Hårslev sogn

(H. kom.) omgives af Særslev, Veflinge, Odense hrd. (Vissenbjerg so.), Vends hrd. (Rørup, Fjelsted, Harndrup og Brenderup so.) samt Ore, Skovby og Guldbjerg so. Den sydl. del er temmelig bakket, overstrøet af små toppe og rig på vandhuller, og højden stiger mod s. til 68,3 m. En særlig dannelse er et par fladtoppede bakker ved Skovsgårde, nående 10–15 m højere end omgivelserne (Vibensbjerg 43,4 m). Det småbakkede land når i n. frem til Storå og Hårslev by, hvor Lundsbjerg når 46,9 m (trig. stat.), og her afløses det af mere jævne former, samtidig med at jordbunden fra at være leret nu bliver temmelig sandet. Op fra det mere jævne terræn rager dog flere grusbakker (Hjortebjerg 43,3 m). So.s anseligste vandløb Storå, der fra s. modtager Gamby å, har i istiden været en anderledes mægtig smeltevandsstrøm, der har afvandet dele af det centrale Fyn, da isen endnu lå herinde. Spredt rundt om i det bakkede land i s. ligger talrige små skovparceller, rester af tidl. mere sammenhængende skove, mens den nordl. del til gengæld rummer et par plantager. Gennem so. går jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Gamby og Nymark stat.) samt landevejene Bogense-Assens og Odense-Brenderup-Middelfart.

Areal i alt 1950: 3600 ha. Befolkning 7/11 1950: 1938 indb. fordelt på 537 husstande. (1801: 1242, 1850: 1647, 1901: 1798, 1930: 1959). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1123 levede af landbrug m.v., 415 af håndværk og industri, 132 af handel og omsætning, 59 af transportvirksomhed, 46 af administration og liberale erhverv og 149 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 14 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hårslev (*1397 Hadersleuæ, 1418 Hadesleff; u. 1789) m. kirke, s. 382 præstegd., skole (opf. 1909), forskole, forsamlingshus (opf. 1894), missionshus (opf. 1908), kro, andelskølehus, vandværk, savværk, møbelfabr., cementvarefabr., mørtelfabr. og posthus; Farsbølle (*o. 1450 Fadersbole; u. 1789); Ejlskov (1475 Eyelskow; u. 1788) m. skole (opf. 1870); Holse (1438 Hwalsit (her?), 1448 Holswith, delvis i Brenderup so.); Nymark (o. 1510 Nymarck; u. 1789–90) m. andelskølehus, jernbanestat., posthus og telegrafeksp.; Skovsgde (*1498 Skousgaarde; u. 1789–90) m. skole (opret. 1849, bygn. opf. 1906), forskole (opf. 1949), og andelsmejeri (opret. 1887, udv. 1906); Gamby (1448 Gawelby, fejl f. Gamelby; u. 1790) m. husflidsskole m. sognebibl. (opret. 1933, 1600 bd.), kom.kontor, alderdomshjem (udv. 1951) og husvildebolig i gl. fattiggd., politistat., andelsmejeri (opret. 1914), andelskølehus, frugtlager (andelsselskab), elektricitetsværk, værktøjsfabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Vierne (*1479 Vierne; u. 1785) m. møbelfabr.; Hindevad (*1509 Hindeuodt; u. 1789–90) m. skole (en af Fr. IV.s skoler, ny bygn. opf. 1906), kro, andelskølehus og telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Flytteregyden (jf. ndf. om Fløtterød); Heden; Vejrup; Hjortebjerg Huse; Grevelshøj; Nørreløkke; Lindekilde; Møllegyde; Labølle Huse (1492 Labøll, 1664 Stoere-, Lille Label Huus); Råbelbjerg; Hårslev Mark; Gamby Mark; Paddesø (1610 Padeszø) m. filialkirke. – Gårde: Diget (*1511 Digget; 26,4 tdr. hartk., 169 ha, hvoraf 11 skov; ejdsk. 373, grv. 231); Hårslevgd.; Ågårde (1421 Agard, 1610 Agards mølle; 13,7 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 172, grv. 106) m. vandml.; Lykkesborg (1664 Lychesborig; 13,2 tdr. hartk., 73 ha; ejdsk. 175, grv. 104); Farsbøllegd. (*1336 Fadhersbolgard; 14,2 tdr. hartk., 68 ha; ejdsk. 218, grv. 145); Rønnemosegd. (1611 Rønnemoes); St. Trolddal; Nymarksgd. (opr. 102 ha), udstykket; Bjørnsbo (*1509 Biørsboo); St. og L.Nellerud (1504 Nellerod); St. og L.Låge (1610 Laage); Løkkegd. (1561 Løckegaard); Prisak (1688 Brisach); Havreshøjgd. (12,9 tdr. hartk., 91 ha; ejdsk. 167, grv. 92); Ejlskovgd.; Hindevadgd.

H. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skovby so. So. udgør 3. udskrivningskr., 173. lægd, og har sessionssted i Bogense.

Kirken (if. Pont.Atlas. viet Skt. Markus) består af romansk kor og skib, sengotisk korforlængelse, v.forlængelse, tårn, n.kapel og våbenhus i s. Den romanske kirke, der er en granitkvaderbygn. på dobbeltsokkel, har haft apsis. Af opr. enkeltheder ses s.døren udvidet, den tilmurede n.dør samt tilmurede rundbuevinduer i korets n.side og skibets s.mur. I sengotisk tid er koret først blevet overdækket m. et krydshvælv, og noget sen. er apsis fortrængt ved en udvidelse af koret m. eet fag mod ø. mest af tegl. Korgavlen er rigt komponeret omkr. pillefremspringet til et messeklokkespir, hvis overdel er fjernet efter 1600 (Jac. Madsen ed. Idum. 284). Pillefremspringet har en høj, nicheagtig blænding, der omfatter et fladbuet ø.vindue i koret, hvilket tyder på, at udvidelsen har fundet sted o. 1475. Jac. Madsen omtaler 1590 en »liden Dør ved Synderside neden ind i Choret« som ikke spores nu, og den nuv. præstedør mod n. synes at være moderne. Fra tiden o. 1500 er det krydshvælvede n.kapel, der er opf. af genanvendte kvadre og tegl og i hele sin ydre udsmykning ganske svarer til det i Skovby. Nogenlunde ved sa. tid er skibet overhvælvet m. krydshvælv, hvori der er indsat morsomt skårne hoveder af tegl, og forlænget m. et fag i v. S.døren udvidedes m. fladrundbuet åbning i udv. spidsbuet spejl, og der indsattes brede fladbuede eller let tilspidsede vinduer, som nu er tilmuret. I v.gavlen er der en lille endnu åben fladbuedør til det fladloftede tårnrum, der mod v. har haft en lav og bred spidsbueåbning til det fri. Ved tårnet, som har trappehus i n., er der på sv.hjørnet o. 1590 påmuret en meget svær, lav støttepille (Jac. Madsen). Tårnets taggavle er af nordfynsk type. Det sengotiske våbenhus har blændingsgavl. Bygn. er istandsat 1944–45 (arkt. Aksel Jacobsen). – Alterbordet, der er muret af munkesten og har en dyb niche i s.enden, er sikkert samtidigt m. korudvidelsen. Altertavlen er en enkel søjlebygn., s. 383 mul. m. anvendelse af gl. dele, om et maleri fra 1845: »Bebudelsen«. Forneden er der fastskruet et lille sølvkrucifiks. Jac. Madsen omtaler 1590 den katolske † fløjaltertavle som en »Skarns Taffle… Jomfrue Mariæ Billed paa oc den gamble Gud, oc to rader Aposteler…«. Kalken har gotisk knop, og foden er fra 1597 m. graveret krucifiks, bomærkeskjold og initialer, et Odensearb., vist af Hans Povelsen Sperling. Den er if. indskr. givet 1664 af Catrina og Hinrich Rosendal, og bægeret er forøget 1749. Balusterformede barokstager m. vaseled. Romansk granitfont, Højbytype (Mackeprang. D. 109). I dens overkant spor efter kramper til † fontelåg. 1590 stod den i kapellet (Jac. Madsen). Fadet af kobber m. drevet ørn i bunden er dat. 1690. Prædikestolen er et godt arbejde i højrenæssance o. 1600 m. spidse, forkrøbbede hjørner over søjler. I felterne relieffer af bebudelsen, Kristi fødsel, korsfæstelse og opstandelse. Den er beslægtet m. den i Bogense. 1590 var prædikestolen »tuert offuer Choret« og udsigten til alteret hindredes af »Røgstøcket. .paa Bogstolen«. Der var dengang »Ege gamble gode Degnestole« (Jac. Madsen). Sengotisk korbuekrucifiks, et glimrende realistisk snitværk fra o. 1520. Klokke 1838, I. C. & H. Gamst.

Jacob Madsen nævner en kirkelade (omtalt endnu 1664).

På kgd. er begr. Rasmus Balslev, † 1840, sgpr. her fra 1789, og forf. Christine Reimer, † 1943.

Filialkirken Paddesø kirke er opf. 1881 efter tegn. af arkt. Haugsted (indv. 20/6 1881) og er bygget af røde mursten i korsform med spir; 1918 er der indbygget bjælkeloft. Altertavle m. maleri af prof. A. Dorph fra 1902 (Kristus vandrende på søen), skænket af gdr. J. Nielsen, Dyrebjerg; sandstensdøbefont. Orgel 1946. – Kgd. udvidet og omlagt.

Lykkesborg tilhørte 1650 Ejler Qvitzows († 1640) enke Anne Brahe († 1663). Om den har været hovedgd., er tvivlsomt. I slutn. af 1500t. fandtes der if. Jacob Madsens visitatsbog ingen adel i Hårslev so. I 1680erne tilhørte L., der if. 1688-matr. havde godt 17 tdr. hartk., Anne Brahes sønnedatter Anne Krabbe Qvitzow († 1708). Sen. kom den til kronen, der 1716 skødede den sa.m. Oregård (se s. 368) til C. C. Gabel. Med Oregård indgik den i grevskabet Gyldensten, hvorunder den blev avlsgd. I beg. af 1800t. solgtes den og ejedes en tid af Peter Schwensen, sen. af dennes svigersøn Carl Gorgius, der 1834 var forv. på gden, men inden 1840 var blevet ejer. Han solgte den til propr. Peter Nicolai Damm, der 1857 solgte den for 77.500 rdl. til møller i Kerteminde Peder Nielsen. Sen. ejedes den en kort tid af propr. Walther, der solgte den til Johannes Emil Kruse. Han solgte den 1882 for 218.000 kr. til Martin Nedergaard Hansen, som 1886 solgte den for 175.000 kr. til Johan D. Bauer, Rudkøbing, der 1912 solgte den til propr. E. Ekmann. Af ham købtes L. 1914 af »Udstykningsforeningen«, der efter udstykning solgte hovedparcellen til H. P. Nielsen, af hvem den nuv. ejer Carl Emil Knudsen købte den 1922.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 669–70.

Diget er en større gd., som er opstået i 1800t. ved sammenlægning af tre bøndergde, hvoraf 1. og 2. Digetgård 1787 omtales som selvejergde. D. ejedes i slutn. af 1800t. af Niels Larsen, der 1890 opf. hovedbygn. Han solgte 1903 gden for 725.000 kr. til L. A. Berg og J. J. From. Sidstn. blev eneejer 1907 og solgte 1927 D. til propr. C. Christensen. Ejer siden 1934 J. Luunbjerg Sørensen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 666–668.

Den om en midtakse symmetriske hovedbygn., der består af en ø.-v.gående hovedbygn. indespændt ml. to tværgående, korte fløje m. gavle mod n. og s., er opf. 1890. Bygn. er opf. af røde sten på en lav granitsokkel; taget er dækket af sorte skifer. Gavlene såvel som frontispicerne midt for langsiderne, er forsynet m. kamtakker. M. undtagelse af tværfløje og frontispicer, som har to stokv., har bygn. kun eet stokv. over en høj, overhvælvet kælder. S.f. hovedbygn. ligger avlsgården, et trefløjet anlæg, der åbner sig mod hovedbygn., der ligger lidt tilbagetrukket omgivet af beplantninger, som forbinder de to dele til et samlet anlæg.

Ågårde har i middelalderen mul. været en hovedgd. 1421 nævnes Bonde Matissen »de Agard«, som dog næppe var adelig. 1441–47 nævnes Claus Rantzau til Å. og 1454–92 sønnen Claus Rantzau. Også dennes broder Ejler Rantzau synes at have ejet part i Å. Sen. kom Å. til kronen, som 1682 overdrog brugen af »2 bondegde, der kaldes Å., og Å. mølle« til amtmanden over Rugård amt Jørgen Kaas († 1692). 1692 fik hans enke, Margrethe Katrine v. Buchwald († 1701) dem på livstid, og efter hendes død overlod kongen brugen s. 384 af Å. til sin barber, mester Henrik v. Soesten og efter hans død til enken, Margrethe v. Soesten. Efter hendes død skødede kronen 1718 Å., der 1700 og 1713 var gjort skattefri for henh. ordinære og ekstraordinære skatter og nu udgjorde een gd. på 19 1/2 td. hartk., samt møllen m. i alt godt 9 tdr. hartk., til C. C. Gabel. Ved oprettelsen 1720 af grevskabet Gyldensten (se s. 373) kom Å. herunder. 1855 købtes den for 30.000 rdl. fra grevskabet af Juliane Maaløe, f. Rasmussen († 1876), enke efter landstingsmand, exam. jur. Carl Adolph Maaløe († 1853). Hendes arvinger solgte den til August Cecilius Langkilde († 1931), som 1884 solgte den til propr. Hjortshøj, af hvem den et par år sen. tilbagekøbtes af familien Maaløe. 1906 solgtes den af Karen Hortensia Maaløe til H. P. Rasmussen († 1918). Nuv. ejer J. P. Jørgensen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 666.

Den ø.-v. gående, lave, hvidkalkede bindingsværks hovedbygn. m. stråtag er opf. 1770. Bygningen, der har lige gavle, har kun eet stokv., der ligger lige over terrænhøjde; mod s. den trefløjede avlsgd., der sa. m. hovedbygn. danner et rektangulært gårdanlæg.

Farsbøllegård med dens tilliggende blev 1336 af grev Gerhard III af Holsten og hans søn junker Henrik solgt til hr. Ditlev af Wensien. – Den nuv. Farsbøllegård er opret. 1861 af Fr. Buch ved sammenlægning af 2 bøndergde. Nuv. ejer B. Lundgaard Poulsen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 668–69.

Skovsgård i Skovby hrd. blev o. 1442 af fru Mette, Folrad Skinkels enke, pantsat til hr. Otte Skinkel. 1503 nævnes væbn. Timme Grim til Skovsgårde (her?).

Ml. Hårslev og Ejlskov har der i middelalderen mul. ligget en hovedgd. Rakkel, jf. Rakkelbro over Storå. (Om Rakkelborgen se ndf.). 1387 nævnes Otto Rantzau »de Rakyl«. 1549 var der proces ml. Rantzauernes arvinger bl.a. om Rakkel-byggested og Rakkellund.

Ved Rakkelbro ml. Hårslev og Ejlskov findes en lille ophøjet Plads, som skal være Resterne af et middelald. Voldsted (Rakkelborgen). Lige ved Voldstedet skal der være fundet en svær tilspidset Egepæl.

Skove: En del skov spredt i sognet. Til St. Paddesø således Paddesø skov (14 ha), til Hårslevgård 13 ha, til Diget 11 ha og til Rønnemosegård 6 ha.

Marknavne i so. er vidnesbyrd om tre forsv. landsbyer. V.f. Gamby lå Vindelstrup (1682 Windelstrup Deel), n.f. Nymark på Havstedmarken lå Nårup (1682 Naarupe Banche), og ved Ejlskov har Karup (1682 Karupe Tofft) ligget. – Hindevad kaldtes tidl. Fløtterød (1664 Fløtterøe, 1682 Fløtterøf el. Hindewadtz Huus), jf. at vejen fra Hindevad til Hårslev endnu kaldes Flytteregyden.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været adsk.: V.f. Farsbølle 3 høje, der antagelig har indeholdt stengrave; ø.f. H. Billeshøj og en anden høj, v.f. byen Gildehøj. Der har været 7–8 andre mindesmærker, hvis plads og karakter nu ikke kendes. – Ved Billeshøj er fremkommet et yngre bronzealders skattefund m. bæltedåse, to halsringe, sav, segl m.m.

Præstegården lå i Farsbølle indtil 1645, da den brændte. Den senere præstegd. i Hårslev udstykkedes 1920 og solgtes til nedbrydning. Den nuv. præstegd. er opf. 1903.

Sognepræsteembedet beklædtes 1778–1903 i fire generationer af familien Balslev.

Skovsgårde gl. kro er 1934 flyttet til Den gamle landsby på Hjerl hede (AarbOdense. XXXII. 1936. 696).

I Hårslev sogn fødtes 1805 biskop C. F. Balslev, 1858 forf. Christine Reimer.

Litt.: Christine Reimer. Nordfynsk Bondeliv. 1910–19. 814–42. FynskHj. X. 1937. 10–14. Præstehist. Saml. I. 1933. 23–41.