Greve sogn

(G.-Kildebrønde kom.) omgives af Køge bugt, Karlslunde, Tune, Reerslev og Kildebrønde so. De meget jævne jorder ligger temmelig lavt og sænker sig imod ø., hvor de er noget vandlidende (Jerismose). Længst ude mod den flade sandstrand, der er meget besøgt af badende om sommeren, findes flyvesandsstrækninger. Bortset fra enkelte mindre partier med sand el. grus er jorderne i øvrigt gode og lermuldede. Ved Greve strand lidt plantage, men derudover er der ingen skov, bortset fra parken ved Gjeddesdal. Gennem so. går hovedvej 2 og landevejen Tåstrup-Køge.

Areal i alt 1955: 1573 ha. Befolkning 1/10 1955: 1955 indb. fordelt på 575 husstande (1801: 404, 1850: 667, 1901: 800, 1930: 1006).

I sognet byen: Greve (1285 Gryui, 1315 Gryfiæ; u. 1799) m. kirke, præstegd. (opf. 1789, rest. 1847), centralskole midtvejs ml. Greve og stranden (opf. 1954, udv. 1958–59, arkt. G. Ponsaing og K. Røder), administrationsbygn. (ved Jerismose), indviet 11/1⁴ 1958, arkt. A. C. Bay Hansen, forsamlingshuset Godthåb, alderdomshjemmet Hedebo (opf. 1952, 46 pl. + 10 på sygeafd., arkt. K. og E. Ussing; kaminrelief af H. Luckow Nielsen, skænket af Ny Carlsbergfondet), sparekassefilial, andelsmejeri, fryseri, mølleri og dampvaskeri; del af Mosede Strand (resten i Karlslunde) (o. 1376 Mosede; u. o. 1806) – bymæssig bebyggelse m. 1955 i alt 130 indb. fordelt på 43 husstande – m. gartneri; Greve Strand – bymæssig bebyggelse m. 1955: 658 indb. fordelt på 220 husstande – sommerhus- og parcelbebyggelse, m. kom.bibl. (opret. 1943, 2000 bd.), posthus og telegrafstat. (udv. 1956), biograf, badehotel, restaurant Strandlyst, bank- og sparekassefilial. Greve Strand og Mosede Strand er sammenbygget med Hundige Strand i Kildebrønde so. – Saml. af gde og hse: Jerismose; Vesterbjerg; Korskilde. – Gårde: hovedgd. Gjeddesdal (1688 Giedes Dahls Gaard) (71,5 tdr. hartk., 353 ha, hvoraf 19 skov; ejdsk. 1500, grv. 922); Brogård med Dønnergård (19,6 tdr. hartk., 94 ha; ejdsk. s. 1172 342, grv. 212); Ventrupgård (12,9 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 200, grv. 137); Bakkegård; Toftegård; Østergård.

G. so., der sa.m. Kildebrønde so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har tingsted i Roskilde og hører under Roskilde retskr., Roskilde politikr., Roskilde amtstuedistrikt med amtstue i Roskilde, Roskilde lægekr. (Roskilde), 7. skattekr. (Køge), 3. skyldkr. (Roskilde amtrkr.) og amtets 4. folketingsopstillingskr. (Køge). So. udgør 2. udskrivningskr., 423 lægd og har sessionssted i Roskilde.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib, senromansk våbenhus i n. og sengotisk v.tårn. Den romanske kirke er opf. af kridtstenskvadre iblandet en del frådsten. Apsis har rester af en hulkantet sokkel og er i det indre rigt udformet med to tvilling-rundbuede vægblændinger med fritstående kridtstenssøjler, der flankerer det i ny tid genåbnede rundbuevindue i o. Korets vinduer er helt forsvundet ved en ombygning i ny tid af dets flankemure, som nu er ganske tynde, men i skibet ses over hvælvene rester af rundbuevinduer, to i n. og et vestligt i s.siden. N.døren er, noget omdannet, i brug, mens s.døren er helt forsvundet. Endnu i romansk tid, i 1200t.s første fjerdedel, opførtes i n. det sjældne våbenhus af munkesten. Det har falset rundbuedør og siksakmuret, nu helt overkalket taggavl, foroven med et lille, plumpt kridtstenshovede. O. 1400 indbyggedes i kor og skib krydshvælv, hvis ribber i skibet hviler på konsoller, hvoraf nogle er formet som menneskehoveder, andre stærkt forhugget. Fra nogenlunde samme tid er tårnets nedre partier, der har trappehus i n. og høje indvendige vægblændinger, der i s. og v. omslutter slanke spidsbuevinduer, begge noget omdannet. Gennem skibets v.gavl er der brudt en spidsbuet arkade. Senere, o. 1500, forhøjedes tårnet og fik kamtakgavle, den i v. helt fornyet. – Kor og apsis er udsmykket med kalkmalet ornamentik af J. Kornerup 1876. – Alterbordspanel i naiv overgangsstil mellem ung- og højrenæssance o. 1590, men med malet årstal 1604. Som alterprydelse tjener et krucifiks skåret 1875 af Fjeldskov. Den dengang fjernede †altertavle var et snitværk af Brix Snedker fra 1619. Kalk o. 1800, oblatæske o. 1700. Barokstager o. 1650–1700. Ny alterskranke med smedejernslåge fra 1705 m. Margrethe Geddes initialer. Romansk granitfont, Roskildetype (Mackeprang. D. 405). Tinfad 1618. Et fontelåg fra o. 1625, nu i Køge Museum. Prædikestolen fra 1617 er et godt renæssancearb. med livfulde relieffer (rest. 1955 af V. Stensgaard og P. Borre). Den er leveret af Brix Snedker, der dog kun selv har skåret opgangspanelet. Det rige stoleværk hidrører fra Caspar Lubbekes værksted, herskabsstolen dateret 1652. Stor lysekrone fra 1700erne. Dørfløj i våbenhuset fra 1777 med spejlmonogram for Michael Gjøe. Klokker: 1) 1708, Friederich Holtzmann; 2) 1862, Gamst og Lunds efterf. – Epitaf over præsterne Mikkel Madsen Butterup, † 1644, og Erik Mogensen Bleking, † 1661. Gravsten: 1) Bodel Pedersdatter, † 1620; 2) Inge Pedersdatter, † 1652; 3) Oluf Nielsen, † 1653; 4) Kirstine Hansdatter Rosck (Roskilde?), † 1619, samt sg.præsterne på epitafet; 5) Kirsten Hansdadter, † 1688. På korets s.side monument over Michael Wulf Giøe, † 1795. Kgd.s gamle del har middelald. hegnsmur af tegl og kridt, og mod n. er der en anselig portal med køreport og låge, foran hvilken der er fundet en kirkerist.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1946. 958–76.

På kgd. er begr. de tre ejere af Gjeddesdal, H. C. Valentiner, † 1831, A. Valentiner, † 1868, og H. N. Valentiner, † 1921, endv. grønlandshistorikeren H. Ostermann, † 1950, sgpr. her 1921–46.

Hovedgden Gjeddesdal er opret. 1672 af gehejmeråd, vicekansler Holger Vind til Gundestrup af landsbyen Pårups 2 gde, som han 1669 havde købt af Erik Krag til Bramming († 1672), med Kongseng, ødegden Trustrup, en del af Torslundelille bys jorder og 2 jorder kaldet Tordrup samt Torslunde ml. Den nyindrettede gd., opr. benævnt Pårup, men endnu s.å. opkaldt efter ejerens ægtefælle Margrethe Gjedde, fik 1676 ved kgl. bev. tillagt adelige sædegårdsrettigheder. 1688 havde den 48,88 tdr. hartk. med 246,4 tdr. land under plov. Efter Margrethe Gjeddes død 1706 solgtes G. for 21.800 rdl. kur. til den 1679 adlede gehejmeråd Niels Benzon, der dog døde allr. 1708. Hans søn Lars Benzon til Hagestedgård m.v. overdrog gden 1714 (hovedgdstakst 74 tdr. hartk.) til sin broder højesteretsassessor Peder Benzon, der fik kgl. bev. at lægge 6 gde i Torslundelille by, en gd. og noget jord fra en anden gd. i Kildebrønde by og 3 gde i Hønske by under hovedgdens takst, der derved blev 128 1/4 dt.r hartk. foruden 1 3/8 tdr. skov. Heraf udskilte han o. 1730 53 7/8 tdr. hartk. til en nyopret. hovedgd. Benzonsdal (s.d.). Efter Peder Benzons død 1735 solgtes G. og Benzonsdal (i alt 1421 1/2 tdr. hartk.) for s. 1173 74.847 rdl. 1738 på auktion til broderen konferensråd Lars (Laurits) Benzon († 1741). 1761 solgte dennes arvinger G. for 71.000 rdl. til den 1760 adlede højesteretsassessor, sen. etatsråd og viceborgm. i Kbh. Herman Lengerken von Kløcker († 1765), som oprettede et stamhus af godset (65 tdr. hartk. hovedgdsjord, 4 kirker og 478 tdr. hartk. bøndergods samt Jonstrup skov). Stamhuset ophævedes dog, og hans enke (af 2. ægteskab) Caroline v. Hoppe († 1819) solgte 1774 G. for 68.000 rdl. til kammerråd Michael Wulff Gjøe, efter hvis død 1795 hans bo 1797 for 160.000 rdl. solgte godset til justitsråd Jens Laurids Barfred, der også ejede Benzonsdal, men 1800 afstod dette gods. Den nye ejer overtog G. på den betingelse, at godsets fæstebønder inden 1800 kunne købe deres gde til fri eje for 170 rdl. da. kur. for hver td. hartk. De fleste fæstegde blev derved selveje, og af købesummen skabtes i h.t. testamente Det Gjøeske Legat på 60.000 rdl. (med 1. prioritet i G.), for hvilket 1866 Michael Gjøes Folkehøjskole (nu Tune Landbrugsskole (se ndf. s. 1182)) dannedes. – Hovedgdsjorden udvidedes med Tune Enghave, opstået ved udskiftningen af Stærkende by, og med Grevemarken, dannet af en del af Greve by, men 1819 udskiltes G.s nordl. jorder som gden Barfredshøj (i Reerslev so., s.d.). Barfred gik fallit og døde 1822; s.å. skødedes G. til godsejer Heinrich Chr. Valentiner til Bredeshave for 92.000 rdl. Ved hans død 1831 tilfaldt gden efter testamente sønnen sen. etatsråd Adolph Valentiner for 100.000 rdl.; denne var en fremragende dygtig landmand, foregangsmand på mange landøkonomiske områder (vinterfodring af kvæg, mejeribrug, dræning, regnskabsføring m.v.). Han døde 1868, og sønnen cand. phil., sen. etatsråd Heinrich Nicolai Valentiner († 1921), som faderen en betydelig foregangsmand inden for landbrugsøkonomi, overtog godset, som han beholdt til 1905, da han overdrog det til sin ældste søn, hofjægerm. Adolph Herman Valentiner († 1942). Efter at den fra 1700t. stammende hovedbygn. var brændt 1916, opførte denne en ny bygn. i nederlandsk renæssance (arkt. Alex. Poulsen). 1927 solgte A. H. Valentiner G. for ca. 1 mill. kr. til godsejer M. Nymann († 1959), som 1956 mageskiftede godset med Liselund på Falster, der ejedes af hans ældste søn Sten Nymann. – Godsarkiv (ældre dele brændt 1809) i LAS.

Litt.: Aage Valentiner i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944. 308–15. DLandbr. I. 1930. 497–500.

Ventrupgård tilhørte kronen. 1555 forlenedes Knud Skriver i Knardrup med gden uden afgift, 1569 fik rentemester Otte Johansen Brockenhuus til Vollerslev († 1594) den som len igeledes uden afgift. 1661 skænkedes den med meget andet gods til Kbh.s by.

Ved Gjeddesdal har ligget to landsbyer, der begge er blevet lagt ind under hovedgden: Pårup (1607 Paarup) og Tordrup (1607 Torderup). Ventrupgd. er en rest af landsbyen Ventrup (o. 1376 Wenthorp).

Ved Anlægget af Mosede Batteri sløjfedes et Voldsted »Hovgaarden«.

Skove: Den eneste skov i so. er Gjeddesdal skov (19 ha), der har flg. træartsfordeling: bøg 4 ha, andet løvtræ 12 ha og nåletræ 2 ha.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i sognet, men i dets sydvestl. hjørne har været en hellekiste.

I so. har været en hellig kilde (Schmidt. DH. 116).

P. W. van Wylich (1802–81), sgpr. i Greve og Kildebrønde 1847–77, nævnes alm. som model til præsten i Henrik Scharlings »Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard« (1862), mens begens lokaliteter i øvrigt ikke peger mod Greve (jf. Henrik Scharling i Gads danske Mag. 1912–13. 96; se i øvrigt under Sæby, Volborg hrd.).

I Greve so. fødtes 1834 landmanden H. N. Valentiner til Gjeddesdal, 1837 skolemanden Mads Abrahamsen, lærer i Kildebrønde 1860–87.