Longelse sogn

(L.-Fuglsbølle kom.) omgives af Langelandsbæltet og Fuglsbølle so.samt Nørre hrd. (Skrøbelev, Simmerbølle og Tullebølle so.). Fra det ret jævne terræn hæver sig mange steder de karakteristiske kuplede grusbakker indtil 15 m over omgivelserne. De fleste steder er jordbunden ml. bakkerne af lermuldet beskaffenhed, men rene lerjorder findes også på flere strøg, fx. fra Longelse kirke mod sv. til Longelse stat. S.f. den 10 m høje Spodsbjerg klint et strandvoldsparti, Spodsbjerg Drej, forstærket ved et 1953 opf. dige langs stranden, til beskyttelse af de bagved liggende enge, Spodsbjerg Sylt. Længere mod s., ved Næbbeskov, endnu et stykke marint forland, hvorigennem er ført en afvandingssluse. Foruden de større skove som Næbbeskov, Bønneløkke og Bondegårds skove findes der en mængde små skovparceller. Gennem so. går jernbanen Rudkøbing-Spodsbjerg (Krogsbjerg og Spodsbjerg stat.), landevejen mellem de samme byer samt længst i v. jernbanen Rudkøbing-Bagenkop (Longelse stat.).

Areal i alt 1950: 1613 ha. Befolkning 7/11 1950: 1076 indb. fordelt på 329 husstande. (1801: 646, 1850: 1016, 1901: 961, 1930: 1092).

I sognet Longelse kirke m. præstegård (smuk have), forskole, skole (opf. 1876), ml., stadion, fryseri og savværk, samt byerne: Nr. Longelse (*1231 Liungæhals, 1412 Lwngelse, 1579 Nørre Lyngelse; u. 1802); Sdr. Longelse (1469 Syndre Liunigelse; u. 1802) m. forskole (opf. 1917), skole (opf. 1856) m. sognebogsaml. (opret. 1927; 2800 bd. fordelt ml. skolerne), forsamlingshus (indret. 1934, tidl. fattiggd.) m. sognerådslok., kom.kontor, andelsmejeri (opret. 1887, ombyg. 1915), fryseri, jernbanestat. og posthus; Pederstrup (1412 Pædherstorp; u. 1792) m. fryseri og jernbanestat. (Krogsbjerg); Spodsbjerg (1472 Sporsbergh; u. 1802) stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 235 indb. fordelt på 81 husstande; fordelingen efter erhverv 1950 var flg.: 103 levede af landbrug m.v., 39 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv, 34 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kro, badehotel, afholdshotel (»Færgegården«), feriekoloni (opf. 1945, Skt. Georgsgildet), cementstøberi, jernbanestat., posthus, toldsted, havn og færge (S.-Nakskov, Sydfynske Dampskibsselskab). – Saml. af gde og hse: Assemose (1472 Assemose; u. ml. 1810 og 1816); Longelse Sand; Næbbehuse; Barager; Longelse Sønderskov. – Gårde: hovedgd. Møllegd. (1624 Møllegaard; 28,2 tdr. hartk., 190 ha, hvoraf 26 skov; ejdsk. 465, grv. 323); Søvertorp (*1433 Søuendrop, *1503 Søuertorpe; 29,4 tdr. hartk., 197 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 532, grv. 323); Havgd. (30 tdr. hartk., 203 ha, hvoraf 31 skov; ejdsk. 344, grv. 354); Bønneløkke (1436 Bønlikke); Bondegd.

L. so., der sa.m. Fuglsbølle so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Rudkøbing og hører under 36. retskr. (Rudkøbing kbst. og Langelands hrd.), 25. politikr. (Rudkøbing), Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Ølandenes lægekr. (Rudkøbing), 31. skattekr. (Rudkøbing), 20. skyldkr. (Svendborg amtsrkr.) og 6. folketingsvalgkr. So. udgør 3. udskrivningskr., 94. lægd og har sessionssted i Rudkøbing.

Kirken, består af romansk skib m. sengotisk langhuskor, sakristi i n., våbenhus i s. og tårn i v. Det romanske skib er opf. af rå og kløvet kamp på dobbelt rundstavsokkel og m. hjørner af granitkvadre. Af den tilmurede n.dør, der bryder sokkelen, ses de høje karmsten, medens s.døren er bev. i brug. I dens ø.karm sidder en billedkvader m. en korsbærende mandsskikkelse. To romanske vinduer m. rundbuede monolitoverliggere er bev. tilmuret i lysningen, et i hver langmur. I sengotisk tid er det romanske kor fortrængt af et langhuskor, der i ø. har et tilmuret spidsbuevindue; ved sa. tid er skibets mure forhøjet, og der er indsat fire fag hvælvinger. Ved korets n.side opførtes et hvælvet sakristi, hvis kamtakgavl er glat ligesom korets. Det anselige våbenhus i s. har en ejendommelig blændingsgavl m. tre fladbueblændinger indrammet i et ubrudt kamtakbånd, svarende til korgavlen i Tryggelev, et motiv, der ellers hyppigst træffes i Nordvestsjælland. Sengotisk er også v.tårnet, hvis øvre dele m. gavle i n.-s. er ombygget i renæssancen og atter hovedrest. 1830, da underrummets hvælv erstattedes m. et fladt loft. I alle de sengotiske dele er jævnsides m. teglen anvendt romansk kvadermateriale. Under tårnet sidder en kvader m. dobbelt tovstav. De gotiske fladbuevinduer er i langhusets s.mur fortrængt af støbejernsvinduer, vist fra 1865, men spores stadig. – Altertavlen er et snedkerarb. i renæssance fra beg. af 1600t. m. gipsafstøbning af Thorvaldsens Kristus i midtfeltet. Kalken består af sengotisk knop m. sen. fod og bæger. Brødæske 1689, givet af Michel Jørgensen Fimmer og Cidsel Pedersdatter. Balusterformede barokstager. Romansk granitfont m. tovstav på kummen. Prædikestol i renæssance, 1625, m. evangelistfigurer. Klokke 1823, I. C. og H. Gamst. På kgd. ligkapel fra 1952.

Møllegård ca. een km s.f. Longelse kirke ejedes i 2. halvdel af 1500t. af Oluf Hansen Gaas († 1618), der var g.m. Magdalene Nielsdatter Sandberg, m. hvem han fik herregden Tøjstrup (Gudme hrd.). M. kom så til medlemmer af Bille-ætten, først Mogens Eriksen Bille s. 958 († 1597 på M.), hvis to sønner Erik Mogensen Bille († 1638) og Steen Mogensen Bille († før 1646) arvede M., hvortil førstn. skrev sig 1624–26, sidstn. 1639. M. var dog vist da på andre hænder, idet Bendt Petersen v. Deden, der var officer og 1627 landkommissær på øen, forinden var blevet dens ejer, og allr. 1614 skrev sig dertil. Efter hans død 1640 el. 1641 overtog enken Karen Pors gdene M. og Skovsbo, indtil sønnen Rudbek Petersen v. Deden († tidligst 1688) som myndig kunne tiltræde besiddelsen. Hans enke Hilleborg Grubbe døde 1705 på M., men sønnen Bernt Fr. v. Deden havde forinden arvet de to gde; han ægtede Mette Margrethe Sehested til Lykkesholm († 1715), som ved hans død 1704 efter testamente blev ejer af gdene, hvoraf hun dog allr. s.å. solgte Skovsbo og efter nyt ægteskab m. kapt. Vincens Steensen Kaas († 1709) 1713 M. til kaptajn Christopher Radeleff. Derefter ejedes M. af ritmester Henrik Christoph v. Pultz til Skovsgård, g.m. Birgitte Sophie Kaas (Mur-K.); efter hendes fader major Jørgen Kaas’ død 1756 flyttede de til Skovsgård, hvor hun døde 1759, han 1761. Begge gde solgtes på auktion 1760. En flg. ejer var Niels Krag († 1794). Sen. – før 1787 – erhvervedes M. af Fr. greve Ahlefeldt-Laurvigen, hvis broder, kmh. oberst Carl Chr. greve Ahlefeldt-Laurvigen o. 1806–09 boede på gden. Derefter ejedes den 1830–34 af Christopher Adolph v. Hedemann til Gertrudsholm († 1867), som solgte den til propr. M. Petersen; denne overdrog den 1873 til sønnen C. M. Petersen († 1909). Hans enke Sigrid Adelheid Julie Petersen ejede derefter gden til 1940. De nuv. ejere er propr. Chr. Busch-Petersen og fru E. Busch-Petersen.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 347 f.

Hovedbygn. opf. 1880 af arkt. H. Hagemann består af en kort, eet stokv. høj midtfløj indespændt ml. to gennemgående tværfløje i to stokv. Den har høj kælder under samtlige fløje. 1743 bestod hovedbygn. af bindingsværk.

Gden Søvertorp skal Chr. IV efter sagnet have skænket en af sine friller. S. kom dog først 1641 ved et mageskifte m. kansleren hr. Chr. Thomesen (Sehested) under kronen. Gden (1688: 14,79 tdr. hartk. med 48,7 tdr. land under plov) udlagdes sen. som pantegods – hvornår og til hvem er uvist. Birkedommer, sen. byfoged i Rudkøbing Claus Bertelsen ejede den, og efter hans død 1715 bragte datteren Riborg Margrethe Clausdatter S. til sin første mand tolderen Peder Pedersen Møller († 1723), der 1719 tilkøbte sig kronens reluitionsret deri, og sen. til sin anden ægtefælle tolderen Ole Borch Lund. Sønnen, byfoged i Rudkøbing Chr. Pedersen Møller ejede derefter gden til sin død 1768; hans enke Birgitte (Bertha) Cathrine, f. Thrane ægtede n.å. byfoged i Rudkøbing, tit. generalauditør, sen. (fra 1788) politimester i Kbh. Johan Thomas Henrik Flindt († 1805), der styrede gden som værge for sine stedbørn. Fra 1825 ejedes S. af propr. Peder Andersen, sen. af sønnen etatsråd A. C. Andersen, der 1883 afstod den til sin søn Fr. Andersen. 1931 købte den nuv. ejer propr. Axel Hansen for 355.000 kr. S., hvis hovedbygn., der står i røde mursten med optrukket bindingsværk, endnu delvis er omgivet af rester af de gl. voldgrave.

Litt.: Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. 296–99. DLandbr. III. 1930. 311 f.

Havgård er opret. 1875 af Rasmus Boesgaard ved sammenlægning af gdene Havgård (købt for 180.000 kr. af Anton Havgaard) og Boesgård. Hans datter frk. Else Cathrine Boesgaard arvede H., der med andre aktiver (i alt ca. 350.000 kr.) if. testamente af 1891 (m. sen. kodiciller) ved hendes død 1899 overgik til et legat »Frk. Else Cathrine Boesgaards og Proprietær Rasmus Boesgaards Legat« (kgl. stadfæstelse 27/3 1900) for langelændere, særlig for gamle, syge, trængende, til unges oplæring og til almennyttige formål. Sognepræsten i Longelse er legatbestyrelsens formand. – H. solgtes 1900 af legatet for 225.000 kr. til jægerm. Oskar Malling, som 1917 solgte den til konsulent, sen. folketingsmand A. C. Duborg, der lagde ca. 20 ha fra Henninge nor under H. og moderniserede avlsbygningerne. Efter hans død 1940 solgtes H. for 535.000 kr. til den nuv. ejer fabr. L. P. Weidemann.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 344–47. Ministerialtidende. 1900. Afd. A. 126–30.

Den nu forsv. gd. Lysemose stod øde i 1680erne, da dens jorder brugtes under Møllegård.

I Nr. Longelse bymark var i gl. tid henlagt en jord til Longelse kirke til klokkestrengens vedligeholdelse.

Skove: Spredt i so. en del skov. Mod s. således Næbbeskov, hvoraf den nordl. del (32 ha, bøg 15, eg 4 og nåletræ 13) under Havgård, den sydl. del (40 ha) under grevskabet Langeland. Bønneløkke skov (24 ha, hvoraf bøg 14, eg 2, andet løvtræ 2 og nåletræ 6) hører under s. 959 gården af sa. navn. En få ha stor skov v.f. Bønneløkke skov hører til Skovsbo (i Fuglsbølle so.). Nordl. i so. en række småskove, der hører til Møllegård, således Eghave, største delen af Lysemose skov, Nr. og Sdr. Billevænge, i alt 22 ha m. flg. procentvise træartsfordeling: bøg 73, eg 4, andet løvtræ 15 og nåletræ 8. Kohave m.v. (11 ha) hører under Bondegård, mens Surskov (5 ha) og Bredehave (3 ha) hører til andre gårde.

I so. har ligget gårdene Lysemose (1442 Liusemose), Tagemose (1533 Tagmosegardt) og Åsgård (1531 Aaszegordt) ø.f. Sdr. Longelse. Bondegård hed tidl. Priorgård (1533 Priergaardt).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der vides at have været 2 jættestuer (bl.a. en nv.f. Assemose), 4 ubest. stengrave og en stenkreds. – Ved Nr. Longelse er fremkommet to rige jordfæstegrave fra vikingetiden m. bronzekant til et stort kar, sværd, vægt, sølvindlagte sporer og stigbøjler.

Litt.: Acta Archaeol. VII. 1936. 164.

Midt for kirkegårdens hovedindgang i et lille anlæg rejstes 1920 en genforeningssten.

Longelse so. hørte tidl. under Nørre hrd.