Herslev sogn

(H.-Gevninge kom.) omgives af Roskilde kbst., Svogerslev og Gevninge so., samt Roskilde fjord og dennes sydl. forgreninger, Lejre vig el. Borrevejle vig og Kattinge vig. Ved ø.grænsen ligger Svogerslev sø (32 ha), den næsten tilgroede L. Kattinge sø og St. Kattinge sø (80 ha), der afvandes af Kornerup å. De ret jævne morænelersjorder omgives ud mod Roskilde fjord af en bræmme af marint forland, hævet havbund fra stenalderen, da også St. Kattinge sø var en del af fjorden. I so.s indre findes flere moselavninger (Lyngbjerg mose og Toftemose). Mod n. strækker so. sig ud på halvøen Bognæs, i hvis vestl. del en smal bakkeryg skyder sig frem som en ås (Dronninghøj 16 m, Kongehøj), hvis sider yderligere er blevet udmodelleret af stenalderhavet, hvorved de flere steder står frem som klinter. Den østl. del af Bognæs er lavere, og for mere end halvdelens vedkommende består den af hævet havbund. Store dele af halvøen er dækket af skov, Bognæs skov, der er et meget søgt udflugtssted, som dog er lukket for bilister. Til so. hører også de små holme Langholm og Hyldeholm i Lejre vig samt nogle holme i Kattinge vig.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 1750 ha. Befolkning 1/10 1955: 623 indb. fordelt på 175 husstande (1801: 462, 1850: 635, 1901: 571, 1930: 580).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Herslev (1257 Herslef; u. 1784 og 1802) m. kirke, præstegd., alderdomshjemmet Hjemmets Minde (opret. 1940, 12 pl.) og Kattinge telf.central; Kattinge (*1290 Kattinge; u. 1786 og 1798) m. frugtplantage; Trellerup (*1203 Threlthorp, o. 1376 Threllethorp; u. 1786) m. Herslev-Gevninge kom.s s. 1112 centralskole m. børnebibl. (ved Gevninge bro) (opf. 1940, arkt. H. Schmidt) m. sportsplads. I engen ved Trellerup har der tidl. været brudt skaller. – Saml. af gde og hse: Holmehuse; Sluphuse ved Gevninge ås udmunding i Lejre vig. – Gårde: Bognæsgd. (tidl. Øgård) (1475 Boghene[s], 1664 Øegaard) under Lindholm (4,3 tdr. hartk., 132 ha; ejdsk. 230, grv. 141) m. maskinstat.; Riis; Herslevgård; Strandagergård.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

H. so., der sa.m. Gevninge so. i Volborg hrd. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kredse som Roskilde Vor Frue so. So. udgør 2. udskrivningskr., 386.lægd og har sessionssted i Roskilde.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den teglhængte kirke, der ligger på en bakke nv. i byen, til dels hegnet af middelald. munkestensmure, er i sine ældste dele, skib og kor, en fornem romansk frådstensbygning fra o. 1150, opf. afvelhugne kvadre på en dobbelt og tredobbelt skråkantssokkel, der nu er stærkt medtaget. Kirken er uden apsis, men korets ø.væg brydes af en apsideagtig alterniche, et træk, der genfindes i en lille gruppe romanske kirker ø.f. Roskilde. I nichens bund sidder et nu tilmuret, opr. vindue. Tilsvarende vinduer ses i korets n.væg og over skibets s.dør. Til denne romanske kærne, der i 1300t. prydedes ved indbygning af ribbehvælv på falsede piller og med dværgsøjler og udskårne kridtstenskonsoller, blev i middelalderens slutn. føjet fire tilbygninger af munkesten: v.tårn, våbenhus ved s.døren samt to sammenbyggede kapeller på skibets n.-side. Med undtagelse af det østre kapel, der er ombygget i nyere tid, vist efter en brand 1665, har tilbygningerne alle blændingsprydede trappegavle. Tårnet har nu trappehus på n.siden, men synes opr. at have haft fritrappe. Tårnrummet, der præges af dybe spareblændinger, har opr. krydshvælv med profilerede ribber og spidsbuet arkade mod skibet. Af n.kapellerne er det vestre ældst; det har simpelt krydshvælv, rundbue mod skibet og et fladbuet vindue, nu tilmuret, i n.væggen. På kapellets tag ligger i v. endnu munketegl af middelald. type med glasserede overliggere. Ø.kapellet har spidsbuet arkade til skibet og ribbeløst krydshvælv fra nyere tid. – På triumfmurens v.side er over hvælvene bev. fragmenter af et kalkmalet dommedagsbillede fra o. 1200. Også på andre overvægge i kor og skib findes spor af romanske kalkmalerier, men bevaringstilstanden er yderst ringe (Nørlund-Lind. K. 249). Over skibets s.dør har E. Lind 1959 afdækket en velbevaret sengotisk Kristoforus-fremstilling. – Alterbord med panelværk fra o. 1600; samtidig altertavle i højrenæssance med fornyede indskrifter i arkade – felterne. En murklump under skibets nordøstre hvælvingpille kan være en rest af et middelald. sidealter. Kalk fra 1669 med sengotisk skaftknop. Alterkande 1741 af Nicolai Junge, sølvsmed i Kbh. Sengotisk oblatæske fra o. 1550. Enkel døbefont af gotlandsk kalksten fra o. 1300 (Mackeprang. D. 412). Dåbsfade: 1) af tin, kbhsk arbejde fra 1616; 2) nederlandsk messingfad fra o. 1650, skænket til kirken 1722, med fremstilling af spejderne, der bærer drueklasen. Fontelåg af kobber 1665. Dåbskande af tin fra o. 1800. I n.kapellet sengotisk triumfkrucifiks på nyt korstræ. Renæssanceprædikestol fra 1614 af Roskilde-mesteren Anders Nielsen Hatt, med evangelist- og opstandelsesrelieffer i de kartouche-indrammede storfelter. Samtidig lydhimmel. Lukkede stolestader fra o. 1850; i n.kapellerne dog flere med renæssancegavle og syv stoledøre fra 1663 af Caspar Lubbeke, der også er mester for våbenhusets yderdør, en prægtigt udskåret dørfløj af egetræ fra 1652. I tårnrummet orgel fra 1938 med ejendommelig façade. Klokker: 1) 1823, med kirkeejeren Joachim Scheel von Plessens navn; 2) 1830. Begge klokker er støbt i Frederiksværk. – Af et fornemt sandstensepitaf fra 1652 over sognepræsten Jens Johansen Runchel, † 1689, er bev. to figurer, Moses og Johannes Døberen, nu anbragt i nicher i n.kapellet, og en hængekartouche med portrætmaleri af præstefamilien (Lund. Danske malede Portrætter. IX. 82 f.). I våbenhuset ligsten over bl.a. Rasmus Pallesøn, fordum ridefoged over Roskilde len, † 1633, og hustru, og over sognefoged Hendric Pedersøn, † 1673. – På kirkegården nygotisk ligkapel, opf. 1900.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

Litt.: DanmKirk. III. Kbh.s a. 2. 1944. 661–74.

Tæt ved Store Kattinge søs nordvestl. bred på et næs, der i middelalderen skød sig ud i Roskilde fjord, lå tidl. Nebbe slot, hvoraf det overpløjede voldsted endnu spores. N. nævnes tidligst 1315 (Nebbe), da fru Ingefred Tokesdatter (Galen), enke efter Peder Nielsen (Galen) af Tåsinge († tidligst 1313), skrev sig dertil. Sandsynligvis har hun arvet borgen efter sine forældre Toke Jurissen (Galen) († 1280) og Cecilie Jonsdatter (Galen) († 1307) som sin mødrenearv. N. arvedes derefter af fru Ingefreds søn Jakob Pedersen (Galen) til Bursø og siden af s. 1113 dennes sønner Peder Jakobsen (Galen) og Jakob Jakobsen (Galen), der 1355 solgte N. til kongens justitiar hr. Peder Lauridsen (Panter) († tidligst 1360), hvis sønner Laurids Pedersen (Panter) († tidligst 1365) og Anders Pedersen (Panter) til Sonnerup († tidligst 1408) arvede borgen, af disse har formentlig sidstn., der 1363 skrev sig til N., boet her. De pantsatte N. med andet gods til hr. Johannes Æuær, høvedsmand på Kalundborg, der førte et kløvet skjold med 2. felt krydsvis afstribet (Henry Petersen. AS. I. 579); han overdrog snart efter pantet til kongen. 1369–70 nævnes rigsråden hr. Fikke Evertsen Moltke († tidligst 1379), 1371 hr. Johannes Tirbach el Tyrbak (Tyrebag) († tidligst 1376) som høvedsmand på N. 1375 overdrog dronn. Margrethe N. til Roskilde bispestol, som 1380 skaffede sig skøde af ovenn. Anders Pedersen (Panter) på godset. Borgen som sådan var uden interesse for bispen og gik i forfald. – Nebbegård, der nævnes ved siden af N. i overdragelsesdokumentet 1364, er formentlig borgens ladegd.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: Th. B. Bang i AarhKbhAmt. 1912. 143–46. Vilh. la Cour sst. 1955. 3–18.

Nebbe Voldsted ligger paa den Landtange, der skiller Kattinge Vig fra Kattinge Sø. Borganlægget er dannet ved, at Tangen er blevet gennemskaaret af Grave, saaledes at der dannedes tre Borgbanker, to nogenlunde lige store, nemlig den midterste og den nordl., og en mindre i Syd. Lave Volddrag i Vandet Ø. og V. f. hele Anlægget har forhindret Skibe i at nærme sig. Endnu ved 1850 saas Fundamenter af Bygninger, og 1959 fremgravedes midt paa den sydl. Banke Fundamenterne til et nærmest kvadratisk Munkestenstaarn. Voldstedet har i øvrigt været under Plov i mange Aar. Landevejen er ført hen over de to nordl. Banker. Enkelte Genstande fra Voldstedet opbevares i Nationalmuseet.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Litt.: Vilh. la Cour. Nebbe. AarbKbhAmt. 1955. 3–18.

I Herslev lå i beg. af 1400t. en hovedgd., der tilhørte og beboedes af væbner Anders Andersen Skjold († senest 1423), der førte et menneskehoved i sit våben (Thiset. AS. III. 2). 1415 overdrog han den med anden jord på Herslev mark til sin ægtefælle Gyde Ingvarsdatter Griis (af Slagelse) († tidligst 1436). Hun skænkede 1428 gden til Skt. Agnes kloster i Roskilde for sjælemesser o.a. – 1436–37 skrev væbner Peder Jensen (Jernskæg) sig af H., måske har han ejet en anden hovedgd. i H. eller haft ovenn. gd. i forlening af klosteret.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Bognæsgård på halvøen Bognæs hed tidl. Øgård. Bognæsland med gden, i alt 19 7/8 tdr. hartk., skænkedes 1730 af Chr. VI med jagt- og fiskeriret til generaldir., gehejmeråd Chr. Ludvig v. Plessen til Lindholm og Selsø († 1752) og har siden hørt under Lindholm. På halvøen findes foruden gdens landbrug en dyrehave med ca. 50 stk. dyrevildt. – Gdens bygn. brændte 1783 og lå øde til 1816, da de genopbyggedes af bindingsværk i 4 længer.

C. Rise Hansen overarkivar, cand. mag.

Litt.: DLandbr. I. 1930. 381 f.

Vistnok i dette so. har ligget en gd. Kvindenæs, der omtales 1364 (Quinnænæs) og *1380.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: Halvøen Bognæs er næsten helt skovklædt. Mod ø. ligger Storskov (272 ha), mod v. Vesterskov (72 ha). Terrænet er svagt bølget med enkelte bakkede partier. Jorden er god skovjord med især gode vækstbetingelser for løvtræarter. Hovedtræarten er bøg. I udkanten af Storskoven står der mange gl. smukt formede ege. Vesterskov er ved stranden bræmmet af en kratskov af tjørn, korsved, slåen m.v. Bundfloraen består over store strækninger i disse skove af ramsløg. Skovene hører under Lindholm gods (i Gevninge so.).

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Litt.: Tyge W. Bøcher. Boserup- og Bogenæs Skovene. Danmark. 4. 1944. 21–27.

Fredede oldtidsminder: Ved Trellerup en rest af en langdysse; ved Kattinge den anselige Rishøj; på Bognæs 4 høje. – Sløjfet: 12 høje. – Langs kysten findes flere køkkenmøddinger, således ved Nebbe slot, flere steder på Bognæs, ved Herslev pynt og Sluphuse. Flere steder n.f. Bognæs findes der på lavt vand bopladser med oldsager fra et tidligt stadium af ertebøllekulturen. Ved Kattinge er fundet 3 vikingetids-sølvarmringe.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

I St. Kattinge sø lever klokkefrøer.

På Bognæs har der været en hellig kilde (Schmidt. DH. 115).

Genforeningssten rejst 1947 ved centralskolen (billedhugger K. Hansen Glem).

På Bognæsgård fødtes 1821 botanikeren og bryggeren Theodor Schiøtz.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Roskilde Tidende 25/4 1946. Roskilde Dagblad 1/7 1947, 28/5 1953.