Hasle købstads landdistrikt

(H. k. l. kom.) omgives af Hasle købstads markjorder, Klemensker so. og Vester hrd. (Nyker so.); det udgør en 2 1/2 km sandet kyststrækning fra Hasle købstads s.grænse til mundingen af Baggeå og strækker sig ca. 1 km ind i landet. Undergrunden er kulførende lerlag fra jura; herover lagdelt sand fra istiden og flyvesand, der er tilplantet med nåleskov. Højeste punkt, n.f. Ørnekullen, er 23 m. Området, der tidl. kaldtes Klemensker Strandmark, er ca. 1860 udskilt fra Klemensker so.

Areal i alt 1950: 208 ha. Befolkning 7/11 1950: 42 indb. fordelt på 14 husstande. (1901:30, 1930:68). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 47 levede af håndværk og industri, 7 af handel og omsætning, 3 af transportvirksomhed og 4 af aldersrente, formue, pension olgn.

I distriktet findes: Hasle plantage (55 ha), som i n. kaldes Hasle lystskov, og som dækker hele landdistriktet; pension Ørnekullen (17 blokhuse, opf. 1937–38, hvor det 1936 nedbrændte badehotel lå); s.f. Ørnekullen Kulgraven, hvor staten under krigen 1939–45 i dagbrud lod optage ca. 37.000 t haslekul, nu en sø, omgivet af sandede skrænter; ved kysten Levke, tidl. fiskerleje, nu 2 hse; plantagens sydl. del tilhører A/S Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik (231 ha, ejdsk. 900, grv. 102,5 deraf skovarealet til grv. 51,3) (se under Knudsker so. s. 494), der driver Hasleværket el. Klinkerværket (Hasle gl. kulværk, grl. 1843, fra 1868 Hasle teglværk, der 1889 overgik til ovenn. selskab; sædvanligt beskæftiges ca. 200 arb., produktion s. 512 er ca. 15.000 t årligt), hvis varer udføres over Hasle og Rønne havne (jf. ndf.); anlægget er fuldt moderne m. flere tunnelovne, pressemaskiner, tørringsanlæg o.s.v.; til virksomheden hører bestyrerbol. og nogle arbejderboliger; en forladt lergrav danner den naturskønne Smaragdsø, mens råemnet nu hentes fra den store lergrav lige s.f. sognegrænsen i Nyker so.

Hasle købstads landdistrikt, som udgør een sognekom. og sa.m. Hasle kbst. eet so., der sa. med Rutsker so. udgør eet pastorat, har tingsted i Hasle og hører under 25. retskr. (Rønne kbst. m. Vester hrd. samt Hasle kbst., Nørre hrd. og Hammershus birk), 18. politikr. (Bornholm), Bornholms amtstuedistrikt (Rønne), Bornholms lægekr. (Rønne), 22. skattekr. (Rønne), 18. skyldkr. (Bornholms amtr.kr.), amtets 1. folketingsvalgkr. Distriktet udgør sa.m. Hasle kbst. 6. udskrivningskr., 7. lægd og har sessionssted i Hasle.

H. kbst. landdistr. hører sa.m. Hasle kbst. til 26. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 18. politikreds (Rønne).

Begyndelsen til Hasleværket går tilbage til 1843, da der anlagdes et kulværk (Sorthat). Efter at det var falleret, anlagdes der 1868 et kul- og teglstensværk omtr. på den nuv. fabriks plads; der gravedes kulgruber til en dybde af godt 55 m; men foretagendet betalte sig ikke, det kom en tid på ty. hænder og standsede 1876; da det 1889 overtoges af den nuv. fabrik, kom denne i besiddelse af så godt som hele distriktet, men 1891 solgte det til Hasle kom. den nedenn. lystskov. Af fabrikkens nuv. areal har kun den del, der ligger nærmest ved værket, betydning; det øvrige er for største delen skov, en mindre del agerland. Til fabrikken hører bestyrerogfunktionærboliger m. m. – Under 1. verdenskrig blev kulbrydningen genoptaget; ved Levke blev der 1918–20 af brdr. Anker i Hasle brudt kul i flere skakter; af 2 skakter optoges s. 513 således 42.500 hl kul til en værdi af 170.000 kr. 1919–20 blev der på Hasleværkets grund begyndt på en kulskakt med stordrift for øje, men forsøget opgaves, inden man nåede kullaget, som her ligger 90 m nede; de naturlige forhold var så vanskelige, at et rimeligt udbytte næppe kunne ventes; de faldende kulpriser var også medvirkende til, at man opgav dette forehavende, trods de store forarbejder. Under 2. verdenskrig blev der af staten i Hasle købstads landdistrikts sydøstl. del brudt 30.000 t kul.

Skove: Den nordligste del, Hasle lystskov (55 ha), tilhører Hasle kom. (købt 1891), mens plantagestrækningen s. herfor (ca. 150 ha) tilhører A/S Hasle Klinker- & Chamottestensfabrik. Det er en tidl. sandflugtslokalitet, der væsentligst er bevokset m. nåletræarter. I Hasle lystskov findes en pavillon. – I den nordl. del aflystskoven mindesmærke i hugget granit m. portrætmedaljon for førstelærer H. C. Siersted († 1907), rejst 1929.

Fredede oldtidsminder: Ørnekullerne, Hasle lystskov, bestående af en høj og 7 røser.

Litt.: Johan Bulmer i BornhSaml. 1917. 2–25.