der tidl. en landsby Hagebølle, der 1664 havde 7 gde og 1 hus. – I *1. halvdel af 1300t. nævnes en gård Albeck gard, der vistnok har ligget ved Ålebæk ø.f. Harritslevgård. 1664 omtales et hus Fredschouff, der har ligget n.f. Harritslevgård. 1682 nævnes Pacteborris Huus i Kærby.

Fredede oldtidsminder: Ved Harritslevgd. den anselige Loddenhøj, hvori der synes at have været et stenkammer. – Sløjfet: Ved Skovby en dysse. Under Harritslevgd. to høje, under Kærby en høj, ved Tofte-Skårup 4 høje, på Eskilstrup mark Ålshøj, ved Brandholt Glohøj og under Fogense en høj. – Ved Sandet et par mindre bopladser fra yngre stenalder. – Fra Harritslevgd. stammer et yngre bronzealders skattefund m. guldarmring, guldbelagt brilleformet fibula, 3 armringe af bronze m.m. Ved Kristianslund en jernalders urnegravplads.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 224 f., 229.

Skovby synes i 1400t. at have været eget pastorat, hvorefter det blev anneks til Bogense. 1/1 1903 blev det atter eget pastorat, hvortil 1/1 1906 Ore lagdes som anneks.

Under besættelsen anlagdes 1942 en ty. militærlejr, Skovbylejren, ved Bogense-Middelfart landevej, ca. 0,5 km sv.f. Skovby. Den udbyggedes efterhånden som radarstation og blev efter kapitulationen belagt med østty. flygtninge. Bygningerne er nu fjernet undtagen en større bunker, der benyttes som privat beboelse.

I Skovby sogn fødtes 1781 officeren Frederik Bardenfleth.

Litt.: Martine Hansen. Minder og Overlevering fra ældre Tider i Skovby Sogn, AarbOdense. XII. 1924. 400–06.