Flynder sogn

(Tangsø kom.) omgives af Møborg, Bøvling, Lomborg og Rom so. Terrænet er helt og holdent hedeslette, der afvandes af Flynder å, som efter at have gennemstrømmet so. fra n. til s. vender sig mod v., hvor den samtidig optager tilløbet Drideå, og tilsammen danner disse to vandløb grænsen til Møborg s. 196 so., mens Fåre Mølleå skiller so. fra Bøvling so. Trods de lette sandjorder er største delen af so. opdyrket, og kun hvor flyvesand har skabt små klitpartier (Agergård Sande, Musbæk Sande), findes der plantager; men lynghede findes dog fl. st. mod n. på grænsen til Klosterhede og Kronhede plantager. Gennem so. går jernbanen Vemb-Lemvig-Thyborøn (Bækmarksbro stat.) og landevejen fra Ulfborg til Lemvig.

Areal i alt 1962: 3486 ha. Befolkning 26/9 1960: 991 indb. fordelt på 269 husstande (1801: 259, 1850: 398, 1901: 732, 1930: 944, 1955: 1015). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 544 levede af landbr. m.v., 213 af håndv. og industri, 72 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 82 af formue, rente, understøttelse m.v.; 6 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Flynder kirke (1330–48 Flundæræ) og byen Bækmarksbro (1683 Bechmarchsbroe) – bymæssig bebyggelse, hvoraf en mindre del dog ligger i Møborg so.; den i Flynder so. liggende del havde 1960: 428 indb. fordelt på 125 husstande (1930: 250, 1955: 331); fordelingen efter erhverv for denne del af stationsbyen var 1960 flg.: 48 levede af landbr. m.v., 201 af håndv. og industri, 57 af handel og omsætning i øvrigt, 37 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed, 62 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole (opf. 1921, udv. 1961, arkt. Hempel) m. afdelingsbibl., missionshus, Bækmarksbro Sparekasse (opret. 1870; 31/3 1963 var indskuddene 3,08 mill. kr., reserverne 284.000 kr.), filial af Lemvig Bank, sportsplads, andelsmejeri (opret. 1886, nedbrændt og genopf. 1896), møbelfabr., andelselektricitetsværk (anl. 1915), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Flynder Gde (*1451 Fløndergaara, 1492 Flyndergord); Sandbæk Hse; Sinkbæk (*1500 Sinckebeck); Hede (1610 Paa Hiede, 1664 Heeden, 1688 Heede); Brandborg (1545 Brandbierig Gaard, 1574 Brandborg) m. andelsmejeri (opf. 1896); Folbæk Hse. – Gårde: hovedgd. Bækmark (*1462 Beckmarck, 1491 Beckmark), udstykket; Bodrøgel (1690erne Bodrygel); St. Vibholt (*1501 Viffholt, 1664 Vibholdt); Stavnstrup (1545 Stafvenstrup); Husted; Puggd. (1545 Pugehiem, 1551 Pugholm, 1554 Pugegaardt); Nygd.; Kannisgd. (1574 Kanisgaard, 1690 Canichs-gaard); Gåsborg (1574 Gaasseborg); Råkær (1578 Rokier, 1664 Raakierd); Ilkær (1545 Illekier); Øgendal (1664 Øginddahl); Pøtager (1664 Pøtager); Flynder Ørs (*1520 Ørsz, 1595 Lille Ørsz); Fåregd. (1688 Faaregaard); Galmstrup (1642 Gammelstrup, 1664 Galmstrup); Sandbæk (1664 Sanndbech); Kirkegd. (1664 Kierxgaard, 1688 Kierchegaard); Mosegd. (1664 Moesze, 1688 Moesegaard); Røjgd. (1664 Roygaard); Vang (1664 Vanng); Vestergd.; Krogsgd. (*1512 Krogisgaardt); V. og Nye Krogsgd.; Nr. og Sdr. Grønkær (1664 Grønkier, 1688 Grønkiergaard); s. 197 Folbæk (1614 Foelbeck, 1664 Fuoelbech); Toft (1512 Pangis Hustet, 1664 Pungstofft, 1683 Pangstoftt); Ø. Agergd. (*før 1524 Aggergard, 1664 Aggergaard); Veje (1614 Veye); Ringelhøj (1664 Ringelhøy); Kærgd. (1664 Kiergaard); Dalgasminde; Pindstrup (1625 Pænstrup el. Blokhuset, 1664 Pinstrup); Sti (1664 Stie); Bak (1664 Bache, 1682 Bach); Stensbæk (1664 Steennsbech); Flynder Ml. (1664 Flønder Mølle; mølleri nedlagt); Overml. (her? *1512 Ouergaardt, 1614 Offuen Mølle; mølleri nedlagt).

F. so., der sa. m. Bøvling so. udgør ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, var indtil 1962 en selvstændig sognekom., men er ved kgl. resol. af 3/2 1962 fra 1/4 1962 sammenlagt m. Bøvling, Møborg og Nees kommuner til Tangsø kom. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Nørlem so. Det udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 193. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Den ret ensomt beliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk våbenhus mod n. og tårn i v. fra 1940. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre på skråkantsokkel m. rille og enkelte steder m. rundstav foroven på skråkanten. S.døren er tilmuret m. kvadre, mens den retkantede n.dør er i brug. I tårnet er indmuret en meget forvitret døroverligger m. tvillingrundbuet arkadedek., og på kgden henligger en lav, trapezformet overligger, der også må have hørt til en dør. Et rundbuevindue på korets ø.side ses tilmuret, mens alle de øvr. vinduer er udv. og har fladrundbuede stik. En overligger er indmuret i våbenhuset. I korets ø.side er indsat en billedkvader m. en primitiv fremstilling af en fugl i et cirkelfelt. Indvendig er korbuen udv., fladrundbuet, og kor og skib har bjælkelofter. Korgavlens overdel er ommuret 1809, og 1878 blev der ved skibets v.gavl bygget en muret klokkestol, der 1940 vegp ladsen for et tårn m. gavle i n.-s., som efterligner egnens vanlige type. Våbenhuset er i det væsentlige fra sengotisk tid m. trappefriser på flankemurene og helt ommuret gavl. Tårnet, der er hvidtet, har tegltag, mens kor og skib er tækket m. bly. – Alterbordet dækkes af et panel med portalfelter, vistnok fra beg. af 1600t., sen. marmormalet. Altertavlen er en firesøjlet opbygning i landlig renæssance, o. 1625. I sidefelterne er der 1700t.s malerier af Moses og Aron, i topstykket af Opstandelsen og i midtfeltet et Kristusbill. fra 1874 af C. Schleisner. Balusterformede barokstager m. kraftig, pæreformet led. Ny alterskranke; den ældre var opsat 1747 af Chr. Linde til Bækmark og hans hustru. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1525. Ejendommelig, sengotisk kalkstensfont m. ottekantet kumme og skaft m. skarpe profiler. Den hidrører fra Namur og har en nøje parallel i Frederiksstad i Sydslesvig (Mackeprang.D. 366–67). Fad af drevet messing, ret ubestemmeligt, men snarest fra 1700t. Prædikestol i renæssance fra 1630 m. korinthiske hjørnesøjler og usædvanlig naivt-fornøjelige evangelistrelieffer. I stoleværket pinakelgavle m. årst. 1637 og m. våben og initialer for Niels Sehested († 1627), hans hustru Birthe Brahe († 1653) og dennes anden mand Johan Caspar von Reibnitz († 1635). På orgelpulpituret fra 1892 er der en fremragende apostelrække, malet af Kristen Bjerre. Et stærkt beskadiget vievandskar af granit på en fontefod er anbragt på kgden (Aarb. 1888. 109). Klokke 1832, I. C. & H. Gamst. – I koret et noget ødelagt epitafium af sandsten over Thomas Maltesen Sehested, † 1609, hans hustru Anne Lunge, † 1607, og sønnen Malte Thomesen, † 1601. Det er opsat af Thomas Maltesens søn, kansler Chr. Thomesen Sehested, men blev if. Pont.Atlas »nedslaget 1742 ved det stærke jordskælv«. Det er istandsat 1887. I koret velbevaret gravsten, vistnok fra 1574, over Christen Juel til Udstrup, † 1585, og hustru Anne Lunge, † 1607, og dennes søster, jomfru Kierstine Lunge, † 1574. To figurer, kriger og frue samt hunden »Sepres« (CAJensen. Gr. nr. 619).

Bækmark tilhørte Ribe bispestol og kom ved reformationen til kronen. Sen. synes lenet at være gået i arv i fam. Steenfeld, idet en Steenfeld ( = Christen S. til Kokholm?) sandsynligvis har haft lenet 1440. Hans enke Benditte Jensdatter Udsøn nævnes i B. 1476 og 1491, hans søn Christen S. 1462 og 1468, hans dattersøn Markvard Juel (Krabbe-Juel) 1485 og 1518, Markvard Juels enke Anne Viffert til 1537 og efter reformationen deres søn Bertel Juel til Kokholm, der skulle svare afgift til Bøvling. 1545 fik den yngre Christen Steenfelds dattersøn Christen Friis overdraget lenet. 1561 blev Iver Juel (Stjerne-Juel) lensmand på B., og 1567 fik hans broder Christen Juel til Udstrup († 1585) løfte på lenet. Ved mageskifte med kronen 1574 erhvervede s. 198 Christen Juel B., der med hans enke Anne Lunge († 1607) ved ægteskab kom til Thomes Maltesen Sehested til Tanderup († 1609) og deres søn kansleren Christen Thomesen Sehested, f. på B. 1590, † 1657. Han må have overdraget gden til en slægtning, idet den ved arv kom til Claus Maltesen Sehesteds børn. Claus Maltesens søn major Niels Sehested († 1627) blev ejer før 1622. Johan Caspar v. Reibnitz († 1635) ægtede 1630 Niels S.s enke Birgitte Akselsdatter Brahe († 1653), hvis arvinger 1653 solgte B. (1638: 38 tdr. hartk.) til Niels Hansen Kaas, som 1682 skødede den til oberst Morten Barthold til Ulsund († 1693). Efter hans enke Kathrine von Andersens død 1700 gik B. i arv til hendes søster, Peder Vinstrups enke, Dorothea v. A., som kort før sin død 1701 skødede den (35 tdr. hartk.), Ulsund (17), bøndergods (238), samt tiende og kirkegods (12) for ca. 10.900 rdl. til Magdalene Ranch, enke efter major Bøhnen. Hun skødede den 1704 m. gods (35 og 112 tdr. hartk.), samt Ulsund m. tiender og gods (17, 12 og 118 tdr. hartk.) til Christen Linde til Volstrup († 1706). Den arvedes af hans søn Chr. Linde († 1753), hvis søn Chr. L. til Engelsholm 1754 ved auktion solgte B. m. gods (35 og 210 tdr. hartk.), samt Holmgd. og Krogsgd. m. tiender og gods for i alt 30.850 rdl. til forvalter Peter Dinesen, som igen ved auktion 1758 solgte B. uden gods (35 tdr. hartk.) til Simon Andrup (sen. til Vadskærgd.), der ved sa. auktion købte 50 tdr. hartk. bøndergods. Han forøgede sen. godset og solgte det 1766 (35 og 60 tdr. hartk.) for 9900 rdl. til Anders Stigaard (sen. til Øland), der 1769 solgte det (35 og 60 tdr. hartk.) for 12.000 rdl. til Fr. Chr. Møller. Derefter fulgte J. F. Vedel (tidl. Gudumkloster), løjtn. L. V. Høeg til Kvistrup og fra 1775 regimentskvartermester Peder Utzen († 1792), der ved tvangsauktion 1786 måtte sælge B. for 10.320 rdl. til Dines Pedersen Dinesen til Holmgd. († 1794), hvis enke Cathrine Hedevig Hansen 1794 skødede B. med Holmgd. og Krogsgd. for i alt 42.000 rdl. til forv. B. Low til Lindtorp, byfoged H. J. Lindahl (sen. til Avnsbjerg) og forv. Hartmann. Sidstn. udtrådte 1795 af interessentskabet, og s.å. solgte Low sin andel i de tre gde til Morten Chr. Aggersborg til Kabbel. Han og Lindahl skødede s.å. B. (36 tdr. hartk.) for 7200 rdl. til forp. Rasmus Chr. Winther, som 1800 ved auktion afhændede den for 12.000 rdl. til Niels Schack til Ørum. Efter at gden var blevet udparcelleret m. approbation af 1798 og 1802, skødede han 1807 hovedparcellen (17) og flere mindre parceller (9 1/2 tdr. hartk.) for 20.150 rdl. til ovenn. Lindahl († 1812), hvis enke Maren Svinth 1816 skødede hovedparcellen (15 tdr. hartk.) for 12.500 rdl. til Mads J. Rammeskou til Ørnhoved. Den ejedes derefter af P. Bjerregaard, indtil den 1824 købtes af tidl. byfoged J. Tranberg, Holstebro, († 1829), som 1828 skødede den (17 tdr. hartk.) for 4859 rbd. sedler til sin søn Andreas Grøn T. (sen. til Lønborggd.), hvis søn E. A. N. T. 1889 købte den for 70.000 kr. Hans enke Mathilde, f. Jensen, solgte 1934 B. for 190.000 kr. til ejendomshandlerne Th. Sørensen og Ivar Lundgaard, der 1939 videresolgte største delen til Statens Jordlovsudvalg. 1940 udstykkedes jorden i to gårdmandsbrug og tolv husmandsbrug m.m. Hovedbygn. samt 26 tdr. land tildeltes Gustav Berg Nicolajsen for 33.000 kr. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 307–20. Esbern Jespersen i DSlHerreg. Ny S. III. 380–83.

Krogsgd. solgtes 1627 af Niels Brun til Nørdybe til Iver Juel. 1632 erhvervedes den ved mageskifte fra fru Ingeborg Parsberg af Mogens Sehested til Holmgd. († 1657), hvis datter Lisbeth S. († 1705) ved skiftet 1661 arvede K., »der er udlagt til en hovedgd.« (16 tdr. hartk.), og hvortil der 1662 lå 177 tdr. hartk. bøndergods. Den blev 1680 af Lisbeth Sehested, der da var enke efter Tønne Reedtz til Barritskov († 1669), pantsat for 1500 rdl. til Christen Laursen Krarup, og 1683 af hendes opbudsbo udlagt (16 1/2 tdr. hartk.) til Jørgen Arenfeldt til Rugd. for 800 rdl. m. påløbne renter. Han skødede den 1688 til fru Sophie Gyldenstierne, enke efter ovenn. Mogens Sehesteds søn Jens S. til Holmgd. Hendes arvinger skødede 1731 Holmgd. og K. (10 1/2 tdr. hartk.) til Chr. Linde til Bækmark, og K. var længe forenet med Holmgd. og synes at have stået ubeboet fra 1678. 1770 var den (10 1/2 tdr. hartk.) uden bygning, og jorderne dreves under H., hvis ejere år 1800 skødede sædegden K. for 3200 rdl. til Niels Jensen Nørbye. 1820 tilhørte den Mathias Trige († 1846), derefter hans søn N. P. T. († 1857) og 1860 P. V. Jensen. 1861 solgtes den for 21.000 rdl. til P. Gravesen og 1913 for 131.000 kr. af J. P. Jensen til et konsortium. 1914 blev den solgt af A. Andersen til propr. Rasmussen for 85.000 kr., efter at en del jord var udstykket. 1920 købtes hovedparcellen m. bygninger af M. Knudsen.

Litt.: O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 301–03.

I Flyndergd. nævnes 1419 væbneren Tøste Nielsen og fru Inger, 1451 Jep Mogensen Kruse, der 1471 fik lavhævd på jord til F. på sin hustrus vegne. 1492 og 1514 nævnes Mikkel Krag (som hørte til fam. Kid), 1547 Mads Juel og 1561 Bernt Angeldrup til F. 1651 skødedes den af fru Birgitte Brahe til Bækmark til Sophie Jørgensdatter Rosenkrantz, hvis fader 1653 solgte den s. 199 til Niels Kaas til Bækmark. 1660 var den delt i tre bøndergde à 13 tdr. hartk. og lå under Bækmark, 1770 lå den under Nr. Holmgd. (3 gde à 6 tdr. hartk.).

Litt.: O. Nielsen. Skodborg og Vandfuld Herreder. 1894. 303–04.

Vibholt blev 1501 af Jørgen Steen (Steenfeld) skødet til Palle Juel til Udstrup.

Hovedgaarden Bækmarks gl. Mark omgives af et svært Jorddige, og paa et af dettes Hjørner staar et groft hugget, formodentlig tidligmiddelalderligt Stenkors, ca. 90 cm højt. Der skal tidl. have staaet saadanne Kors ved hvert af Digets fire Hjørner. Et af disse, med ulæselige Rester af en Indskrift og med en primitiv Dekoration af skraatstillede Riller, en Slags Tovsnoning, er efter en omtumlet Skæbne nu opstillet paa et Dige ved Vejen ml. Skolen og Bækmark. (Kirkehist.Saml. 3. Rk. I. 1 f. JySaml. V. 278. K. Uldall i AarbSkive. 1928. 145–56).

Skove: Mod ø. en del hede, hvoraf noget tilplantet. Her ligger den under Klosterhedens statsskovdistr. (jf. Gudum so. s. 212) hørende Flynder Ørs plantage, 230 ha, der tilgik distriktet 1945, da staten erhvervede en del af ejendommen Dalgasminde. Andre småplantager som Ilkær plantage, 17 ha, Musbæk Sande og Agergård Sande er i privat besiddelse.

Af forsv. gde i so. nævnes Mølgd. (1611 Mølgaardt), Knak (1614 Knack), Birk (1688 Birch), Ruttenborg (1664 Ruttenborg), Mosbæk (*1499 Mosbech), navnet endnu bev. i Musbæk Sande, og Brogd. (1503 Brogard), der mul. lå, hvor nu Bækmarksbro ligger.

Fredede oldtidsminder; 27 høje. Ret anselig er Fladhøj sv.f. kirken, hvori der 1863 blev fundet en egekiste m. et gravfund fra ældre bronzealder, som blev indlemmet i Fr. VII.s samling. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. – Fra so. kendes en bronzealders husurne.

I F. so. fødtes 1590 kansleren Christian (Christen) Thomesen Sehested.