Vigersted sogn

(V. kom.) omgives af Kbh.s amt (Borup so. i Ramsø hrd)., Kværkeby, Benløse, Haraldsted, Valsølille og Jystrup so. En del af s.grænsen dannes af Vigersted å. Det noget bakkede terræn hæver sig i nordl. retning og bliver samtidig mere småkuperet. Højeste punkt (82 m, trig. stat.) ligger v.f. Snekkerup. Ved Vigersted gennemskæres det højtliggende land af en bred dal, der i fortsættelse af Kværkeby mose strækker sig mod n. til Jystrup. V.f. denne en anden, men smallere og mere bugtet dal med to småsøer (Klarsø og Kragesø). s. 771 Langs so.skellet mod s. løber en smal, slynget grusryg, »Åsen«, en direkte forlængelse af Køge ås, og ligesom denne en smeltevandsaflejring, dannet i istiden af rindende vand under isen. Den fortrinsvis lermuldede jordbund afbrydes nu og da af mosestrækninger, hvoraf flere er skovbevoksede. Længst mod s. ligger den store Humleore skov (med Skurremose og Langemose), og andre skove er Ejendommen, Snekkerup Hestehave, Ortvedlund, Dagmose skov og Ortved skov. Gennem et hjørne af so. går Vestbanen og i v. hovedvej 1, der ved Ortved krydses af resterne af den nedlagte midtsjællandske bane.

Areal i alt 1950: 2082 ha. Befolkning 7/11 1950: 1038 indb. fordelt på 279 husstande. (1801: 679, 1850: 853, 1901: 686, 1930: 811). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 589 levede af landbrug m.v., 247 af håndværk og industri, 36 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 18 af administration og liberale erhverv og 48 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vigersted (1316 Wikærstath; u. 1798) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1928, arkt. H. Christensen), hovedskole (opf. 1868) m. folkebogsaml. (1900; 985 bd.) og forsamlingshus (opf. 1903, udv. 1949–50); Ågerup (1257 Aggarthorp; u. 1798); Snekkerup (o. 1300 Sneckietorp; u. 1793) m. vandværk og eksportfjerkræslagteri (opf. 1935); Ortved (1421 Ortuith; u. 1797) m. alderdomshjem under opførelse (for kommunerne Kværkeby, Jystrup-Valsølille og V.), vandml., vandværk, kødfoderfabrik (»Sjælland«, opf. 1936, arkt. Carl Madsen; beskæftiger ca. 100 mand) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Overdrevshuse; Skåningehuse. – Gårde: Humleore (35,1 tdr. hartk., 618 ha, hvoraf 510 skov; ejdsk. 920, grv. 367); Overdrevsgård (under Svenstrup; 19,5 tdr. hartk., 183 ha; s. 772 ejdsk. 324, jordv. 149); De Placegården (12,9 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 150, grv. 90); Kildegd.; Hulegd. – Overdrevskroen ved hovedvej 1.

V. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Kværkeby so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringsted Landso. So. hører under 2. udskrivningskr., 72. lægd og har sessionssted i Ringsted.

Kirken (viet Skt. Nicolaus af Myra) består af romansk skib m. gotisk langhuskor, tårn og våbenhus. Det romanske skib, hvoraf langmurene og dele af v.gavlen står, er en kampestensbygn. med kridtstenskvadre om vinduer og døre. Det nedrevne romanske kor har haft apsis, af hvilken krumhugne kvadre med spidsbuefrise ses i den nuv. ø.gavl. Af dørene er den sydl., som (mod sædvane) har udvendig smig, stadig i brug, mens den tilmurede n.dør kun svagt spores. Skibet har haft fire vinduer, hvoraf de to vestl. ses over hvælvene, udvendig tilmuret. Inden korets ombygn. og tårnets opførelse er skibet i første halvdel af 1400t. forsynet med to fag krydshvælv, og v.gavlen forhøjet m. kamtakker og fire blændinger, synlige fra tårnets mellemstokværk. O. 1450 er v.tårnet tilføjet af tegl m. trappehus i n., som opr. havde indgang fra tårnrummet. Våbenhuset i s. er fra o. 1500 med etagedelt blændingsgavl af sydsjæll. type og gl. tagværk, mod v. tag af munketegl. Over døren sidder et udskåret hovede af kridtsten. Yngst af tilbygn. er langhuskoret, der har to store spidsbuevinduer i s. Dets gavl har rig blændingsdekoration af midtsjæll. type med stor cirkelblænding og reliefkors. Indvendig er korets ø.-parti afskilret til sakristi m. tværgående, kuplet tøndehvælv. Selve korrummet har to fag krydshvælv, og i dets østre skjoldbuetop sidder et mandshovede af kridt. På bygn. n.side er to og på s.siden een stræbepille med sprængbuer. I Nationalmus. stump af glaseret gulvflise fra o. 1300 og i kirkens s.væg forsk. fliser, bl.a. lillieflise fra o. 1550. – I skib og tårnrum kalkmalerier fra o. 1450 med Kristi lidelser, Evas skabelse, syndefaldet, Kain og Abel, ærkeengelen Michael, Skt. Knud hertug, Nicolaus af Myra o.a. I kappefligene småbilleder af symbolsk og satirisk art. Billederne er afdækket og rest. 1890–92 af J. Kornerup (MagnPet. 124f). I våbenhuset kalkmalerier fra o. 1500, »Frelserens højde«, rest. 1928 af Ole Søndergaard. – Alterbordsforside 1605 m. opr. malerier på tynd kridtgrund: Kristus og Johannes (den tredie figur, Peder, er ny). Altertavle i højrenæssance 1601, Roskildearb., beslægtet m. tavlen i Herslev (Kbh.s a.). Alterkalk 1689. Ejendommelig vinbeholder til berettelsessæt fra 1639 (graveret 1642). Alterstager, barok m. riflet balusterskaft, o. 1650–1700. Sengotisk monstranshus af firesidet egeblok med tagformet afslutning og jernbeslag. Romansk granitfont af Slagelsetype med firkløverformet kumme (Mackeprang.D. 77 og 86). Nederlandsk dåbsfad o. 1650. Korbuekrucifiks, sengotisk, o. 1525, endnu 1810 på opr. plads, nu på korets n.væg. (To figurer fra gruppen, Adam og Eva, nu i Nationalmus.) Prædikestol i tidl. bruskbarok, o. 1630, beslægtet m. Jystrup, men ikke af sa. hånd. I degnestolen dele af stolegavle fra 1582. I skibets dør dørfløj fra o. 1500–50 m. samtidig dørring. Klokker: 1) 1515, viet Skt. Nicolaus, støbt af Johs. Fastenove (Uldall. 260). If. sagn dræbte støberen svenden, da denne havde tilsat malmen for meget sølv (KirkehSaml. II. 95). 2) 1618, af Hans Kemmer med møntaftryk og høje relieffer. – Gravsten: 1) Jomfru Thalia Friborg, † 1777; 2) Ove Guldberg, † 1788, bemalet trapezformet kalksten. Mindetavle over faldne 1849–50. Ved kgd.s ø.side en senmiddelald. kirkelade (Arch. 15.6. 1912), fra 1913 ejet af Nationalmus., samt en omtr. samtidig kgd.s. portal m. køreport og låge. Uden for kgd. op til muren et ligkapel.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 483–96.

I Humleore skov ligger det meget betydelige voldsted, Humleoregård, i ældre tid kaldet »Kong Humbles slot«, der er dannet ved, at en tidl. af sø omgivet tange er afskåret fra nærmeste land i nord ved en halsgrav med noget bugtet forløb. På selve voldstedet anes flere steder kraftige kampestensfundamenter, ligesom der på overfladen findes munkestensbrokker. Yderst på tangens spids, hvor terrænet hæver sig lidt, er der nogle nedgravninger. Langs randen af den største ses rækker af store kampesten. Over sænkningen s.f. voldstedet er en dæmning med en vej, der fører op til borgen. Før voldstedet er nærmere undersøgt, er det umuligt at fastslå anlæggets opr. karakter og alder. Man kan dog ikke i betragtning af borgpladsens forholdsvis store udstrækning og halsgravens primitive karakter udelukke muligheden for, at anlægget i sin oprindelse er en s.k. tilflugtsborg el. folkeborg, på hvis grund der sen. er opf. bygninger af teglsten. (J. M. Thiele. Da. Folkesagn. I. 1818. IIf.).

Den nuv. ejendom Humleore er dannet og bygget af den nuv. ejer, minister N. P. Arnstedt, ved tilkøb af Rosengårds skove og flere landejendomme. Hovedbygn. opf. 1934 ved arkt. Hartmann Petersen, sen. udvidet ved Palle Suenson.

Ved Vigersted har der været en hellig kilde, Skt. Vilhelms kilde, der søgtes Skt. Hans nat som lægedomskilde (Schmidt. DH. 119).

Ortved mølle nævnes i 1300t. (Thiset. Adel. Brevkister. 155; Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1950. 152f.). Den tilhørte tillige med Ortved Holger Gregersen Krognos, som pantsatte godset til Esbern Krabbe og sen. til Eskil Falk af Vallø. 1490 nævnes Per Andersen af Ortved.

Skove: Sydligst i so. et større samlet skovkompleks: Humleore (1574 Homble Ore) med Skovridervænget (i alt 510 ha). Terrænet er gennemgående lavt og bølget. Undergrunden varierer fra stærkt lerblandet sand til svagt lerblandet. Det er udmærket god skovjord, når undtages de våde lavninger, der dels er gl. tørvemoser, dels vandlidende enge, fx. Langemose. Bøgen er hovedtræarten, men dens vækst er ofte mindre god, ligesom kvaliteten lader noget tilbage at ønske. Midt i Humleore ligger Humleoregård (se ovf.). – Endv. findes der i so. nogle mindre skove, der hører til Svenstrup gods, således Ejendommen (ca. 13 ha) og vestligere i nærheden af hovedvej 1 Ortved skov (ca. 55 ha) med søerne Klarsø og Krogesø, Digmose skov (ca. 20 ha) og Ortvedlund (ca. 10 ha). Nordligere ligger Ærtebjerg skov (ca. 15 ha) med Ærtebjerg (81 m o.h.) samt endelig østligst i so. en stribe af Grønholtlund.

Fredede oldtidsminder: N.f. V. en forstyrret langdysse; ved Stavedsbro en hellekiste; omkring Ortved 4 høje, hvoraf Sanneshøj i Ortved skov er den anseligste. – Sløjfet: 2 formentlige stengrave og 21 høje, de fleste s. og sv.f. Ortved.

Med den gl. kirkelade (se ovf.) som baggrund er 1921 rejst en genforeningssten.