Havnelev sogn

(H. kom.) omgives af L. Heddinge so., Fakse bugt samt Lyderslev og Frøslev so. Landskabet er en skovløs bølget moræneflade med en fortrinlig, leret jordbund. Den største højde er 26 m (sø.f. Skørpinge). Langs v.grænsen en dalsænkning, hvorigennem Vissemose afvandes mod s. Længst ind mod Rødvig danner kysten en ret høj og stejl morænelersklint, der er under stadig nedbrydning, og som flere steder er beskyttet ved betonstøbninger. Mod sv. bliver klinten efterhånden lavere og forsvinder til sidst helt. I Rødvig, hvoraf en del hører til so., samt langs kysten findes en del villa- og sommerhusbebyggelse, og Skørpinge strand er et ret besøgt bade- og udflugtssted.

Areal i alt 1950: 892 ha. Befolkning 7/11 1950: 804 indb. fordelt på 229 husstande. (1801: 353, 1850: 510, 1901: 791, 1930: 774). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. s. 188 grupper: 396 levede af landbrug m.v., 149 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 56 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv og 72 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 6 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Havnelev (1261 Hagnælef; u. 1818) m. kirke, centralskole (opf. 1942, arkt. Sven Walsøe) m. folkebogsaml. (opret. 1917; 2950 bd.), forsamlingshus, kom.kontor, andelsfryseri (opf. 1951) og telf.central; Skørpinge (1261 Skyrpingæ, Scyrpingi; u. 1813) m. andelsmejeri (Sydstevns, opret. 1886, udv. 1953). En del af Rødvig ladeplads (den større del ligger i Lille Heddinge so., se s. 185) – bymæssig bebyggelse, hvoraf den i H. so. liggende del 1950 havde i alt 213 indb. fordelt på 57 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940 flg.: 60 levede af landbrug m.v., 39 af håndværk og industri, 13 af handel og omsætning, 29 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 18 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. sømandshjem (opret. 1934). – Saml. af gde og hse: Skørpinge Strand m. plejehjem (»Klinten«, under Østifternes Aandssvageforsorg; 40 pl.), andelsfrysehus og sommerbebyggelse ved stranden; en del af Boestofte (resten i Lyderslev og Frøslev so.) m. ungdomsskole (i den nedlagte Stevns højskole) og ml.

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. L. Heddinge so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som St. Heddinge landso. So. udgør 2. udskrivningskr., 99. lægd og har sessionssted i St. Heddinge.

Kirken, der er stærkt moderniseret, består af romansk skib, unggotisk kor, sengotisk sakristi samt våbenhus og tårn fra 1880–81. Af den romanske kridtkvaderbygn. står kun det udv. i moderne tid helt skalmurede skib uden opr. enkeltheder. Østligt i skibets overvæg mod s. ses buetoppene af en tredelt romansk vinduesgruppe fra o. 1250–1300. Fra sa. tid el. lidt sen. er koret af tegl med kuppelagtigt helstenshvælv, der har hjørnekolonetter m. trapezkapitæler og tilspidsede nedre ender. I sengotisk tid er der i skibet indbygget to krydshvælv af kridt, og til korets n.side er o. 1500–25 føjet et sakristi af kridtkvadre m. enkelte teglstensskifter og bæltemuret blændingsgavl – den eneste bygningsdel, der har sine gl. ydermure. Sengotisk var formentlig også det 1880 nedstyrtede tårn. Hele bygn. m. undtagelse af sakristiet præges stærkt af en hårdhændet hovedistandsættelse 1880–81 (arkt. Th. Zeltner), hvor der byggedes nyt vesttårn og våbenhus i s., ligesom kor og skib skalmuredes i nygotisk stil m. spidsbuede støbejernsvinduer og tilsvarende døre. Det indre er glatpudset. – Kirken er siden rest. 1940 (arkt. O. Langballe). – På korvæggene fire indvielseskors, kopieret efter fundne rester af gl. kalkmalerier. – Af det murede †alterbord fra o. 1300, der nedbrødes ved hovedistandsættelsen, er 18 glaserede fliser m. hjorte, løver og bladværk samt et stykke af en majuskelindskr. nu i Nationalmus. Udskåret sengotisk alterbordspanel fra 1552, Køgearb. m. rigt folde- og rankeværk og velbev. opr. snedkerstaffering. Bruskbarok altertavle o. 1630–40 lign. den i Smerup og sikkert af sa. mester, med gl. malerier, hvoraf storfeltets nadverbillede er fremdraget i 1940. Det tidl. midtbillede, Gethsemane af F. L. Storch 1874, er oph. i koret. Altersølv 1734. Sengotiske alterstager. Døbefont af støbejern i ny-renæssance o. 1875 som den i Smerup, hvor kirkens romanske granitfont nu findes. Prædikestol 1613, Tryggevældetype, svarende til den i Lyderslev og sikkert af Engelbert Chastensen. I nedre smalfelter våben for Ditlev Holck og Margrethe Krabbe. I s.døren dørfløj fra 1559 m. fantasifuldt ungrenæssance snitværk. Klokke 1608 af Borchart Gelgiesser m. relieffer af dobbeltørn, pelikan og knælende ridder. – Gravsten: 1) Lavr. Jenssøn, † 1619; 2) Kirsten Hansdatter, † 1629 »…oc vaar hendis alder 9 aar oc hun hafde lært at læse oc skrifve«; 3) sgpr. Johs. (Jens?) Andersen, † 1638. En †figursten over adelsmanden Hans Lauridsen Navl, † 1558, er forsv. Kgd. hegnes af kridtkvadermur, ældst i ø. m. fladrundbuet tilmuret dørportal. Fra 1771 er sikkert s.muren m. rustikmurede lisener og fire portpiller.

Litt.: DanmKirk. VI. Præstø a. 463–68.

I Havnelev har ligget en fri sædegd. Ove (Augho) Nielsen (Rani) erhvervede 1321 gods i H. af Skt. Clara kloster i Roskilde mod gods i Ringsted og Sømme hrdr. 1337 og 1353 skrev s. 189 hans søster fru Elena Nielsdatter sig af H.; hendes ægtefælle hr. Arnfast Gremersen (Gnemersen?) var død 1355, da hun tilskødede sin broder hr. Jakob Nielsen (Rani) alt sit gods i H. for at kunne løskøbe sine to døtre, der var i fangenskab; selv var hun død 1356, da Niels Eriksen (Saltensee) af Linde mod fuld betaling oplod kong Valdemar al sin, sin hustrus og børns ret til det gods, hr. Jakob fik af fru Elena. 1378 skrev en væbn. Anders Jensen (g.m. Cecilie Jakobsdatter Basse) sig til H. – 1389 pantsatte hr. Niels Sivertsen (Grubendal) sit gods (5 bøndergde) i H. til hr. Folmer Jepsen Lunge, hvilket gods dronn. Margrete 1400 købte og indløste af panthaveren. S.å. tilbyttede dronn. sig mere gods i H. af Laurids Jensen (Blaa) til Orebygård († 1408). Det er usikkert, om det således af dronn. erhvervede gods har haft forb. m. ovenn. sædegd. – 1415–37 skrev væbn. Anders Svendsen (Krag af Sjælland) sig af H. (Nedenn. fru Mette, der endnu levede 1514 og først var g.m. Peder Steen, er mul. hans sønnedatter). 1473(?) og 1494–95 nævnes i H. væbn. Jens Nielsen (af Havnelevslægten), der førte en halv, delt lilje i sit våben; hans søn Laurids Jensen (Nielsen), hvis ægtefælle Mette (se ovf.) var enke efter Peder Steensen Steen († 1493), skrev sig 1502–29 til H. og levede endnu 1536. Af hans børn boede velbyrdig svend Hans Lauridsen, der 1545 var ridefoged på Kbh. slot, 1554 i H., hvor han døde 1558 (se ovf. under kirken), og datteren Anne Lauridsdatter, der var g.m. Ingvor Bosen i H., var endnu 1570 i live. – Ovenn. Peder Steensen Steen skrev sig også til H., ligesom hans søn Steen Pedersen, der nævnes 1494–1512. Endnu 1596 havde Havnelevgård ugedagstjenere.

I Skørpinge fandtes i 1400t. en adelig sædegd.; 1435–37 skrev væbn. Werner Bole sig hertil. Stedet, hvor gden skal have ligget, kaldtes sen. Hofgårdsjorden.

Umiddelbart n.f. den udvidede kgd. i en have skal den gl. Havnelevgd. have ligget. Der ses nu intet på stedet, men der er ved tilfældige gravninger i betydelig dybde truffet større, rå grundsten, ordnede i rækker, to lag brolægning og gl. mønter. Hofman Fund. VIII. 420 nævner rudera af en herregård.

I Havnelev so. oprettedes 1894 Stevns højskole; 1918–26 var den landbrugsskole, 1926–50 på ny højskole (med aftenskole), ledet af Marius C. Skar, og er nu en selvejende institution, Stevns Ungdomsskole, ledet af Helge Markvardsen. (DFolkehøjsk. II. 258–66).

H. so. var et eget pastorat indtil 1678, da det henlagdes til L. Heddinge.

Den nu nedlagte ml. i Havnelev kaldtes Bovs Mølle, således allr. i matr. 1664 (Bous ml.). – I Grydebanke, nordligst i so. findes »Djævelens Hule«, hvor Svenskerne if. sagnet har tabt en af H. kirkeklokker.

Skove: So. er nu skovløst, men Fællesskoven i nabosognet Lyderslev har tidl. fortsat sig til den sydl. del, der kaldes »Skoven«.

Fredede oldtidsminder: S.f. H. en stor høj og en noget mindre i en have. – Sløjfet: 3 dysser eller andre stengrave, 8 høje. – På Stærmosegårds mark n.f. H. er undersøgt en stor og vigtig boplads fra beg. af yngre stenalder. Lidt sydligere er sammen fundet 8 flintplanker. S.f. H. en gravplads fra yngre romersk jernalder med guldfingerring, sølvbøjlenål og bronzekar.

Litt.: Aarb. 1940. 1.

Over for kirken er 1918 rejst en mindesten for hundredåret for Havnelev bys udskiftning.

I H. fødtes 1853 højskolemanden Emil Dam.

Litt.: AarbPræstø. 1919. 50–66; 1925. 103–36; 1926. 126–36 (om Rødvig); 1927. 76–87.