Åstrup sogn

(Å. kom.), herredets største, omgives af Vejrup so., Malt hrd. (Holsted og Lindknud so.) og Skast hrd. (Fåborg so.). V.grænsen dannes af Sneum å og dens tilløb Gejlbæk, og to andre tilløb, Terpling å og Åstrup bæk, løber gennem so.; den sidste kommer fra de store mosedrag (Kulmose, der blev opgravet under krigen) mod nø. i so. Største delen af so. ligger på den store Lindknud bakkeø, der strækker sig fra Sneum å i v. til Vejen å i ø., et ikke særl. højtliggende (største højde, Rishøj, 43 m o.h.), svagt bølget, hovedsagelig sandet terræn; s.på, omkr. Bolding, Terpling og Tvile, er der på ret store strækninger underlag af diluvial-ler – en sødannelse fra istiden – og også pletter m. moræneler. Vestl. i so., langs Sneum å, er der et bredt bælte m. hedeslette, dannet af en smeltevandsflod, der fra Grindsted hedeslette er søgt denne vej mod havet. Mod nø., på Katbøl hede og i den del af Klelund plantage, der ligger i so., er jorden dækket af flyvesand, men i øvrigt ret jævn. En anden plantage findes mod nv., ved V. Åstrup. Gennem so. går banen Bramminge-Silkeborg (Glejbjerg stat.), og længst mod s. berører hovedvej A 1 (Kolding-Esbjerg) netop so.

Areal i alt 1960: 5762 ha. Befolkning 26/9 1960: 1463 indb. fordelt på 402 husstande (1801: 269, 1850: 384, 1901: 956, 1930: 1367, 1955: 1507). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 896 levede af landbr. m.v., 223 af håndv. og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 74 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 18 af anden s. 1008 erhvervsvirksomhed og 136 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Åstrup (1291 Asterp; u. 1788) m. kirke, præstebol. og filial af Banken for Vejen og Omegn; Glejbjerg (1606 Gleborig, 1664 Glei Borrig) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 494 indb. fordelt på 158 husstande (1955: 482); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 51 levede af landbr. m.v., 189 af håndv. og industri, 68 af handel og omsætning i øvrigt, 65 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 99 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1964, arkt. K. W. Orland og V. G. Hansen), bibl. (opret. 1926; 3600 bd.), missionshus (opf. 1917), forsamlingshus, lystanlæg, sportsplads, afholdshotel, Spare- og Laanekasse for Aastrup So. (opret. 1874; 31/3 1963 var indskuddene 3,4 mill. kr., reserverne 185.000 kr.), Glejbjerg Andelskasse, Glejbjerg Foderstofforening (opret. 1940 i tidl. mejeri), foderstofforretning m. mølleri (el. drift) og korntørringsanlæg, andelsmejeri (opret. 1884, nybygn. 1939), gartneri, dambrug, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tvile (* 1459 Twille; u. 1802) m. skole og afdelingsbibl.; Tvilho (1606 Tuildhuoed); Terpling (*1459 Terplingh, Torpling; u. 1788–91); V. Åstrup m. dambrug; Ø. Åstrup; Nyslund; Vejsig (1661 Veysig); Skovbølling (her? 1392 Schowbullingh, *1459 Skoffbølling; u. 1802); Grene (*1459 Grenæ, Grenækrog; u. 1802) m. dambrug; Gettrup (*1459 Gettorp, 1475 Gettrup); Bolding (1606 Bølling, 1664 Boldinng; u. 1802) m. elektricitetsværk (anl. 1916; benyttes nu kun i ringe grad) og dambrug; Katbøl (1606 Kattbøll); Humlund (*1512 Hommelund Mark). – Gårde: Tranekærgd.; Gammelgd.; Råkærsholm. I so. 4 minkfarme.

Å. so., der udgør én sognekom. og sa. m. V. Starup so. ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, hører under 99. retskr. (Holsted) og har tingsted i Ribe, under 66. politikr. (Ribe), 62. lægekr. (Ribe), 26. amtstuedistr. (Ribe), 72. skattekr. (Ribe), amtsskyldkredsens 6. vurderingskr. (Malt hrd.s) og under a.s 5. folketingsopstillingskr. (Guldager). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 18. lægd og har sessionssted i Holsted.

Den m. undt. af våbenhuset blytækte kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og nyere våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de opr. døre er bev., s.døren, der er retkantet afsluttet, i brug, n.døren, der ikke bryder sokkelen, tilmuret. På korets s.side spores svagt en s.k. præstedør, og i dets ø.gavl sidder der et opr. rundbuevindue, på hvis overligger runealfabetet er indhugget, således at det står på hovedet. I korets n.vindue er der ligeledes på overliggeren runer. Se i øvrigt ndf. På den ene af dette vindues karmsten ses en indristet krigerskikkelse, der ser ud til at være et fragment af en større fremstilling. Også denne fig. står nu på hovedet. Skibet har mod n. to alm. rundbuevinduer. I det indre, som har flade bjælkelofter, står den runde korbue m. profilerede kragbånd og skråkantsokkel i den kvadermurede triumfvæg, der er ukalket. I sengotisk tid blev der ved skibets v.side tilføjet et tårn af genanvendte kvadre, kamp og munkesten. Dets krydshvælvede underrum, der står i forb. m. skibet ved en spidsbue, har en tid efter 1856 været indrettet som forhal, hvilket endnu ses af en tilmuret, rundbuet dør i v.siden. Dets murværk er i vid udstrækning skalmuret m. små mursten, bl.a. 1792 (jerncifre). Af gavlene, der vender i v.-ø., har den mod ø. stærkt ændrede højblændinger, medens v.gavlen har en kantgesims fra ombygningen 1792. Våbenhuset af små mursten er af ret ny dato, vist fra 1930rne. – Alterbordet, der har haft en helgengrav, som nu ses indmuret i n.døren, dækkes af panelværk i ungrenæssance m. retkantfelter under smallere felter m. ruder. Altertavlen er en ret anselig firesøjlet opbygning i landlig renæssance, vist fra o. 1625. Topfeltets maleri, Himmelfarten, er sandsynligvis det opr., medens sidefelternes, Gethsemane og Opstandelsen, er fra første halvdel af 1700t. s. 1009 Storfeltets maleri er en kopi efter Dorphs »Emaus«. Øverst på tavlen sidder der et lille, sengotisk krucifiks. Fra en sengotisk tavle er der bev. enkelte figurer, Gud Fader med Sønnen, Faderen alene og Maria Magdalena. De balusterformede barokstager er givet 1663 af sal. Peder Gødsens enke Karen Pedersdatter. Den romanske granitfont har noget udviskede profiler, men er ellers af egnens gængse type. Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af syndefaldet. Den sirlige prædikestol er typisk for egnens overgang ml. gotik og ungrenæssance. Den er fra o. 1560, medens himmelen ser ud til at være et par årtier yngre. En degnestol har årst. 1684. I kirken er ophængt en tremastet skibsmodel af nyere dato. En skriftløs, snarest unggotisk klokke blev omstøbt 1915. – Et epitafium over sognepræsterne Morten Poulsen Grum og Rasmus Sørensen, † 1572, opsat af Grums søn Poul Mortensen Aastrup (svigersøn til Anders Sørensen Vedel), er sen. omdannet til præsterækketavle. I våbenhuset er opsat en bemalet gravsten over sgpr., magister Laur. Lund, † 1745, og hustru, Sara Poulsdatter Buch, † 1743. – Efter pesten 1350 stod kirken en tid øde.

Litt.: F. Elle Jensen. Bidrag til Aa. Kirkes Hist., AarbRibe. 1948–51. 170–82. K. Høgsbro Østergaard. Undersøgelser i Aa. Kirke, smst. 1952–55. 277–311.

V.f. Åstrup ligger »Frederik Munks Lejr«, nogle skanselignende volde, hvor Fr. Munk til Oksvang sa. m. egnens folk skal have forsvaret sig mod de kejserlige i Trediveårskrigen. En undersøgelse (ved G. Hatt 1935) har dog vist, at »voldene« er sandflugtsdannelser (AarbRibe. 1936. 46–54). En gl. vej i nærheden kaldes »Fr. Munks Vej«.

I lystanlægget i Glejbjerg afsløredes 2/9 1921 en genforeningssten (AarbRibe. 1928. 32–35).

Skove: En del (384 ha) af den i alt 1639 ha store Klelund plantage, jf. Lindknud so. s. 968, og en del (92 ha) af Bjøvlund-Åstrup plantage, i alt 167 ha, resten i Holsted so., jf. s. 978. Spredt forekommer endv. enkelte småplantager.

Fredede oldtidsminder: 17 høje, hvoraf 6 ligger i en gruppe v.f. Bolding; ret anselige er Mølhøj v.f. Åstrup og Rishøj på Katbøl hede. – Sløjfet el. ødelagt: 95 høje, de fleste enkeltgravshøje fra stenalderen. – Ved Skovbølling er fundet en stendyngegrav fra ældre jættestuetid m. en smuk fodskål (Niels Thomsen i Esbjerg Museum. 1963. 21–23). – I Åstrup kirkes mur er indmuret 3 sten med middelald. runeindskrifter. Den ene, der sidder over det østre, tilmurede korvindue, er en alfabetindskr.; de to andre sidder som kvadre i korets n.mur og har kortfattede, uforståelige indskrifter; den ene har tillige et bill. af en kriger (DRun. 46–48).

I Å. so. fødtes 1576 biskoppen Poul Mortensen Aastrup (Ostrup).

Litt.: Elisabeth Rübner-Petersen. Fra en svunden tid, AarbRibe. 1963. 597–607.