Brændekilde sogn

(B.-Bellinge kom.) omgives af Bellinge, Brylle og Sanderum so. Ved v.grænsen løber Borreby Møllebæk mod s. So.s sydl. del er en ret jævn slette af smeltevandsaflejringer, dels sand og dels grus, mens der n.f. byen breder sig et småbakket, leret morænelandskab. Dette afløses mod v. af nogle høje fladbakker, fx. den ejendommelige Væden (Brændekilde Væde), hvor Stenkistebjerg når 91,7 m og Kongsbjerg 83,8 m. Bakkerne består af lagdelt materiale (sand og ler), afsat i søbassiner på overfladen af isen. Kanterne er flere steder skovklædte. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia.

Areal i alt 1950: 884 ha. Befolkning 7/11 1950: 596 indb. fordelt på 157 husstande. (1801: 239, 1850: 474, 1901: 476, 1930: 570).

I sognet byerne: Brændekilde (1383 Brenkil; u. 1787) m. kirke, præstegd., skole m. sognebibl. (opret. 1943, 900 bd.) og forsamlingshus (opf. 1901); Holmstrup stationsby (delvis i Sanderum so., s. se 209) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 73 indb. fordelt på 19 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 25 levede af landbrug m.v., 21 af håndværk og industri, 10 af handel og omsætning, 5 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv og 9 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv. – Saml. af gde og hse: Stærmose (1610 Stermoesze). – Gårde: Brændekildegd. (indtil 1790 præstegd.) (18 tdr. hartk., 92 ha; ejdsk. 250; grv. 172); Bækmark (tidl. Brenderup Vestergd.) (15,2 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 235, grv. 123); St. Stærmosegd.

B. so., der sa.m. Bellinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Pårup so., dog under 33. skattekr. (Kerteminde) og under amtets 7. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 151. lægd og har sessionssted i Odense.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke er en sengotisk langhusbygn. m. skib og kor i eet, tårn mod v. og våbenhus (nu omdannet til ligkapel) mod s. Kernen er langhuset, helt opf. af munkesten i munkeskifte. På sdr. sidemur ses 3, på ndr. 2 sengotiske, fladbuede vinduer, dog alle forhuggede og udv. i nyere tid. Der har vistnok kun været een dør, den sdr., hvis rundbuede top rager op over våbenhusets loft. Korgavlen, der ikke har noget vindue, er rigt dek. m. blændinger, grupperet på begge sider af en svær midtpille, hvis funktion var at bære et lille messeklokkespir, som er bev. til gavlens toptinde, og som var tilgængeligt fra kirkens opr. flade bjælkeloft; messespiret er muret ottekantet, mens dets indre er cylinderformet. Adgangen til kirkens loft skete gennem et trappehus ved skibets nv.hjørne, muret samtidig m. langhuset, inden tårnet blev opf. Langs sidemurene er trappefriser. Sen. er kirken gentagne gange udv., m. tårn i v., våbenhus i s., og endelig er hele bygn. blevet overhvælvet, altsammen i sengotisk tid. Ved våbenhusets omdannelse til ligkapel er indgangen flyttet til tårnets v.mur; tårnrummet fungerer nu som våbenhus.

Alterbordspanel m. malet årst. 1641. Sengotisk altertavle, o. 1500–25, fra Henning v. der Heides værksted, m. relieffer, i midtskabet korsnedtagelsen og Maria m. Kristi lig, i fløjene seks scener af lidelseshistorien; på predellaen malede våben fra 1793 for Christian Ulrich v. Westen og hustru. Sengotiske alterstager. Sandstensfont fra 1917. Ungrenæssance prædikestol o. 1580 m. arkader og hjørnehalvsøjler, fra sa. værksted som Tommerup. Maleri vist fra slutn. af 1700t., Kristus m. verdenskuglen, i udsk. ramme. Sengotisk pengetavle m. s. 213 malet bispehelgen, i Nationalmus. Een klokke, støbt 1724 af Henrik Tessin. – Kalkstensmindetavle i træramme over sgpr., konsistorialråd Chr. Ulrich v. Westen, † 1808, og hustru Christiane Amalie Stampe, † 1818, udvendig i korets ø.gavl over deres gravsted.

Brændekildegård var opr. præstegd., men 11/1 1788 fik dav. sgpr., konsistorialråd, ejer af Hvededal på Falster Chr. Ulrich v. Westen († 1808), der selv havde jus vocandi til sognets kirker, kgl. tilladelse til at beholde gden i eje, når han afgik fra embedet (1790), mod at udlægge eftermanden en anden gd. i byen. Efter hans død ejedes B. af enken, Christiane Amalie, f. Stampe († 1818), som fulgtes af svigersønnen justitsråd Jens Magnus Berg til Skovsbo († 1824). Derpå ejedes B. af skolepatron Holger Chr. Fahnøe († 1844) og efter ham af enken, Edel, f. Steensen († 1860), der solgte den til Chr. Pedersen. Sen. ejedes gden af sognefoged Hans Jensen til 1869, Carl Edv. Harboe til 1872, Niels Chr. Nielsen til 1885. Siden har den hyppigt skiftet ejer, Nuv. ejer er A. Juel Andersen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 435–36.

Hovedbygn. ligger som en lang længe i et stokv. Façadernes midtparti er mod gd.- og haveside fremhævet henh. m. en tre- og femfags frontispice. Bygn. er hvidkalket, har lige gavle, og taget er tækket med skifer. Omtr. n.f. hovedbygn. ligger avlsgården, der er trelænget og åbner sig mod hovedbygn. og sa. m. denne danner en sluttet gårdsplads.

Skove: I so.s nordvestl. udløber lidt skov.

Fredede oldtidsminder: I præstegårdshaven en anselig, om end noget omdannet høj. På Vosemosegd.s mark rester af en langdysse, hvorfra de fleste sten er fjernet. – Sløjfet: En hellekiste, hvori der er fundet en smuk flintdolk, og to høje ved Brændekilde.

I Brændekilde har der været en mul. hellig kilde, der eksisterede endnu i 1700t. (Aarb-Odense. 1916. 451 f. Schmidt. DH. 127).

I Brændekilde so. fødtes 1787 sprogforskeren Rasmus Rask (mindesmærke med indskrift rejst 1887 på tomten af hans fødehus), 1857 maleren H. A. Brendekilde, 1862 underofficeren, red. Rasmus Christiansen.

Litt.: Fr. Hjort. Bidrag til Stærmose-Gaardenes og deres Beboeres Historie i Brylle og Brændekilde Sogne. 1937.