Blistrup sogn

(Vejerslev-B. kom.) omgives af Ørding, Ø. Assels, V. Assels, Rested og Vejerslev so. Langs s.grænsen løber Storup å, som i sit nedre løb følger den inddæmmede Glomstrup vig. Grænsen til Rested dannes på et stykke af den ligeledes inddæmmede Tissingvig. Det temmelig jævne landskab kulminerer i Movtrup høje (21 m). Det skovløse so. har gode, lerede jorder.

Areal i alt 1955: 954 ha. Befolkning 1/10 1955: 317 indb. fordelt på 84 husstande (1801: 104, 1850: 202, 1901: 187, 1930: 339).

I so. ligger Blistrup kirke m. Blistrup hvilehjem; byen: Em (sidste halvdel af 1400t. Em; u. 1803) m. skole (opf. 1913) og forskole, »Riis’ og Hustrus Minde«, opret. 1891 af etatsråd P. Knudsen til Blistrup og hustru Ane Jensine Riis, med 2 huse til fribolig for 4 trængende familier. – Gårde: hovedgd. Blistrup (*1402 Blixtrupp; udstykket); Gammelgd. (1638 Gammelgaard); Molsgd. (1638 Mulsgaard); Nørågd. (1638 Nøraae); Movtrup (*1460 Moutrup, 1486 Mogetrup, 1503 Mowtropgard) (14,7 tdr. hartk., 146 ha; ejdv. 480, grv. 222).

B. so., der sa. m. Vejerslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 269. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den smukke, lille kirke ligger ved Blistrup hovedgård og har sikkert fra første færd været herregårdskirke. Bygn. består af romansk apsis, kor og skib samt gotisk v.tårn, der rummer rester af et ældre tårnanlæg, og sengotisk våbenhus ved s.døren. Med undtagelse af våbenhusets ø.side og tårnets øverste del er hele kirken bygget af romanske granitkvadre. Ældst er apsis og kor, hvis sokler har henh. karnisprofil og skråkant. Den lave, men stærkt fremspringende skråkantsokkel fortsætter om skibets ø.hjørne, hvor den afløses af en højere profilsokkel. Det meget markante skel har formentlig sin årsag i, at der efter korets opførelse er indtrådt en standsning i byggeriet; skibet er da sidenhen opf. af en anden stenmester. Apsisbuen er opr., med smalle kragbånd, korbuen derimod ændret i nyere tid, da et lavt, glatsømmet hvælv indbyggedes i koret. Skibets døre har en rig og for landsdelen sjælden udsmykning. S.dørens karmsten er prydet med en af rundstav og rankebort ledsaget tovstav, som foroven danner bue over en tympanon med løver i lavt relief, indhugget i dørens flade overligger. N.døren, der er tilmuret, har haft en lign. udsmykning, men den flade overligger er ny, fra 1904, da dørstedet rekonstrueredes; i en af de genopstillede karmkvadre er der sekundære kløvningshuller. Over døren sidder et nyromansk dobbeltvindue. N.sidens øvr. vinduer – to i skibet og et østl. i koret – samt apsidens ø.vindue er alle opr. I s. har vinduerne romanske granitoverliggere, men er i øvrigt af helt ny dato, og det er tvivlsomt, om alle overliggerne fra beg. har hørt hjemme her; de to i skibets s.mur er således adskilligt større end de øvr. og prydet med rundstav i buerne. Måske stammer de fra det ombyggede el. nedbrudte romanske tårn, s. 716 hvis kvadre beklæder ydermurene på det nu stående tårn. Da skibets v.hjørner mangler sokkel, kan det antages, at det romanske tårn har været jævnbredt med skibet. Soklen på det gotiske tårn, der tilnærmelsesvis har sa. bredde som koret, er dobbelt, sammenstykket af romanske sokkelkvadre, de fleste med skråkant, men mange med profiler og to med hjørnehoveder. Det lille tårnrum, som forneden er indrettet til gravkapel, derover til herskabsstol, dækkes af gotisk krydshvælv på hjørnepiller. I den runde tårnbue, der er ændret o. 1750, sidder romanske kragsten, måske fra triumfbuen; nyromansk v.dør fra 1904, nu tilmuret. Klokkestokværket, der hovedsagelig er af små mursten fra nyere tid, har glamhuller i n. og s. Opskalket pyramidetag med vejrfløj fra 1828. Våbenhuset, der har glat gavl over den fladbuede yderdør, er stærkt ombygget, senest i 1864. – Smukt, romansk alterbord med hornede hjørnehoveder på soklen; helgengravens dæksten og relikviegemme, en blyæske med en benstump i silkeklud, opbevares på Nationalmuseet. Enkel altertavle i renæssance fra 1606; i storfeltet Gethsemane-maleri, kopi efter Carl Bloch. Kalk og disk fra 1635 med Anne Sehesteds våben og initialer. Alterstager fra 1846. Rigt udhugget romansk granitdøbefont; på kummen akantusranker og ejendommelige lodrette stave, udformet som menneskekroppe. Dåbsfad med syndefaldsrelief og sekundære initialer og årst., Nürnbergerarbejde fra o. 1575. Sengotisk korbuekrucifiks, skænket 1838 af kirkeejeren; to tarvelige sidefigurer findes på Dueholm. Prædikestol af Næssundtype fra o. 1590 med evangelistbilleder i storfelterne; læsepulten bærer årst. 1570. Fornemt renæssancestoleværk fra o. 1625. Degnestolen er sammenstykket af renæssancepaneler. I tårnrummet herskabspulpitur fra o. 1830, der har haft egen yderdør i v. På pulpituret orgel (Jydsk Orgelbyggeri 1959). I skibets s.dør jernbunden dørfløj fra 1700t. I koret er ophængt en stjerne med stråler af blyindfattet glas, vist fra 1800t. Jernbunden pengeblok fra 1700t. Klokke fra 1905, if. indskr. omstøbt af ældre klokke fra 1826. – Stort epitaf over Jens Christensen Staunstrup Riis til Blistrup, † 1804, i provinsiel Louis XVI-stil; på Dueholm findes tre epitafier over seks af hans børn, som døde før faderen. I tårnrummet indrettedes o. 1750 gravkapel, idet tårnbuen lukkedes med dørfløj med udsavede og malede ornamenter og våbenskjolde for etatsråd Fr. Chr. v. Klingenberg, † 1750, hvis kiste indtil 1936 stod i kapellet sa. m. to andre kister, indeholdende oberstløjtn. Franz Christopher von Bülow, † 1756, og kavallerioberst Philip Gotfred von Samitz, † 1762. Kisterne er nu begr. på kgd., men kistepladerne opbevares på Dueholm. På kgd. er endv. begr. politikeren, godsejer Johan Knudsen, † 1942.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 870–84.

Blistrup ejedes 1402 og 1410 af Terkel Jensen, 1435 vistnok af Henrik Eriksen og 1457 af hans enke Karen Nielsdatter Krabbe (slægten K. af Østergård). Sidstn. synes dog at have haft B. til leje, og 1491 fik Stubberkloster lavhævd på den (jf. JySaml. 2. rk. II. 1889–90. 238). 1547 kom den sa. m. Stubberkloster fra kronen til Iver Juel († 1556) og tilhørte 1568 (da delt i fire gårde) hans enke Mette Munk († 1589), hvis datter Maren Juel († 1624) blev gift med Erik Rosenkrantz til Landting († 1591). Hans søn af et tidl. ægteskab Axel Rosenkrantz til Glimminge solgte 1625 B. til Thomes Kaas (af slægten med en sparre i våbnet) († 1651), hvis svigersøn Valdemar Skram († 1693) 1679 mistede B. (36 tdr. hartk.) ved indførsel for 641 rdl. til mag. Peder Willumsen Paludan. 1683 transporterede han den til Margrethe Reedtz på Rydhave († 1693), hvis arvinger 1697 afstod den til Poul Hansen Tanche. Denne solgte 1705 ved auktion B. med gods (26 og 16 tdr. hartk.) for 2250 rdl. til etatsråd Poul v. Klingenberg til Højris († 1723). Efter denne fulgte sønnen etatsråd Fr. Chr. v. Klingenberg, der også ejede Lund (hans enke Anne Cathrine v. Bülow ægtede oberst Philip Gotfred v. Samitz (se s. 724), med hvilken gård B. var forenet til 1771. Den blev da (26, 33 og 119 tdr. hartk.) afhændet for 13.871 rdl. til Christian Staunstrup, som 1780 solgte den (26, 50 og 206 tdr. hartk.) for 13.990 rdl. til sin søn Jens Staunstrup el. Riis († 1804), hvis enke 1807 ægtede Visti Søndergaard († 1823). Ved skiftet efter hans enke Anne Nørgaard († 1824) udlagdes B. for 14.000 rbdl. sølv til hendes søn af første ægteskab Chr. Riis, ved hvis død 1873 den overgik til datteren Anne Jensine Riis († 1892), enke efter Jacob Sepstrup Knudsen til Movtrup († 1869). Hun blev anden gang g. m. dennes broder etatsråd Poul Knudsen, ved hvis død 1905 B. kom til hans stedsøn Johan Knudsen til Bangsbo. 1923 solgte han den til Statens Jordlovsudvalg til udstykning, efter at en del udlænger kort før var nedbrændt. Den er nu delt i 23 små ejendomme. Hovedbygning og have solgtes til gårdejer N. Stockholm i Sindbjerg, der 1933 solgte den til J. M. Jensen. Sen. ejedes den af Anders Pedersen, der 1960 solgte den for 165.000 kr. til Indre Mission og KFUM og K til oprettelse af en ungdomsskole. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Aug. F. Schmidt. Fra Mors. II. 1958. 88–90.

Movtrup ejedes 1460 og 1488 af væbn. Anders Mogensen, 1495 af hans søn Jens Andersen (han førte et vædderhoved i skjoldet), som 1503 solgte den til biskop Niels Friis af Viborg. Jens Andersen skulle dog stadig beholde M. til lån og leje af bispen, og endnu 1514 skrev han s. 717 sig til den. 1662 var den en bondegård (32 tdr. hartk.) under Blistrup, men 1679 fik Claus Maltesen Sehested indførsel i den m.m. for 2216 rdl. hos Valdemar Skram. 1698 solgte Joachim Lægaard 8 tdr. hartk. i M. til Tøger Nørkjær på Nandrup. 1715 købte oberst Matthias Rosenørn til Damsgård gården (17 tdr. hartk.) af etatsråd Ole Krabbe (slægten K. af Damsgård) til Nandrup. Den har derefter sikkert haft ejer fælles med Damsgård, og endnu 1763 var den en bondegård (17 tdr. hartk.) under Damsgård. 1784 tilhørte den Knud Pedersen Nørgaard († 1812), hvis enke Anne Riis 1813 solgte den for 333 rbdl. til sin søn Johan Chr. Knudsen († 1872), der overdrog den til sin søn Jacob Sepstrup Knudsen († 1869). Hans enke Anne Jensine Riis arvede 1873 Blistrup, med hvilken den derefter havde fælles ejer til 1923, da Johan Knudsen solgte B. Fra 1943 ejes den af H. T. Hensberg. – Gården brændte 1704.

I so. nævnes tidl. Sandegården (1688 Sandegaarden).

Fredede oldtidsminder: 5 høje, hvoraf de 3 ligger på Movtrups jord. – Sløjfet el. ødelagt: 18 høje.

I Blistrup so. fødtes 1863 teatermanden C. Riis-Knudsen og 1865 hans broder, politikeren Johan Knudsen.

Litt.: Jf. Vejerslev.