Horne sogn

(H. kom.) omgives af Ølgod, Tistrup. og Torstrup so., Varde kbst., V. Horne hrd. (Lunde og Kvongso.) og Ringkøbing a. (Strellev so. i Nr. Horne hrd.). S.grænsen dannes for en del af Stokbæk; i øvrigt løber Bjerremose bæk og Gunderup bæk, begge tilløb til Linding å, gennem so. Hele so. ligger på Varde bakkeø m. ret jævne, sandmuldede jorder, gennemgående ret højtliggende (Tamhøj i grænsen mod Tistrup og Ølgod 49 m o.h.). Der er ikke mere hede i so.; mod v. findes nogle plantager (Malle plantage). Gennem so.s vestl. del går hovedvej A 11.

Areal i alt 1960: 4547 ha. Befolkning 26/9 1960: 1442 indb. fordelt på 406 husstande (1801: 626, 1850: 709, 1901: 1192, 1930: 1395, 1955: 1506). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 944 levede af landbr. m.v., 196 af håndv. og industri, 49 af handel og omsætning i øvrigt, 43 af transportvirksomhed, 38 af administration og liberale erhverv, 12 af s. 832 anden erhvervsvirksomhed og 147 af formue, rente, understøttelse olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Horne (1291 Hornæ) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 324 indb. fordelt på 108 husstande (1955: 273); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 25 levede af landbr. m.v., 118 af håndv. og industri, 30 af handel og omsætning i øvrigt, 24 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 87 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, skole (opf. ca. 1900, udv. 1963, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1927; 2400 bd.), alderdomshjem (opf. 1928), sportsplads (opret. 1938), hotel, Horne Andelskasse, filialer af Varde Bank og Ølgod Sparekasse, landbrugsmaskinfabr. Stranco (ca. 60 ans.) og telf.central; Hornelund (o. 1440 Hornælund; u. 1784 og 1787) m. andelsmejeri (opret. 1883); Bjerremose (1547 Bermos, Biermosse; u. 1787); Asp (1585 Asp; u. 1790) m. andelsmejeri (Aspegård, opret. 18883). – Saml. af gde og hse: Bovnum (*1500t. Bonwm; u. 1798–99) m. skole (opf. 1905), afdelingsbibl. og sportsplads; Bjalderup (*1495 Byældrup; u. 1798); Lervad (1578 Liervadt; u. 1788); Dejgd. (1459 Deiegardh; u. 1794); Moesgd. (*1486 Muoszegaardt); Transbøl (*1486 Transbøll; u. 1793–95); Malle (1579 Malle; u. 1789); Sdr. Malle; Gunderup (1547 Gunderup; u. 1789); Gunderup Hede; V. Bjerremose; Hindsig (1542 Hindsig Gaard; u. 1787 og 1795); Stavskær (1688 Staukier gaard); Fruerlund (u. 1795–96); Studsig (1503 Stwntsigh; u. 1795); Kirkevad (1688 Kirckewadsboel; u. 1795); Sækbæk (1638 Sechbeck, 1688 Seckebek); Tromborg; Rotbøl (*1500t. Røtbyll, 1547 Rotbil); Snorup. – Gårde: Lervadgd.; Smedegd.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Torstrup so. ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Torstrup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 57. lægd og har sessionssted i Varde.

Den statelige kirke, beliggende midt i landsbyen, er if. brev af 16/7 1405 indv. til Skt. Laurentius. En omtale o. 1608 af en eng tilhørende Vor Frue lys vedrører antagelig et †sidealter. På kgd., hvis indgange har murede piller m. granitdækplader og kugle, står en runesten m. indskriften: »Tue, (Ravns) ætling, gjorde Th. …s (el. denne) høj« (DRun. nr. 34). Stenen, der if. præsteindberetn. 1687 sad i sdr. kgd.dige »nær østerste stette«, blev 1872 flyttet til Nørholms have, men kom 1953 tilbage til kgd. I diget samt i skibets v.gavl er fundet slaggestykker fra jernudvinding i oldtiden (R. Mortensen, i JySaml. 5. Rk. IV. 2 halvbd. s. 131 f.). – Kirken består af kor og skib fra romansk tid, senmiddelald. tårn i v. samt yngre våbenhus i s. Kirken istandsattes 1747, restaureredes 1888 (arkt. H. Estrup) og atter 1957 ff. (arkt. R. Graae og R. Aas). De opr. bygningspartier er opført af granitkvadre over skråkantsokkel, men korets kvadermurværk har desuden et tilbagespring, m. skråkant, i højde m. de romanske vinduers underkant. Af disse er bev. korets ø.- og n.vindue samt skibets to s.vinduer, alle m. monolitte overliggere af vekslende udformning og alle m. omløbende skråfas mod lysningen. Korets vinduer har indvendig ejendommelig, gavlformet, øvre afslutning, dannet af smalle, skråtstillede kvadre (Aarb. 1894. 269, 283). Den opr. s.dør er nedhugget og udv. 1925, dens jernbeslåede dørfløj, fra renæssancetiden, sen. forsv. Intet spor af n.døren. De tre store, murede og falsede n.vinduer i skibet, m. slutsten, stammer antagelig fra 1747 (jf. altertavle). Også støttepillerne her er nyere. Den opr. korbue har krumhugne kvadre og profilerede kragbånd og sokkel. Hele kirken er overhvælvet, koret først m. et trekløverprofileret ribbe-krydshvælv, mens skibets er ottedelt og ligesom tårnets m. retkantede ribber på tilsvarende piller (jf. kalkmalerier). Det antagelig senmiddelald. tårn, m. pyramidespir og den forgyldte Teilmannske trane som vejrfløj, er af munkesten men stærkt ommuret m. små sten, rimeligvis af A. C. Teilmann 1760 (smedejernsårst. og initialer i s.). Opgang gennem fladbuet dør i spidsbuet spejl i en lille kvaderstensforlængelse i hjørnet ml. skib og tårn i n. Våbenhuset i s. er af marksten og mursten over et skifte s. 833 af granitkvadre. Nyere dør, hvorover solur fra 17?6, samt fladt træloft. Hele kirken blytækt. Et kirkeur fra 1931 samt ligkapellet er skænket af dansk-amerikaneren G. M. Lauridsen, Port Angeles, Washington.

1888 afdækkedes kalkmalerier, der dog atter overhvidtedes (MagnPet.K. 4). I koret to bomærkeskjolde samt våbener for Niels Thomesen Lange til Lydum og hustru Anne Kaas fra beg. af 1400t., i skibets hvælv dekorationer af »liljemesteren« svarende til bl.a. Jernes og Skasts (jf. DanmKirk. Sdr.jylland. Kunsthist. oversigt. 2749f.). If. præsteindberetn. 1687 var der i midterste hvælvfag malet en plov, hvilket skulle være tegn på, at en bonde havde bekostet hvælvslagningen. I »vester enden af den nederste hveluing« stod på lat., at denne bygn. var fuldendt 1557. Pont.Atlas siger dog: andre læser 1517, hvilket bedre stemmer m. dateringen af kalkmalerierne.

Alterbordet skjules af panel i vestjy. ungrenæssancestil, m. akantusbladværk om englehoved. Stor højrenæssancetavle fra o. 1600 svarende til Nr. Nebels (V. Horne hrd.) m. opr. nadvermaleri i storfeltet og indskrifter fra rest. 1925 (ved Povl Jensen) på delvis opr. grundlag. 1874 til 1925 var i felterne indsat zinkrelieffer udført af Nicolai Outzen Schmidt, Ribe. If. en indskr. fundet under rest. havde Chr. Teilmann 21/9 1747 ladet kirken »inden og uden stafere og reparere«. Fra dette år stammer altertavlens gesims, topstykkernes malerier af Kristus på korset og opstandelsen samt sidefelternes af Moses og salvator mundi, der ophængtes i v. under pulpituret. En udsavet altertavle i rokokostil, svarende til Torstrups og Tistrups, sign. »A. Windfeld 1764«, er nu i Varde Mus. Alterstager i renæssance. Støbejernsalterskranke fra o. 1888. Romansk granitfont af den glatkummede, vestjy. type m. ejendommelige, bøjleformede blade over fodens spidsvinklede hjørner (Mackeprang.D. 166, 407). Dåbsfad af galvanoplast m. relieffer udf. af L. Vieth efter L. Frølichs tegning. Ny dåbskande af F. Bruun, Varde. Prædikestolen, opr. bygget som lektoriestol foran korbuen, er fra 1583, men stærkt omdannet. Under de fem storfelters pilasterbårne arkader malerier af Kristus og de fire evangelister (Johannes-figuren ufærdig, blot i undermaling), udført af sa. maler, som er mester for altertavlens nadvermaleri, men overmalet 1747. Lydhimlen, m. skåret årst. 1603 og initialer for sgpr. Chr. Michelsen, har opr. haft form svarende til lektoriestolen, men er sen. ændret. Stolestader 1874 svarende til Tistrups efter tegn. af den kendte arkt. Chr. Hansen. På †skriftestol fra o. 1600 fandtes en skåret fremstilling af en kamp ml. en slange og en løve. Støbt pengeblok fra 1800t.s slutn. Nyt orgel fra Marcussen & Søn 1957. Klokke, støbt under Andr. Carl Teilmann 1760, af Casparus König, Viborg. Trætavle på korets n.væg over Mogens Krag til Agerkrog, † 1582, og hustru Edel Juul, †1575, m. afdødes malede fædr. våbener. If. præsteindberetn. 1687 fandtes der mod n. i koret et lille †træepitaf over Mogens Krags 2. hustru Sophi Juul, † 1583. Hendes murede, tøndehvælvede begravelse m. indgang fra v., under korgulvet, genopdagedes 1949.

Litt.: Præsteindberetn. 1687, JySaml. X. 5. H. K. Kristensen. Øster Horne Herred. 1944. 214 ff.

Skove: Langs so.s v.grænse ligger Malle plantage, 69 ha, anl. 1884. Den er opdelt i flere parceller, der tilh. egnens gde.

Fredede oldtidsminder: 3 små langhøje og 35 høje, hvoraf 3 høje ved Asp og Bøshøj v.f. Gunderup er ganske anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 149 høje og en halv snes tuer m. jernaldergrave. Disse mange høje lå for en stor del i to parallelle striber, til dels adskilt ved mosedrag; den ene går langs det vestl. so.skel forbi Malle og Gunderup til Stavkær, den anden slutter sig til høje vestl. i Ølgod so. og går over Bjalderup, Asp og Horne. I en af højene ved Bjalderup er fundet en grav fra ældre bronzealder m. sværd, 2 knive og guldarmring. – Ved Hindsig er undersøgt 3 keltiske tuegrave. Ved Hornelund er fundet to prægtige guldsmykker og en guldarmring fra vikingetiden. Om runestenen på kgd. se ovf.

Horne so. hørte tidl. i kommunal henseende sa. m. Torstrup, men blev fra 1927 en selvstændig kom.

Litt.: Se under Torstrup so.