Vrensted sogn

(V.-Tise kom.) omgives af Furreby, Børglum, Stenum, Tise samt Hvetbo hrd. (Hjermeslev og Ingstrup so.) og Skagerrak. Ved skellet til Børglum løber Klostergrøft, omgivet af brede, lave strækninger, tidl. engdrag, som nu delvis er under kultur. Tilsvarende nu opdyrkede engdrag ledsager i betydelig bredde Kældergrøft, der danner grænsen til Hvetbo hrd., og dens tilløb Rørbæk langs grænsen til Tise (Vitmose enge). Begge disse lavninger var i stenalderen lavvandede fjordarme fra Vildmosen. I nutiden kan de følges helt ud til havet (s.f. Løkken), som de dog dengang ikke havde forb. med. Herude findes et lavt klitterræn med talrige sommerhuse og en foranliggende bred forstrand. De forhenværende fjordarme omrander langs tydelige skel et noget ældre land opbygget af senglaciale havbundsdannelser. På et par steder, ved Vrensted og ved Åsendrup, stikker det ældre istidslandskabs moræner dog op gennem havaflejringerne. Jorderne er de fleste steder ret lette. På grænsen til Ingstrup so. lå den forhen ret betydelige Ingstrup sø, som efterhånden var blevet delvis tørlagt, men først en mere effektiv udtørring og sænkning af grundvandsspejlet 1955 har gjort de ca. 500 tdr. land dyrkbare. De eneste s. 334 skove er et par plantager s.f. Vrensted og ved Åsendrup. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro (Vrensted stat.) samt hovedvej A 11. og landevejen Løkken-Brønderslev.

Areal i alt 1955: 3093 ha. Befolkning 1/10 1955: 1228 indb. fordelt på 336 husstande. (1801: 711, 1850: 944, 1901: 1184, 1930: 1245).

I so. ligger Vrensted (*1340 Wrensted, 1456 Wrenstet; u. 1805–06) m. kirke, præstegd., kom.kontor (opf. 1940, arkt. Jens Knudsen, Brønderslev), centralskole (opf. 1958, arkt. Jens Knudsen) m. so. bibl. (opret. 1938; 4000 bd.) og stadion, alderdomshjem (opf. 1958, arkt. Jens Knudsen), stiftelsen »Ane Maries Hus« (opret. 1914 af sagfører A. Olesen, Nørresundby; bygn. opf. af arkt. Mørk-Hansen), forsamlingshus (opf. 1895, ombyg. 1935), lystanlæg, filial af Løkken Sparekasse, andelsmejeriet Lykkens Prøve (opf. 1892, ombyg. 1915 og sen.), fællesvaskeri (opf. 1953), maskinstat., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Åsendrup (1465 Ossendrvp, Assendrvp; u. efter 1804); en mindre del af den bymæssige bebyggelse Løkken, hvoraf største delen i Furreby so. (1955: 93 indb. fordelt på 27 husstande (1930: 64 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 i denne del af Løkken flg.: 31 levede af landbrug m.v., 11 af håndværk og industri, 16 af handel og omsætning, 10 af transportvirksomhed og 6 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv). Løkken stadion, anlægget Vendsysselplantage (på grænsen til Løkken), badehotel, feriehjem (under Boserup Minde), – Saml. af gde og hse: Vrensted Østerhede (el. Østerheden); Kongsenge; Bostedhede; Kærgde; Vringelby; Libakke Huse; Sundsted (1610 Sundsted; u. efter 1804). – Gårde: Sundstedgd.; Holmen (1501 Holm) (9,3 tdr. hartk., 116 ha, hvoraf 3 skov; ejdsk. 230, grv. 115); Rendbækgd.; Toftegd.; Bagterp (1465 Bachtrwp); Drivsholm (1465, 1468 Dreffsholm); Kræmmergd. (10,0 tdr. hartk., 94 ha, hvoraf 2 skov; ejdsk. 210, grv. 108); Rykind.

Vrensted so., der sa. m. Tise so. udgør én sognekom. og ét pastorat, hører under 79. retskr. (Brønderslev) og har tingsted i Brønderslev, men hører i øvrigt under de sa. kr. som Børglum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 511. lægd og har sessionssted i Brønderslev.

Kirken (indviet til Skt. Tøger) er omgivet af et prægtigt stendige. Den romanske granitkvaderkirke bestående af kor og skib er stærkt ombygget; i gotisk tid er mod v. tilbygget et tårn, mod s. et våbenhus. Skibet er uden sokkel, det i gotisk tid til skibets bredde udvidede kor har hulkelsokkel under s.-, ø.- og lidt af n.siden. I korets mure er indsat et par vinduesmonolitter. Korets østl. del har tøndehvælving, resten af kirken og tårnrummet har gotiske stjernehvælv, våbenhuset, der er bygget af gule munkesten, har ottedelt hvælv. Tårnet er jævnbredt m. skibet og har i nv. et trappehus. S.siden er moderne skalmuret. Skibets n.dør er tilmuret, s.døren flyttet 1922 og smykket med et relief af J. Skovgaard (Kristus og lammet) og et kalkmaleri af N. Larsen Stevns (Kristus og synderinden). – Trefløjet altertavle fra 1597, rest. 1917, med billeder fra 1920 af Larsen Stevns (Kristus og Nikodemus, på siderne bebudelsen og korsfæstelsen). Romansk granitfont. På skibets n.væg et stort krucifiks fra 1200t. Udskåret prædikestol fra 1597. Vestl. i skibet en sengotisk Kristoforusfigur. – I koret epitafier for sgpr. Melchior Evertsen Meier, † 1655, med portræt af ham, hustru og tre børn, og provst Johs. Dines Carlsen, † 1783, og hustru, samt ligsten med portrætmedaljoner over sgpr. Frands Lauridsen Hjort, † 1708, og hans to hustruer, og sgpr. Anders Carlsen, † 1767, og hustru.

På kgd. er begr. sagfører Anders Olesen, † 1929.

I Åsendrup fandtes i senmiddelalderen en adelig sædegd., som hr. Anders Nielsen (Banner) til Kokkedal m.v. († 1486) 1465 indværgede som sin hustru Kirsten Eriksdatters (Gyldenstierne († tidligst 1468) ejendom, som hun havde arvet efter sin forrige mand Gotskalk (Godske) Andersen (Stenbrikke) til Kokkedal († senest 1465) og sin søn Niels Godskesen (Stenbrikke) til Kokkedal († senest 1465 som slægtens sidste mand).

Drivsholm, n. i so., omtales ligeledes 1465 som hr. Anders Nielsens ejendom.

Vrensted var i gl. dage et vejcentrum, hvorfor en stor del af beboerne havde bierhverv ved ulovligt salg af øl og brændevin; det hed sig da også, at »den, der kan gå gennem V. uskændt, kan gå gennem Helvede ubrændt«. 1668 gaves bevilling til kro, der eksisterede endnu 1731, men nedlagdes før 1773 (jf. C. Klitgaard. Vendsysselske Veje. 1938. 45).

Sundsted var 1688 2 gde. I 1800t. sammenlagdes disse to tidl. under Børglumkloster hørende fæstegde af Markus Dybbro, hvorved Sundstedgård dannedes (jf. DLandbr. VII. 1935. 350f.).

Voldstedet »Slottet« har ligget paa Bosted Hede ca. en halv km nv.f. Rørbæk Bro, v.f. Vejen til Vrensted. Voldstedet er nu saa udpløjet, at dets Beliggenhed ikke lader sig fastslaa helt nøjagtigt. Endnu i forrige Aarh. beskrives det som et Anlæg bestaaende af en lav firkantet Banke omgivet af dobbelte Grave; hertil skal der have sluttet sig en noget større Plads, der ogsaa var omgivet af Grave.

1669 nævnes i so. gden Bundgaard.

Skove: Spredt i so. flere mindre plantager. Den største, der ligger s.f. Vrensted by, er på ca. 30 ha.

Fredede oldtidsminder: Nær V. station er fredet et jordstykke med en stensat brønd; her findes en større boplads fra keltisk jernalder; hovedsagelig i gruber er optaget ca. 30.000 skår, hvoraf der er sammensat ca. 100 kar. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje.

Ved Libakke Huse er der fundet et par jernalders stengrave.

Om forsv. store sten i so. se Schmidt. DK. 224.

Ved sø.hjørnet af kirkegårdsdiget, ca. i m under vejbanen, fandt sgpr. Pommerencke 1894 den tilsandede Skt. Tøgers kilde; 1912 flyttedes vejen, kilden genåbnedes, og der plantedes et anlæg om den; ved kilden har Hist. Samf. f. Hjørring Amt 1923 rejst en mindesten (Schmidt. DH. 131 f.). – Vrensted og Tise sogne led i slutn. af 1600t. meget af sandflugt (se JySaml. 2. Rk. I. 1886–88. 124–28).

I Vrensted so. fødtes 1726 præsten og forf. J. A. Dyssel, 1874 forf. A. C. Andersen.

Litt.: Grandebrev og Vedtægt for Åsendrup 1707 tr. i Vider. IV. 1932. 203–08, for Vrensted 1713 sst. 208–15. Chr. Christensen. Den Vrensted Degn Martin Dietz, AarbVends. 1917. 89–141. C. Klitgaard. Altergangen hos Magister Dyssel i Vrensted, sst. 1922. 332–35. Sa. Vrensted Sogn. 1955.