Gamtofte sogn

(G. kom.) omgives af Søllested, Søby og Kærum so., Assens kbst., Lille Bælt samt Sandager, Holevad, Turup og Vedtofte so. I so. en enklave af Søllested. Den østl. del er et stærkt kuperet bakkeland, hvor højder på 60–80 m veksler med korte, dybe og ofte søfyldte dalfurer, resultatet af smeltevandsfloders arbejde i kanaler under Lillebæltsgletsjerens s. 468 isdække, s.k. tunneldale. På skellet til Søby so. ligger således Søby sø (9,5 ha) og på skellet til Turup so. Viesø (2 ha). I tilsvarende tunneldale ligger Oddermose og den store eng Vistorpdam. Sandede og grusede jorder er typiske for tunneldalenes nærmeste omgivelser, mens bakkelandet i øvrigt er dækket af frugtbart moræneler, ligesom det er tilfældet i so.s vestl. del, hvor det mere jævne terræn sænker sig i nordl. retning ned mod Aborgminde og Pugemølle ås enge, der nu væsentlig er under kultur. En række dybe erosionskløfter strækker sig fra Lille Bælt et stykke ind i land (fx. Dybdal) og er de sidste spor efter istiden i denne egn, udformet dengang Lille Bælt omsider blev isfrit. Kysten er en udrettet erosionskyst med indtil 8 m høje klinter. Skovene er Tokkelund, Aborg skov samt ved Brahesborg Gloløkke, Smedeskov og Lystskov. Gennem so. går landevejene Assens-Middelfart, Assens-Bogense over Årup og Assens-Odense.

Areal i alt 1950: 2863 ha. Befolkning 7/11 1950: 1239 indb. fordelt på 324 husstande. (1801: 782, 1850: 1299, 1901: 1240, 1930: 1246). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 778 levede af landbrug m.v., 227 af håndværk og industri, 57 af handel og omsætning, 25 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv og 108 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gamtofte (*1193 Tofta, 1383 Gamlætoftæ; u. efter 1804) m. kirke, præstebol. og skole m. sognebibl. (opret. 1942, 700 bd.); Vistorp (1474 Westhorpe; u. 1783), sv. herfor teglværk; Voldbro (1458 Wolbro; u. 1793) m. skole og forsamlingshus (opf. 1910); Egerup (1396 Egetorp; u. 1796); Grimstrup (*1461 Grimstrop; u. 1793); Lundager (1397 Lundager; u. 1793); Aborg (*1461 Aborre, 1508 Abordh; u. 1793) m. skole, missionshus, kom.kontor, andelsmejeri (»Alha«, ɔ: Aborg-Lundager-Holevadandelsmejeri, opret. 1893) og trævarefabr. – Saml. af gde og hse: Hestholm (1508 Hestholm; u. efter 1805); Tvingsbjerg m. T. fyr (opf. 1900, 2 fyr i kvistvindue i hvidt beboelseshus, 8 m.s højde, hvidt, rødt, grønt m. formørkelser, synsvidde 11 sømil); s. herfor skydebane; Øksnebjerg, s. herfor Øksnebjerg ml.; Aborgmark; Aborgminde. – Gårde: hovedgd. Brahesborg (1662 Brasborres Hg; i alt 141,3 tdr. hartk., 869 ha, hvoraf 239 skov; ejdsk. 2029, grv. 1263, heraf u. hovedgd. 85,4 tdr. hartk., 379 ha; ejdsk. 1026, grv. 587); Vilhelmsborg under Brahesborg (50,3 tdr. hartk., 236 ha; ejdsk. 660, grv. 491); St. Vistorp (opr. 101 ha), udstykket 1922; Mariendal (19,1 tdr. hartk., 89 ha; ejdsk. 260, grv. 142); Øksnekærgd.. (13,4 tdr. hartk., 83 ha, hvoraf 4 skov; ejdsk. 218, grv. 133); Lilletoft (1600 Liltofft); Sjodgd. (1600 Siøde); Hesseldal; Holmegd.; Voldbrogd.; Hestholm under Søbygd. (10,3 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 140, grv. 93); Stensledgd.

G. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so. So. udgør 3. udskrivningskr., 187. og 188. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken, fordum viet Vor Frue, er en meget anselig bygn. og i flere henseender en af de mærkeligste landsbykirker på Fyn. Dens ældste dele, skibet og vestl. halvdel af koret, er opf. i romansk tid af tilhugne granitkvadre på rigt profileret sokkel. Tidl. havde kirken halvrund apsis, hvoraf talr. brudstykker er bev. og genanvendt i korets senmiddelald. udvidelse mod ø., og som efter alt at dømme har haft rig udsmykning m. billedhuggerarbejder i slægt m. skulpturen i de jyske kvaderstenskirker (fx. Starup). Talr. krumhugne apsissten, dyrehoveder, søjlestumper, kapitæler m.m., der nu ses i kormuren, har utvivlsomt haft deres plads i den nedrevne apsis; smukkest er en spillende engel, indmuret på korets s.side. Kirken havde s. 469 opr. 3 døre, en præstedør i koret (nu tilmuret) og skibets 2 døre, begge m. glatte karme og begge endnu i funktion, idet s.døren er kirkens hovedindgang, mens n.døren nu fører ind til det sen. opf. Rantzaukapel. På skibets n.side findes 3, nu tilmurede, romanske vinduer. I gotisk tid, antagelig o. 1400 og i hvert fald før kirkens hvælv indbyggedes, fik kirken et ejendommeligt tårn, der var opdelt i 3 fladloftede stokv., og hvis ø.mur i alle 3 stokv. havde en dobbelt spidsbuet arkade, den øverste bestemt til glamhuller, mens de 2 nederste åbnede sig ind mod skibet; mul. har 2. stokv. tjent som herremandspulpitur. I sengotisk tid blev dobbeltarkaden i 2. stokv. noget ændret ved indbygn. af et krydshvælv og ved udhugning af et stort v.vindue; et bræddegulv ml. de underste stokv. synes dog at have siddet her lige til rest. 1939. I tårnets n.mur er udsparet en ligeløbende trappe, hvorfra der er en opr., nu delvis tilmuret, udgang til mellemste tårnrum. – I sengotisk tid blev apsis nedrevet og koret forlænget mod ø.; blandt de i dette bygningsafsnit genanvendte fragmenter (se ovf.) findes også på den nye kormur en gl. olielampe m. 5 runde huller; desuden åbnedes mod ø. et nyt stort korvindue m. konkave karme (som i Assens kirke). Hele kirken fik hvælvinger, 2 i koret, 3 i skibet, og korbuen forstørredes og blev spidsbuet. Våbenhuset, hvis kerne mul. er sengotisk, er i sine hovedtræk opf. i 1600t. m. renæssancegavl; det er tvedelt, idet kun østre halvdel anvendes efter bestemmelsen, mens vestre halvdel rummer den seidelinske begravelse (se ndf.). Ud for den romanske n.dør er i slutn. af 1700t. opf. et gravkapel, hvis lave, hvælvede krypt nu er materialrum, og i hvis øvre stokv. der findes begravelser for slægten Rantzau (se ndf.). Ved en rest. 1927 blev tårnets s.- og v.mur helt ommuret, en ny dør åbnedes mod v., og tårnrummet, der tidl. havde stolestader, adskiltes helt fra kirken ved 2 døre i dobbeltarkaden (arkt. N. P. Jensen). Bjælkeloftet ml. de 2 tårnstokv. nedtoges 1939, og n.murens ligeløbende tårntrappe blev nymuret. Under 2. verdenskrig styrtede en eng. flyvemaskine ned ved kgd. 16/5 1944, kirkens tag blev ødelagt, og murværket måtte omsættes. – En kirkelade, anv. som hospital, lå tidl. ø.f. kirken, men blev nedrevet 1929.

Altertavle i renæssance, opsat ml. 1589 og 96 (Jacob Madsens visitatsbog), fra sa. værksted som Køng, m. hel- og halvsøjler samt malerier: Nadveren, Moses og Kristus. Alterstager s. 470 fra slutn. af 1500t. Romansk granitfont; sydty. dåbsfad o. 1550. Middelald. vievandskar, tæt ved s.døren. Sengotisk korbuekrucifiks og rest af korbuebjælke m. malet årst. 1482. Prædikestol i renæssance fra 1597, svarende til Ørsted, m. evangelistrelieffer og hjørnehermer. Stolestadegavle i renæssance fra o. 1600–20; dørene anv. til panel på korets ø.væg og til rygpanel i nyere korstole. Jernbundet pengeblok. Klokker: 1) 1395, af støberen Peter (Uldall. 28–29). 2) 1491, støbt af Peter Hansen i Flensborg (Uldall. 227). – Kalkstensepitafium over sgpr. David Seidelin, † 1791, og hustru Sophie Elisabeth Brinch, opsat på deres murede, tøndehvælvede gravkammer i våbenhusets vestre del. Ndr. gravkapel, der lukkes af et smukt smedejernsgitter m. Plessens og Rantzaus våben, rummer fire sandstenssarkofager: Chr. Ludvig Rantzau, † 1756, stiftamtmand Chr. Rantzau, † 1765, Christian greve af Rantzau, † 1771, og dennes 2. hustru Eleonora Hedevig Plessen, † 1770; desuden tre kister. På en trætavle er opsat kisteplader over Friderica Lovisa grevinde R., † 1797, Sophie Hedevig komtesse R., † 1797 og hendes søster Birgitte Eleonore grevinde R., † 1836, hvis kister er nedsat på kgd., hvor en sten er rejst over dem.

Bispbo (1498 Bysbodhe) var en mindre hovedgd., hvortil fra 1525 nævnes væbn. Verner Bertelsen Svale, sen. landsdommer i Fyn († 1560), der mul. opr. havde B. som len af Odensebispen, men sen. blev ejer af den. Efter sønnen Christen Svales død 1591 blev B. genstand for en vidtløftig proces ml. familiens medlemmer. Efter nogen tid kom den, uvist hvordan, til en fjernere slægtning Johan Maccabæus, også kaldet Vildmand († ml. 1614 og 18) og derpå til løjtn. Ove Bille († 1618), hvis døtre Karen og Hilleborg Bille mageskiftede den mod Skovgårde i Søby so. til »den lille konge i Fyn« hr. Jørgen Steensen Brahe († 1661), som 1638–56 et stykke fra den gl. hovedgd. opførte Brahesborg, som arvedes af enken, fru Anne Gyldenstierne († 1677) og efter hende med halvdelen af sønnedatteren Anne Steensen Brahe († 1722), g.m. Holger Rosenkrantz til Enggård (sen. Gyldensteen) († 1704), medens den anden halvdel arvedes af den anden sønnedatter Sophie Steensen Brahes († 1671) 3 døtre i hendes ægteskab med Knud Thott til Næs († 1702) Anne Helvig, Sophie og Jytte Dorothea Thott. Sidstn. († 1717) bragte ved ægteskab sin sjettedel af B. til gehejmeråd Marcus Gøye († 1698), der o. 1692–94 sammenkøbte hele B. og efterlod den til datteren Charlotte Amalie Gøye († 1724), der var 1. gang g.m. Manderup Due († 1710), og 2. gang 1716 med Chr. greve Rantzau til Rosenvold, sen. vicestatholder i Norge († 1771), som efterlod B. til sønnen Carl Adolph lensgreve Rantzau († 1814), der testamenterede den til brodersønnen kammerjunker Adolph Chr. greve Rantzau († 1847), under hvem B. 1822 kom under administration. 1827 overtoges B. af staten, som 1828 (skøde 1830) for 228.000 rdl. solgte den til højesteretsadvokat, etatsråd, sen. gehejmekonferensråd Willum Frederik (kaldet Frederik Wilhelm) Treschow († 1869) og propr. Chr. Fr. Berg til Skjoldemose († 1851), hvilken sidste allr. 1833 for 15.000 rdl. skødede sin andel til Treschow, der frasolgte en del af bøndergodset, oprettede avlsgden Vilhelmsborg (se ndf.) og 1854 overdrog B. til adoptivsønnen Fr. Wilh. Rosenkilde Treschow, adlet 1867 († 1869), efter hvem den ejedes af sønnen jægerm., kmh. Carl Adolph Rothe Treschow († 1924), som 1911 overdrog B. til sønnen løjtn., sen. kmh. Fr. Wilh. Treschow († 1951), efter hvis død B. er overgået til søstersønnen læge B. C. A. Cederfeld de Simonsen. – Godsarkiv i LAF.

Litt.: William Norvin i DSlHerreg. II. 1943. 635–46. Kjeld Winding. Treschow. Advokat. Godsejer. Politiker. 1951. 63–80 og passim.

Midt for slotspladsen, tilbagetrukket mod v., ligger den af Jørgen Steensen Brahe 1638–1656 opførte, n.-s. gående, rektangulære hovedbygn. Slotspladsen er begrænset mod n. og s. af to paralleltløbende avlsbygn. og mod ø. af vejen, som adskiller slotspladsen fra den med mur indhegnede ridebane m. dets lille ridehus midt for banens østl. langside. En samling gl. fynske milepæle har siden 1909 været opstillet i slotsgården foran ridebanen. Anlægget er delvis omgivet af sø og vandgrav, over hvilke der fra parken til det omkringliggende terræn fører en jernhængebro fra 1850. Hovedbygn. har høj kælder overhvælvet m. flade grathvælv og derover to stokv. De svære, hvidkalkede mure hviler på en høj sokkel af granitkvadre og det stejle, afvalmede tag er dækket af blå glaserede tegl. Opr. var bygn. forsynet m. tre tårne, hvoraf det ene sikkert har været midttårn m. trappe. Endnu er man uvis m.h.t. bygningens dav. udseende og tårnets nøjagtige beliggenhed, da bygn. er meget forandret både i det indre og det ydre. Chr. greve Rantzau lod foretage en grundig ombygning af Brahesborg. Vandgraven ml. slot og ladegd. tilkastedes, tårne og gavle nedrevedes, og en stor frontispice opførtes på ø.façaden. Herpå er opsat Chr. Rantzaus og hustru Elonore Hedevig Plessens initialer G. C. R., E. H. P. og årst. 1756. Til sa. tid kan henlægges rokokotrappen samt flere s. 471 stukerede ovnnicher og et enkelt stukeret loft. I frontispicen er på hver side af uret ophængt en malmklokke m. indskr.; efter sigende skal klokkerne stamme fra Gamtofte kirke. På ø.façaden findes endv. i murankre navnene Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne og ml. vinduerne højere oppe på frontispicen årst. 1656. Over indgangspartiet er ophængt familierne Gøyes og Thotts våben, hvorover der igen er anbragt en indskrifttavle m. flg. indskr.:

Ø.siden er symmetrisk om en midtakse. V.siden, som rent umiddelbart synes symmetrisk, har uregelmæssigt anbragte vinduer m. udgangspartiet til parken anbragt på den ene side af bygn.s midte. Façaden er uden andre prydelser end en række jævnt fordelte murankre ml. første og andet stokv. samt bloktandsgesims bygn. rundt. – Efter grev Rantzaus død 1771 forfaldt gården, indtil den 1828 købtes af Fr. W. Treschow, der lod den grundigt restaurere og anlagde parken. En del af Thorvaldsens bedste arbejder, til dels hugget af Herman Bissen, findes på gården. – Avlsgården brændte 1925 og genopførtes af arkt. Th. Nielsen, der samtidig foretog nogle mindre ændringer i hovedbygn.s indre. På avlsbygninger er opsat nogle inskriptioner, som stammer fra den nedbrændte bygn., bl.a. på sdr. fløjs n.side en stentavle, som gengiver Brahes og Gyldenstiernes våbener, holdt af to løver, indkranset m. svære barokvolutter og kronet foroven af tre allegoriske kvindefigurer. Omkr. tavlen Jørgen Brahes og Anne Gyldenstiernes initialer og årst. 1639 i jerncifre.

Vistorp (Vedstaarup) var 1789 en gd. under Brahesborg på knap 7 tdr. hartk., beboet af Lars Findsen. Gden havde tidl. været dobbelt så stor, men den anden halvdel var henlagt under Brahesborgs hovedgdstakst. Efter at V. i første halvdel af 1800t. var blevet selveje, forøget og 1852–58 forsynet m. hovedbygn. tilhørte den, nu kaldet Store Vistorp, Lars Findsens slægt til 1907, da den købtes for 146.500 kr. (godt 21 tdr. hartk.) af jægerm. C. Chr. K. Rosen, som 1918 solgte den til propr. C. Due. 1919 købtes den af propr. R. Boas og 1922, efter at udbygn. var brændt, af Udstykningsforeningen for Sjællands og Fyns Stifter, der udstykkede den helt.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 532.

Til Hestholm skrives Knud Jørgensen Daa († tidligst 1610) 1576–1606.

Egerup er formentlig det Egetorp, hvortil 1396 skrives Peder Madsen og 1397 væbn. Laurids Jensen. 1482 skænkede dekan i Odense, sen. prior i Dalum kloster Claus Andersen Ulfeldt til et af ham stiftet vikarie i Skt. Knuds kirke bl.a. i E. by en gd. »kaldes Eggroppe Gaardt«.

Skove: Til Brahesborg hører Brahesborg skov (67 ha), der består af partierne Gloløkke, Smedeskov og Lystskov. Skovens tilstand er særdeles god. Træartsfordelingen er: bøg 50 ha, eg og andet løvtræ 5 ha og nåletræ 12 ha. Det nordl. parti af Tokkelund tilhører præstekaldet, mens et sydligere hører under gården Lilletoft. Mod s. i so. den lille Voldbro skov.

Under Brahesborg nævnes 1688 husene Brøgtenborg huus, Mørchenborg huus og Høyholtz huus. I Gamtofte har ligget gårdene Gammelbo (1397 Gammelbo), Nybo (1600 Nybo) og Sønderskov (1600 Sønderschouff).

Fredede oldtidsminder: På Lilletoft mark Tokkehøj, hvori der vistnok har været en stengrav; i den nærliggende skov Tokkelund 14 høje, hvoraf de 4 er langhøje, mul. ødelagte langdysser; 6 af højene er uskadte, de andre er udgravet af Fr. VII. I Brahesborg Lystskov en mindre høj. – Sløjfet: En stengrav ved Aborg og 6 høje. – Fra Hestholm stammer 3 støbeforme fra yngre bronzealder.

Navnet Aborg synes at minde om en borg, og der er også 1831 fremgravet kampestensfundamenter og en kælderhvælving ca. 100 skridt s.f. Aborgminde (se Nord. Tidsskr. for Oldk. I. 1832. 190–92).

En af Odense stifts katolske regnskabsprovster kaldtes 1472 provst i Tofte, ɔ: Gamtofte, fordi denne kirke var henlagt til hans underhold.

Om Bispbo minder endnu Bisbo Krog, en lokalitet ved Brahesborg. Der findes dog ingen bygningsspor.

Ved Gamtofte kirke holdtes tidl. herredsting.

Et af Jørgen Brahe og hustru stiftet hospital i Gamtofte solgtes 1892; renterne af salgssummen uddeles til trængende i G., Barløse, Turup og Holevad so.

Thomas Ludvig Rørdam, † 1894, var sgpr. i Gamtofte fra 1892.

På Brahesborg fødtes 1744 officeren Frederik lensgreve Rantzau, 1795 oldforskeren C. C. Rafn, i Gamtofte so. i øvrigt 1873 politikeren, folketingsformand Hans Rasmussen.

Litt.: R. J. Jensen. En Mindekrans, AarbOdense. II. 1914. 117–18. John M. Møller sst. III. 1915. 364. H. Bisgaard sst. XIII. 1925. 498–508. J. C. A. Carlsen-Skiødt. Historiske Oplysninger om Gamtofte Sogn, sst. XIV. 1926. 121–27. H. Zangenberg i FynskHj. I. 1928. 103–07 (om en gd. i Lundager).