Skræm sogn

(S. kom.) omgives af Ø. Svenstrup, Torslev, Haverslev og Bejstrup so., V. Han hrd. (Kettrup, Kollerup og Hjortdal so.) samt Lerup so. Det noget ujævne terræn består af istidsaflejringer, dels moræne af vekslende beskaffenhed og dels af smeltevandssand, der bl.a. dækker de lave partier s.f. hovedvej A 11. Højeste punkt er Tiphøj ved Skræm (63 m). Mod ø. breder sig den store Tinggård plantage (Tingskoven) på flyvesandspræget terræn. Her når Søhøje 47 m. De bedste jorder ligger mod s. og v. Gennem so. går jernbanen ml. Fjerritslev og Åbybro (Husby og Skræm hpl.) og hovedvej A 11.

Areal i alt 1955: 1931 ha. Befolkning 1/10 1955: 475 indb. fordelt på 131 husstande (1801: 228, 1850: 237, 1901: 393, 1930: 415). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 399 levede af landbrug m.v., 16 af håndværk og industri, 18 af handel og omsætning, 4 af transportvirksomhed, 2 af liberale erhverv og administration og 11 af aldersrente, formue, pension olgn.

I sognet ligger Skræm (1477 Skrem; u. 1833) m. kirke, forskole, missionshus, forsamlingshus og jernbanehpl. (1 km s.f. byen). – Saml. af gde og hse: Hassig Huse; Myager Huse; Ålegårds Mark; Tvedhøj; Gundestrup (*1487 Gundestrup); Gundestrup Mark. – Gårde: Ålegård (1450 Arlofgard), udstykket; Tinggård (1688 Ting Huusit) m. Tinghede savværk; Gundestrupgd., udstykket; Bisgård; Fruebro; Horslev (*1466 Hartzløff); skovejendommen Tingskoven (3,2 tdr. hartk., 565 ha; ejdsk. 315, grv. 90).

S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Haverslev so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 538. lægd og har sessionssted i Fjerritslev (i Thisted amt).

Den højtliggende kirke består af romansk skib og kor med apsis, sengotisk v.tårn (med ny overdel) samt et nyere våbenhus i n. Den romanske kirke er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Kvadermurværket er stærkt omsat, og skibets mure skalmuret, med små, gule sten foroven. Af de nær v.gavlen placerede døre er den sdr. tilmuret; n.døren, med vandret afdækning, er udvidet. Korets romanske n.vindue står som blænding, mens tre vinduesoverliggere er indmuret lavt i tårnets n.side. Den runde korbue har rigt profilerede kragbånd, bl.a. med tovsnoninger, apsisbuens kragsten er skråkantede. Kor og skib har bjælkeloft. En rundbuet åbning (nu lukket med en bræddevæg) forbinder skibet med tårnets hvælvede underetage, som er det eneste bevarede af det middelald. tårn, hvis øvre partier o. 1840 blev nedrevet i højde med skibet, hvorpå dettes tag forlængedes hen over den tilbagestående del, over hvilken der 1870 opførtes et lille klokkehus af træ, som atter 1949 afløstes af den nuv. tårnoverdel af gule mursten (arkt. J. Foged). – En restaurering af kirkens indre (arkt. Foged, maler J. Th. Madsen) fandt sted 1942–44. Ved denne lejlighed blev den gl. alterbordsplade af granit med to relikviegemmer, der lå som trinsten under korbuen, anbragt som dække over et lille kvaderstens»alter« i apsis. Det egl. alterbord er et fyrretræspanel med udskæringer fra tiden henimod 1600. Altertavlen er if. en indskrift på fodstykket bekostet 1679 af Thomas Pedersen i Ålegård og hustru Maren Hansdatter; tavlens tre malerier, Nadveren, Kristus og Skt. Peder, er 1944 fremdraget under nyere overmalinger. Kalken er 1704 forbedret af Otte Marsvin og fru Lene Marie Hovenbech. Alterstagerne er skænket af ovenn. Th. Pedersen 1667. Alterskranken er bekostet af Jacob Baltzarsøn på Ålegård, hvis enke, Karen Lauridsdatter, lod den staffere 1716. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 165). s. 406 Prædikestol og himmel i empirestil fra beg. af 1800t.; stolestader fra samme tid, men ombygget. Nyere, tarvelige messinglysekroner. En klokke, bekostet af Niels Borregaard i Hauversløv 1805, er omstøbt 1906. En ligsten af granit med initialer og årst. 1769 er opstillet ved våbenhusets ø.mur.

Ålegård tilhørte i senmiddelalderen biskoppen af Børglum; af dennes lensmænd, som oftere skrev sig af Å., kendes Jep Nielsen 1449, Jep Andersen 1450–59, Jost Andersen 1467, Jes Andersen 1473–75, Jørgen Simensen 1477, væbneren Jesper Eriksen Lunov (druknet 1498 i Sverige) 1488–96, Vogn Mortensen (Vognsen) til Stenshede († tidligst 1508) 1503, Iver Clausen (Dyre) til Sø (Mors Nørre hrd.) († tidligst 1518) 1508–15. Ved reformationen kom Å. m. børglumbispens øvr. gods under kronen. Jørgen Splid (Fasti) til Mindstrup (Nørvang hrd.) og Møltrup (Ulborg hrd.) († tidligst 1577) fik det som len 1544 i pant for 300 dlr. 1560 fik Jørgen v. Rade kgl. tilladelse at indløse lenet, hvilket dog næppe skete, idet Gregers Truidsen Ulfstand til Gl. Estrup († 1582) 1563 af kongen fik lov at indløse det fra Jørgen Splid mod at forhøje pantesummen; hans enke Karen Eriksdatter Banner til Høgholt fik det 1588 frit på livstid og havde det sål. til sin død 1611. Derefter fik den sen. rigsråd hr. Mogens Eriksen Kaas (Sparre-K.) til Støvringgård († 1656) lenet med tilliggende gods kvit og frit for livstid, endnu 1631 havde han det, men 1634–46 skrev hans brodersøn Anders Nielsen Kaas (Sparre-K.) († 1659) sig til Å., som han vel har beboet. 1653 blev den af kronen pantsat til rigsråden hr. Henrik Rantzau til Schöneweide, Ågård m.v. († 1674), hvis brodersøn, kmh. Henrik Rantzau til Rosenvold m.v. († 1687) 1678 mageskiftede sin arvepart (7 tdr. hartk.) i Å. til fru Anne Helvig Gyldenstierne, enke efter Jørgen Marsvin til Aunsbjerg († 1671); hun døde 1692 på Å. (1688: 13,73 tdr. hartk. m. 75,5 tdr. land under plov), og sønnen Otte Marsvin til Trudsholm (Gerlev hrd.) († 1725) skødede 1699 gden (15 3/4 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 26 tdr. hartk. tiender og 34 tdr. hartk. fæstegods for 60 rdl. pr. td. hartk. hovedgdstakst og 45 rdl. pr. td. gods til oberst Theodosius v. Levetzau til Oksholm, efter hvis død 1719 hans enke Anna Margrethe Brockdorff († 1763) beholdt Å. til 1756, da hun skødede den (15 3/4 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 147 1/8 tdr. hartk. tiender og 229 1/8 tdr. hartk. fæstegods for s. 407 16.000 rdl. til sønnen, gehejmeråd, justitiarius i højesteret Hans Fr. Levetzau d. Y. til Oksholm. Ved hans død 1763 arvede enken Sophia v. Eyndten gd. og gods, som hun sa. m. Oksholm beholdt til sin død 1795. Af dødsboet købte sønnen, landdrost i Pinneberg, gehejmeråd Albert Philip Levetzau Å. (16 tdr. hartk.) m. 147 tdr. hartk. tiender og 231 tdr. hartk. fæstegods sa. m. Oksholm, men videresolgte straks de to godser til Søren Hillerup til Asdal, der 1797 fik bevilling, at Å. måtte beholde sin hovedgdstakst, selv om den udparcelleredes og godset frasolgtes; han skødede da sa.å. (købekontrakt 1796) hovedgden (16 tdr. hartk.) m. 13 tdr. hartk. tiender og 202 tdr. hartk. fæstegods for 32.000 rdl. til forp. på Rynkebygård, den sen. kendte godsejer Arent Hassel Rasmussen, som udstykkede hovedgdsjorden, og 1797 (skøde n.å.) afhændede hovedparcellen (7 3/4 tdr. hartk.) m. 21 tdr. hartk. fæstegods for 8.000 rdl. til forv. Nikolaj Winther († 1845). Denne solgte 1803 Å. uden fæstegods for 9050 rdl. til ritmester Hans Benzon († 1817). Sen. ejedes gden af amtmand Peter Severin Fønss († 1824), der 1810 solgte den og parcellen Tvegård (tilsammen 11 tdr. hartk.) for 9000 rdl. til Eyber, som 1815 skødede dem for 4500 rbdl. s.v. til propr. Peder Rotbøll; han ejede Å. til sin død 1834. 1843 købte exam. jur. Johan Nicolai Fr. Hasselbalch († 1880) gden, som han 1855 overdrog til sønnen, exam. jur. Bartholomæus Martinus Hasselbalch, fra hvem den 1882 kom til sønnen J.K. Hasselbalch. Efter hans død 1922 ejedes Å. en tid af enken Marie H. J. Hasselbalch, f. Bruun, men overgik 1925 til sønnen, propr. Karl Hasselbalch. 1931 frasolgtes 89 ha af gdens jorder til Hanherredernes Udstykningsforening, som heraf oprettede 10 statshusmandsbrug. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 401 f.

I Gundestrup, der 1688 bestod af 4 gde, boede vist fra 1679 adelsmanden John Finlasson Scott († 1713), g.m. Kirsten Baggesdatter Griis, der tidligere havde boet i Hunetorp (Hune so.), se s. 369.

Skove: Den østl. del af so. er opfyldt af Tingskoven, 565 ha, der dog også omfatter Andebjerg plantage i Haverslev so. (jf. s. 404). Skovens bevoksede areal, 523 ha, fordeler sig således: bøg 1 ha, andet løvtræ 12 ha, rødgran m.v. 447 ha, lærk og douglasgran 16 ha, skovfyr 32 ha og bjergfyr 15 ha. Skoven er anlagt 1884 på gl. hede og dårlig agerjord; en mindre del på indsande. Tingskoven udgør sa. m. Rævhede plantage og Ulveskov i Vedsted sogn, Ålegårds skov (21 ha) i Skræm so. samt Ågård skov i Kettrup so., Tisted amt, Tinghede skovdistrikt, der er på i alt 803 ha. Distriktet ejes af kgl. skovtaksator E. Laumann Jørgensen.

Fredede oldtidsminder: Nær Gundestrup findes 3 anselige stenalder-mindesmærker, to jættestuer og en langdysse. Den ene jættestue har et 12 1/2 m langt kammer, to gange og to små bikamre; den anden er langt mindre, men har også et lille bikammer. Langdyssen er 70 m lang og har to kamre med dæksten. Desuden er fredet 13 høje, hvoriblandt den anselige Tiphøj, og en stenkreds. – Sløjfet el. ødelagt: 17 høje.

Skræm var anneks til Kollerup i Vester Han hrd. til 1885, da det blev lagt sammen med Haverslev.

Litt.: Joh. Skjoldborg. Kollerup og Skræm Sognes Tilstand og Beskaffenhed for 200 Aar siden, JySaml. 2. Rk. II. 1889–90. 257–68. A. Sørensen. Grandebrev for Skræm Sogn, AarbVends. 1940. 189–95.