Hem sogn

(H.-Sem kom.) omgives af Sem so., Gjerlev hrd. (Gjerlev og Kærby so.), Nørhald hrd. (Gassum so.), Svenstrup so., Mariager kbst. og landso.s østl. del. Indkilet ml. Hem og Mariager landso. ligger 3 enklaver af Svenstrup. so. Skellet til Gjerlev hrd. dannes af Kastbjerg å, Skellet til Gjerlev hrd. dannes af Kastbjerg å, der løber i en smukt afgrænset dal, en tidl. tunneldal. Terrænet er de fleste steder overordentlig bakket, meget sandet (udsat for muldflugt) og for en stor del bevokset m. skov og plantage (Skrødstrup og Hem skove) og m. lyngbakker ind imellem. Højeste punkt er Sølehøj (116 m), mens mange toppe omkr. Dambakker ved Hem når ml. 80 og 100 m, og det store bakkestrøg, hvori disse indgår, må sikkert betragtes som en randmoræne, der er afsat af en isstrøm fra nø.

Areal i alt 1961: 1835 ha. Befolkning 26/9 1960: 466 indb. fordelt på 131 husstande (1801: 303, 1850: 416, 1901: 428, 1930: 538, 1955: 476).

I so. byerne: Hem (1334 Høøm; u. 1804) m. kirke, præstegd., forskole (opf. 1910), forsamlingshus og maskinstat.; Skrødstrup (1334 Skrozstørp; u. før 1805) m. centralskole (opf. 1962, arkt. Kjeld Kjeldsen, Randers; i skolen indgår gl. skole fra 1880 som fløj), bibl. (i skolen; opret. 1919; 1800 bd.), forsamlingshus, missionshus (opf. 1897), kommunal sportspl. (anl. 1961) og ml. (ikke i drift). – Saml. af gde og hse: Kvottrup (1483 Korthrop); L. Skrødstrup; Kransmarken; Kærbybro m. andelsmejeri (opf. 1897). – Gårde: Tornholt (11,1 tdr. hartk., 304 ha, hvoraf 256 skov (Skrødstrupskov); ejdv. 545, grv. 272); Kaldal; Kelstruplund (1688 Kielstrup Lund).

H. so., der sa. m. Sem so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Mariager landso. So. udgør 4. udskrivningskr., 411. lægd og har sessionssted i Mariager.

Kirken, der ligger højt m. stærkt fald mod s., består af romansk kor og skib m. delvis bev., opr. el. meget tidligt tilføjet tårnparti samt vistnok sengotisk våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Den i øvrigt udslettede n.dør spores som et spring i sokkelen, og en tympanon, der vistnok er herfra, sidder indmuret i laden på Kjellerup (Svenstrup so.). Et par søjleskafter m. baser og en enkelt kapitæl fandtes endnu 1882 på kgd. S.døren har snoede søjler og tympanon m. båndsløjfe (Mackeprang.JG. 23 ff.). På korets n.side ses et tilmuret rundbuevindue som udvendig niche. Ret usædvanlig er den romanske tårnunderdel, der ved to runde arkadebuer på en midtpille står i forb. m. skibet. To langsgående gjordbuer har båret tårnets nu forsv. mure i s. og n., et arrangement, der må have lignet det bev. tårnparti ved Hee i Vestjylland (Mackeprang.L. 49, 51). Tårnets overdel er vistnok allr. i sengotisk tid nedtaget (sml. våbenhus) og den nuv. overdel m. gavle i n.-s., der kun spænder over underbygningens sydl. del, er bygget af små mursten, formodentlig 1766 (jerncifre og initialer NIS, sikkert for Niels Jørgensen, Ballegd.). I sengotisk tid blev der i koret indsat et krydshvælv, og ved sa. tid er våbenhuset opf., hovedsagelig af granitkvadre (fra tårnoverdelen?). Det har mod s. en fladbuet dør i rundbuet spejl. – I korhvælvet er der sengotiske kalkmalerier, bl.a. m. Kristus, Jomfru Maria og Skt. Anna. – Fra et romansk †alterbord har en granitplade m. helgengrav tidl. siddet i tårnets overdel, men pladen er nu forsv. Altertavlen er et maleri, Kristus blandt børn, af Mogens Gad i rammeværk, tegnet af Carl Lundquist, alt fra beg. af 1900t. Sengotisk, velbev. sølvkalk m. giverindskr. for Johannes Harthbo og fru Marina. Stager s. 704 fra 1800t. En messehagel 1801 er i Randers Museum. Romansk granitfont m. glat kumme på kapitælformet fod. Snedkret prædikestol o. 1900. – I skibet epitafium m. tomt skriftfelt, hvori der er indsat en kisteplade over Niels Mauritzens datter Anne Nielsdatter Benderup, † 1595. I våbenhusets s.mur er indmuret en romansk ligsten af granit m. lille kors.

Kvottrup ejedes 1483 af Jep Poulsen (Benderup), der vist havde erhvervet den efter sin svigerfar. 1488 tillod kong Hans ham at have gden »så frit, som andre riddere og svende har deres rette arvegods«; han levede endnu 1511. 1525–31 skrives sønnen Mourids Jepsen (Benderup) til K.; 1551 ejedes den af hans søn Jørgen Mouridsen (Benderup), efter hvis død 1565 den overtoges af broderen Niels Mouridsen (Benderup) († 1605), hvis datter Else bragte den til sin mand Christoffer Lauridsen Seefeld († 1612), hvis børn derpå arvede den. Jørgen Seefeld solgte 1631 sin part til broderen Viffert, og 1633 mageskiftede en tredie broder Enevold Seefeld gden til sin svoger Axel Urne. K. (1638: 36 tdr. hartk.) overtoges efter hans død 1653 af panthaveren Anker Poulsen, Randers, der solgte den til grev Mogens Friis, som mageskiftede den til kronen. 1665 blev den (19 tdr. hartk.) tilskødet konsumptionsforv. Ludvig Lorentz, Kbh., der bosatte sig på gden. Hans enke Elisabeth v. Dort († 1698) fik 1679 livsbrev på den. 1682 siges, at den efter 1662 m. urette var blevet anset for sædegd., og 1690 frasagde man sig hovedgdsfriheden. 1692 overdrog enken K. til sin søn Nicolaj Lorentz († 1699). Hans enke ægtede Daniel Stolzig, der 1700 skødede gden (8 tdr. hartk.) til fæsteren Laurs Andersen. Dennes broder ladefoged Jens Andersen overtog K. 1710 og skødede den 1719 til brodersønnen Søren Laursen Bugge, der 1730 skødede den til by- og herredsskriver Mads Christensen Bugge. 1736 købtes den af Peder Marsvin til Trudsholm. K. deltes i 2 fæstegde, hvoraf den ene overgik til selveje 1759, den anden snart efter.

Litt.: N. P. Gleerup. Hovedgården K., i AarbRanders. 1951. 5–42.

Palle Ovesen skødede gods i Hem til Peder Brun, der 1334 mageskiftede det til Anders Jensen af Skrødstrup.

I Kæret ved Kvottrup er der ved Tørvegravning fundet Pilotering, der menes at stamme fra et Skibbro- el. Havneanlæg.

En hellig kilde, Skt. Hans kilde, nu en stensat brønd, findes ved n.siden af en bakke ved Hem (Schmidt. DH. 141).

Skove: Skrødstrup skov (tidl. Tornholt skov), 225 ha, hvoraf bøg 43, eg 2, andet løvtræ 8 og nåletræ 172 ha, udgør den nordøstl. del af det samlede skovområde, der indtager en væsentlig del af so.s areal. Ejer er Torben Troensegaard. Hem skov m. Kjellerup skov m.v. i alt ca. 250 ha (bøg 36, nåletræ 178 ha) udgør en anden del; ejer: civiling. K. Carsten Pedersen, Nivågård pr. Nivå. Endelig indgår Sem Kirkeskov, 18 ha, der tilh. Sem bymænd, i området. Terrænet i de nævnte skove er kuperet, ofte stærkt kuperet. Jordbunden består af grus og sand, enkelte steder iblandet lidt ler. Isoleret på tidl. hede findes endv. flere mindre plantager, således mod ø. en plantage, 31 ha, der ejes af ovenn. Torben Troensegaard, samt mod v. en nyanlagt plantage, 23 ha, som tilh. Hem menighedsråd.

Fredede oldtidsminder: En hellekiste, 52 høje, 4 små røser og en stenkreds. Af højene er mange ret store og anselige: Møgelhøj – der dog skæmmes af en vandbeholder – og en anden høj v.f. Hem, Enhøj og Sdr. Enhøj nv.f. Hem, de to Tvillinghøje n.f., Lushøj, Fellinghøj og en tredie høj sv.f. Hem, Mellerhøj i sognets nv.hjørne, de to Lammehøje ø.f. Hem, Ørnehøj nø.f. og en høj v.f. Skrødstrup, Halehøj, Bøgildhøj og Præstehøjene i Skrødstrup skov. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje.

Hem og Sem var tidl. et eget pastorat, men blev ved reskr. af 23/2 1684 forenede m. Mariager, indtil de atter 1808 (reskr. af 26/8 1803) igen blev et særligt pastorat.

I Hem so. fødtes 1853 cementteknikeren D. Berg.

Litt.: Chr. Wammen. Karen Povlsdatter og Oddersmedens Jens, AarbRanders. 1920. 91–112.