Hvidbjerg sogn

(Karby-H.-Rested kom.) omgives af Rested so., Limfjorden (Glomstrup vig, Agervejle), Karby og Rakkeby so. Det i n. ret jævne, men i s. mere bakkede landskab har mod Limfjorden en bræmme af hævede havbundsdannelser. Jorderne er de fleste steder jævnt lerede, men dog hist og her med sandede pletter. Udover nogle små plantager er der ingen skov. Gennem so. går landevejene Nykøbing-Næssund og Hvidbjerg-Præstbro (ved Ø. Jølby).

Areal i alt 1955: 1485 ha. Befolkning 1/10 1955: 748 indb. fordelt på 206 husstande (1801: 320, 1850: 472, 1901: 590, 1930: 723).

I so. byerne: Øster Hvidbjerg (*1391 Huidbergbye, *1449 Øster Huidbierg; u. 1790–91) m. kirke, lystanlæg (Hvidbjerg Fælledpark), Karby-Hvidbjerg-Redsted s. 708 Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1960 indskud 1,8 mill. kr., reserver 146.000 kr.) og telf.central; Vester Hvidbjerg (*1478 Wester Huidbierg; u. 1790–91) m. skole (udv. 1958) m. so.bogsaml. (opret. 1945; 2000 bd.), husflidsskole, Sønder herreds forsamlingshus (opf. 1881, drives af Morslands Danske Samfund), alderdomshjem (13 pl.) og maskinstat. – Gårde: hovedgd. Glomstrup (*1376 Glomstorp, 1496 Glumstrop; udstykket); Hvidbjerggd. (*1505 Huidbiierriig gaardtt); Ejstrup (1638 Eistrup; 7,2 tdr. hartk., 111 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 295, grv. 137); Bovbjerg (1664 Boebierg).

H. so., der sa. m. Karby so. og Rested so. udgør én sognekom. og sa. m. Rested so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de så. kr. som Lødderup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 271. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Den statelige kirke består af romansk apsis, kor og skib samt v.tårn fra middelalderens slutn. Apsis er teglhængt, resten af kirken blytækt. De romanske bygningsdele er opf. af granitkvadre over en profileret sokkel, der på apsiden er to skifter høj. Apsiden, hvis romanske ø.vindue er intakt, blev allr. i sengotisk tid afskilt til sakristi ved opførelsen af en munkestensmur under apsisbuen; i skillemuren sidder en opr., fladbuet døråbning. Den snævre romanske korbue har profilerede kragsten og skråkantsokkel. Skibets opr. døre, der begge var ganske enkelt udformede, er nu tilmurede; et våbenhus af bindingsværk ved s.døren omtales 1704, men er for længst nedbrudt. I skibets n.mur ses et tilmuret romansk vindue. De øvr. vinduer i kor og skib er alle fra nyere tid. Tårnet, der over udflyttede kvadre fra skibets nedbrudte v.gavl er bygget af munkesten i munkeskifte, har glat, ommuret v.gavl, men opr. højblændinger på ø.gavlen, der dog er nedskåret noget. Klokkestokv. har to spidsbuede glamhuller til hver side. Fritrappe til fladbuet n.dør i mellemstokv. Tårnrummet, der tjener som våbenhus, har opr. krydshvælv, v.vindue og spidsbuet arkade mod skibet samt nyromansk yderdør fra 1917. – Det romanske alterbord, af granitkvadre med svær dækplade af granit med helgengrav, er skjult bag moderne panel. Enkel altertavle af lutheransk fløjtype fra o. 1590 med rester af staffering fra 1697; i midtfeltet maleri af Venzel Tornøe 1884, Kristus åbenbarer sig for Maria Magdalene. Kalk og disk, forfærdiget af Mester Gert i Ålborg og if. indskr. skænket til kirken af jomfruerne Ellin og Anne Krag 1652; på disken givernes fædrene og mødrene våben. Alterstager fra o. 1580, den ene med Iver Grøns våben og initialer. Romansk granitdøbefont af Morsingtype med rankeværk på foden; sydty. dåbsfad fra o. 1575 med sen. tilføjede våben, initialer og årst. 1642. Prædikestol fra 1601, af Næssund-type med stor, samtidig himmel og opgang gennem triumfmuren. De to østligste stolestader i hver side stammer fra o. 1600, resten er nye. Fra de ældre stolestader stammer et renæssancepanel med evangelistbilleder i tårnrummet. Orgel fra 1910 (Horsens Orgelbyggeri) i skibets nv.hjørne. I tårnbuen kirkebøsse fra 1800t. Klokke fra 1850, støbt i Randers. På Dueholm opbevares et sengotisk triumfkrucifiks fra kirken. – På skibets n.væg gravplade af messing fra 1591 over Iver Grøn. Under tårnet har der været en muret begravelse, hvori Mogens Kaas til Glomstrup nedsattes 1622. N.f. koret ligger en rigt udsmykket gravsten af ølandskalk, hugget af Nykøbing barok-mesteren, men genanv. i beg. af 1800t. Ligkapel fra 1910 på kgd.

Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 847–53.

Glomstrup tilhørte 1376 Mogens Nielsen og 1494ff. Niels Eskildsen Høg (af slægten Banner). Han døde barnløs, og hans fætters datter Anne Nielsdatter Høg (Banner) har rimeligvis bragt G. til sin mand Niels Jensen (Rotfeld), hvis datter Johanne Rotfeld († 1577), enke efter Hans Lykke, 1568 ejede 4 gårde, »som kaldes Glumstrup«. 1591 nævnes Christen Krag (slægten K. i Jylland) til G., og 1613 han og hans broder Mogens Krag, begge døde 1622. Mogens Krags døtre Ellen († 1668) og Anne († 1678) ejede derefter gården (32 tdr. hartk.). Nogle af deres arvinger, søsterbørnene Jørgen, Hartvig og Mogens Kaas (slægten Mur-K.) samt Sophie Krabbe, gift med deres brodersøn Kjeld Krag, solgte 1680–81 deres arveparter i G. til assessor Peder Benzon til Havnø. Han synes at have solgt sin part til Christian Schytte († 1687), hvis enke Else Jørgensdatter 1693 udkøbte Otte Krag og greve Otto Rantzau og derefter endnu s.å. solgte G. (28 tdr. hartk.) til ritmester Georg Arnold v. Post († 1708). Efter ham fulgte enken Helvig Brockenhuus († 1728), hvis søn Christian Seefeld v. Post 1734 solgte gården til kammerjunker Frederik Christian v. Klingenberg til Lund († 1750). Hans enke Anne Cathrine s. 709 v. Bülow’s anden ægtefælle oberst Philip Gotfred v. Samitz solgte 1754 G. (29, 17 og 211 tdr. hartk.) for 9600 rdl. til Peder Espersen Møller fra Havretoft i Salling, der 1755 solgte den for 9800 rdl. til Mads Isager i Ringkøbing. Dennes enke Anne Marie Eerslev ægtede 1772 Niels Christensen Nandrup († 1785), hvorefter hun 1788 solgte G. (29 tdr. hartk., gods 130 tdr.) til Bodil Hillerup, enke efter Peder Nissen til Spøttrup. Hun afhændede den 1789 for 17.400 rdl. til Jens Kjærulf Sand, forp. af Hvidstedgård, der 1805 skødede den for 41.000 rdl. til Chr. Jacobsen til Hegnet og Anders Gjedde, der 1809 blev eneejer og 1812 forøgede gårdens hartk. fra 111 til 200 tdr., så den igen blev komplet. Han døde 1836, og fra hans enke Anne Marie Kortbech gik G. over til sønnen, justitsråd Didrik Galtrup Gjedde († 1863), hvis enke Gertrud Kirstine Nyborg beholdt godset, da hun overdrog gården (32 tdr. hartk.) til sin søn A. Gjedde. 1914 købte Morslands Udstykningsforening den for 264.000 kr. Hovedparcellen kom s.å. til Jens Odgaard Poulsen til Hvidbjerggård, der solgte den 1916. Den havde nu flere skiftende ejere, men købtes 1917 af H. Bering, der helt udstykkede den 1920. Hovedbygn. ejes af A. Buchhave. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 558f. Jens Sølvsten i DSlHerreg. III. 1943. 540–43. Aug. F. Schmidt. Fra Mors. II. 1958. 79ff. Sa. v. Post’erne til Glomstrup, AarbThisted. 1946. 340–42.

Hovedbygn., der er opf. 1797, er en hvidkalket længe i ét stokv. over høj kælder. Den er sen., ved midten af 1800t., forsynet med kamtakgavle og hjørnepilastre.

Hvidbjerggård ejedes 1481 af væbn. Enert Lauridsen og 1505 og 1523 af Niels Bagge, 1532 af Enevold Eriksen (formentlig af slægten Rekhals) og hans søn Niels Enevoldsen, † 1564 på H. Gården, der var skyldsat for 1 læst byg og 2 tdr. smør, tilfaldt på skiftet efter ham Iver Grøn († barnløs 1591), hvis farmoder vist var en Rekhals, og hvis moder var en broderdatter af Niels Bagge. Hans arvinger har formodentlig solgt H. til Jørgen Friis til Krastrup (slægten F. af Haraldskær) († 1616), som ejede den 1594. 1602 tilhørte den imidlertid Erik Kaas (slægten Kaas med en sparre i skjoldet) († 1625) og 1627 dennes enke Karen Mogensdatter (Harbou). s. 710 1662 ejedes H. (24 tdr. hartk.) af søstrene Krag på Glomstrup, derefter af deres søstersøn Mogens Kaas, hos hvem Jens Pedersen, forv. på Frøslevgård, 1666 fik indførsel i H. for 1600 rdl. 1671 blev den af Chr. Schytte til Glomstrup pantsat til Peder Benzon til Havnø, der 1691 af købte hans enke Else Jørgensdatter gården, men straks transporterede købet til Chr. Christensen fra Bodum Bisgård. Han solgte den (22 tdr. hartk.) 1698 til sin broder Niels Christensen Wellegaard († 1699), hvis enke 1700 ægtede Jens Sørensen Bloch af Højris († 1712). På skiftet efter ham blev H. udlagt til stedsønnen Hans Nielsen, som 1716 solgte den til oberst Matthias Rosenørn til Damsgård for 489 rdl. 1718 ejedes den af rektor i Thisted Christoffer Nislev, men blev snart efter øde. Før 1722 hjemfaldt den til kronen, der 1750 solgte den for 51 rdl.(!) til Peder Damgaard, af hvem Jens Hegelund i Holstebro 1751 købte den (21 tdr. hartk.) for 98 rdl. Han delte gården. Den ene halvdel solgte han 1758 for 120 rdl. til Peder Espersen på Ballegård, som 1767 solgte den for 100 rdl. til Mads Bittekjær, hvis enkes anden mand Peder Andersen 1771 solgte den til Chr. Riis på Blistrup. Hans søn Jens Christensen Riis solgte den 1782 for 200 rdl. til Jens Thomsen († 1784), der vist i forvejen ejede den anden halvdel.

I 1800t. ejedes H. af slægten Mehl. 1865 overtog Christian Mehl den efter sin fader, og han solgte den 1916 til Jens Odgaard Poulsen.

Sin sædegårdsfrihed mistede H. allr. i 1600t.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 556–58.

Ejstrup hørte til det s.k. Skarpenbergs gods på Mors. 1661 blev den (19 tdr. hartk.) m.m. gods udlagt fra kronen til Albert Baltsar Berns enke og arvinger og Leonhard Marselis. Den tilhørte sen. Anthoni Klerque († 1725), men 1730 blev den (15 tdr. hartk.) solgt af kbmd. Oluf Nielsen i Nykøbing til Lars Nielsen Bugge († 1761), hvorefter den med sognets kongetiende (17 tdr. hartk.) købtes ved auktion for 2150 rdl. af Chr. Staunstrup til Blistrup, der 1776 solgte den for 780 rdl. til Anders Poulsen Riis, der tilkøbte tiender (41 tdr. hartk.) og gods (88 tdr.). Han døde 1782, hans søn Poul Riis 1807. Enken bragte E. til sin anden mand Chr. Madsen († 1838), hvis anden hustru blev gift anden gang med Henrik Wang († 1844) og tredje gang med kammerråd Chr. J. Møller, der foretog mange plantninger. Han solgte 1891, kort før sin død, E. til svigersønnen Chr. Mehl, der 1911 solgte den (15 tdr. hartk.) for 109.000 kr. til Morslands Udstykningsforening. Hovedparcellen kom til P. Skovbo Andersen, der 1914 solgte den til Chr. Ørgaard, efter hvis død 1926 den tilfaldt hans enke Mariane Ørgaard.

Litt.: Johan P. Hovmøller. De gamle Gaarde. U.å. 11.

I so. nævnes tidl. en gd. Højgård (1688 Høygaard).

Skove: Ved Ejstrup ligger den lille Hvidbjerg plantage, hvori findes et mindesmærke for kammerråd C. J. Møller († 1891), der 1847 overtog Ejstrup. På mindestøtten står: »Han gik foran med Træplantning og jydsk Kvægavl.«

Fredede oldtidsminder: Den anselige Brunhøj sv.f. V. Hvidbjerg og gruppen Trehøje ø.f. Ø. Hvidbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje.

Hvidbjerg so. var tidl. anneks til Karby, men blev ved reskr. 18/4 1903 henlagt til Rested.

Litt.: Michael Mikkelsen. Af Redsted og Hvidbjerg Sognes Historie, AarbMors. 1919. 53–70; 1920. 3–25.