Gimlinge sogn

(G.kom.) omgives af Kirkerup so., Ø. Flakkebjerg hrd. (Krummerup so.), Ting Jellinge, Hyllested, Høve, Flakkebjerg og Skørpinge so., Slagelse hrd. (Sludstrup so.) samt Sørbymagle so. Omtrent midt i so. hæver sig et storbakket landskab, som kulminerer i Pælsbakke (48 m) mellem Gimlinge og Vemmeløse. Til alle sider herfor ligger jævne til dels ganske flade strækninger, ikke mindst i ø. langs Ellebæk og Pibegrøft, hvor store kultiveringsarbejder har omdannet Gimlinge Tørvemose og Maglemose til agerjord (Gimlinge Enghave). Mod nv. begrænses so. af Lindeså, og her ligger Vollerup og Bjærup moser. Jorderne er lerede af jævn god frugtbarhed. Gennem so. går jernbanen Slagelse-Næstved s. 875 m. Dalmose stat., hvorfra også udgår godsbanen til Skælskør. Landevejen Sorø-Skælskør passerer gennem Dalmose.

Areal i alt 1950: 1908 ha. Befolkning 7/11 1950: 1052 indb. fordelt på 314 husstande. (1801: 534, 1850: 817, 1901: 927, 1930: 1079). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 444 levede af landbrug m.v., 305 af håndværk og industri, 77 af handel og omsætning, 85 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv og 111 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 21 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Gimlinge (*1254 Gimlinge, o. 1370 Kymlingæ; u. 1787 og 99) m. kirke, præstegd., skole (gl. rytterskole), forsamlingshus (opf. 1892), bibl. (fordelt i skolerne; opret. 1933; 2740 bd.), hospital (se ndf.) andelsmejeri, andelskølehus (anl. 1951), vandværk og sportsplads (anl. 1948); Vollerup (1354 Woldorp; u. 1796) m. skole (opf. 1900); Bjærup (*1300 Byernetorp, *1305 Biørnerop, 1320 Byernethorp; u. 1796); Vemmeløse (*1200t. Wimbløse, 1320 Vindblæsæ, 1387 Wimløse; u. 1795) m. skole (opf. 1900); Dalmose stationsby, ved Slagelse-Næstvedbanen – bymæssig bebyggelse med i alt 1950: 366 indb. fordelt på 123 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 18 levede af landbrug m.v., 158 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, 57 af transportvirksomhed 10 af administration og liberale erhverv og 48 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 12 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. bibl. (i den tidl. skole, jf. ovf.), alderdomshjem for G., Hårslev og Ting Jellinge so. (opf. 1951), kro, filialer af Banken for Slagelse og Omegn, Skælskør Laane- og Diskontobank og Høve, Flakkebjerg og Gimlinge Sognes og Omegns Spare- og Laanekasse (hovedsæde Skælskør), andelsmejeri (opret. 1950), vandværk, lucernemelsfabr., jernbanestat., posteksp., telegrafstat. og telf.centr. – Saml. af gde og hse: Gimlinge Enghave; Vollerup Gårde; Indelukket. – Gårde: Stigsgd. (12 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 175, grv. 110); Kastagergd.; Maglegd.

G. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skørpinge so. So. udgør 2. udskrivningskr., 330. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Kirken er en romansk bygn. af rå og kløvet kamp m. hjørnekvadre. Koret har vist opr. haft apsis, skibet er usædvanligt langt. I korets s.mur spor af et opr. vindue, i n.muren ses fra sakristiets tagrum et vindue af rå kamp, i hvis lysning er fundet rester af en opr. træramme. I skibets s.mur ses fra våbenhusloftet et vindue af munkesten. S.døren er nyere udvidet, men har indvendig de gl. kvadre i karmene; den tilmurede n.dør er udvendig rundbuet m. kilestik af kamp, indvendig fladt afdækket m.egeplanker. O.1250–1300 blev skibets v.gavl udvendig ommuret m. munkesten i siksakmønster. O. 1375–1400 fik koret et og skibet tre fag krydshvælv. Kort efter blev korgavl og apsis nedrevet og en overhvælvet korforlængelse opf. af munkesten m. genanvendelse af det gl. kors hjørnekvadre. N.f. koret opførtes et overhvælvet sakristi, s.f. skibet et sen. omdannet våbenhus og i v. et tårn m. trappehus på n.siden. Alle tilbygn. er af munkesten. 1848 og 1861 blev tårnet rest. 1870 byggedes et ligkapel ved skibets nv.hjørne, hvor der synes at have stået en ældre bygn. lidt østligere. Ved en restaurering 1935 fik kirken store, spidsbuede vinduer. – 1920 afdækkedes i kor og skib smukke kalkmalerier fra o. 1375–1400 og 1409, rest. 1921–22. På korbuens underside kvadrering og figurer af Katharina og Barbara, i det ældste korhvælv og i skibets to østligste hvælv ranker og geometriske mønstre på ribber og buer og store dek. omkr. ribbekrydsene. I korforlængelsens hvælv malerier, dat. 1409 og sign. af Martin maler, dommedag og scener af Kristi lidelseshist.; på den nedre del af korvæggene har været scener af Kristi barndomshistorie, på skibets n.væg er en Kristoforusfigur af sa. maler. – Muret alterbord, i skibets ø.hjørner murede † sidealterborde. Alterbordsforside o. 1600. Højrenæssance altertavle o. 1600 m. fire halvsøjler og seksdelt storstykke, hvori malerier fra 1680, scener af Kristi liv. Alterstager 1627. Spirformet s. 876 monstranshus, ifl. malet indskr. udf. 1521 af sgpr. Niels Andersen, m. våben for Erik Daa til Vollerupgd. og Inger Present, i Nationalmus. Romansk granitfont af Slagelsetype, kun kummen bev. (Mackeprang. D. 77); sydty. dåbsfad o.1550. Korbuekrucifiksgruppe o. 1400–50. Højrenæssance prædikestol 1594, beslægtet m. Kirkerup, m. hjørnesøjler og arkader hvori våben for Chr. Friis til Borreby og Mette Hardenberg, rest. 1935. Pengeblok o. 1600–25. Lysekrone skænket 1694 af kirkens patron, oberstløjtn. Fr. Lützow. Senmiddelald. jernlysekrone i Nationalmus. Klokker 1618 (Hartvig Quellichmeyer) og 1634 (Felix Fuchs). – I sakristiets v.væg epitaf (kalkstensplade) over amtmand Hugo Lützow, † 1693; ifl. indskr. tilhandlede han sig kirken til sit og sine to hustruers hvilested. I sakristigulvet gravsten over ham og hustruerne Ide Rosenkrantz og Karen Juul. – I kgd.smurens sdr. del står ø.enden af en senmiddelald. kirkelade af munkesten; af dens v.ende er fundet fundam. på kgd.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 844–58.

På kgd. er begr. præsten og forf. Lavrids Nyegaard, † 1916 (sgpr. her 1898–1908).

V.f. Vollerup ligger ved Lindeså to af et dalstrøg omgivne bøndergde, som indtil slutn. af 1700t. var een ejendom, i middelalderen et herresæde (se ndf.). Den først kendte ejer var muligvis den rige væbn. Niels Esgesen el. Eisen († ml. 1381 og 90) af den slægt Lange (Lange-Munk), som førte tre roser i sit våben. Han nævnes 1354 af Woldorp, men det er usikkert, om han var ejer af Woldorp, jf. Ullerup, Thisted amt. VI. 572. Sen. blev V. stamsæde for den sjæll. adelsslægt Present. Dennes først kendte mand her var hr. Peder Nielsen († tidligst 1412), som nævnes hertil fra 1390. Han fulgtes af sønnen Jens Pedersen († senest 1462?), hvis søn Niels Jensen nævnes til V. 1462–75 og mul. 1492. Dennes søn Torbern Nielsen, der nævnes til V. 1512, var den sidste Present her. Hans datter Ingerd bragte ved ægteskab gden til Erik Daa til Snedinge († senest 1539). Deres søn Torbern Daa overtog den sa.m. sin søster fru Karen Daa († 1557), g.m. Jørgen Nielsen (Basse). Sen. ejedes V. af deres broder Jørgen Daa til Snedinge († 1598), som 1576 mageskiftede den mod gods i Skåne til Fr. II. Han gjorde den til fæstegd. under Antvorskov kloster, hvis prior 1577 fik befaling til at nedbryde et hus, der stod østen på V.gd., og føre det til Rosted (s.d.). En i Pont.Atlas. VI. 269 nævnt Niels Jørgensen »til Vollerup«, som døde 1584, var fæster på gden fra 1580. 1657 fik lensmand på Antvorskov, sen. amtmand Hugo Lützow († 1693), overladt brugsretten til den, men senest 1661 gav kongen den i pant for forstrækninger under Kbh.s belejring til proviantskriver på Kbh.s slot Hans Hansen, som 1671 fik kgl. skøde på den. Sen. er den kommet til Peder Pedersen Bording i Slagelse el. i hvert fald til dennes enke Maria Lehn (søster til dir. i Det ostindiske kompagni Abraham Lehn), som 1701 skødede V.gd. (godt 16 tdr. hartk.) til Jens Bruun i Vedbynørre, der bortfæstede den. 1706 fik han tilladelse til at sælge den ved off. auktion, men ejede den dog endnu 1718, da den relueredes og lagdes under det antvorskovske rytterdistrikt.

Litt.: Johs. T. Christensen. Træk af Vollerupgds Hist. AarbSorø. 1944. 24–50.

Gden har ligget på yderste spids af et tidl. af sø omgivet højdedrag, til landsiden afskåret af en tværgrav. Borgpladsen, »Volden«, er for længst overpløjet, og der skal være opbrudt fundamenter, formentlig af to tårne, ligesom der under jorden skal findes brolægning og teglsten. Også uden for tværgraven i s. er fundet bygningsrester. Det hed sig, at gården blev flyttet fra voldstedet af ovenn. Maria Lehn, da hun forulempedes »af spøgelser«.

1305 nævnes en adelsmand(?) Peder Nielsen af Biørnerup, hvilket formentlig er identisk med Bjærup. 1576 henlagde Fr. II B. under Antvorskov klosters birk.

1387 nævnes væbn. Oluf Raaris i Vemmeløse, 1427 nævnes Jes Pedersen hertil.

Forsv. landsby: 1217 Gimlingethorp, endnu 1688 Torppe.

Ovenn. amtmand Hugo Lützow stiftede et for 8 fattige indrettet hospital i G. Det blev nedlagt 1895. 1933 stiftede andenlærer C.J. Løvstrøm det nuv. hospital (bygn. i villastil). Jf. AarbSorø. 1934. 3–25.

Dalmose har navn efter kroen Dalmose (1772 Dalemoese Kroe) ved den gl. Korsør-Næstved landevej; byen er opstået efter Skælskørbanens anlæggelse.

Gimlinge Enghave er opstået i slutn. af 1800t. på det afvandede moseareal i Gimlinge, Ting Jellinge og Krummerup so. (jf. AarbSorø. 1925. 130–47).

Skove: Med undtagelse af en ganske lille skov umiddelbart ø.f. Gyldenholm er so. skovløst.

Fredede oldtidsminder: V.f.G. et dyssekammer med dæksten. – Sløjfet: 2 langdysser og en ubest. dysse. – Fra so. stammer 2 vredne halsringe fra yngre bronzealder, fundet sammen.

Gadekæret i G. er omdannet til en græsbevokset plads med beplantning om. Ml. skolen og denne er 1920 rejst en genforeningssten.

I Vollerup fødtes 1876 journalisten og historikeren J. V. Christensen, 1883 præsten og forf. Chr. Norlev.

Litt.: ArkivMus. II. 1903–05, 493–99. AarbSorø. 1916, 109–17; 1917, 85–94; 1918, 79–92; 1919. 171–77; 1925, 130–47; 1928, 69–95; 1934, 3–25; 1942, 44–66; 1944, 24–50; 1950, 40–75.