Asferg sogn

(A.-Fårup kom.) omgives af Gassum og Spentrup so., Støvring hrd. (Borup og Råsted so.) samt Kousted, Fårup og V. Tørslev so. og Onsild hrd. (Svenstrup so.). Gennem so. løber en velmarkeret dal fra nø. mod sv., afvandet af Kåtbæk. N. herfor er terrænet lidt ujævnt og sandet, og her lå den tidl. Kåthede, hvoraf der nu kun er mindre partier tilbage, mens resten er opdyrket el. beplantet (Buchtrups plantage). S.f. Kåtbæk ligger et jævnt bakket moræneland m. ganske gode jorder. Her når Ashøj 59 m. Ved store afvandingsarbejder er Keldmose og Asferg mose i det væsentlige blevet opdyrket, ligesom Bundløse sø er blevet udtørret. Hovedvej A 10 skærer netop det sydvestl. hjørne af so. Nær so.s nv.grænse ligger den store Kåtsten.

Areal i alt 1961: 2234 ha. Befolkning 26/9 1960: 863 indb. fordelt på 248 husstande (1801: 347, 1850: 454, 1901: 737, 1930: 900, 1955: 913).

I so. byerne: Asferg (* 1425 Asfferi, 1484 Asferi) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 324 indb. (103 husstande) – m. kirke, præstegd. (delvis udstykket 1927, rest. 1961, arkt. Inge og Johs. Exner, Kbh.), skole (7-klasset, udv. 1962, arkt. Rich. Bach, Randers), bibl. (for Asferg-Fårup kom.; opret 1949:3425 bd.), forsamlingshus (opf. 1938), missionshus, stadion (anl. 1955), Asferg-Fårup Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1877; 31/3 1961 var indskuddene 798.000 kr., reserverne 62.000 kr.), telf.central, handelsgartneri og tørvebriketfabr. (ved Asferg mose); Kåtrup (* 1426 Kartrup); Ejstrup (* 1398 Eystrup); en del af Purhus (Gammel Purhus) (resten i Fårup so.). – Saml. af gde og hse: Asferg Østerhede; Asferg Nørremark; Asferg Søndermark. – Gårde: Østervang (6,6 tdr. hartk., 75 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 310, grv. 145); Danhøjgd.; Nyvangsgd.; Ashøjgd.; Søndervang; Nørrevang; Svallinggd. (17,9 tdr. hartk., 132 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 485, grv. 256).

A. so., der sa. m. Fårup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti hører under 68. retskr. (Randers herredsret) og har tingsted i Randers, under 44. politikr. (Randers), 40. lægekr. (Randers) og under sa. skattekr., skyldkr. og amtstuedistr. som Glenstrup so., men under a.s 3. folketingsopstillingskr. (Borup). So. udgør 4. udskrivningskr., 395. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken består af romansk kor og skib m. opr. tårnunderdel i v. – dets overdel er fra sengotisk tid – samt ligeledes sengotisk våbenhus ved s.siden. Den romanske bygn., der hører til det ældre kirkesæt m. eng.-normannisk præg fra tiden o. 1100 el. måske før, er opf. af kridtkvadre og rå kampesten uden særlig sokkel. S.døren, der flankeres af søjler m. foldekapitæler, har langs stikket en rundstav. Den er endnu i brug, mens n.døren kun spores ganske svagt. En profileret sten m. hjulkors, som nu ligger uden for våbenhuset, kan mul. have hørt til i n.døren. Ingen af de opr. vinduer er bev., men i det indre står den elegante, falsede korbue m. søjler, foldekapitæler og rundstav i stikket. Underdelen af tårnet, der er noget smallere end skibet, er samtidigt m. dette. Dets underrum åbner sig mod skibet ved en stor rundbue m. skråkantede kragsten. I sengotisk tid er der i kirken indbygget otteribbede krydshvælv, i koret ét, i skibet to fag, mens tårnrummet fik seksribbet hvælv. Det høje våbenhus foran s.døren har glat kamtakgavl ligesom tårnets overdel, der i sin nuv. skikkelse er stærkt ommuret i nyere tid (jerncifre: JAB 1800). Ved korets ø.side er der uvist hvornår muret to svære støttepiller. Bygn. er sidst istandsat 1948 (arkt. Aksel Hag). – Indvendig over s.døren er der en kalkmalet, religiøs indskr. fra o. 1800: »Saa er vi da Guds Poeder i Christum plantet ud..«. – Altertavlen på det kvadermurede alterbord er et maleri fra 1901, Gethsemane, kopi efter Carl Bloch. En ældre altertavle findes i Randers Museum. Balusterformede renæssancestager. Romansk granitfont m. stor, glat kumme på pyramidestub-fod. Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Prædikestol i renæssance m. adelsvåben og initialer. Stoleværket, der er dat. 1636 og 1637, har enkle udskårne rosetter og kannellerede pilastre. Kirkeskib: Fuldrigger fra 1933. – Stenepitafium over sgpr. Lauridz Eschildsen Vivild, † 1734, og Kiersten Ifversdatter Abel, † 1742, hvis arve-begravelse er under skibets gulv.

Litt.: C. G. Schultz. Nogle tidligromanske Landsbykirker, Aarb. 1934. 194ff.

På Svallinggård boede 1720–65 fogden for Dronningborg ndr. rytterdistr. 1765 købtes S. af etatsråd Ditlev Kirketerp, Randers; han solgte den 1771 til Christen Rasmussen, hvis enke s. 751 1782 solgte den til Christen Jensen Lang. Dennes plejedatter ægtede Jens Ibsen († 1822), der overtog gden 1803, øgede dens størrelse til 14 tdr. hartk., men frasolgte bøndergodset. Han var g. 2. m. Else Marie Bjerregaard, der 1829 ægtede Jens Christian Borberg, efter hvis død 1835 hun 1838 solgte S. (14 tdr. hartk.) for 35.000 rdl. sølv til Jørgen Mørch Secher († 1884), hvis svigersøn Peder Schmidt 1868 overtog gden. 1891 solgte han S. for 87.500 kr. til Gustav Jens Bindeballe, der 1895 solgte den til Chr. M. Pedersen; han afstod den 1906 for 88.000 kr. til Niels Jepsen Mark († 1943), hvis søn Carl Georg Mark, sen. til Isgd., 1958 skødede S. til sin søn Jørgen Mark.

Litt.: DStørreGde. I. 232–34. Harald Mark. S., i AarbRanders. 1928. 49–58.

Griis Poulsen af Asferg nævnes 1452. 1448 og 1459 nævnes Peder Bonde, 1467 Simon og Niels Torbensen i A. Anders Munks enke Anne Lauridsdatter (Seefeld) blev 1579 af kronen forlenet med 1 gd. i A.; hendes søn Laurids Munk (Vinranke-M.) nævnes 1580 og 1584 af A.

En genforeningssten (fra et gravkammer) er 13/4 1921 afsl. på kirkepladsen i A. by.

En bebyggelse Vistibas på Asferg mark nævnes som øde 1552.

Skove : Mod n. på tidl. hedeareal (Kåthede) ligger Møllehøj plantage, anl. 1890, 80 ha, hvoraf 53 er beplantet. Den tilh. fabr. Poul Buchtrup, Randers. Spredt i so. forekommer endv. enkelte mindre plantager, således 10 ha ved Svallinggård.

Dandiget (el. Damdiget) er en ca. 1250 m lang, nu ret ødelagt jordvold, der afspærrer en bue, Kåtbækken danner. Mod sø. er den knap 2 m, mod nv. 1,15 m høj; tværmål 5–9 m; der er ingen grav foran. Alderen er ukendt; sagnet sætter det i forb. m. kong Dan (Aug. F. Schmidt. D. i Asferg So., AarbRanders. 1927. 129–33).

Fredede oldtidsminder: 17 høje, bl. hvilke er Lushøj, Møllehøj, Danhøj, Kåthøj og Ashøj ; flere af disse ligger på Kåthede, hvor der har været mange høje. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse, en jættestue, 57 høje og 2 stenkredse.

En runesten fandtes 1795 ved sløjfning af en høj på Ejstrup mølles mark; efter nogen tid at have tjent til dørtrin ved ml., kom den 1825 til Kbh., hvor den nu står i Nationalmuseets runehal. Indskr. lyder: Thorger Tokes søn rejste denne sten efter sin broder Mule, – – meget – -. (DRun. 158–59.)

I Asferg so. fødtes ca. 1720 sprogmanden Ivar Abel.

Litt.: D. H. Wulff. A. og Bjerregrav samt omliggende Bønderbyers Vide- og Vedtægtsbog, JySaml. 1882–83 261–82. Vider. II. 210–35. Harald Mark. Lidt om A. Kirke og Skole, AarbRanders. 1928. 58–61. (L. P. Møller.) Slægtsbog og Slægtsgaarden Asferg Østergaard. 1944.