Højby sogn

(H. kom.) omgives af Allerup og Sønder Nærå so., Svendborg amt (Årslev so. i Vindinge hrd.), Nr. Lyndelse so., Odense hrd. (Stenløse so.) og Fraugde so. Største delen af so. udgør en jævn morænelersflade, der fra godt 50 m i s. langsomt sænker sig i nordl. retning, hvor morænens jævne overflade brydes af resterne af den tidl. langt mere fremtrædende Højby »ås«, der markerer grænsen for et isfremstød fra sø. N.f. »åsen« er terrænet sandet og lavtliggende. Endnu graves der grus og sand flere steder i nævnte »ås«. Helt i nv. løber den vandrige Lindved å, og her ligger so.s eneste skov (Højby skov). Gennem so. går jernbanen Odense-Svendborg (Højby stat.) og hovedvej 9 (Odense-Svendborg), hvorfra en anden landevej når Odense over Neder Holluf og Ejby.

Areal i alt 1950: 874 ha. Befolkning 7/11 1950: 661 indb. fordelt på 171 husstande. (1801: 252, 1850: 401, 1901: 498, 1930: 572). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 279 levede af landbrug m.v., 205 af håndværk og industri, 67 af handel og omsætning, 20 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 57 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Højby (1471 Høyby; u. 1793) – bymæssig bebyggelse (Højby F) med 1950 i alt: 348 indb. fordelt på 93 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 119 levede af landbrug m.v., 110 af håndværk og industri, 49 af handel og omsætning, 14 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv og 32 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. 1895), friskole (opf. 1909), forsamlingshus (1878, ombygget 1954) m. bibl. (opret. 1878, 1900 bd.), stadion (1955), kro, andelsmejeri (1888, udv. 1947 og 1954), maskinfabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat. (Højby F). – Saml. af gde og hse: Ellekær; Højby Huse; Højby Mark m. frugtplantage; Musehuse (delvis i Nr. Lyndelse so.). – Gårde: Lindeskovgd. (17,8 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 245, grv. 184); Nørrelund; Østergd.; Bøgeskovgd.

H. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Nørre Lyndelse so. eet pastorat, s. 264 har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Seden so., dog under 39. retskr. (Odense hrd. med noget af Åsum hrd.) og under 28. politikr. (Odense hrd.). So. udgør 3. udskrivningskr., 119. lægd og har sessionssted i Odense.

Kirken består af et langhus med tre tilbygn., våbenhus foran s.døren, tårn i v. og gravkapel fra 1728 (siden 1908 ligkapel) uden for n.døren, den sidste af små teglsten i krydsskifte, resten af munkesten i munkeskifte. I langhuset indgår skibet af en kirke, der må være opf. i tiden 13–1400, og et sengotisk korparti; dette har spidsbuet, blændet ø.vindue og savskifte under gesimsen ligesom det lidt ældre skibs n.side, hvor savskiftet dog synes at være en tilføjelse. S.døren er falset og fladbuet under spidsbuet spejl, men omdannet med fladrundbue (formentlig 1652, sml. dørfløj); 1590 fandtes der tillige en n.dør. Det 3 stokv. høje tårn m. samtidigt trappehus i s. har hvælvet underrum og dets ø.gavl rester af sengotiske blændinger af type som Sdr. Nærå tårn. Våbenhuset er i sin nuv. form fra o. 1700, men ø.muren er middelald. Alle taggavle har nu svungne kamme (sml. Fraugde). Langhuset, der if. Jacob Madsen havde fyrreloft 1590, står med en trætøndehvælving, der synes ældre end gravkapellet. Kirken er hvidtet og teglhængt (1590 delvis blytag); spidsbuede jernvinduer; i kapellets v.mur to binderinge for heste. Kgd., som udvidedes mod n. 1943, hegnes af kampestensdiger.

Alterbord og altertavle fra 1937, m. maleri (Kristus velsigner børnene), sign. A[nna] E. M[unck]; bag på tavlen malet givers og udføreres navne. Den tidl. altertavle, fra 1753, m. maleri af korsnedtagelsen, står i tårnrummet; den var skænket af fru Margr. Elisabeth Rosenvinge (sml. lysekrone og gravkapel). Gotiserende alterstager og alterskranke fra 1937. Romansk granitdøbefont m. glat kumme, cylinderskaft og firkantet fod m. hjørnehoveder (Mackeprang. D. 110). Sydty. dåbsfad, o. 1575, m. bebudelsen. På randen graveret to våben (det ene Rosenkrantz) og TRK KMD. Prædikestol i ungrenæssance, 1578, på fire fag, m. naivt akantusfladsnit, engel og maske i storfelterne og indskr.: »Hans Ibesen Per Vid 1578«. Stolestader 1937. Dørfløj i kirkens s.dør m. fine gangjern, lås og dørring, jerntal og -bogstaver: 1652, DPF, Jesumonogram, SS samt HGVIIGH, der på stedet tydes: Her går vi ind i Guds hus. Våbenhusdøren er fra slutn. af 1700t., m. riflede ovaler. Lysekrone 1748, skænket af Margr. Rosenvinge, de andre kroner fra 1937. Klokken er bekostet omstøbt af C. C. Langkilde, Hollufgård.

I n.kapellet, der er indrettet 1728 af Margr. Rosenvinge, har der været begravelse for slægterne Rosenvinge og v. Heinen. Døren til kirken tilmuredes, og kisterne nedsænkedes i en fællesgrav s.f. våbenhuset (mindesten), da kapellet omdannedes til ligkapel ved kirkens overgang til selveje 1908. Den massive fløjdør m. rankeværk, Rosenvinge-våben og årst. 1728 står dog på plads. I kapellet 12 kisteplader for bl.a. justitsråd Iver Andersøn til Hollufgård, † 1726, og hustru, kapellets stifter, † 1756, Niels Bang Himmelstrop til Ørbæklunde, † 1754, fru Dorothea Rosenvinge, † 1766, stiftamtm. Caspar Hermann v. Heinen, † 1767, og hustru Friderica Sophia Iwer, † 1770 (tidl. g.m. Niels Bang H.), fru Bolette Christiane v. Heinen, f. Hoffmann, † 1791, fru Marie Elisabeth de Hoffmann, f. v. Beenfeldt, † 1816. – Under koret en utilgængelig krypt.

På kgd., over muret gravhvælving, står en marmorstele over Hans Langkilde, ejer af Hollufgård og Ejby mølle, † 1836, og en søn. – I skibets n.væg marmorplade over Jens Kristiansen af Højby, † efter sår ved Dybbøl.

På kgd. er begr. politikeren Klaus Berntsen, † 1927, og hans søn lægen og forf. Aage Berntsen, † 1952.

Skove: Mod n. Højby skov (ca. 15 ha), der er udparcelleret på flere forsk. gårde.

Den gl. friskolebygn., hvor Klaus Berntsen virkede som lærer 1862–82, brændte 1955.

I Højby findes et bystævne, der opr. bestod af ikke tilhugne sten, som stod i en rundkreds om en større sten i midten; 1848 rejstes et nyt, ovalt stævne m. 15 firsidet tilhugne sten, hvorpå årst. 1848 og bymændenes navnetræk. Ved Fåborg-Ringe banens anlæg blev stævnet flyttet til sin nuv. plads og indhegnet; stenene stilledes i en aflang firkant, vendtes, og på deres nye indersider huggedes årst. 1876 (på een dog 1850) og de daværende bymænds navnetræk; samtidig tilføjedes 4 tilhugne sten, der ligeledes fik årst. 1876 og navnetræk.

I Højby indviedes 15/6 1919 en mindeplads med 10 mindesten, deribl. en sten for grundloven og Valdemarsstenen; på de øvr. står indhugget navnene på en række historisk berømte danske. 1920 rejstes en genforeningssten og 1945 en befrielsessten.

Højby so. hørte i middelalderen til Skt. Hans so. i Odense (se KirkehistSaml. 5. rk. II. 1903–05. 198–200); efter reformationen var det længe henlagt til kapellaniet ved Skt. Hans kirke. 1805 blev det anneks til Nr. Lyndelse.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker, men sydligt i so. har der været en høj. – Flere steder i grusbakken Uglebjerg (Højby ås) er der fundet jernaldergrave.

Litt.: Klaus Berntsen. Erindringer. I–II. 1921–23. Højby Sogns Læseforening. 1878–1928. 1928. Om friskolen: A. Ankerstrøm. Friskolen gennem hundrede Aar. III. 1944. 18–20.