Oksby sogn

(Ho-O. kom.) omgives af Ål so., Ho bugt, Ho so. og Vesterhavet. Bortset fra lidt marsk langs Ho bugt og lidt marint sand m. dyndpletter s.f. Oksby, i forlængelse af Skallingen er hele so. optaget af flyvesandsdannelser. Langs vestkysten findes klitter, der flere steder ordner sig i parallelle rækker og som når indtil 21 m o.h. (Pugdal Bjerge, Horsbjerge, Skuled Bjerge, Artsbjerge, Ringbjerge, Ovnsmunds Sande, Totterne, Hornsbjerge). Flere steder går klitterne langt ind i landet, som Bavnhøj ved Bordrup, der når 30 m o.h., Ægbjerge og Krogsande ø.f. s. 821 Oksby; men største delen af landet her er dækket af store sandsletter, af og til afbrudt af mindre grupper af klitter, som den store Kalsmærsk hede, der af militæret benyttes til skydeøvelser, og det terræn, hvorpå de store plantager, Vejers Klitplantage, Bordrup Klitplantage og Oksby Klitplantage, ligger. Vestkysten, der ved Blåvandshuk danner et skarpt knæk, har en ret smal, sandet forstrand, som s.f. Blåvand og Oksby er beskyttet af 11 høfder. I so. findes flere småsøer, bl.a. Grovsø; andre, som Engsø, Develsø, Råsø og Untoft vand, er udtørrede. Stærkt besøgte badesteder er Vejers Strand og Blåvand.

Areal i alt 1960: 7404 ha. Befolkning 26/9 1960: 719 indb. fordelt på 224 husstande (1801: 611, 1850: 787, 1901: 680, 1930: 686, 1955: 729).

I sognet byerne : Oksby (* 1298 Uxeby, 1330–48 Oxeby; u. 1802) – delt i Midtby (Tykby), Nr., Sdr. og Ø. Oksby – m. kirke, centralskole (opf. 1962, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1917; 3450 bd.), missionshus, forsamlingshus, alderdomshjem (i tidl. villa, 14 pl.), mejeri (opret. 1914 som andelsmejeri, nu privat) og plantørbol.; Blåvand (u. 1802) – delvis sammenvokset m. Oksby – m. kro, redningsstat., radiostat., fyr (opret. 1888, 1900 erstattet af nuv. fyrtårn, hvidt, firkantet, 39 m højt tårn, hvidt lynfyr, flammens højde 55 m o.h., synsvidde 20 sømil), rutebilstat., posteksp. og telf.central; Vejers (*1443 Wedersø; u. 1802) – delt i Nr. og Sdr. Grandelag og Ø. Nordby – m. forsamlingshus, redningsstat., toldkontrolsted, bol. for klitdirektøren og telf.central; Vejers Strand m. udstrakt sommerhusbebyggelse, kro og to badehoteller (Strandhotellet, Hotel Sydstrand); s. 822 om sommeren rutebilstat. og posteksp. – Saml. af gde og hse: Mosevrå (1567 Mosevraa; u. 1802) m. filialkirke; Bordrup (o. 1300 Bordor march, 1471 Bordrop; u. 1802) m. kro og plantørbol.; Fugltoft Hse; Vandflod (u. 1802); Tane ; Grønbjerg (1664 Grønbierg); Hvidbjerg.

O. so., der sa. m. Ho so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ho so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 65. og 66. lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken er opf. 1891 (indv. 21/12) efter tegn. af arkt. F. Uldall og består af skifertækket kor og skib, af røde sten i romanske stilformer, m. hovedindgang og forhal ved v.gavlen og derover et blytækket rytterspir. I det indre, som dækkes af bjælkeloft, er bev. en del inventar fra den ældre kirke (se ndf.). Da kirken blev indv., var alterbordet prydet m. et krucifiks, udført i træ af A. Fjeldskov, nu ophængt over korbuen. I dettes sted blev 1936 anbragt et gotisk alterskab m. apostelfigurer i ny ramme; figurerne stammer fra den gl. kirke, men har siden henstået i Ho kirke, hvorfra de 1935 overførtes til Oksby, rest. ved Nationalmuseets bistand. Af ældre inventar er der tillige 12 malede apostelhoveder i 1700t.s stil, anbragt på triumfmuren i fælles ramme. Fonten er af Fakse-marmor og stammer fra indvielsen. Kirkeskib: brig Marie-Daniel-Emilie fra 1829, overflyttet fra den gl. kirke. Mindetavle over 22 sognemænd, druknet under redningsforsøg 1843. På kgd. er begravet en del ty. marinesoldater, inddrevne som lig på stranden under den første verdenskrig.

Den ældre kirke, der lå ø.f. Oksby ensomt i klitten nær ved Ho bugt, og som if. traditionen skal være flyttet flere gange, blev o. 1716 ødelagt ved sandflugt, hvorefter der var tale om at nedlægge den og lade menigheden søge Ho kirke. Sognefolket modsatte sig dog dette og tilbød at sætte kirken i stand; men derefter truede sandet atter m. helt at begrave den, og o. 1730 har man da opført en ny kirkebygn., s.f. den ældre. Denne meget lille og lave bygn., kendt fra Thomas Langes skildring »Kirken med Straatag« (1868), var opf. af røde mure, m. små, firkantede trævinduer, og bestod af skib og kor samt et våbenhus ved s.siden. En skibsklokke hang i en glug i v.gavlen. Altertavlen havde middelald. figurer (»Nådestolen« m. Jomfru Maria og en bispehelgen) indsat i ramme fra 1700t. Desuden fandtes her de 12 ovenn. apostelfigurer, der ligesom en romansk font af granit og en prædikestol i tidl. renæssance stammede fra den ældste kirke. O. 1770 måtte kirken atter befries for sandflugt. Sogneboerne blev 1862 enige om at henlægge 100 rdl. årl. i 10 år til en ny kirke; ministeriet approberede bestemmelsen, og siden forlængedes fristen. Kgd. blev fredet. Sidste begravelse fandt sted 1912.

Litt.: J. Olsen. O. gl. Kirke og Kirkegaarde før 1891, AarbRibe. 1905. 118–34. J. Andreassen. Den sidste straatækte kirke i Danmark. 1941.

Filialkirken i Mosevrå er ligesom sognekirken i Oksby indv. 21/12 1891, opført af sa. arkitekt efter sa. skema, kun lidt mindre. På alteret står et trækrucifiks af A. Fjeldskov. Den romanske granitfont stammer fra den ældste Oksby kirke. Kirkeskib: brig »Troen« fra ca. 1905.

I præsteindberetn. 1638 omtales en høj, Kapelhøj, hvor der har stået et kapel m. en hellingdom, der kaldes »S. Ender af Oxby«, og hvor mange mennesker var begr.; ved vandfloden okt. 1634 kom der mange hundrede kranier og knogler til syne. Indtil for ca. 100 år siden er der her begr. strandvaskere. Det er mul., at Oksby kirke tidl. har stået her. Stedet kaldes »æ Kappel«.

Hvidbjerg har været en by, der er ødelagt af vand og sandflugt; også en by Vesterskov (* 1443 Vesterschov) har ligget i so.; Vesterside nævnes som udskibningssted 1548 og 1591 og har antagelig opr. betegnet Vesterhavskysten ud for Oksby.

Blåvandshuk, også kaldet Hukket, er Jyllands vestligste punkt. Uden for dette strækker sig Horns rev 40 km ud i havet mod v. Det er et farligt rev, i ældre hollandske beskrivelser kaldet Duyvels Horn (Djævlehornet). Ud fra Blåvandshuk skyder sig mod sv. et bredt sandflak, Ulven, og skilt fra dette ved Ringkøbing Dyb begynder først det egl. rev, som atter ved et dyb m. 26 m vand deles i et inderrev og et yderrev. Inderrevets østl. del, Søren Bovbjergs Knob, har kun 0,3 m vand; yderrevet er temmelig smalt og består af sand og småsten; ved dens ø.side ligger grunden Cancer (3,7 m vand), på dens vestl. del pullerne Munk, Tuxen og Vovvov (3–3 1/2 m vand); 6 km vsv.f. Cancer ligger grunden Vyl. Mod n. og s. falder revet stejlt til 12–19 s. 823 m vanddybde. Ca. 9 km v.f. revet ligger (siden 1878) fyrskibet E. R. (tidl. kaldet Horns Rev; hvidt blinkfyr), og lidt over 8 km sv.f. Vyl ligger siden 1888 fyrskibet Vyl; det tidl. fyrskib Grådyb ud for Skallingen er nu erstattet af en lystønde. Begge fyrskibene har sirener og stormvarselssignaler (J. C. Oldenburg. Opmaalingen af Horns Rev 1876–77, GeogrTidsskr. II. 63 f.).

Til beskyttelse af arealerne ved Oksby opførte staten 1885 Hofmanns dige; det blev gennembrudt af stormfloden 1925. Ved Blåvands s.strand bortskylledes 1909 14 ha, og klitterne uden for diget blev bortrevet af havet.

Der er ingen oldtidsmindesmærker i so.

Skove: Mod n. ligger Vejers Klitplantage, i alt 1280 ha, hvoraf dog 249 ha i Ål so. jf. s. 816. Det samlede bevoksede areal er på 994 ha, hvoraf 772 ha m. bjergfyr. Plantagen er anl. 1894, men sen. udvidet. Oksby Klitplantage, 788 ha, anl. 1888 og udvidet ved tilkøb indtil 1899. 615 ha er bevokset, heraf langt den overvejende del m. bjergfyr og contortafyr. En del af plantagen ligger i Ho so., jf. s. 820. Bordrup Klitplantage, 888 ha, anl. 1858 og udvidet ved sen. tilkøb. En del, 118 ha, ligger i Ho so. De nævnte klitplantager, der ligger på magert klitsand, tilh. staten og administreres under klitdirektoratet.

Allr. 1820 anlagde sandflugtskommissær Vistesen en lille plantage (rødgran, birk, lærk, skovfyr, bjergfyr) på en fugtig slette lidt n.f. Oksby kirke. 1851 fortsattes forsøgene ved Bordrup, idet sandflugtskommissær Nees anlagde en lille plantage i en lavning ml. klitter. Begge disse plantager indgår nu i Bordrup Klitplantage. De første forsøg med at tilplante selve klitbakken blev gjort af kmh. H. C. Riegels 1853. Han anvendte mange forsk. slags træarter, såvel løvtræsom nåletræarter. Det viste sig dog snart, at kun få arter havde mulighed for at trives i klitterne, især vandt bjergfyrren udbredelse.

I O. so. fødtes 1873 handelsskolemanden Marius Vibæk.

Litt.: Aksel Krog. Længst mod Vest. 1950. Hans Thuesen og Ejvind Christensen. Og sandet dæmpedes, Aarb.Ribe. 1952–55. 96–109. Elle Jensen. Skolelærer Jens Chr. Sønderbye i Oksby, smst. 1960. 69–85. Agnes Andersen. Oksby gl. mølle, smst. 1962. 467–72. Se i øvrigt Ho so.