Båg herred

Købstad: Assens (se s. 176). – Sognene: Bågø, Tanderup, Kerte, Barløse, Sandager, Holevad, Gamtofte, Kærum, Søby, Turup, Skydebjerg, Orte, Ørsted, Søllested, Vedtofte, Køng, Flemløse, Hårby, Dreslette, Sønderby, Helnæs.

Båg herred er det sydvestligste i amtet og når ud til Lille Bælt ml. Brændeås munding og Hårbydalens ø.side. I ø. støder det op til Svendborg amt og Odense hrd., idet grænsen på et stykke følger de sumpede strøg ml. Frøbjerg og Vissenbjerg. Herfra og mod v. danner Brændeå skel til Vends hrd. I Lille Bælt ligger Bågø, Bastholm og Torø.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Våbenskjold). 1610

1610

Herredets areal udgjorde 1951 36.204 ha., deraf var 28.892 ha landbrugsareal, 394 ha gartnerier og frugtplantager, 3163 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 686 ha bebygget grund og gårdsplads, 835 ha private haver, 1210 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 300 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 385 ha tørvemoser, 120 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 219 ha vandarealer. – Folketallet var 7/11 1950 (inkl. Assens kbst.): 26.302 indb. fordelt på 7618 husstande. (1801: 12.937, 1850: 19.200, 1901: 24.121, 1930: 26.436). – Kreaturholdet var i juli 1954: 3675 heste, 28.028 stk. hornkvæg (heraf 14.118 malkekøer), 45.928 svin og 265.404 høns.

I kirkelig henseende udgør Båg hrd. eet provsti med 18 pastorater.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Båg hrd., i ValdJb. *1231 kaldet Bokæheret, *1295 Bocheret, udgjorde fra 1660 Assens el. Hagenskov amt: se i øvrigt s. 39.

C. Lindberg Nielsen landsarkivar, cand. mag.

Litt.: Th. Gravlund. Herredsbogen. Sønderjylland og Øerne. 1930. 103–10. H. Hansen. En gammel Baag Herreds Slægt, AarbOdense. V. 1917. 71–179, 321–22. P. Jensen. Bidrag til Baag Herreds Historie, sst. XX. 1932. 221–60; XXI. 1933. 479–98; XXII. 1934. 607–41; XXIII. 1936. 706–36. Eskel Sørensen. Om Klæde Dragten, FynskHj. XII. 1939. 151–58, 163–74. C. Weeke i FynskeSaml. V. 1871. 289–303. Vedel Simonsens Saml. til Båg hrd.s historie. 1833 (Nationalmuseet).